Forskere forudsiger 'Twitter-baskere' - ved hjælp af Twitter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere forudsiger 'Twitter-baskere' - ved hjælp af Twitter

Twitter kan bruges til mangt og meget. Man kan fortælle sine followers om sit morgenhår og om de mennesker, man har mødt i går. Man kan tale om ting, man er sur over her i verden, eller linke til interessante artikler, som man lige har læst på nettet.

Man kan også bruge Twitter til mere produktive ting. Man kan forudsige, hvor meget en ny Hollywood-film vil tjene ind på basis af antallet af tweets. Man kan bruge Twitter til at organisere demonstrationer og flashmobs. Også børsspekulanter synes at organisere deres dark pool-angreb på sydeuropæiske statsobligationer og svage banker ved hjælp af uskyldigt udseende Twitter-beskeder.

Allerbedst ville det selvfølgelig være, hvis man kunne forudsige, hvordan en given nyhed vil klare sig på Twitter, inden man har publiceret den.

Læs også: Blogs er pacemaker i nyhedsstrømmens hjerterytme

Det ville nemlig betyde, at man kunne lave en opskrift på, hvad der skal til for at blive rigtig populær på nettet - selvfølgelig kun så længe de konkurrerende medier ikke kopierer opskriften, for så er man lige vidt.

Kilden er afgørende
****Et skridt på vejen til en opskrift er nu blevet publiceret af ph.d. Roja Bandari fra University of California, UCLA, i samarbejde med Sitaram Asur og Bernado Huberman fra HP Labs. De har såmænd brugt Twitter til at forudsige, hvordan en given nyhed vil klare sig på Twitter - inden den er blevet publiceret på Twitter.

Først undersøgte de indholdet af nyhedshistorier på Twitter i løbet af en enkelt uge i august 2011 ved hjælp af en feed aggregator, kaldet Feedzilla. Hver artikel fik en score i fire kategorier:

  • Nyhedsmediet, som publicerede historien
  • Emne-kategorien
  • Graden af subjektivitet i sproget
  • De mennesker og ting, som er nævnt i artiklen

Dernæst målte de, hvordan historierne blev spredt hen over Twitter-universet, hvor hurtigt og hvor meget. Dette empiriske datasæt kunne de så korrelere med de fire kriterier, hvilket gav dem et mål for, hvilke faktorer der er vigtige for, at en historie vil få succes på Twitter.

Resultatet viste sig at være delvist åbenlyst og delvist overraskende:

Filmstjerner og berømtheder klarer sig rigtig godt, og det gør teknologi-historier også, men den mest afgørende faktor viser sig at være kilden:

»Samlet set opdagede vi, at den vigtigste prædiktor for populariteten var historiens nyhedskilde,« skriver forskerne i deres paper på arxiv.org.

Men det er ikke de traditionelle nyhedsmedier som Reuters eller Wall Street Journal, der er allermest populære. Det er hjemmesider og blogs som Mashable, AllFacebook og BlogMaverick - hjemmesider som er meget aktive i deres brug af Twitter.

Hvis man for eksempel sammenligner BBC News med Mashable, får førstnævnte ofte slet ingen tweets for deres historier, mens selv de tyndeste historier på Mashable får flere hundrede tweets. Kun nyhedsmedier, som er meget aktive på deres Twitter-konto, som f.eks. Huffington Post, formår at opretholde en høj synlighed i 'twitterverset'.

Sensationer uden virkning

Om tonen i nyhedsartiklen er meget emotionel og subjektiv eller ej, viser sig derimod at være relativt underordnet i forhold til de andre kendetegn. Det tyder på, at skrivestil og læseoplevelse ikke betyder det store på Twitter. Det betyder også, at det ikke hjælper stort at lokke nye læsere over på sin hjemmeside med sensationalistiske overskrifter og smarte tillægsord. Man kan lige så godt nøjes med at bruge objektive beskrivelser.

Men alt i alt er resultatet alligevel imponerende: 'Vores eksperimenter viser at det er muligt at estimere populariteten med en nøjagtighed på 84 procent', skriver Huberman og kolleger i artiklen.

Det er med andre ord muligt fem ud af seks gange at designe en nyhed, som vil blive populær på Twitter.

Så længe andre medier ikke har luret dette, vil Ingeniøren på ing.dk altså kunne gøre en forskel. Det kræver selvfølgelig en satsning på Twitter og andre sociale medier. Og at artikler bliver skrevet og redigeret på en anden måde - en måde, der ikke kun baserer sig på journalistens intuitive fornemmelser for og tanker om, hvad der virker, men på en specialiseret forståelse af dynamikken i publikum på de forskellige medieplatforme.

Forskningsresultatet viser også, at processen til dels vil kunne automatiseres. Måske lidt i stil med den amerikanske filminstruktør Robert McKee, der har skrevet filminstruktørernes såkaldte bibel (kaldet 'Story'), og som med sine populære seminarer har homogeniseret Hollywoods måde at skrive filmmanuskripter på.

Mekanisering af historiefortælling i film- og nyhedsmedier indeholder selvfølgelig sine egne farer. Anvendt konstruktivt vil det måske begrænse, hvor dårlig en artikel kan blive.