Forskere har skabt embryoer med gener fra mennesker og aber

19. april 2021 kl. 14:283
Forskningen skal gøre det muligt at udvikle menneskelige organer til transplantation i andre dyr.
Artiklen er ældre end 30 dage

Tidligt udviklede abefostre, der indeholder celler fra mennesker. Det lyder måske mest af alt som noget fra en science fiction-film, men ikke desto mindre er det, hvad en gruppe kinesiske forskere har formået at udvikle.

Embryoet, der er et foster i den tidlige udviklingsperiode, er kendt som kimære organismer, hvis celler stammer fra to eller flere individer eller arter. I dette tilfælde er der tale om celler fra et menneske og en langhalet Makakabe.

Det fremgår af undersøgelsen, der er blevet udgivet i tidsskriftet Cell, hvor forskerne bag desuden kan fortælle, at cellerne ikke kun overlevede, men at de også var i stand til at formere sig.

Der er tidligere blevet udviklet embryoer fra får og grise, som indeholder celler fra mennesker. Formålet med forskningen er en dag at blive i stand til at dyrke menneskelige organer i andre dyr og dermed øge antallet af organer til transplantation.

Destrueret efter 19 dage

Forskerne har taget føtale celler fra mennesker, såkaldte fibroblaster, og omdannet dem til at fungere som stamceller. Disse blev ført ind i 132 embryoer fra de langhalede Makakaaber. Embryoerne udviklede sig i petriskåle i 19 dage, hvorefter de blev destrueret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Forskere skaber gris med menneskelige stamceller

For at kunne kontrollere, at cellerne fra mennesker var i embryoerne, havde forskerholdet udviklet de menneskelige celler sådan, at de udskilte et fluorescerende protein. De kunne derfor konkludere, at alle embryoer indeholdt celler fra mennesker syv dage efter befrugtningen.

»Vi demonstrerede, at de menneskelige stamceller kunne overleve og generere yderligere celler, som det normalt ville ske, når primat embryoer udvikler sig og danner de cellelag, der til sidst fører til udviklingen af alle dyrets organer,« siger lederen af forskningsprojektet, Juan Carlos Izpisua Belmonte fra Salk Institute i USA, til The Guardian.

Læs også: Elon Musk har chippet en abes hjerne: Nu kan den spille videospil

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden forsker bag projektet, Jun Wu, fortæller desuden til mediet, at håbet er, at forskningsprojektet kan bidrage til at udvikle »transplanterbare menneskevæv og organer i grise, hvor kan hjælpe med at bekæmpe den globale mangel på donororganer.«

Opildner etisk debat

Det er ikke første gang, at forskere har forsøgt sig med kimære embryoer fra mennesker og aber, men projektet har alligevel sat ild under en debat om de etiske overvejelser forbundet med sådanne forsøg.

»Inden der bliver udført eksperimenter på levendefødte kimære organismer, eller deres organer bliver fjernet, er det helt afgørende, at deres mentale evner og liv vurderes korrekt. Hvad der ligner et ikke-menneskeligt dyr, kan mentalt minde om mennesker. Vi vil få behov for nye måder at forstå dyr, deres mentale liv og forhold, før du bliver benyttet til menneskers fordel,« siger Julian Savulescu, der er leder af Centret for Praktisk Etik Oxford Uehiro og en af direktørerne for Wellcome Centret for Etik og Humaniora ved Oxford University, til The Guardian.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
20. april 2021 kl. 09:22

Eller levebrøds politikere og DJØF'er. ;)

2
19. april 2021 kl. 23:13

Så kan Stalins gamle plan om at lave krydsninger mellem mennesker og aber endeligt realiseres. Der kan sikkert laves en god hær på den måde.

1
19. april 2021 kl. 15:48

Citat:"Inden der bliver udført eksperimenter på levendefødte kimære organismer, eller deres organer bliver fjernet, er det helt afgørende, at deres mentale evner og liv vurderes korrekt." Og for at kunne det, må man gennemføre den perfekte introspektion, hvilket pr. definition ikke kan lade sig gøre. Oplevelsen, fx følelsen af smerte i sig selv, er privat og ontologisk utilgængelig for andet end sig selv.

Inden for psykoterapien beskrives det at mentalisere som selve udfordringen, og man ved, hvor svært det er, netop fordi der gælder det ontologisk, at oplevelsen er privat. Det er udgangspunktet for udviklingen af evnen til at sætte sig i medmenneskets sted er, noget af det sværeste, eneste og virkeligt givtige i terapien.

Behandlingen af fx personlighedsforstyrelser, borderline patienter, bygger i Peter Fonagys teoridannelse primært op om mentalisering, og han beskriver på mangfoldig ontologisk neutral vis, hvor omfattende og almen en kompetence den bygger op om.

De kriterier som gælder for kvalificeringen af objektiv viden kan ikke overføres til det mentale.

Kombination af racer vil udløse ukendte forudsætninger for mentale tilstande og disse vil ikke kunne erfares på den måde, som mennesket hidtil har brugt i forsøgene på at erfare sine medmenneskers oplevelser inde fra, for forudsætningerne for selve den mentale tilstand vil bygge på helt nye voldsomt modificerede biologiske forudsætninger.

Udfordringen er at forstå det subjektive på det subjektives betingelser og objektivere det videnskabeligt, i en videnskabeligt kvalificeret fremstilling. Det er en logisk (principiel) ontologisk (konkret) umulighed.

Så hvis kravet om korrekt vurdering af kimærens mentale tilstand skal opfyldes, før man kan begynde at skære i disse nydannelser, så kan man vide på forhånd, at de ikke vil kunne opfyldes. Men, som med så meget andet, der kan fifles med kriterierne for, hvornår kravene for korrekt vurdering er opfyldt, lige som kriterierne for videnskabelig sandhed kontinuert manipuleres af en manfoldighed af sociale årsager.