Overvægtsproblemer er et stigende problem. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever over halvdelen af den voksne, danske befolkning med overvægt.
Men hvorfor tager nogle nemmere på end andre, og kan man gøre noget ved det?
Det har en gruppe forskere fra University of Virginia måske fundet et svar på, for de har udpeget 14 gener, der med stor sandsynlighed spiller en rolle, når det kommer til, hvem der er mest tilbøjelige til at blive overvægtige.
Ifølge en nyhed fra universitetet er der gennem tiden fundet hundredvis af genvarianter, som er ‘mere sandsynlige’ at finde i overvægtige mennesker. Men det har været mere sparsomt med helt konkrete genvarianter, der har kunnet udpeges som værende direkte årsag til overvægten.
Derfor tog forskerne den lille rundorm C. elegans til hjælp. Tricket er, at vi deler 70 procent af vores gener med denne orm, og ligesom mennesker bliver den også overvægtig, hvis den får for meget sukker.
Targets for lægemidler
Ormen kunne derfor bruges til systematisk at screene 293 gener, som bliver forbundet med overvægt, for at finde frem til, hvilke af dem, der er til stede i de orm, der senere bliver overvægtige, når de bliver fodret med for mange kalorier.
Ud fra dette kunne forskerne plukke 14 gener ud, som de mente ledte til overvægt, men også tre gener, som så ud til at forhindre overvægt. De testede det ved at blokere for disse tre gener og kunne da se, at ormen ikke alene levede længere, men også fik bedre bevægelighed.
Læs også: Studie fastslår: Tarmbakterier er vigtigere for vægttab end kost og gener
De prøvede også det omvendte i laboratoriemus: At blokere for et ‘overvægtsgen’ for at se, hvad der så skete. Og det resulterede i forebyggelse af vægtforøgelse i musene, foruden at de fik bedre insulinfølsomhed og lavere blodsukkerniveauer.
Det overbeviste forskerne om, at man ville kunne opnå lignende resultater, hvis man kunne gøre det samme i mennesker, og at fundet som sagt giver nogle meget relevante targets at gå efter i udviklingen af lægemidler mod overvægt.
Resultaterne er publiceret i PLOS Genetics.
