Forskere fotograferer unikt polarlys på Uranus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere fotograferer unikt polarlys på Uranus

Astronomer har med Hubble-rumteleskopet for første gang taget billeder af polarlys på den fjerne, isfyldte planet Uranus. Sidste gang, man så polarlys på Uranus, var for 25 år siden, da Voyager-2 rumsonden fløj forbi. Polarlysene er med til at fortælle om magnetosfæren på Uranus, og dermed om opbygningen af planetens indre. Indtil nu har forskerne ikke haft mulighed for at finde ud af mere omkring Uranus, på grund af den store afstand og det blot hidtidige enkelte besøg af en rumsonde.

Observationerne er foretaget med ESA og Nasas Hubble-rumteleskop, der er i kredsløb om Jorden. Ved observationerne fandt man to gange polarlys på dagsiden af Uranus - den side, der vender imod Hubble og Jorden.

Til forskel fra polarlys på Jorden, som kan farve himlen i timevis, varer polarlysene på Uranus blot nogle få minutter. For at kunne fange polarlysene fulgte astronomerne med i en række store solstorme, der kom i september 2011, og herefter beregnede forskerne, hvornår de ville nå frem til Uranus. Partiklerne fra solstormen passerede Jupiter blot to uger efter, de forlod Solen, men først midt i november sidste år nåede de frem til Uranus. Her havde astronomerne så booket observationstid på Hubble-teleskopet.

Disse billeder, der er sammensat af forskellige bølgelængder, viser polarlysen på Uranus set med Hubble-rumteleskopet i 2011. (Foto: Laurent Lamy) Illustration: Laurent Lamy

Polarlys dannes primært i magnetosfæren ved en planet. De er styret af magnetfeltet og formes af solvinden, som er et konstant flow af ladede partikler fra Solen. Polarlysene skabes i atmosfæren, når ladede partikler (elektroner og protoner) fra solvinden bliver accelereret op i magnetosfæren og bliver ledet mod polerne og ned i den øvre atmosfære. Her vekselvirker de med atmosfærens molekyler og udsender lysglimt.

Laurent Lamy oplyser til On Orbit, at forskerne stadig ved meget lidt om polarlysene ved Uranus, til forskel fra polarlys på Jorden samt ved Jupiter og Saturn.

Uranus er en usædvanlig planet i solsystemet, da dens rotationsakse ligger meget ned i forhold til dens kredsløb om Solen. De andre planeter i solsystemet minder mere om roterende snurretoppe i kredsløb om Solen.

Astronomerne mener, at de usædvanlige forekomster, man nu har observeret af Uranus' polarlys, skyldes denne store hældning af planetens rotationsakse og dens anderledes magnetiske akse. Til forskel fra Jorden, hvor den magnetiske akse hælder med 11 grader i forhold til rotationsaksen, hælder den magnetiske akse på Uranus hele 60 grader i forhold til rotationsaksen. Man mener, at Uranus' magnetfelt skyldes et salthav inde i planeten, som skaber den store hældning af den magnetiske akse.

De nye resultater er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Geophysical Research Letters fra American Geophysical Union. Observationerne er foretaget under ledelse af astronomen Laurent Lamy fra Observatoire de Paris i Meudon, Frankrig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"billeder af polarlys på den fjerne, isfyldte planet Uranus" - siden hvornår har man konstateret is på Uranus...?

  • 0
  • 0

Troede da at Uranus var en ren gasplanet og én af de jovianske planeter, og der er da også den måde Uranus er beskrevet f.eks. på Wikipedia og i leksikons.

Men der er åbenbart sket noget siden Voyager 2 var på besøg i 80'erne:
- på den fjerne, isfyldte planet Uranus
- skyldes et salthav inde i planeten

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten