Forskere forener komælk med klimamål
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Forskere forener komælk med klimamål

Illustration: Bigstock

Regeringens klimaudspil og IPCC’s klimarapport tydeliggjorde i sidste uge, at Danmark mangler en plan for landbruget, hvis vi skal bidrage vores del til FN's afgørende klimamål.

En af de store udfordringer er, at malkekøer producerer enorme mængder af den potente klimagas metan, mens Danmark er storproducent af mejeriprodukter til en voksende global efterspørgsel.

Løsningerne på den problemstilling ligger ikke lige for, antydede Danmarks energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, da han i sidste uge meldte ud, at han altså ikke havde lyst til at 'skyde køerne.'

Læs også: Vi behøver ikke skyde køerne, for at landbruget kan levere større CO2-reduktion end elbiler

Et nyt forskningsprojekt oprettet af Aarhus Universitet og Arla skal dog forsøge at komme nærmere en løsning og over de næste fem år identificere og videreudvikle metoder til at sænke mælkeproduktionens klimabelastning gennem hele kæden fra foderproduktion til supermarked.

»Når verdens befolkning stiger, bliver lidt rigere og efterspørger flere mejeriprodukter, hvordan får vi så opfyldt deres behov på den mest klimaeffektive måde« spørger seniorforsker Peter Lund, der skal lede projektet fra Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi.

Forskningsprojektet skal blandt andet fokusere på udviklingen af stoffer, der begrænser køers metanproduktion, bæredygtig og lokal produktion af foder og mere generelt, hvordan alle de forskellige led i produktionskæden tilsammen påvirker malkekoens klimaaftryk.

Læs også: Professor: Ambitiøs CO2-reduktion i landbruget kræver, at vi dropper dyrene

Det vil nemlig kun volde skade i det globale klimaregnskab, hvis vi mindsker landets mælkeproduktion, mener Peter Lund. Derfor bliver vi nødt til at fokusere på at gøre den mere bæredygtig.

»At reducere mælkeproduktionen inden for Danmark, ville simpelthen være et klimamæssigt selvmål af rang. Mælk er en vare som handles på et verdensmarked, og vi risikerer at produktionen flytter til andre mindre effektive lande. Om noget skal vi have flere køer i landet, hvis vi alene kigger hvad der er gavnligt for klimaet, da vi kan producere mælk med et forholdsvist lavt klimabidrag herhjemme,« siger han.

Snæversynede forskere

Mælkeproduktionens største klimaudfordring er, at kobøvser indeholder metan. Peter Lund har i sin stilling som seniorforsker i Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet hidtil fokuseret på at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer i foderet til malkekøer, hvilket kan bidrage til mindre metanudledning.

Det er også et af fokusområderne i det nye projekt, der dog har til formål at kigge ud over blot koens vom. Det skader nemlig den samlede indsats, når forskere og andre aktører blot optimere på egne områder, mener Peter Lund.

Derfor skal han og hans kollegaer blandt andet udvikle et værktøj, der kan kvantificere klimabidraget af enkelte tiltag og give et samlet resultat på bedriftsniveau, hvor også tiltags eventuelle modsatrettede klimavirkninger medregnes.

Læs også: FN's klimapanel: Der skal handles hurtigt nu

For eksempel sænker majsensilage metanudledningen fra koens fermentering af foder i vommen i forhold til græs på grund af et højere indhold af stivelse. Græs gavner derimod klima og miljø på en række andre punkter, blandt andet ved at binde kulstof i jorden.

»Hvis man er sådan en 'snæversynet' forsker, som jeg er, og synes at køernes evne til at fermentere foder i vommen er fantastisk, så er der jo ingen tvivl om, at køerne skal have en masse majsensilage og slet ingen græsensilage,« siger han.

»Men majs kommer så bare til kort ude på markerne i forhold til græs, så vi bliver nødt til at få tal på de enkelte bidrag i kæden et mere helhedsorienteret perspektiv, så vi kan træffe en kvalificeret beslutning i forhold til valg af afgrøder og fodermidler til dyrene.«

Proteinrig græs og biobaserede produkter

Et andet vigtigt fokusområde for projektet er anvendelse af bi- og restprodukter som kofoder.

Udover at koens unikke vom producerer metan i mængder, der langt overstiger både mennesker og grises, så giver den også muligheder for at udnytte ellers ufordøjelige materialer som foder.

Den evne kan blive gavnlig, når fremtidens produkter i højere grad skal laves af biomateriale, mener Peter Lund.

»Når vi får hele det her biobaserede samfund, hvor ting i endnu højere grad skal laves på plantemateriale, så kommer der en masse restprodukter, der i princippet vil være værdiløse for andre, men som kunne indgå som fodermiddel til kvæg fremover,«siger han.

Koens evner gør det ligeledes muligt at sænke selve foderets klimaaftryk ved at opdele græs i proteinrigt grisefoder og fiberrigt kvægfoder på samme måde som en juicepresser opdeler frugt og grøntsager i fiberrig pulp og proteinrig væske.

Her er der dog ikke tale om få æbler og gulerødder, men tonsvis af græs, og der er behov for at kunne pille flere proteiner ud af græsset, før metoden bliver rentabelt. Derfor arbejder Peter Lunds kollegaer på Aarhus Universitet på at forfine metoden

»Mine kollegaer arbejder hårdt for at få udbyttet højere op, og der ligger et kæmpe potentiale i at få trukket proteinerne ud til grisene. Så står vi jo med et restprodukt til køerne, som er forholdsvis billigt rent klimamæssigt, da grisene er med til at betale regningen« siger han.

Mere mælk og mere metan

Foreløbige forsøg på Aarhus Universitet viser, at fodring med pulpen i stedet for græsensilage giver betydeligt mere mælk.

Dyr fodret med pulpen udskiller dog også mere metan, og selvom der endnu ikke er tal for malkekøer, så fortæller Peter Lund, at han er tilfreds, hvis mængden af metan pr. kg mælk forbliver den samme. I den situation vil det ‘gratis’ proteinfoder til grisene udgøre klimagevinsten.

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefalede i 2015 netop, at man fokuserede mere på produktionen af flerårige græsser, blandt andet på grund af potentialet for at hive proteinet ud, så Danmark slipper for at importere proteinrig soja fra Sydamerika.

Derudover slår græs konkurrenterne på flere andre parametre.

Læs også: Anbefaling: Erstat danske kornmarker med proteinholdigt græs

»Forskere fra Aarhus Universitet har eksempelvis sandsynliggjort, at produktionen af flerårige græsser på fire parametre har vist sig markant bedre end et traditionelt sædskifte med raps og kornafgrøder: højere tørstofudbytte, lavere pesticidanvendelse, lavere kvælstofudvaskning og forøgelse af jordens kulstofpulje,« står der i anbefalingen.

Mangler det magiske stof

På metan-spørgsmålet taber græs derimod. Derfor er det slående nødvendigt at få mere gang i udviklingen af tilsætningsstoffer til foderet, der kan begrænse udledningen.

Mens både nitrat og naturlige stoffer fra planter kan mindske metanudledningen, så sætter Peter Lund især sin lid til kemiske stoffer, som kan stoppe de mikroorganismer i koens vom, der producerer klimagassen.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor meget metan prutter mennesker på plantekost?

»Det bliver enormt vigtigt, hvis vi kan finde det her magiske stof, som kun hæmmer de mikroorganismer i vommen, der producerer metan, og ikke de gode mikroorganismer, som gør, at koen kan omsætte for eksempel fiber. Det må af hensyn til forbrugerne meget gerne være et natulrigt stof,« siger Peter Lund.

Flere virksomheder er gået i gang med udviklingsarbejdet, og har ifølge Peter Lund vist imponerende resultater. Det går dog stadig for langsomt.

Derfor har Aarhus Universitet inviteret virksomheder og forskningsinstitutioner til netværksmøde i begyndelsen af december for at forsøge at overbevise de forskellige parter til at begynde nye tværfaglige projekter på området.

»Vi står stadig lidt i vadestedet. For hvornår kommer efterspørgslen for de her produkter? Landmanden skal jo ønske dem, før det giver mening at investere,« siger han.

Et vigtigt skridt mod efterspørgslen bliver netop at kunne dokumentere effekten af forskellige tiltag, mener Peter Lund.

Læs også: Leder: Klimaplan bør ganges med tre

Det værktøj som forskerne på Aarhus Universitet nu skal udvikle, skal derfor ikke kun vise landmændene om majsensilage eller græsensilage er bedst for klimaet, men også mejerierne og forbrugerne, hvad bedriftens klimabidrag er.

»Vi kan kun belønne landmanden, hvis vi også kan dokumentere gevinsten af hans tiltag. Ellers bliver det jo altsammen ligegyldigt,« siger han.

I sidste ende forventer Peter Lund, at forbrugerne bliver afgørende for om de metoder, teknologier og modeller som projektet skal arbejde med bliver en succes.

»Om ti år, når du går ned i supermarkedet. Så vil der stå et skilt på mælken, der viser, hvilken af dem har det laveste klimabidrag, og så bliver det så spændende, om du vil være villig til at betale lidt mere.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg savner nogle tal i ovenstående. Hvis nye tiltag blot reducerer udledningen med 10-20 %, så er overskriften om at "komælk forenes med klimamål" vel fortsat misvisende?

En mere effektiv benzinmotor forener ikke benzinbiler med klimamål.

Hvis der er behov for at vurdere effekten på koen op mod effekten på marken, lyder det ikke som om vi er ude i markante reduktioner.

  • 5
  • 1

Hvis der er behov for at vurdere effekten på koen op mod effekten på marken, lyder det ikke som om vi er ude i markante reduktioner.

Under første verdenskrig udviklede man gasmasker til heste og hunde, det kunne vi genopfinde og give koen en omvendt gasmaske, som opsamler gassen (der er lige det med at koen skal kunne spise med dette opsamlingsaggregat på, som skal løses).

En anden mulighed er at spænde et transparent tag over græsningsarealet i 6~8 m højde som kan indfange methan fra dyrene.

  • 2
  • 1

Det lader til, at forskerne HAR fundet svaret, nemlig majs. Så det globalt ansvarlige svar er ikke nogle få procents forbedring lokalt i Danmark. At være rigtig ansvarlige, ser ud til at kræve et stop for det overskud af danske køer, der produceres til eksport. Og så en planmæssig udfasning til områder, hvor køerne kan fodres med majs.

  • 3
  • 3
  1. Hvor stor er klimafølsomheden for methan? Hvor meget stiger forcing/temperatur ved en fordobling af methanindholdet.

  2. Hvor meget methan bøvser køer verden over målt i volumen ppm relativt til luften.
    I øjeblikket er methan indholdet vist 1 til 2 ppm.

  • 1
  • 3

Der skal foderforbruget tages med. Udnyttelsen af foder er steget, så der bruges færre FE.
Kristensen udpeger nogle urealistiske scenarier for 2040. Strukturudviklingen er der bl.a. ikke taget i betragtning, særligt når mange stopper produktionen. Arealforbruget afslører en statisk forudsætning.
Der var 3,3 mio kvæg i 1955, der er 1,5 mio i dag. Er det realistisk med uændret antal dyr i 2040?
Der regnes med 1,8 mio dyr, på trods af bedre udnyttelse og færre dyr. Stigende arealforbrug? Der er begrænset volumen i en ko-vom. Desuden er tyggetid essentielt for en god salt-forsyning.

  • 1
  • 1

»Det bliver enormt vigtigt, hvis vi kan finde det her magiske stof, som kun hæmmer de mikroorganismer i vommen, der producerer metan, og ikke de gode mikroorganismer, som gør, at koen kan omsætte for eksempel fiber. Det må af hensyn til forbrugerne meget gerne være et naturligt stof,« siger Peter Lund.

For mig lyder det vanvittigt. Jeg ved ikke, hvor meget metan tamkøer udleder sammenlignet med hvad der er natuligt eller sundt for dem, men de er jo af natur metanudlende drøvtyggere, så når der tales om at ændre foderet, så udleder mindre metan, må alarmklokkerne ringe.
Når forslagene til ændring så viser sig at gå på, at få dem til at spise fx mere fedt og mindre græs, er det klart den forkerte vej at gå.

Når der, som det omtales i artiklen, så ønskes at tilsætte "magiske" stoffer til foderet for at stoppen metanproduktionen - hvordan i alverden kan det være sundt for dyret ? (hvis man skal antage, at der ikke alene arbejdes på at få dyret til at lede mindre metan ud for enhver pris).

Når metanproduktionen går i gang naturligt ved indtagelse af græs, er det et udtryk for, at der går nogle processer i gang i organismen som det er nyttigt der går i gang og som hele systemet af ko, foder og mikroorganismer finder en balance i. Jeg kunne også forestille mig metanen selv har en gavnlig funktion .
Forsøges det så med tilsatte kemiske stoffer at styre, hvilke bakterier der må være der eller gøre hvad, kan resultatet næppe blive godt.

Der findes givetvis planter, som oksen kunne finde på at æde ,som også kan regulere metanproduktionen mere eller mindre; jeg mener, jeg hørte om forsøg med at tilsætte timian til foderet, netop timian er jo kendt som krydderurt og smagsgiver, den slags er gode at have
men indtages i små mængder og det er rarest selv at kunne vælge hvornår man vil have det. Deres virkning på organismen som helhed tror jeg ganske enkelt bliver for kompleks at beskrive.
Drop i hvert fald at bruge det af hensyn til metanudledningen.
Drop også at opsplitte græs i kvægfoder og grisefoder, udfra hvad der gavner klimaet.
Det er ikke ok at lade CO2 udledningen gå ud over dyrenes velbefindende.

  • 2
  • 2

men de er jo af natur metanudlende drøvtyggere, så når der tales om at ændre foderet, så udleder mindre metan, må alarmklokkerne ringe.


Og hvis mennesker spiser kål og bønner, begynder vi også at prutte.

Jeg kunne også forestille mig metanen selv har en gavnlig funktion .


Tror du også at en god herreprut har en nyttig funktion?
Jeg kunne godt forestille mig, at metan blot er et affaldsprodukt.

Når forslagene til ændring så viser sig at gå på, at få dem til at spise fx mere fedt og mindre græs, er det klart den forkerte vej at gå.


Altså, en stor del af forklaringen på hvorfor køer giver så meget ekstra mælk i dag, er at de får kraftfoder. Kraftfoder indeholder ud over protein også fedt, så det er bestemt ikke noget nyt påhit.

Det er ikke ok at lade CO2 udledningen gå ud over dyrenes velbefindende.


Dyrs velbefindende er vigtig for en god produktion. Du behøver ikke være nervøs!

  • 2
  • 2

»Det bliver enormt vigtigt, hvis vi kan finde det her magiske stof, som kun hæmmer de mikroorganismer i vommen, der producerer metan, og ikke de gode mikroorganismer, som gør, at koen kan omsætte for eksempel fiber. Det må af hensyn til forbrugerne meget gerne være et naturligt stof,« siger Peter Lund.For mig lyder det vanvittigt. Jeg ved ikke, hvor meget metan tamkøer udleder sammenlignet med hvad der er natuligt eller sundt for dem, men de er jo af natur metanudlende drøvtyggere, så når der tales om at ændre foderet, så udleder mindre metan, må alarmklokkerne ringe.
Når forslagene til ændring så viser sig at gå på, at få dem til at spise fx mere fedt og mindre græs, er det klart den forkerte vej at gå.Når der, som det omtales i artiklen, så ønskes at tilsætte "magiske" stoffer til foderet for at stoppen metanproduktionen - hvordan i alverden kan det være sundt for dyret ? (hvis man skal antage, at der ikke alene arbejdes på at få dyret til at lede mindre metan ud for enhver pris).

Hvis du ønsker en oversigt over methan fra landbruget og de virkninger det har kan du se her:

https://www.heartland.org/_template-assets...

Der står mange ting i denne publikation - også om CO2 og andre kilder til det man kalder "forcing" (drivhusgasser bl. a.).

For methans vedkommende er der henvist til mange artikler der viser at man sagtens kan ændre på methan i atmosfæren udne de stpoe problemer. F. eks. er der planter som optager methan. Og man kan også bruge diverse metoder til at nedsætte udslippet fra dyreholdet - genetisk udvælgelse, mm.

Hele det dystre billede man har tegnet er totalt vildledende ser det ud til.

Læs nu rapporten - der står mange ting som man aldrig vil se omtalt i Ingeniøren tror jeg, som jo er talerør for forsker- og kommercielle interesser der gerne ser store bevillinger til alt der kan tænkes at spille en rolle. "Klimaplanen skal ganges med tre" for nu at citere en lederoverskrift

Det ser ud som professoren i det citerede refererer til noget forskning han gerne selv vil have gang i - mon ikke han får en stor pose penge til det nu? ;-)

  • 1
  • 5

Hvor stor er klimafølsomheden for methan? Hvor meget stiger forcing/temperatur ved en fordobling af methanindholdet.

Hvor meget methan bøvser køer verden over målt i volumen ppm relativt til luften.
I øjeblikket er methan indholdet vist 1 til 2 ppm.


Ved nærmest et tilfælde fandt jeg et tal for forcingen fra metan ved dobbelt indhold. Tallet var 0,65W/m2, og vil gerne vide om det er rimeligt.
I forhold til GWP, synes jeg det bedre sammenligner æbler med æbler.

  • 2
  • 3

Hvor meget kommer fra permafrost, havene, sumpene og moserne?
Det skal så sættes i perspektiv. Dansk mælk og køer betyder uendeligt lidt.

  • 0
  • 3

Hvor meget kommer fra permafrost, havene, sumpene og moserne?
Det skal så sættes i perspektiv. Dansk mælk og køer betyder uendeligt lidt.


Under Fogh fandt man på udtrykket "det personlige ansvar".
Det er faktisk morsomt at det typisk er folk fra "blå stue" der er kede af "det personlige ansvar", når man snakker klima og sundhed.
Den enkelte kan lige nu; ikke i morgen eller når man har investeret i nyt udstyr eller fået lov eller aftalt det med nogen. Nej; lige nu kan man påtage sig "det personlige ansvar" og vælge, at spise noget andet og/eller noget mindre, hvilket både er godt for miljøet og den enkeltes sundhed. Men det er jo nok mere behageligt at komme med undskyldninger end påtage sig et ansvar.

  • 1
  • 2

Hej Jan C Damgaard

At lade flere hundrede års forbrug af fossilt kulstof gå ud over kvægbrug er kreativ bogførring


Hvis hundrede års forbrug af fossilt kulstof kræver at vi skal gøre noget ved kvægbrug for at redde klimaet, er det bare tough luck.

At ville bestemme over andre som en anden Mielke/Honecker er uansvarligt.


At opfordre folk til at påtage sig "et personligt ansvar" er vel ikke at bestemme over andre?
Hvorfor er det så provokerende at skulle påtage sig "et personligt ansvar"?

  • 2
  • 0

Landbruget tager skam ansvar, også ud over det personlige. Problemet er blot når landbruget skal bebyrdes med ekstra, fordi andre sektorer skal gå ansvarsfri.
Prøv at se hvad EPA gør i USA (hint: de er langt efter dansk landbrug med løsninger)

  • 0
  • 2