Forskere genåbner kritiseret rottestudie

Verdens måske mest kontroversielle videnskabelige studie dukker nu op igen.

Studiet viste i 2012, at sprøjtemidlet Roundup samt majs, der er genmodificeret til at tåle midlet, er stærkt kræftfremkaldende for rotter i selv små doser. Men efter hård videnskabelig kritik blev det i 2013 trukket tilbage af det tidsskrift, der havde publiceret det.

Nu har forskergruppen bag forsøget imidlertid fået publiceret en ny undersøgelse på basis af data fra de samme rotter – en undersøgelse, der finder en sammenhæng mellem Roundup og ikke-alkoholisk fedtlever.

Man skulle ellers tro, at det forløb, som professor Gilles-Eric Séralini fra universitetet i Caen og hans kolleger var igennem, da deres studie blev trukket tilbage fra tidsskriftet Food and Chemical Toxicology (FCT), havde fået forskerne til at bortkaste data og begynde forfra.

Men det er altså ikke tilfældet – og den kritik, der møder den nye artikel er da også den samme, som fik redaktøren af FCT til at trække det første studie tilbage: for få rotter, den forkerte race og for lang en forsøgsperiode.

De 200 rotter, der altså har leveret data til både det gamle og det nye studie, var delt ind i grupper af 10 med én kontrolgruppe, der også var på 10 rotter. Men det er ifølge OECD’s guidelines for få individer pr. gruppe, hvis det er et studie, der undersøger risiko for kræft.

Rotterne var af racen Harlan Sprague-Dawley, der er velkendt for deres tendens til at udvikle skavanker og tumorer. Derfor anbefales rotter af denne race ikke til langtidsforsøg – men det omdiskuterede studie strakte sig over to år, hvilket er lang tid i denne sammenhæng.

Hundredvis af forskere gav kort efter studiets publicering i 2012 til kende, at det burde trækkes tilbage, heriblandt flere danske forskere. Ingeniøren har været i kontakt med flere af disse samt andre forskere med viden om studier af glyphosat – det aktive stof i Roundup – men de fleste har enten ikke haft tid eller ikke ønsket at udtale sig i sagen om de nye studier.

Dansk kritiker: Ubrugeligt forsøg

I hvert fald én dansk forsker stiller sig dog også kritisk over for det nye forsøg: Jan W. Pedersen, specialkonsulent ved DTU Fødevareinstituttet, der var kritisk over for det oprindelige studie og som var med til at udsende en pressemeddelelse for DTU, hvoraf det fremgik, at DTU konkluderede, at studiet fra 2012 ikke levede op til videnskabelige standarder.

Jan W. Pedersen kalder det ‘helt ude i skoven’, at rotterne er blevet hevet ud af fryseren og frem i lyset igen.

Billederne af de tumorfyldte rotter fra det omdiskuterede første studie om virkningen af Roundup gik verden rundt i 2013. Rotterne var af racen Harlan Sprague-Dawley, der er kendt for at udvikle tumorer i langtidsstudier. Rotterne i forsøget gik, hvis de overlevede, i to år, før forskerne afsluttede forsøget. Illustration: Gilles-Eric Séralini

Forskerne har i det nye studie brugt såkaldte omics-metoder til at finde frem til deres resultater. Omics giver et indtryk af rotternes tilstand i forhold til kontrolrotter målt på op til 2.000 parametre (se boks). Metoden, mener Jan W. Pedersen, underbygger studiets usikkerheder, og i kombination med, hvad han mener er et dårligt udført studie, betvivler han studiets resultater.

»Man vil altid kunne finde et eller andet med omics,« siger han og tilføjer, at det er god videnskabelig skik at teste efter en bestemt tese og ikke konkludere noget mere eller mindre tilfældigt ud fra, hvilke observationer man kan finde frem til.

Internationalt har BfR – Tysklands føderale institut for risikovurdering, der behandler fødevaresikkerhed, produktsikkerhed og kemikaliesikkerhed – også kritiseret det nye studies brug af metoden omics, som de ikke mener, fører til resultater, man kan konkludere på.

Derudover var Roundup-producenten Monsanto hurtig til at melde ud, at det nye studie er ‘dårlig videnskab’. Kritikken herfra er den samme, som førte til, at studiet fra 2012 blev trukket tilbage.

Følger internationale guidelines

Spørger man hovedforfatteren på det nye studie, hvad han tænker om at bruge de gamle og stærkt omdiskuterede rotter til ny forskning, siger han, at han ikke havde nogen betænkeligheder ved at bruge prøver fra de gamle rotter til de nye forsøg:

»Jeg ville have foretrukket nye prøver, men der er intet galt i at bruge de gamle,« siger Robin Mesnage, ph.d. ved King’s College London, Faculty of Life Sciences & Medicine.

»Den første rapport blev trukket tilbage, men det var ikke, fordi der var fejl i data. Det var, fordi datamængden var for lille til, at der kunne konkluderes på resultaterne,« siger Robin Mesnage.

Det første studie konkluderede, at der var en øget risiko for brystknuder hos rotterne. Men undersøger man for kræft, skal der bruges 50 rotter pr. gruppe, og dermed var datamængden altså for lille.

Det nye studie er et toksikologisk studie, og her er minimumskravet for rotter 10 individer i forsøgsgruppen, og 10 i kontrolgruppen.

Læs også: Sådan fik forskere nyt studie ud af gamle rotter

»20 rotter stemmer overens med OECD’s guidelines for toksikologiske studier,« siger Robin Mesnage.

Han fortæller, at han og de andre forskere gerne ville have lavet forsøget forfra, men at det er for dyrt:

»Det koster mere end én million pund, og det er for dyrt for os.«

Fortrolig peer review-proces

Det er tidsskriftet Scientific Reports, Nature, der har publiceret det nye studie, og det undrer Jan W. Pedersen:

»Hvordan det er kommet igennem peer review, ja, det er meget uheldigt. Men det sker jo. Uanset hvad skal man altid læse videnskabelige rapporter kritisk,« siger han.

Det er professor i bioetik Peter Sandøe enig i. Han er næstformand i praksisudvalget ved Københavns Universitet, der behandler spørgsmål om god videnskabelig praksis:

»Der er meget bras, der bliver trykt i tidsskrifter med peer review,« siger han og tilføjer, at peer reviewsystemet ikke er perfekt. Alt afhænger af omhyggeligheden og kompetencen hos de personer, der bedømmer de indsendte manuskripter.

Peter Sandøe mener, at det er blevet nemmere at få tvivlsomme manuskripter lempet igennem med de mange nye betalingstidsskrifter:

»En etisk udfordring er, at der ikke er meget kontrol med, hvordan relationen er mellem forfatter og bedømmer, altså om der er tvivlsomme interessekonflikter. Systemet bygger i meget høj grad på tillid,« siger han.

For at få en artikel trykt i tidsskriftet Scientific Reports, skal det bedømmes af to såkaldte referees samt redaktøren, og forfatterne skal betale knap 10.000 kroner til tidsskriftet.

Ingeniøren har uden held forsøgt at få en kommentar fra Scientific Reports, Nature, men har dog fået en e-mail, hvoraf det fremgår, at tidsskriftet af fortrolighedsmæssige årsager ikke kan gå ind i de enkelte undersøgelser, men at alt publiceret hos dem har været gennem et omhyggeligt peer review – også data.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er forsøget ikke gentaget med nogle flere rotter, af en anden race i mellemtiden?

  • 5
  • 5

I betragtning af hvor stor en industri det handler om er det meget mystisk at man ikke kan se en samfundsinteresse i at gennemføre definitive og kvalificerede forsøgsserier som opfylder alle rimelige og objektive krav. Der findes roundup/glyphosat i utallige fødevarer og der er masser af studier som peger på at round up er kræftfremkaldende. Alt bliver imidlertidigt fejet til side.

https://www.scientificamerican.com/article...

Hvorfor er danske forskere passive?

  • 10
  • 3

Hvilke "masser af studier ... peger på at round up er kræftfremkaldende"? Din (Søren) reference understøtter ikke din holdning, men nærmest det modsatte; at der ingen klare indikationer er. Men selvfølgeligt er det vigtigt at vide mere.

  • 5
  • 0

Hvorfor er forsøget ikke gentaget med nogle flere rotter, af en anden race i mellemtiden?

Det står heldigvis i artiklen: "Han fortæller, at han og de andre forskere gerne ville have lavet forsøget forfra, men at det er for dyrt:

»Det koster mere end én million pund, og det er for dyrt for os.«"

Monsanto har pengene men selvfølgelig ikke interessen i at gennemføre forsøget. Og det offentlige har ikke pengene, selv om det er i offentlighedens interesse at gennemføre forsøget, ligesom forsøg med Aloe Vera, Cannabis og Stevia - for at nævne nogle få - heller ikke gennemføres på trods af en kraftig mistanke om en samfundsmæssig gevinst..

  • 4
  • 0

Artiklen har taget udgangspunkt i Jan W Pedersens udlægning af forsøget, det svarer i grove træk til at man spørger Djævelen til råds om hvad der er op og ned på biblen. Jan W Pedersen har siden han fik rådgivet regeringen om at GMO soja var sikkert, og det blev tilladt i DK ( og sikkert før da) været en person som har rådgivet regeringer om GMO og Roundup. Uanset hvor mange rotter der måtte være døde på grund af disse herlige midler / teknikker, er Jan W Pedersen immun, han kan straks se at forsøget er helt på afveje, og går som her i medierne med det. denne artikel er reelt mere sigende om hvor stor indflydelse Jan W Pedersen øjensynlig har på Danmarks GMO og Roundup Politik. Jan som også kritiserede det oprindelige forsøg for mangler og for at det ikke var fyldestgørende i konklusionerne - som vel kun meget få studier er. fik dengang ikke medhold fra hele den videnskabelige elite her i Danmark. og derfor syntes jeg det er lovligt spidst at han får lov til at fremtone med hans synspunkter i denne artikel. jeg mener Ingeniøren burde have valgt et mere nuanceret udgangspunkt, og i det mindste have givet spalteplads til at fortælle om der er en stigning af fatty liver desease og relaterede sygdomme i befolkningen over årene, i så fald vil der være grund til at se nærmere på det ellers udmærkede studie, det oprindelige forsøg har været angrebet på aldeles usympatisk vis, tilmed har man ikke kunne finde fejl ved det oprindelige studie - som jo også har været Peer Revideret hele to gange, og tilmed har været skrottet af den første udgiver på uhæderlig vis. Hvis man ikke kan lide de studiet og deres resultater, må man argumentere imod deres fund, og ikke gå efter manden, for mig ser det ud til at Jan W Pedersen råber højt, for at afskrække andre i at se hvad forsøget reelt har vist.

  • 6
  • 5

...Større og mere seriøse studier med rotter, mus og kaniner mm... Men flere forsøg ændrer stadigvæk ikke på at stoffet ikke optaget igennem eller skader fordøjelses systemet men ryger lige igennem kroppen:

"Glyphosate is a broad-spectrum systemic herbicide. Several epidemiological studies on cancer outcomes following occupational exposure to glyphosate were available. The evaluation of these studies focused on the occurrence of NHL. Overall, there is some evidence of a positive association between glyphosate exposure and risk of NHL from the case–control studies and the overall metaanalysis. However, it is notable that the only large cohort study of high quality found no evidence of an association at any exposure level. Glyphosate has been extensively tested for genotoxic effects using a variety of tests in a wide range of organisms. The overall weight of evidence indicates that administration of glyphosate and its formulation products at doses as high as 2000 mg/kg body weight by the oral route, the route most relevant to human dietary exposure, was not associated with genotoxic effects in an overwhelming majority of studies conducted in mammals, a model considered to be appropriate for assessing genotoxic risks to humans. The Meeting concluded that glyphosate is unlikely to be genotoxic at anticipated dietary exposures. Several carcinogenicity studies in mice and rats are available. The Meeting concluded that glyphosate is not carcinogenic in rats but could not exclude the possibility that it is carcinogenic in mice at very high doses. In view of the absence of carcinogenic potential in rodents at human-relevant doses and the absence of genotoxicity by the oral route in mammals, and considering the epidemiological evidence from occupational exposures, the Meeting concluded that glyphosate is unlikely to pose a carcinogenic risk to humans from exposure through the diet. The Meeting reaffirmed the group ADI for the sum of glyphosate and its metabolites of 0–1 mg/kg body weight on the basis of effects on the salivary gland. The Meeting concluded that it was not necessary to establish an ARfD for glyphosate or its metabolites in view of its low acute toxicity."

http://www.who.int/foodsafety/jmprsummary2...

  • 0
  • 4

" den kritik, der møder den nye artikel er da også den samme, som fik redaktøren af FCT til at trække artiklen med det første studie tilbage: for få rotter, den forkerte race og for lang en forsøgsperiode."

Ja, men kritikken er helt forfejlet. Det franske forsøg benyttede flere rotter af den samme race, som Monsanto's forsøg. Normalt gælder det at jo flere forsøgsdyr, des bedre udsagnskraft. Hvorfor kritiseres Monsanto's undersøgelse så ikke?? Og at det var en redaktør med Monsanto som arbejdsgiver, der stod bag tilbagetrækkelsen.

I det nye studie, der drejer sig om fedtlever og ikke kræft, er der slet ingen saglig begrundelse for kritikken af antallet af forsøgsdyr.

Generelt gælder, at jo længere forsøgsperiode, des bedre udsagnskraft har en toksikologisk undersøgelse. Dvs. det franske studie er på dette kritikpunkt langt bedre end Monsanto's undersøgelse. Hvorfor nævnes dette heller ikke?

EFSA benyttede en rapport fra BfR – Tysklands føderale institut for risikovurdering - som baggrund for deres vurdering. Det er nu kendt, at denne rapport ikke er skrevet af BFR ansatte, men købt ude i byen og skrevet af industriforskere.

Fredag den 3. marts holdt Kurt Straif, chef for IARC's monografi program, et fint indlæg på et seminar på Syddansk Universitet. Her gennemgik han sagligt hele sagen, hvor IARC står stærkt sagligt , og EFSA og Monsanto er på hælene.

Det er synd for sagligheden, at Ingeniørens journalist, Jan W. Petersen og de øvrige citerede i artiklen ikke var til stede!

Et fundamentalt problem med artiklen er, at den er ubalanceret og kun hører den ene side, men dette skyldes nok manglende erfaring med emnet fra journalistens side.

  • 7
  • 0

Det er svært at få lavet troværdige forskningsresultater, når det gælder risici.

Problemet er ikke om industrien har betalt for nogle undersøgelser af deres stoffer og produkter.

Problemet er, hvis forskerne ikke er uafhængige, korrekte standarder ikke er fuldt, rapporten ikke er peer reviewed og offentliggjort, som er tilfældet for Monsanto's undersøgelse.

Iøvrigt behøvede Monsanto ikke at gøre alt dette for at få sine produkter godkendt. Deres primitive undersøgelser var nok! Så det grundlæggende problem er, at godkendelseskravene var og fortsat er for ringe og giver industrien mulighed for at få tilladelse til at markedsføre alt for risikable produkter. Men sådan er EU. Det fri marked før befolkningernes sikkerhed, miljø og sundhed!

  • 7
  • 0

Men Séralini er ikke et af dem, og man behøver ikke ty til konspirationer for at se hvorfor. Hvis man slår op i artiklen p4225 - tabel 2 ser an de mest hyppige pathologies fundet.

http://ac.els-cdn.com/S0278691512005637/1-...

reproduceret her: Organs and associated pathologies: Males, in liver Controls: 2(2) GMO 11%: 5(4) GMO 22%: 11(7) GMO 33%: 8(6) GMO 11% + R: 5(4) GMO 22% + R: 7(4) GMO 33% + R: 6(5)

Antal pathologies stiger altså fra 11 til 22%, men falder ved 33%. Det samme ser man ved GMO + R og mønsteret gentager sig flere gange i de andre rækker. Der er altså ingen sammenhæng mellem dosis og reponse (https://en.wikipedia.org/wiki/Dose%E2%80%9...).

Hvis vi acceptere Séralini et als data skal vi acceptere at 33% GMO er bedre end 22% GMO, og at GMO 33% + Roundup er endnu bedre end GMO 22%. Det bliver endnu bedre når vi ser på Pituitary hvor GMO 33% nu ligefrem beskytter mod kræft, sammenlignet med control.

Der er så meget støg i Séralini et als data at det er umuligt at drage konklusioner. Denne støg skyldes antal rotter anvendt og længden på forsøget. Dette er den primære videnskablige kritik af Séralini et al.

  • 1
  • 2

Kære Dines Jeg har aldrig skrevet, at Seralinis undersøgelser var perfekte, men kun at de er bedre, end de undersøgelser, som Monsanto har brugt til at få tilladelserne. Disse og de lave testkrav myndighederne har er der mærkeligt nok ingen, der kritiserer.

Jeg har også tidligere skrevet, at der er behov for nye og bedre undersøgelser for en afklaring.

Iøvrigt er der mange cancer bioassays, som ender ud med, at dosis-effekt sammenhængen ikke er en ret linie men har et optimum ved en lavere koncentration end max.

Det kan skyldes at den høje koncentration er celletoksisk, så flere af cellerne dør istedet for at udvikle sig til cancer. En anden mulighed er, at mekanismen er hormonel. Det er velkendt at visse hormoneffekter er relativt kraftigere ved lavere konc. end ved meget højere konc., idet alle receptorer hurtigt bliver optaget.

  • 3
  • 1

Ja, Rolf, du har ret IARC's arbejdsgrupper vurderer kræftevidens og klassificerer, men laver ikke praktiske risikovurderinger. Dette ville også være uoverkommeligt, da der er uendeligt mange mulige scenarier. Men EFSA er alligevel uenig med IARC, fordi de har fået en industrirapport via BfR, som modsiger IARCs evidensvurdering, - og gør det af indlysende, usaglige grunde.

Den rapport du linker til er et politisk indlæg. Jeg har tidligere set nogenlunde samme tekst i anden sammenhæng. Den er sikkert et programmeret led i den kommunikationplan, som med alle midler vil nedgøre og eliminere IARC. Kurt Straif nævnte mange andre eksempler på dette, men fortsætter med at kæmpe mod (over)magten!

  • 2
  • 0

Stoffet glyphosat, som er et af verdens mest anvendte og vigtigste sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse i landbruget er ikke kræftfremkaldende.

Det fastslår det europæiske agentur for kemikalier, ECHA, som har vurderet stoffet.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten