Forskere frygter ‘brain drain’: Foreslår Cern-inspireret AI-center
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere frygter ‘brain drain’: Foreslår Cern-inspireret AI-center

Illustration: BigstockJacub Jirsak

Europa vil miste både sin konkurrenceevne og sine dygtigste forskere, og teknologigiganterne vil sætte sig på morgendagens forskning, hvis ikke europæisk forskning i kunstig intelligens – også kaldet AI – kommer på omgangshøjde med USA og Kina.

Sådan lyder advarslen fra en række europæiske forskere, som i et åbent brev slår på tromme for oprettelsen af et fælleseuropæisk center for kunstig intelligens i stil med Cern-instituttet i Schweiz, der blev oprettet efter Anden Verdenskrig i bestræbelserne på at genopbygge og fastholde europæisk fysikforskning.

Ellers kan konsekvenserne blive, at Europa endegyldigt hægtes af det udviklingskapløb, som p.t. finder sted mellem især USA og Kina, som hver især poster store summer i forskning og udvikling af kunstig intelligens

»Europa kan ikke følge med: De fleste af elitecentrene (inden for AI, red.), i lighed med de bedste steder at tage en ph.d., befinder sig i USA. Desuden er de AI-investeringer, der finder sted i USA og Kina, betydeligt større end de tilsvarende i Europa,« står der i brevet, som er underskrevet af ni forskere fra universiteter som Max Planck og Tübingen i Tyskland og ETH-universitetet i Zürich.

Talenter lokkes med toplønninger

Kina har luftet ambitioner om at være verdens centrum for AI-udvikling i 2030, hvor landets AI-industri skal have en værdi på næsten tusind milliarder danske kroner. E-handelsvirksomheden Alibaba brugte alene i 2017 2,6 milliarder dollars på forskning og udvikling, herunder AI.

I USA er situationen noget anderledes, for som The New York Times gjorde opmærksom på sidste år, har Trump-administrationen lagt op til at skære i forskningsbudgetterne.

Til gengæld investerer teknologivirksomheder og venture kapitalfonde heftigt i AI, og som forskerne anfører i brevet, har det den konsekvens, at tyngdepunktet i forskning i kunstig intelligens, maskinlæring og matematiske modeller flytter sig fra forskningsverdenen til private virksomheder som Google, Apple og Amazon, der alle har etableret AI-udviklingscentre på europæiske universiteter.

Og alle har fangarmene ude efter de europæiske topforskere inden for feltet.

»Der er stadig et par maskinlærings-hotspots i Europa, som spiller med i den internationale topliga. Stort set alle toptalenterne i de hotspots bliver kontinuerligt jagtet af amerikanske virksomheder med henblik på ansættelse,« står der i brevet.

Ifølge en rundspørge, som den britiske avis The Guardian foretog blandt Storbrittanniens førende universiteter i 2017, blev universiteternes unge AI-forskere lokket over i det private af lønninger, der var to til fem gange større end det, de kunne tjene i en forskerstilling.

Forskere: Kan kun gå for langsomt

Ifølge de ni forskere bør modsvaret være et fælleseuropæisk elitecenter for kunstig intelligens og maskinlæring, kaldet Ellis – European Lab for Learning & Intelligence Systems – der netop skal gøre Europa i stand til at fastholde sine forskere og tilbyde dem gunstige forskningsmuligheder.

Foruden muligheden for at kunne starte virksomheder baseret på forskernes egen forskning – de såkaldte IP-rettigheder – skal Ellis blandt andet tilbyde topklasse-faciliteter og it-infrastruktur, et europæisk ph.d.-forløb og ikke mindst mest mulig akademisk frihed og synlig for de enkelte forskere, som det beskrives i brevet.

Centret skal ikke været begrænset til én fysisk lokation, men skal være spredt ud på en række topuniversiteter i partnerlandene – her nævnes især Tyskland og Frankrig, men muligvis også Holland – med et årligt budget på 30 millioner euro (223 millioner kroner) pr. center i minimum ti år.

Og det kan kun gå for langsomt, bemærkes det:

»De eksisterende bevillingsmekanismer er for langsomme. Ellis bør starte op i 2018, og kernen i sådan et initiativ kunne blive skabt af i hvert fald Frankrig og Tyskland.«

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, bekendtgjorde tidligere på måneden, at landet over de næste år vil bruge 1,5 milliarder euro (11 milliarder kroner) på forskning og udvikling af kunstig intelligens, blandt andet inden for transport- og sundhedssektoren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten