Forskere: Fortællingen om Fimbulvinteren holder stik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Forskere: Fortællingen om Fimbulvinteren holder stik

I den nordiske mytologi varer Fimbulvinteren tre år og fører frem til Ragnarok - Jordens undergang. Fra år 536 og i årene frem kan en klimakatastrofe have sat gang i Illustration: Simon Wa/Wikimedia Commons

Det er ikke kun i den populære tv-serie Game of Thrones, at årstidernes længde varierer. Ifølge den nordiske mytologi varer Fimbulvinteren tre år, og varsler begyndelsen på Ragnarok – Jordens undergang, hvor alt liv dør.

Men mytologien har formentlig rod i virkeligheden.

De seneste år har forskere i Norge og Sverige nemlig fundet stadig flere spor, der tyder på, at der indtraf en klimakatastrofe for 1500 år siden, som kan have ramt Norge og Sverige ekstra hårdt, skriver forskning.no.

Tilmed er regionen måske efterfølgende blevet ramt af pest, som har forværret katastrofen.

Teori fra 1910 fik hjælp af Nasa

Helt tilbage i 1910 fortalte den svenske geograf Rutger Sernander, at hans fund viste, at Fimbulvinteren havde fundet sted, men ingen støttede dengang teorien.

Læs også: Vinteren kommer i Game of Thrones ... Kan klimamodel sige hvornår?

I 1983 fik hans teori dog næring, da Nasa offentliggjorde en oversigt over fortidens vulkanudbrud, især baseret på iskerner fra Indlandsisen i Grønland.

Det fik Bo Gräslund, der i dag er pensioneret professor i arkæologi ved Uppsala Universitet, til at foreslå, at Fimbulvinteren var en klimakatastrofe i 500-tallet, og at det havde halveret befolkningen i Sverige.

I 2007 publicerede han artiklen ’Fimbulvintern, Ragnarök och klimatkrisen år 536–537 e. Kr.’ Det blev vendepunktet, som fik forskere til for alvor at tro på Fimbulvinteren og lede mere specifikt efter spor fra 500-tallet.

Arkæologiske fund

I Norge støtter f.eks. pollenspor fra mosejord og årringe i tømmer fundet i blandt andet gravhøje teorien om klimakatastrofe. Og arkæologiske fund viser, at folk pludselig er flyttet væk fra områder.

Læs også: Geoengineering kan skabe orkaner eller tørke på modsatte halvkugle

I Danmark har arkæologen Morten Axboe fundet ud af, at der blev ofret meget guld til guderne i tiden efter klimakatastrofen – formentlig i forsøget på at få guderne for at give dem Solen tilbage.

Forskere mener, at der både har været et vulkanudbrud i år 536 på den nordlige halvkugle og et omkring Ækvator i år 540. Begge har sendt enorme mængder af aerosoler højt op i atmosfæren. Det har givet en drastisk, langvarig nedkøling. Ligesom sollyset ikke har kunnet trænge så godt igennem askelaget, så plantevæksten også er blevet kraftigt svækket. Det har ført til hungersnød.

»I dag ved vi, at det antageligt er tale om den mest alvorlige nedkøling, Jorden har oplevet i mere end 2000 år,« siger historiker og klimaforsker ved ved Stockholms Universitet Fredrik Charpentier Ljungqvist til forskning.no.

Historiske kilder fra omkring år 536 taler også om formørket himmel, solmørkelse, meget nedbør, sommersne og -frost samt hungersnød.

Pesten kom måske oveni

Oveni blev befolkningen måske også ramt af pest, der i år 541 nåede Europa. I 2013 fastslog tyske forskere, at de havde fundet pest hos tre mennesker.

Læs også: Forurening fra skibe skaber tordenvejr over travle sejlruter

Og derfor er det sandsynligt, siger forskere til forskning.no, at pesten også nåede Skandinavien.

Arkæologiske fund i Norge viser, at livet først begyndte at vende tilbage til ’det normale’ igen omkring år 650.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være interessant at få viden frem om hvordan temperaturerne fra de grønlandske iskerner er fra den periode.

  • 7
  • 0

Ilopango i El Salvador, https://youtu.be/SE6GX-pfg3c
Den anden kunne være Rabaul i Indonesien.

Tag selv et lille kig her:
https://en.m.wikipedia.org/wiki/List_of_kn...

Og fimbulvinter på 3år er jo nærmest en appetarif ved siden af de bæster som også er på den liste. Den hyperoptimering af økonomien vi har idag ville blive lagt fladt ned en ækvatorial 7´er. Fødevarer og solcelle ville ryge, massiv kulde ville gøre logistik træls, både lokalt og globalt, flugt fra kulde, flugt fra hungersnød.. det er en opskrift på krig. Der har ikke været en ækvatorial 7`er i 200år, og den sidste faldt sammen med den sidste større hungersnød. Agung på Bali kunne egentligt godt være en fyrig kandidat til 2018. Den har lige rømmet sig, den har størrelse, placering og historik.

  • 11
  • 0

Faraonerne oplgrede forråd til 7 år og en moderne storby har til 2 døgn.
Det er måske nemmere at gemme det, der var noget værd ,til de der overlever.
Hvordan kan man gemme god musik så det måske kan dekodes efter temmelig lang tid?

  • 0
  • 6

Tak til Jens Ramskov for relevant link, som artiklens forfatter selv burde have fundet.

Efter læsning af begge artikler, så undrer det mig at det kan være sådan en "nyhed".
Det virker som om erkendelsen kom allerede i 2015, JR's artikel, hvorfor den store nye erkendelse i 2017/18 ?
Jeg kan godt forstå skepsis i 2007, før erkendelsen i 2015, men nu ?
Hvad er nyt ?

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at få viden frem om hvordan temperaturerne fra de grønlandske iskerner er fra den periode.

Det skrev jeg lidt om for godt to år siden:

https://ing.dk/artikel/vulkanudbrud-har-fo...

Det nytter ikke at bringe værdifuld erkendelse for tidligt.
I samme tråd omkring juli 2015 skrev jeg:

https://ing.dk/artikel/vulkanudbrud-har-fo...

og Dieselgate åbnede sep 2015.

Men det luner at sige til dem der gider høre det:Hvad sagde jeg

  • 1
  • 5

https://en.m.wikipedia.org/wiki/1815_erupt...

Chris Bagge og Jens Ramskov: linket herover fortæller egentligt en hel del om hvordan det kan virke. Sæsonerne bliver påvirket og der kan være unormale temperaturvariationer som kan være temmeligt ødelæggende. Tabel 1 giver en liste med vulkan, udbrudsstørrelse, årstal og temperaturpåvirkning.

Groft sagt, så er de afgørende spørgsmål først og fremmest: 1 hvor højt kommer det op? 2 hvor meget kommer det op? og 3 hvor kommer det op?

  • 2
  • 0

Det skrev jeg lidt om for godt to år siden:

- og jeg har skrevet om det i årevis.

det drejer sig om årene 536+1229–1232+1257+1315+1527-1531+1594-1597+1601-03+1783+1816

som alle forårsagede hungersnød og massedød.
De fleste tilfælde kan henføres til vulkanudbrud.

Tilbage i 2010 var det kendt:
Between 536 and 551 AD tree ring growth was very low throughout Europe and many other parts of the world, including North America, New Zealand and China. Contemporary writers in southern Europe described what modern climate scientists call a ‘dust veil event’ which sharply reduced solar radiation reaching the earth’s surface. This depressed temperatures, disrupted weather patterns, reduced biological productivity, including food crops, and resulted in famine and social disruption during the 6th century. The consequences of the dust veil were experienced worldwide. In Britain, the period 535-555 AD produced the worst weather of the 6th century. In Mesopotamia, there were heavy snowfalls and in Arabia there was flooding followed by famine. In China, in 536, there was drought and famine and yellow dust rained down like snow. In Korea, 535 and 536 were the worst years of that century in climatic terms with massive storms and flooding, followed by drought. http://www.eh-resources.org/volcanoes.html

  • og meget mere.
  • 7
  • 0

Albert Nielsen, jeg har det egentligt meget godt med at der er en masse gamle halvkedelige nyheder inden for det her felt. En virkelig kæmpe spændende nyhed ville nemt få ubehagelige følger for min energiregning, hvad der er i mit køleskab, arbejde, bolig, transport og udvalg af haveredskaber.. jeg er ærlig talt helst fri.

  • 2
  • 0

Albert Nielsen, både og.. de fleste katastrofefilm ala deep impact og world of tomorrow og 2012 m.fl. har katastrofen som højdepunkt, klimaks og afslutning.

Jeg vil anbefale: https://www.youtube.com/watch?v=1Cv9_AdB5N...

selv om den heller ikke rigtig håndterer forløbet efter.

Lokalt:
umiddelbart tænker jeg at de nærmeste områder evakueres, så de direkte ramte/døde vil være mellem 5000 og 2,5mio mennesker alt efter hvor det sker, hvordan og hvor hurtigt.

udbruddet vil vare nogle dage uge og nå ca. 50km op.

Hvis vi taler ø-kollaps ala krakatoa eller thera, så vil der være en tsunami som potentielt kan være sammenlignelig med Fukusjima, eller de andre nævnte eller 2004 tsunamien. så 10.000-200.000 døde i den sammenligning.

Regionalt / nationalt
Askeskyen er svær at vurderer men det vil primært være ældre og syge som vil blive ramt med lungesygdomme i regionen, forstået som radius 1000km - staten vil være presset, sygehusvæsnet og ældreplejen vil være ramt i flere lande, så hjælpen vil være minimal, vi taler millioner af mennesker som vil være udsat og i risiko, støvmasker vil være en billig nem løsning som vil redde millioner, forudsat at de kan distribueres. Men da lufttrafik indstilles fuldstændigt, og det kun er militære køretøjer som kan komme frem og finde vej, så er det svært. Landkending og veje forsvinder under støv i flere 100km radius.

Fødevarer produktionen forsvinder i et flere 100-1000km område omkring vulkanen - erhverv, industri og logistik stopper - markedet og produktionen går i stå i måneder / år - ala Fukusjima, Haiti.
sygdom, hungersnød, fattigdom, hjemløse, vold, kriminalitet.

Globalt
Reducereret produktivitet af fødevarer og solenergi anlæg får effektivitetsudfald, koldere vejr og højere energipriser, højere fødevarepriser, mere sygdom. Afhængigt af størrelsen kan vi få markedskollaps og krig, Men umiddelbart vil det være verdens fattigste lande som vil tabe mest på det her, og det vil føre til flere flygtninge og desperation.

Danmark
en mindre 7er vil nok give noget af det økonomiske bøvl jeg allerede har beskrevet, og jeg kunne forestille mig rationering, væksthuse med kunstigt lys og vindmøller som spændende emner i sådan en tid.
En stor 8er kunne betyde istid, og så må vi jo ned og banke på i afrika og hører om vi kan få asyl.

  • 2
  • 0

måske skal vi ikke kigge så langt væk, som det rapporteres på de international medier for tiden:
"The US is currently on its 11th day of record-breaking frigid temperatures which began around Christmas."

Det ville betyde, at man skulle tage stilling til AGW !

Når der én eneste dag er en mulig varmerekord, hvis man ser bort fra tidligere rekorder eller mistænkeliggør disse, udbreder ing.dk sig om den forfærdelige opvarmning af jordkloden.

Når det er rigtigt koldt, som 100 dages kulderekorden i Argentina som bekvemt blev overset, eller som nu i USA, hvor man i stedet bringer en næsten 1500 år gammel ikke-nyhed om kulde.

Men fint nok, at gøre opmærksom på, at en langsom opvarmning over århundrede, hænger i en tynd tråd, blot ved et enkelt kraftigt vulkanudbrud tæt på ækvator.

vindmøller som spændende emner i sådan en tid.

Det tvivler jeg stærkt på, vulkansk støv kan forvandle fritstående maskineri til skrot på forbavsende kort tid.
Her findes nogle fine billeder fra et "mindre, lokalt udbrud" af hvad man kan forvente:

http://blogs.lanacion.com.ar/en-foco/volca...

Atomkraftværker kunne lettere sikres; men dem bygges der efterhånden ingen af.

  • 2
  • 5

Preben: asken er et radius 1000km problem for vindmøller. Det er svovlsyre der blokerer solen.
Mht kraftværker er det ikke sikkert at ventilationen kan følge med inden for de første par 100km. Men jo, det er en mulighed hvis flere skal have mad, og alligevel ikke. De tager længere tid at planlægge og bygge end 3-5år.

  • 1
  • 2

Preben: asken er et radius 1000km problem for vindmøller.


Bare et mindre udbrud, som det, der er billeder af i mit tidligere indlæg, havde indflydelse på luftfart i en afstand af ca 2000 km.
Vi har en del som interesserer sig for møller. ..her, som sikkert kan fortælle om, hvad man har gjort for at sikre maskineriet mod vulkanske aske, skulle jeg tage fejl.

Det vigtigste er nok, at man ikke baserer hele sit energiforbrug på en enkelt eller nogle få kilder, at man bibeholder fx opvarmning med en eller anden form for brændsel, og ikke forfalder til at tro, at man kan varmepumpe sig igennem fimbulvinteren, udelukkende med strøm fra møller og bundfrosne Norske kraftværker.

  • 3
  • 3

Hvorfor skulle asken være et problem for møllerne?


Wikipedia har som sædvanligt en oplysende side om emnet - prøv at se på billederne og/eller læs siden.

https://en.wikipedia.org/wiki/Volcanic_ash
Udklip jvnf.:

Vingerne bliver sandblæste.

The high density and hardness (~5 on the Mohs Hardness Scale) together with a high degree of angularity, make some types of volcanic ash (particularly those with a high silica content) very abrasive.

Det er jo ikke en jetmotor der suger luft, med aske, ind i, og gennem, mekanikken!

Volcanic ash can erode, pit and scour metallic apparatus, particularly moving parts such as water and wind turbines and cooling fans on transformers or thermal power plants.

Volcanic ash consists of particles (pyroclasts) with diameters <2 mm (particles >2 mm are classified as lapilli),[1] and can be as fine as 1 μm.

Umiddelbart ville jeg tro at generatoren har brug for køling (køleluft); men asken kommer ind alle steder, kan jeg sige af erfaring, og jeg bor ca. 2000 km fra Chaitén.
Vi blev endda ikke ramt af selve skyen.

Bemærk også billedet af en enhed fra en vandturbine!

Water turbine from the Agoyan Hydroelectric plant eroded by volcanic ash laden water.

  • 3
  • 0

Tak for svar, Preben.

Jeg har tidligere læst om vulkansk askes fysiske og kemiske egenskaber, og dermed at det kan være nærmest altødelæggende.
Dog havde jeg ikke tænkt på/ overvejet, at også vindmøllevinger ville blive eroderet.
Men, selvfølgelig vil de det!

Et kraftigt udbrud med store askemængder ser ud til at kunne blive en, hmmm, udfordring!

  • 0
  • 0