Forskere genskaber berømt monsterbølge
Ingen kunne have forudset, at en 26,5 meter bølge ville ramme boreplatformen Draupner, da det skete nytårsdag 1995. Den opstod nemlig alene midt i et hav af mindre bølger, tilsyneladende ud af det blå.
Dermed blev et nærmest mytisk fænomen, gennem århundreder beskrevet anekdotisk af søfolk, bragt ind i den virkelige verden af præcise målinger fra boreplatformens nedadvendte lasersensor. I de to efterfølgende årtier har forskere forsøgt at forene observationerne med forståelsen af bølger uden at komme frem til en endegyldig forklaring.
Læs også: Goodbye sailor! ... Slip bare rattet og lad skibet styre selv
Forskere fra Oxford har dog muligvis taget et væsentligt skridt mod sådan en. De har genskabt en miniatureversion af Draupner-bølgen i et testbassin og opdaget, at de såkaldte ekstreme havbølger kan opstå, når to bølgegrupper krydser i en nøjagtig vinkel. Det skriver Oxford Universitet i en pressemeddelelse.
»Målingen af Draupner-bølgen i 1995 var en skelsættende observation, der igangsatte mange års forskning i fysikken bag de ekstreme havbølger og skiftede opfattelsen af dem fra rene folkeminder til et troværdigt fænomen. Ved at genskabe Draupner-bølgen i laboratoriet, er vi rykket et skridt nærmere forståelse af de potentielle mekanismer bag fænomenet.« siger en af undersøgelsens hovedforfattere, Mark McAllister fra Oxford Universitets Department of Engineering Science, ifølge pressemeddelelsen.
Væg af vand
De ekstreme havbølger (engelsk: rogue waves eller freak waves) opstår på dybt vand og skiller sig ud ved deres størrelse i forhold til den havtilstand, de opstår i.
Inden Draupner-bølgen var fænomenet primært kendt fra anekdoter om store vægge af vand, der rejste sig foran skibe i forholdsvis stille vand uden forvarsel.
Læs også: Forskere finder det sted på bølgen, som alle surfere søger
Det samme skete i Nordsøen i 1995, hvor den enkeltstående kæmpebølge nåede en højde på 26,5 meter, langt større end de omgivende bølger.
Heldigvis led selve boreplatformen ikke stor skade, men ifølge pressemeddelelsen bruges bølgerne ofte som en mulig forklaring på maritime katastrofer.
Vinkel var afgørende
For at komme forståelsen nærmere forsøgte forskerne at genskabe Draupner-bølgen i et 25 meter i diameter stort cirkulært testbassin ved University of Edinburgh.
Forskning har tidligere tydet på, at de spontane bølger opstår på grund af interferens mellem to krydsende bølger. Det var netop muligt at afprøve i bassinet, som kan generere bølger fra alle vinkler.
Læs også: Hård test sender 20 meter høje bølger mod flydende havmølle
Her opdagede de, at krydsende bølgegrupper ved omkring 120 grader af og til skabte enkeltstående bølger langt højere end de andre. Desuden lignede disse bølger de ekstreme havbølger, man har fanget på fotografier på det åbne hav.
Normalt begrænser bølgernes brydning den potentielle bølgehøjde, men det ændres netop, når to grupper rammer hinanden i en tilstrækkeligt stor vinkel, opdagede forskerne.
Japansk træsnit
Deres resultater har dermed ikke kun betydning for forståelsen af Draupner-bølgen, men også mere generelt for, hvordan krydsende bølger brydes, fortæller professor Ton van den Bremer fra Oxford Universitet.
»Det sidste af disse to fund har store implikationer, fordi det illustrerer tidligere ikke-observeret bølgebrydningsadfærd, som skiller sig betydeligt ud fra den nyeste forståelse for havbølgebrydning,« siger han ifølge pressemeddelelsen.
Læs også: Norges første nettilsluttede bølgekraftanlæg i drift
Som en overraskende sideopdagelse mindede de genskabte monsterbølger også skræmmende meget om det kendte træsnit ‘Den store bølge ud for Kanagawa’, som blev skabt af den japanske kunstner Katsushika Hokusai i 1830.
Se bølgerne fra forsøget og sammenligningen med det japanske træsnit:
