Kinesiske forskere har fundet 968 indefrosne bakteriearter i tibetanske gletsjere. Blandt dem er hele 98 procent hidtil ukendte arter.
I takt med gletsjerne smelter som følge af global opvarmning, frygter forskerne, at det vil medføre epidemier og muligvis også pandemier, da smeltevandet er med til at danne floder og vandløb i tætbeboede områder.
Det skriver phys.org efter, at forskerne fra Det Kinesiske Videnskabsakademi har publiceret en artikel i tidsskriftet Nature Biotechnology.
Tidligere forskning har vist, at klimaforandringer påvirker smeltningen af iskapper og gletsjere. Og som det fremgår i artiklen, dækker iskapper og gletsjere cirka 19 procent af jordens overflade.
Fra 2010 til 2016 indsamlede de kinesiske forskere sne- og isprøver fra 21 gletsjere i Tibet.
Prøverne smeltede de og studerede herefter indholdet i vandet.
Forskerne fandt 968 unikke bakteriearter, hvoraf 98 procent var arter, man aldrig havde set før.
Disse resultater kommer lige efter et andet forskningsteam har fundet adskillige vira i is, der var 15.000 år gammel - hvoraf man aldrig før havde set størstedelen.
Forskerne bemærkede under deres studier, at bakterierne kom fra de tibetanske gletsjere, der fører smeltevandet til flere floder og vandløb i tætbefolket områder i både Kina og Indien. Det er et problem, da bakterierne og vira i smeltevandet kan være smitsom for både dyr og mennesker.
Det største problem er, hvis moderne planter, dyr og mennesker mangler immunitet over for bakterierne og vira, hvilket kan betyde, at de er dødelige og svære at behandle. De vil muligvis kunne begynde epidemier og pandemier.
Forskerne foreslår derfor, at man skal gå gang med at studere mikroberne, så man kan finde ud af, om de er en trussel, inden de bliver frigivet fra iskapperne og gletsjerne.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard