Verdens måske mest kontroversielle videnskabelige studie dukker nu op igen.
Studiet viste i 2012, at sprøjtemidlet Roundup samt majs, der er genmodificeret til at tåle midlet, er stærkt kræftfremkaldende for rotter i selv små doser. Men efter hård videnskabelig kritik blev det i 2013 trukket tilbage af det tidsskrift, der havde publiceret det.
Nu har forskergruppen bag forsøget imidlertid fået publiceret en ny undersøgelse på basis af data fra de samme rotter – en undersøgelse, der finder en sammenhæng mellem Roundup og ikke-alkoholisk fedtlever.
Man skulle ellers tro, at det forløb, som professor Gilles-Eric Séralini fra universitetet i Caen og hans kolleger var igennem, da deres studie blev trukket tilbage fra tidsskriftet Food and Chemical Toxicology (FCT), havde fået forskerne til at bortkaste data og begynde forfra.
19. september 2012 udkom studiet ‘Long term toxicity of a Roundup herbicide and a Roundup-tolerant genetically modified maize’ i tidsskriftet Food and Chemical Toxicology, FCT. Allerede ugen efter begyndte kritikken af studiet fra hundreder af forskere. Kritikken fik FCT til at iværksætte en ny analyse af studiets rådata. 19. november 2013 trak FCT’s chefredaktør studiet tilbage, men sagde samtidig, at der ikke var nogen indikationer på snyd eller tilsigtede fejlfortolkninger i rådata. Redaktøren mente dog, at det på grund af det lave antal rotter og den valgte rotterace (Harlan Sprague-Dawley) ikke var muligt at drage nogen konklusioner ud fra studiet. Forskerne bag studiet fremførte på deres side, at studiet aldrig var ment som et kræftstudie, samt at ordet ‘cancer’ ikke var brugt i rapporten. 24. juni 2014 blev studiet genudgivet i open access-tidsskriftet Environmental Sciences Europe. 9. januar 2017 blev det nye studie, ‘Multiomics reveal non-alcoholic fatty liver disease in rats following chronic exposure to an ultra-low dose of Roundup herbicide’, så udgivet. Det nye studie er baseret på data fra de rotter, der indgik i det første og stærkt kritiserede forsøg og har bl.a. derfor også mødt hård kritik.Balladen om et rottestudie
Men det er altså ikke tilfældet – og den kritik, der møder den nye artikel er da også den samme, som fik redaktøren af FCT til at trække det første studie tilbage: for få rotter, den forkerte race og for lang en forsøgsperiode.
De 200 rotter, der altså har leveret data til både det gamle og det nye studie, var delt ind i grupper af 10 med én kontrolgruppe, der også var på 10 rotter. Men det er ifølge OECD’s guidelines for få individer pr. gruppe, hvis det er et studie, der undersøger risiko for kræft.
Rotterne var af racen Harlan Sprague-Dawley, der er velkendt for deres tendens til at udvikle skavanker og tumorer. Derfor anbefales rotter af denne race ikke til langtidsforsøg – men det omdiskuterede studie strakte sig over to år, hvilket er lang tid i denne sammenhæng.
Hundredvis af forskere gav kort efter studiets publicering i 2012 til kende, at det burde trækkes tilbage, heriblandt flere danske forskere. Ingeniøren har været i kontakt med flere af disse samt andre forskere med viden om studier af glyphosat – det aktive stof i Roundup – men de fleste har enten ikke haft tid eller ikke ønsket at udtale sig i sagen om de nye studier.
Dansk kritiker: Ubrugeligt forsøg
I hvert fald én dansk forsker stiller sig dog også kritisk over for det nye forsøg: Jan W. Pedersen, specialkonsulent ved DTU Fødevareinstituttet, der var kritisk over for det oprindelige studie og som var med til at udsende en pressemeddelelse for DTU, hvoraf det fremgik, at DTU konkluderede, at studiet fra 2012 ikke levede op til videnskabelige standarder.
Jan W. Pedersen kalder det ‘helt ude i skoven’, at rotterne er blevet hevet ud af fryseren og frem i lyset igen.
Forskerne har i det nye studie brugt såkaldte omics-metoder til at finde frem til deres resultater. Omics giver et indtryk af rotternes tilstand i forhold til kontrolrotter målt på op til 2.000 parametre (se boks). Metoden, mener Jan W. Pedersen, underbygger studiets usikkerheder, og i kombination med, hvad han mener er et dårligt udført studie, betvivler han studiets resultater.
Den såkaldte omics-teknik, som forskerne har anvendt i det nye Roundup-studie, kan sammenlignes med et ‘fingeraftryk’ af for eksempel mRNA i cellerne fra et dyr. Her vil man kunne se, om der er et gen, der er mere eller mindre aktivt end det tilsvarende gen i dyr fra en kontrolgruppe. Målt på flere hundrede eller tusinde gener kan man sammenligne de to ‘fingeraftryk’. Hvis det tidligere er blevet fastslået, hvilke parametre der indikerer en bestemt sygdom, vil man gennem omics kunne få et hint om sygdommen ved at se på ‘fingeraftrykket’. Som regel er det ikke nok, at der er et enkelt parameter, der svinger ud, men hvis flere af parametrene peger i en bestemt retning, kan det indikere, at der for eksempel er noget galt med leveren. Man vil kunne måle en masse forskelle på dyrenes ‘fingeraftryk’ bare på grund af en smule stress hos dyret, eller fordi dyrene ikke er genetisk helt ens. Alt, hvad de spiser, påvirker deres krop ligesom bl.a. sygdom og omgivelser også vil påvirke resultaterne af omics. Derfor er det vigtigt at have en viden om, hvor store udsving der ofte ses i målinger på ‘normale’ dyrs ‘fingeraftryk’. Omics-metoder kan benyttes på gener (genomics), mRNA (transcriptomics), proteiner (proteomics) og metabolitter, som er en lang række andre stoffer, der dannes i celler (metabolomics). Kilde: Jan W. Pedersen, specialkonsulent, DTU FødevareinstituttetOmics er Forskning i ‘fingeraftryk’
»Man vil altid kunne finde et eller andet med omics,« siger han og tilføjer, at det er god videnskabelig skik at teste efter en bestemt tese og ikke konkludere noget mere eller mindre tilfældigt ud fra, hvilke observationer man kan finde frem til.
Internationalt har BfR – Tysklands føderale institut for risikovurdering, der behandler fødevaresikkerhed, produktsikkerhed og kemikaliesikkerhed – også kritiseret det nye studies brug af metoden omics, som de ikke mener, fører til resultater, man kan konkludere på.
Derudover var Roundup-producenten Monsanto hurtig til at melde ud, at det nye studie er ‘dårlig videnskab’. Kritikken herfra er den samme, som førte til, at studiet fra 2012 blev trukket tilbage.
Følger internationale guidelines
Spørger man hovedforfatteren på det nye studie, hvad han tænker om at bruge de gamle og stærkt omdiskuterede rotter til ny forskning, siger han, at han ikke havde nogen betænkeligheder ved at bruge prøver fra de gamle rotter til de nye forsøg:
»Jeg ville have foretrukket nye prøver, men der er intet galt i at bruge de gamle,« siger Robin Mesnage, ph.d. ved King’s College London, Faculty of Life Sciences & Medicine.
»Den første rapport blev trukket tilbage, men det var ikke, fordi der var fejl i data. Det var, fordi datamængden var for lille til, at der kunne konkluderes på resultaterne,« siger Robin Mesnage.
Det første studie konkluderede, at der var en øget risiko for brystknuder hos rotterne. Men undersøger man for kræft, skal der bruges 50 rotter pr. gruppe, og dermed var datamængden altså for lille.
Det nye studie er et toksikologisk studie, og her er minimumskravet for rotter 10 individer i forsøgsgruppen, og 10 i kontrolgruppen.
Læs også: Sådan fik forskere nyt studie ud af gamle rotter
»20 rotter stemmer overens med OECD’s guidelines for toksikologiske studier,« siger Robin Mesnage.
Han fortæller, at han og de andre forskere gerne ville have lavet forsøget forfra, men at det er for dyrt:
»Det koster mere end én million pund, og det er for dyrt for os.«
Fortrolig peer review-proces
Det er tidsskriftet Scientific Reports, Nature, der har publiceret det nye studie, og det undrer Jan W. Pedersen:
»Hvordan det er kommet igennem peer review, ja, det er meget uheldigt. Men det sker jo. Uanset hvad skal man altid læse videnskabelige rapporter kritisk,« siger han.
Det er professor i bioetik Peter Sandøe enig i. Han er næstformand i praksisudvalget ved Københavns Universitet, der behandler spørgsmål om god videnskabelig praksis:
»Der er meget bras, der bliver trykt i tidsskrifter med peer review,« siger han og tilføjer, at peer reviewsystemet ikke er perfekt. Alt afhænger af omhyggeligheden og kompetencen hos de personer, der bedømmer de indsendte manuskripter.
Peter Sandøe mener, at det er blevet nemmere at få tvivlsomme manuskripter lempet igennem med de mange nye betalingstidsskrifter:
»En etisk udfordring er, at der ikke er meget kontrol med, hvordan relationen er mellem forfatter og bedømmer, altså om der er tvivlsomme interessekonflikter. Systemet bygger i meget høj grad på tillid,« siger han.
For at få en artikel trykt i tidsskriftet Scientific Reports, skal det bedømmes af to såkaldte referees samt redaktøren, og forfatterne skal betale knap 10.000 kroner til tidsskriftet.
Ingeniøren har uden held forsøgt at få en kommentar fra Scientific Reports, Nature, men har dog fået en e-mail, hvoraf det fremgår, at tidsskriftet af fortrolighedsmæssige årsager ikke kan gå ind i de enkelte undersøgelser, men at alt publiceret hos dem har været gennem et omhyggeligt peer review – også data.
