I august 2017 kom det frem, at flere amerikanske og enkelte canadiske diplomater på Cuba led af høreskader og andre symptomer.
Da der foreligger optagelser af lydsignaler med høje frekvenser omkring 7 kHz optaget ved diplomaternes hjem, blev sagen omtalt som et målrettet lydangreb, selv om mange eksperter allerede dengang sagde, at det ville være helt utænkeligt at fremstille lydvåben, der kunne give anledning til sådanne skader.
Læs også: Forsker: Tvivlsomt, at amerikanske diplomater blev udsat for lydvåben
På det seneste har en række forskere så fremlagt forskellige bud på, hvad der kunne være forklaringen på symptomerne.
Sagen har stor betydning for relationerne mellem de to lande. Præsident Trump sagde i oktober, at han holdt den cubanske regering ansvarlig, og USA har trukket størstedelen af sine diplomater hjem, så ambassaden kører med den mindst mulige bemanding.
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har iværksat undersøgelser, men er ikke kommet til bunds i sagen. Nyhedsbureauet Associated Press kunne dog allerede i januar oplyse, at FBI udelukkede et angreb med lydbølger.
21 af de ramte undersøgt
21 af de 24 personer, som har meldt om påvirkninger, er blevet undersøgt af et lægehold fra University of Pennsylvania ledet af hjerneforskeren Randel Swanson.
Lægerne rapporterer i en artikel i Journal of American Medical Society (JAMA) i sidste måned, at flere personer hele tre måneder efter de hævdede angreb stadig havde sundhedsproblemer i form af kognitiv svækkelse (17), balanceproblemer (15), synsproblemer (18), høreproblemer (15), søvnproblemer (18) og hovedpine (16).
Skaderne svarer til det, som ville opstå efter hjernerystelser eller svage hjerneskader. Men lægerne tilføjer, at ingen rapporterede om fysiske hovedtraumer, ligesom MR-scanning ikke viste nogen strukturelle skader.
Foreløbig har vi altså at gøre med en virkning uden en påviselig årsag.
Selvom forskerne gør opmærksom på, at undersøgelsen har visse begrænsninger, konkluderer de, at personerne synes at have vedvarende skader i hjernen uden at have været udsat for hovedtraumer.
Andre forskere er dog meget skeptiske over for den konklusion.
Det gælder ikke mindst den amerikanske sociolog Robert Bartholomew, som gentagne gange har peget på såkaldt massehysteri – eller med en lægelig term ‘mass psychogenic illness’ (MPI) – som forklaring på symptomerne.
Robert Bartholomew har studeret og beskrevet MPI gennem mange år, og i en artikel i British Journal of Psychiatry i 2002 konkluderede han:
»I det 21. århundrede vil epidemisk hysteri sandsynligvis opblomstre på grund af frygt og usikkerhed i forbindelse med terrorangreb og miljøproblemer.«
Var det alligevel et lydproblem?
Selv om de fleste mener, at et målrettet lydangreb ikke kan forklare symptomerne, spekulerer nogle forskere dog stadig på, om lyd alligevel kunne være den fysiske forklaring.
Professor emeritus James Lin fra University of Illinois i Chicago har i flere videnskabelige tidsskrifter, bl.a. i IEEE Microwave Magazine, fremhævet, at mikrobølger, der rammer hovedet, kan give anledning til dannelse af en akustisk trykbølge i vævet i hovedet, der kan opfattes som akustiske klik eller bankelyde.
Et tog af mikrobølgepulser kan derved blive opfattet på samme måde som et akustisk chirp eller en summen. Undersøgelser har vist, at et mikrobølgesignal af en varighed på 10 mikrosekunder, der afsætter en effekt på 1,6 watt pr. gram, kan give et sådant signal.
Derfor kan man meget vel forestille sig, at høreskaderne er opstået ved brug af et målrettet mikrobølgesignal med en høj effekt, mener James Lin.
Asscociate Professor Kevin Fu fra University of Michigan har en anden forklaring. Sammen med to kolleger forklarer han i IEEE Spectrum, at de eksperimentelt har eftervist, at lydsignaler svarende til dem, som er optaget af diplomaterne, kan opstå utilsigtet ved såkaldt intermodulationsforvrængning.
Det er et fænomen, som er velkendt inden for elektroteknik. I såkaldte ulineære medier eller komponenter kan opstå blandingsfrekvenser. To signaler ved henholdsvis 25 kHz og 35 kHz kan give anledning til et signal ved differensfrekvensen 7 kHz.
Derved kan man omdanne ultrasoniske signaler (over 20 kHz), der ikke kan opfanges af det menneskelige øre, til hørbare signaler.
Der findes mange bevægelsessensorer og sendere til jamming, der udsender ultrasoniske signaler. De kan tilsammen give anledning til hørbare signaler – der måske kan være skadelige. Men i givet fald er det nok en utilsigtet effekt, mener Kevin Fu, da de forskellige ultralydssendere kan være installeret af forskellige parter.
Hvis det skulle være tilfældet, så er der dog nok nogen, som allerede har fjernet ultralydsenderne, mener Kevin Fu. Så teorien bliver svær at eftervise.
Fårekyllinger på hjernen?
Cuba har afvist enhver form for tilsigtet angreb på diplomaterne.
I december konkluderede de – måske ikke overraskende – at der var tale om psykogeniske lidelser, og dermed er vi tilbage ved massehysteriet. Noget, som Swanson og Co. i JAMA-artiklen i øvrigt afviser, der skulle være belæg for.
Cubanerne bakker deres konklusion op med, at de har undersøgt naboer og tjenestepersonale i diplomaternes hjem og ikke fundet høreproblemer ud over dem, som personerne havde i forvejen.
Cubanerne har også analyseret de omtalte lydoptagelser med 7 kHz-signalet, som Kevin Fu forklarer med intermodulationsforvrængning.
Den cubanske miljøfysiker Carlos Barcelo Perez mener derimod, at lydene på optagelserne kan skyldes steppefårekyllingen, som udsender et akustisk signal med samme frekvens med et maksimalt lydniveau på 74,6 dB – svarende til støjen fra en støvsuger. Det er dog et niveau, der ikke kan give høreskader, forklarer han.
Hvis det ikke er lyd, der er årsagen til symptomerne, har det også været spekuleret, at symptomerne kan skyldes insektmidler med permethrin (C21H20Cl2O3), som i høje doser kan give kvalme, hovedpine og åndenød.
Det afviser cubanerne også har været tilfældet – og så længe FBI ikke er kommet med sin endelige rapport, er sagen fortsat et politisk problem.
Daværende udenrigsminister Rex Tillerson sagde i januar, at han ikke var overbevist om, at de »bevidste angreb« var ovre endnu. Den seneste officielle melding fra udenrigsministeriet kom i begyndelsen af marts, hvor det blev oplyst, at bemandingen på ambassaden i Cuba stadig var reduceret til et minimum.
