Forskere frarådes at pille ved hjernen hos blandingsvæsner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere frarådes at pille ved hjernen hos blandingsvæsner

Mennesker og dyr skal fortsat holdes adskilt i to forskellige kategorier, og forskerne skal holde sig fra at gribe ind i hjernen, så dyr får menneskelige egenskaber eller omvendt.

Det holdning kommer til udtryk i et sæt anbefalinger fra Etisk Råd, der på baggrund af de seneste års hybrid- og kimærfoskningen nu ser grund til, at politikerne lovgiver yderligere på området.

Som udgangspunkt taler Etisk Råd varmt for, at problematiske aspekter ved kimærforskningen accepteres, så længe gevinsterne i form af bedre sygdomsbehandling retfærdiggør det. Eksempelvis er kimærforskningen ved at blive en vigtig brik i kræftforskningen.

Men forsøg med menneskelige hjerner må ikke reducerer menneskets indlæringsevne eller de såkaldte kognitive egenskaber, hvis der overføres neurale stamceller fra dyr til mennesker i behandlingsøjemed, mener Etisk Råd.

Omvendt må forsøg ikke »afgørende påvirke et dyrs kognitive funktioner i en menneskelig retning«, skriver Etisk Råd i redegørelsen Mand eller Mus?, der er prydret med et billede af en mus, der også længes efter et glas rødvin, mens den spiser ost.

Mus har allerede fået overført menneskelige hjerneceller

Selv om eksemplet med musen muligvis er langt ude i fremtiden, så er der allerede blevet udført forsøg, hvor dele af en menneskehjerne er blevet overført til en mus.

I 2005 lykkedes det forskere at transplantere humane embryonale stamceller til hjerneventriklerne i 14 dage gamle musefostre for at undersøge cellernes evne til at dele sig.

Efterhånden som musene udviklede sig, blev cellerne integreret i forskellige dele af hjernen, og de humane celler dannede forbindelser med musenes egne hjerneceller og fungerede som almindelige neuroner.

Selvom musene ikke virkede til at være påvirket af deres kimærehjerne, så bestod en meget lille del, mindre end 0,1 procent, af musenes hjerne af menneskelige hjerneceller.

Hvor meget dyr skal vi indeholde for ikke længere at være et menneske?

Udviklingen inden for hybrid- og kimærfoskningen rejser også det helt overordnede spørgsmål om, hvornår vi er mennesker, og hvornår vi er dyr. Allerede i midten af 1980'erne lykkedes det eksempelvis den danske forsker Steen Willadsen at skabe et dyr, der både var en ged og et får.

Det lovgivningsmæssige problem ved at skabe et væsen, der er halvt dyr og halvt mennesker består i, at ingen aner hvilke rettigheder det i så fald skal have.

I dag er det eksempelvis tilladt at skabe dyreembryoner, så længe blandingsvæsnet kan karakteriseres som et dyr, mens det er strengt forbudt at skabe et blandingsvæsen, der kan betegnes som menneskeligt.

Spørgsmålet om, hvornår vi kan karakteriseres som mennesker eller dyr, giver Etisk Råd dog ikke noget klart svar på, men anbefaler blot, at forskerne bør afholde sig fra forsøg med blandingsvæsner, hvor det er svært at afgøre, om der er tale om dyr eller menneske.

Samtidig anbefaler rådet, at blandingsvæsner forhindres i at formere sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor kan vi ikke bare acceptere at vi er en del af naturen? Er det uetisk? Jeg er træt af etisk råd, hvorfor skal dyr have andre rettigheder end mennesker bare fordi de besidder mindre kognitive evner end mennesker, vi er selv en dyre art. Kan vi ikke bare acceptere at vi er rovdyr af arten homo sapiens og at nogle dyr meget vel i fremtiden også vil udvikle kognitive evner på niveau med os. Kan vi så ikke spise grise hvis de begynder at kunne snakke med os? Hvor er jeg træt af den såkaldte dikterede etik, den er svarer ikke til naturen, den er skyld i at mange mennesker ser sig selv hævet over naturen.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan vi ikke bare acceptere at vi er en del af naturen? Er det uetisk?

Vel sagtens fordi det er et uklart udsagn - en slags slogan - velklingende og overfladisk set indlysende, men ved nærmere eftersyn ét, som kan betyde meget forskelligt.

Jeg er træt af etisk råd, hvorfor skal dyr have andre rettigheder end mennesker bare fordi de besidder mindre kognitive evner end mennesker, vi er selv en dyre art.

Vel fordi det at vi er en dyreart, kun er det ene aspekt af vores eksistens eller natur, hvis man vil være lidt polemisk.

Og hvem havde du tænkt dig skulle varetage opretholdelsen af dyrenes rettigheder, når de nu ikke selv kan ?

Vil det f.eks. ikke nødvendiggøre at alle dyr lever i zoologiske haver, hvor rovdyrs og sygdommes hærgen er minimeret som i menneskelige samfund ?

Og hvad kan berettige at holde planterne ude fra de levende væseners universelle fællesskab ?

Planter er fuldt ud så levende som dyr - det er groft sagt et spørgsmål om en anden slags cellemembran - selve livsprocesserne er stort set identiske.

  • 0
  • 0

Hvis man på hospitalet opereres for kræft, vil det på forhånd være meget rart at vide, at der findes etiske regler for, hvad læger må og hvad man ikke må. Ellers vil en operation, hvor der bruges "hundedele", betyde man måske kommer hjem som hydbrid mellem hund og menneske. Og dette var just ikke hvad man havde forestillet sig. Hvad vil fammilien ikke tænke, når man kommer hjem med et "hundehoved"?

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp: Ja, hvorfor skulle mennesker der ikke taler være anderledes end mennesker der taler?

Søren Ferling: Self skal vi opretholde deres rettigheder, hvilket vi ikke gør skide godt lige pt. med andre ord vi opgør dyr i penge, men det gør vi ikke med mennesker, vi behandler dyr som ting og ikke som væsner vi faktisk har brug for og lever sammen med på lige fod. Vi er self rovdyr og derfor har vi brug for dyr, men det betyder ikke at vi ikke kan respektere dem som væsner på ligefod som os selv og prøve at finde en balance som gavner alle der deler planeten også planter selvom planter ikke indgår i dyreriget. Se etisk råd havde ikke behøvet at stille det etiske spørgsmål hvis vi behandlede dyr og gav dem samme rettigheder som mennesker, eftersom at det ikke havde nogen betydning om en mus havde 0,1% menneske gener, det ville ikke gøre den til menneske, det der gør os til mennesker er vores udviklede kognitive evner og ikke vores DNA, vores DNA indeholder fuldstædigt samme materiale bare i forskellige sekvenser, så vi kan jo reelt sige at vi er gjordt af det samme stof. Vi kan også vende den om og sige at hvis en mus fik samme kognitive evner som vi har som mennesker, jamen så ville den også få samme ansvar som vi har som mennesker, der er ingen forskel om den er en mand eller en mus.

  • 0
  • 0

For at diskutere kimærer og hybrider er det nødvendigt at få styr på taxonomien.
Vi er altså nærmere en slags aber.
Ligesom chimpanser og bavianer er vi til lidt af hvert, altså både plante-, svampe- og kødædere.
Rovdyr er f.eks løver.
Hvorfor det er vigtigt er fordi, jo nærmere dyrene er beslægtet med os, jo nemmere kan organer fra dem sandsynligvis transplanteres til os.
Vh. Marianne.

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke det virker som om du tænker over de problemer, der vil komme, hvis vi ikke bare har dyreværnslove, men ligestiller dyr med mennesker.

Hvem har så ret til høsten - menneskene eller musene...

Eller for at stille det lidt mere på spidsen - hvordan afbalancere sygdomsfremkaldende mikrobers og menneskers interesser...

Hvis vores DNA ikke giver os vores kognitive egenskaber - hvad gør så ?

Og ja, alt - og alt levende - og alle dyr, består af samme stof - det er kun et spørgsmål om at gøre beskrivelsen så reduktionistisk at den kan omfatte de kategorier man ønsker.

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp: Lavt at vende betydningen til kanibalisme, du ved jo hvad jeg mener og man skal være retard for at misforstå det.

Søren Ferling: Jeg tænker i den grad over det, men prøver samtidigt at vende problemerne og se det fra andre synspunkter.

Og jo det er vores DNA der er er skyld i vores kognitive evner, men hvis vi nu lige skal tro på evolutions teorien så ændre vores DNA sig hele tiden, vil det så sige at om 1000år så er vi mindre mennesker?

"Eller for at stille det lidt mere på spidsen - hvordan afbalancere sygdomsfremkaldende mikrobers og menneskers interesser..."

De fleste microber er ikke sygdomsfremkaldene, men det er klart at naturen byder os at vi nogle gange må kæmpe for vores liv, så kan ikke se at det skulle være noget spørgsmål der er svært at svare på.

  • 0
  • 0

Jeg troede de oprindelige love fra 1997 var så fremtidssikre at der ingen problemer var idag? Eller føler Etisk Råd nu for alvor konkurrencen fra Dyre Etisk Råd, og fra Forsøgsstationen i Foulum (Viborg). Alle andre forsøg end lige med mennesker er vel lovlige, og disse DNA-ting påfører vel ikke direkte smerter.

  • 0
  • 0

Og jo det er vores DNA der er er skyld i vores kognitive evner, men hvis vi nu lige skal tro på evolutions teorien så ændre vores DNA sig hele tiden, vil det så sige at om 1000år så er vi mindre mennesker?

Nej, ændringerne er meget små i forhold til forskellen til andre dyr.

De fleste microber er ikke sygdomsfremkaldene, men det er klart at naturen byder os at vi nogle gange må kæmpe for vores liv, så kan ikke se at det skulle være noget spørgsmål der er svært at svare på

Det er jo ikke foreneligt med lige rettigheder.

Vi kan såmænd holde os til interne zooparasitter, for at spille op til tidens krav om dyrerettigheder - har man lov til at uddrive en bændelorm fra dens bolig - eller hvad med de orme, der ynder at gnaske sig gennem vores synsnerve - dit egoistiske krav om at kunne se, kan da umuligt overtrumfe ormens helt grundlæggende ret til livet...

Tror du ikke vi kan konkludere at de, som oplever en brændende kærlighed til dyr, nok i grunden huser et glødende had mod mennesker ?

  • 0
  • 0

Eller det er vel længe siden de fleste stoppede med spise Aber. Selvom vi ikke taler med vores heste er der trods alt nogen som har problemer med kød fra samme.
Mon argumenterne ligner de her blandt Rådets 17 medlemmer?

  • 0
  • 0

1) Rovdyr er ikke en taksonomisk/phylogenetisk gruppe, så man kan ikke sige, hvor tæt vi er beslægtede med rovdyr.
2) Hvor tæt dyrene er beslægtede med os betyder ikke at det bliver lettere at transplantere organer fra dem til os. Bare se inden for organtransplantation mellem mennesker - dvs. individer fra samme art! I ekstreme tilfælde, hvor HLA molekylerne overhovedet ikke er matchede mellem donor og recipient, kan man inden for minutter efter transplantationen, allerede se recipientens immunforsvar afstøde den nye lever (hvis det er det organ, som er transplanteret). Og uanset hvor godt donoren og recipienten er matchede, skal recipienten alligevel på immunosuppresiver, for elers vil det nye organ frastødes før eller siden. Grise (uden immunforsvar) er derimod fine til at donore organer (dvs. menneskeorganer opvokset i grise), da deres physiologi er meget lig menneskets, og vi har jo stor erfaring med opstaldning af grissebasser. Også selv om at de ikke er tættere beslægtede med mennesker end f.eks. menneskeabefamilien.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten