Forskere har sænket lysets hastighed i en chip med faktor 1200

Det er for første gang lykkedes amerikanske forskere at sænke lysets hastighed i en kommercielt designet chip.

Lyset er således blevet reduceret med en faktor 1200, hvilket overgår en rekord, som danske forskere på DTU satte i 2005, da det lykkedes dem at reducere lysets hastighed med en faktor 230.

Målet har forskerne nået ved at fremstille en waveguide, der er indbygget i en siliciumchip. Det betyder, at den kan produceres kommercielt og anvendes i rumtemperatur, fremgår det af en artikel, der netop er offentliggjort i onlineudgaven af Nature Photonics. Det skriver University of California, Santa Cruz i en pressemedelelse.

Den optiske waveguide er fyldt med en rubidiumgas, der gør det muligt at anvende den kvantefysiske elektromagnetisk fremkaldte transparens, hvor elektroner befinder sig i to tilstande på samme tid til at sænke lysets hastighed.

Rubidiumgassen beskinnes med to lasere, hvor den ene er en signallaser med de optiske informationer, mens den anden er en kontrollaser. Ved at variere kontrollaserens styrke er det muligt at tune hver enkelt waveguide til præcis, hvor meget lysets hastighed skal sænkes.

Forskerholdet kommer fra universiteterne University of California, Santa Cruz og Brigham Young University under ledelse af professor Holger Schmidt.

Mål at producere bedre routere og switche

At sænke lyset har gennem de senere år været genstand for megen opmærksomhed, da man ved at kunne regulere lysets hastighed kan opnå fordele i forbindelse med optisk kommunikation. Reguleringen betyder nemlig, at der ikke hele tiden skal konverteres frem og tilbage mellem optisk og elektrisk kommunikation.

Det har gennem længere tid kunnet lade sig gøre, men aldrig i et produkt, der kan fremstilles kommercielt, da det enten har krævet avancerede laboratorieopstillinger eller kun har fungeret ved meget lave temperaturer, fremgår det af pressemeddelelsen.

Visse forskere - herunder den danske Lene Vestergaard Hau - har også forsket i helt at kunne stoppe lyset, men kun i en brøkdel af et sekund.

Ved at kunne regulere lysets hastighed er det meningen på længere sigt at kunne producere routere og switche, hvor det ikke længere er nødvendigt at konvertere til elektriske signaler i selve routeren eller switchen, inden informationerne routes og derefter igen konverteres til optiske data.

Mens det er lykkede de amerikanske forskere at fremstille en chip, der sænker lystes hastighed, er der dog endnu nogle år til an praktisk anvendelse i færdige komponenter.

Dokumentation

Artikel i Nature Photonics

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Visse forskere – herunder den danske Lene Vestergaard Hau – har også forsket i helt at kunne stoppe lyset, men kun i en brøkdel af et sekund.

det er så ikk helt rigtigt .. Lene vestergaard hau har formået at fastholde lyset permanent , og først løslade det igen når hun vil . ( ifølge dokumentar set på tv )

;-)

  • 0
  • 0

I tråd med Michael Ebbesens indlæg kan jeg fortælle, at Lene Vestergaard, da hun holdte foredrag på Rosborg Gymnasium i Vejle i 2005, fortalte, at hun kunne stoppe lyset, for at starte det når hun vil. Der er ingen tidsmæssig begrænsning - i hvert fald ikke noget der hedder brøkdele af sekunder.

  • 0
  • 0

Ingeniøren vrøvlede, måske i fuldskab: "Visse forskere – herunder den danske Lene Vestergaard Hau – har også forsket i helt at kunne stoppe lyset, men kun i en brøkdel af et sekund."

Troede også brøkdele skulle angives i SI-enhed....

Jeg har ellers tidligere fået en røffel over det, selv om nørderne ikke fattede det ikke var SI-enheden jeg brokkede mig over.

Ingeniøren er og bliver komisk.

  • 0
  • 0

det gør det jo så heller ikk bedre at man faktisk os kan "læse" af teksten , at hun faktisk kun har gidet at studere fænomenet i brøkdele af et sekund ;-)

så er man altså en dårlig forsker , eller meget klog .

  • 0
  • 0

Som saedvanlig gaar kommentarerne mere paa parenteser og ordkloveri end artiklens egentlige indhold.

Men lidt mere ordkloeveri skader da ikke:

"Rubidiumgassen beskinnes med to lasere...."....beskinnes....hmmm...tja, trods et helt liv med dansk som hovedsprog saa er det foerste gang jkeg hoerer sammenseatningen "beskinnes". Hvorfor kanman ikke bare bruge et godt fornuftigt dansk ord som "belyses" ??

Tja, saadan er der saa meget :-)

Med venlige ordloeverier Jesper

  • 0
  • 0

frøken Hau stoppede lyset - og informationen - i et superkølet kondensat (Einstein/Bose) uden, så vidt jeg véd, tidsbegrænsning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten