Forskere har genskabt temperaturen lige efter Big Bang

17. februar 2010 kl. 14:4312
Amerikanske forskere har skabt verdens højeste temperatur på fire billioner grader og mener at være nået tættere på at kunne genskabe universets ursuppe.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forskerne benyttede en kæmpestor partikelaccelerator i det amerikanske energiministeriums Brookhaven National Laboratory i New York til at slå guldioner sammen. På den måde opstod meget varme eksplosioner på fire billioner grader, der varede et par millisekunder.

Ikke desto mindre har resultaterne givet forskerne masser af stof til at arbejde med i undersøgelsen af, hvordan universitet opstod - og hvorfor.

»Temperaturen er høj nok til at smelte protoner og neutroner,« fortæller laboratoriets Steven Vigdor, da medlemmer af det amerikanske fysikselskab ifølge nyhedsbureauet Reuters mødtes i mandags i Washington.

Partiklerne er dele af atomer, men består i sig selv af mindre enheder, kvarker og gluoner. Og fysikerne kigger efter små uregelmæssigheder, som forklarer, hvorfor stof klumpede sig sammen i universets ursuppe, før det blev galakser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I millisekunderne efter Big Bang skete der noget, som skabte en ubalance mellem stof og antistof. Havde der ikke været dette misforhold, ville stof og antistof have reageret med hinanden og skabt et univers af ren energi.

Kan smelte neutroner og protoner

Partikelacceleratoren, The Relativistic Heavy Ion Collider, er næsten fire kilometer i omkreds og begravet 12 meter under jorden i Upton, New York. Den blev designet til at skabe stof ved de samme temperaturer, som forekom, da universet blev til, forklarede Steven Vigdor, som mener, at de opnåede fire billioner grader er tæt på.

»Og hvor varmt er så det?« spurgte han herefter ud til tilhørerne og forklarede videre:

»Til sammenligning regner man med at kunne smelte neutroner og protoner ved to billioner grader. Det er temperaturen i midten af en typisk type-2 supernova.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tager man et par sammenligninger mere, er solens midte 50 mio. grader varm, mens jern smelter ved 1800 grader.

Forskerholdet mener, at de har genskabt øjeblikket lige før kvark-gluon-ursuppen blev til hadroner, den partikel, som størstedelen af universet er lavet af.

Praktisk anvendelse i elektronik

Forskerne håber også, at de kan få noget mere praktisk ud af opdagelserne, eventuelt inden for 'spintronics', der går på at fremstille mindre, hurtigere og mere kraftfulde computere.

»Målet er at skabe et apparat, som ikke blot kører på elektroners ladning, men også på elektronens spin,« sagde teoretiker Dmitri Kharzeev ved mødet.

Kvarker har forskellige spinretninger og ved at lære at kontrollere dem, får forskerne større mulighed for at udnytte energien.

Senere i år håber fysikere ved Cern i Schweiz at støde blyioner sammen for at skabe endnu højere temperaturer, der gerne skulle kopiere øjeblikke endnu tidligere i universets fødsel.

Dokumentation

Læs Reuters artikel

12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
18. februar 2010 kl. 16:50

Det er to muligheder, vi mangler gode journalister eller rigtig videnskabsmænd :)

11
18. februar 2010 kl. 14:31

Ing skriver: "På den måde opstod meget varme eksplosioner på fire billioner grader, der varede et par millisekunder. "

Hvis man laerser artiklen fra RHIC:

"At RHIC, this liquid appears, and the quoted temperature is reached, in less time than it takes light to travel across a single proton."

Saa hvis en de har opnaaet den temperatur i 1 millisekund saa er diameteren af en proton = 300.000m

Noget er galt her.

10
18. februar 2010 kl. 14:14

Er der en venlig journalist der vil oplyse om det er amerikanske eller europæiske billioner. Der er jo en vis forskel, specielt da energien stiger ekspontentielt. (sjusk)

Hvis du kigger under eksterne links kan du se at der er tage om "4 trillion degrees Celsius".

Altså er der korrekt nok brugt danske billioner i en dansk artikel.

9
18. februar 2010 kl. 13:46

Er der en venlig journalist der vil oplyse om det er amerikanske eller europæiske billioner. Der er jo en vis forskel, specielt da energien stiger ekspontentielt. (sjusk)

8
18. februar 2010 kl. 13:42

Forveksler man ikke genskabt med opnået?

7
18. februar 2010 kl. 12:58

Hej Thomas Nej, det er ikke rigtigt. En partikel, der ikke er i kontakt med noget, bevæger sig med konstant hastighed. Den hastighed har ikke noget med dens temperatur at gøre. Det som bestemmer temperaturen er middelværdien af dens kinetiske energi i et system, der er i hvile i forhold til dens tyngdepunkt. Så hvis du endelig skulle tale om temperaturen af en partikel, der ikke er i kontakt med omgivelserne, ville temperaturen være nul uafhængigt af dens hastighed. Det ville ikke være særligt interessant.
Med venlig hilsen Tom

6
Indsendt af Thomas Green (ikke efterprøvet) den tor, 02/18/2010 - 12:15

Man kan ikke definere en temperatur af en partikel, der ikke støder ind i noget

Det kan man nu godt. For et objekt bestående af flere partikler der er det middelværdien man taler om, men det er nu intet krav at der er flere.

5
18. februar 2010 kl. 11:27

Hej Thomas Man kan ikke definere en temperatur af en partikel, der ikke støder ind i noget. Det kræver, at den befinder sig i en kasse, hvis vægge har en bestemt temperatur, og partiklens temperatur bliver da bestemt af middelværdien (over mange stød mod væggene) af dens energi. Partiklens temperatur bliver da identisk med væggenes temperatur. Man kan heller ikke bestemme temperatur af stråling ved at måle bølgelængden af en foton. Der er igen tale om en statistisk middelværdi, og man må da bruge Plancks strålingslov. Temperaturen af et tomt rum i en kasse defineres som den stationære temperatur af et legeme, der befinder sig i kassen. Legemet vil være i termisk ligevægt med strålingen fra væggene, og man vil derfor måle temperaturen af kassens vægge og ikke nul. Med venlig hilsen Tom

4
18. februar 2010 kl. 10:19

den model du navner ligner meget den ideal gas. Jeg syns de modeler fra Plancks tid var præmier til pære udvikling formål(bedre lampe).

3
Indsendt af Thomas Green (ikke efterprøvet) den ons, 02/17/2010 - 22:58

Er det stadigvæk relevant at snakke om begrebet 'temperature'

Termodynamisk temperatur beskriver den kinetiske energi. Dermed kan een eneste partikel siges at have en temperatur selvom den ikke støder ind i noget. Sammenhængen mellem temperatur og kinetisk energi er Boltzmanns konstant hvor T = E / (3/2 K_b).

Da energien kan udstråles så kan man også måle temperatur ud fra bølgelængden på den foton der udsendes ud fra hc/E=lambda hvor h er plancks konstant og lambda er bølgelængden for fotonen.

Med andre ord giver det udmærket mening at tale om temperatur. På samme vis giver det pludselig også mening at tale om temperaturen i det tomme rum da energien er nul, omend der ingen partikler er som er "kolde"... virtuelle partikler ignoreret her.

2
17. februar 2010 kl. 16:18

Er det stadigvæk relevant at snakke om begrebet 'temperature' når sagen drejer sig om partikler? Er den ikke koncentration af energi og bevægelse?

Eftersom temperatur bare er hvor mange gange over en periode at det omkringlæggende stof banker ind i termometeret - så kan man vel sagtens snakke om det. Selvfølgelig kan man dog ikke konkret måle temperaturen, og vi må gå ud fra at den er udregnet udfra nogle fjernere målinger eller teoretiske modeller.

Men jo, temperatur er bare bevægelse en betegnelse for hvor hurtigt de her partikler flyver rundt og ramler ind i hinanden (og de smelter så hinanden fordi de slår hinanden "i stykker").

  • Dan
1
17. februar 2010 kl. 15:43

Er det stadigvæk relevant at snakke om begrebet 'temperature' når sagen drejer sig om partikler? Er den ikke koncentration af energi og bevægelse?