Forskere har skabt biocement af tis og bilskrot

Dr. Wu Shifan til venstre og professor Chu Jian til højre fra Nanyang Technological University, Singapore, med den ny type cement i hænderne. Illustration: Nanyang Technological University, Singapore

Ved at blande industriel karbidslam med urin fra pattedyr har forskere fra Nanyang Technological University Singapore (NTU) skabt en ny type cement. Ifølge Scitechdaily er biocementen både et grønnere og mere bæredygtigt alternativ til konventionel cement, der kan binde jord sammen til en solid blok.

Ved at kombinere industriel karbidslam - fra eksempelvis skrothandlere og autoophuggere, der maler autodele som bremser til en fin pulver - med urin fra pattedyr, har forskere fra NTU skabt den ny type biocement.

»En del af den traditionelle proces er afbrænding af råmaterialer ved temperaturer over 1.000 grader for at fremstille klinker, der er bindingsagenten i cement. Den proces producerer en hel masse CO2,« siger professor ved NTU Chu Jian, der er en af forskerne bag den nye biocement, til Scitechdaily.

»Imidlertid produceres vores biocement ved stuetemperatur uden at brænde noget som helst og er derfor grønnere og mindre energikrævende. Det er en CO2-neutral proces,«

Bakterier, urin og kalcium

Opskriften på biocementen er relativt simpel. Den kræver som sagt karbidslam og urin fra pattedyr, og så nogle særlige bakteriekulturer.

Først behandles karbidslammet med syre for at skabe opløselig kalcium. Dernæst tilsættes urinstof for at skabe en cementopløsning. Til sidst tilsættes bakteriekulturer, der nedbryder urinstoffet, og skaber karbonationer.

Ionerne reagerer herefter med den opløselige kalcium i en proces, der kaldes mikrobielt induceret calcitudfældning. Det danner stoffet kalciumkarbonat, der findes naturligt i eksempelvis kalksten, kridt og marmor.

Blandet med jord eller sand udfylder biocementen hullerne mellem sandkornene og styrker dermed jorden.

Jordprøver, der er blevet forstærket med biocementen har en uindskrænket styrke på 1,7 megapascal, der ifølge forskerne er højere end jordprøver, der blev tilsat en tilsvarende mængde konventionel cement.

Det gør biobetonen velegnet til jordforbedring under byggeprojekter, til at stoppe vandsivning og til at forhindre erosion i udgravningsarbejde.

Holdet bag biocementen arbejder nu på hvordan biocementen kan bruges i storskalaprojekter, såsom reparation af veje og tunneller, og som grobund for koralreve, der gror på kalciumkarbonat.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det havde været spændende og informativt med en sammenligning eller perspektivering i forhold til BioMasons produkt som også skaber cement ved stuetemperatur med bla. bakteriekulturer. Er det samme teknologi, er der fordele og ulemper ved den ene frem for den anden? Lyder som om vi skimter fremtiden for betonlignende materialer!

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten