Forskere forærer opskrift på gør-det-selv-antistoftest til laboratorier

Antistoffer fanger virus i de første indtrængende faser. Illustration: Ingeniøren

Et forskerhold fra Icahn School of Medicine at Mount Sinaii New York har nu udviklet en antistoftest, der kan måle antistoffer i blodprøver fra tidligere og nuværende Covid-19-ramte. Det skriver tidsskriftet Science.

At kunne måle på antistofferne kan være en meget vigtig brik, hvis man vil gennemskue, hvor meget og hvor hurtigt sygdommen spreder sig.

Som det har vist sig, er det meget forskelligt, hvor hårdt Covid-19 ser ud til at ramme. Børn og yngre mennesker ser ud til højst at få, hvad der svarer til en forkølelse eller mild influenza, mens den har vist sig meget hård og dødelig for ældre mennesker og folk, der har haft andre sygdomme i forvejen.

Læs også: Regionerne kan ikke følge med: Men Danmark har masser af COVID-19-testkapacitet

Selvom man kun får milde symptomer, betyder det dog ikke, at man ikke kan smitte andre, så selvom de fleste med milde symptomer ikke er blevet testet for Covid-19, kan det alligevel være gavnligt med en antistoftest, så forskerne kan se, hvor meget sygdommen reelt har spredt sig.

Det kan også være med til at give en mere realistisk vurdering af dødeligheden, fordi der er ‘ægte’ tal at regne med og ikke blot oceaner af mørketal, som forskerne hele tiden har problemer med at tage højde for i de matematiske modelleringer af sygdommens konsekvenser og udbredelse.

Kan give svar om immunitet

Den amerikanske gruppe er ikke de eneste, der har kastet sig over antistoftests. Men hvad der har fået tidsskriftet Science til at slå på tromme for dem, er tilsyneladende, at gruppen har valgt at offentliggøre opskriften på testen, så laboratorier rundt om i verden kan fabrikere deres egne test, inden der kommer officielle test i handlen.

Forskerne siger således, at testen nemt kan opskaleres, så man kan teste ‘nogle tusinde’ om dagen, hvilket også kan give vigtige svar på, hvorvidt smitte giver immunitet, eller om man vil se nogle af disse patienter med antistoffer få sygdommen senere alligevel.

Ifølge Science gjorde forskerne det, at de begyndte med at designe det pigge-formede protein, som vores immunsystem danner antistoffer imod samt det receptorbindende domæne, som coronavirussen bider sig fast i vores celler med.

Ved hjælp af cellelinjer producerede de en masse af disse proteiner og domæner, som kan bruges i en test, der får en farve til at lyse op i antistoffer, når de møder disse fremstillede proteiner.

I en test med blodprøver fra tre Covid-19-patienter samt serumtests fra 59 tidligere patienter viste, at testen virkede, og at der ikke opstod farve i kontrolgruppen, skriver Science.

Læs også: Nye EU-regler kan forsinke nødproduktion af medicinsk udstyr

Også opløftende resultater

Forskerne havde været nervøse for, at der ville være patienter, som tidligere havde været inficeret med andre coronavirusser, som vi jævnligt støder på som forkølelsesvirus, der ville vise sig positive i denne antistoftest. Men det viste sig ikke at være tilfældet, understreger forskerne.

Og faktisk, understreger forskerne, er det direkte opløftende, at det ikke ser ud til, at deres bindende protein ser ud til at være så beslægtede, at de aktiverer samme antistofrespons. Hvad angår dengue-feber, har det nemlig vist sig, at hvis en person har været ramt og dannet antistoffer, så kan et senere angreb være endnu mere farligt, fordi immunsystemet overreagerer mod virussen.

Derfor har nogle forskere også troet, at det var årsagen til, at ældre blev hårdere ramt end børn, simpelthen fordi de var bærere af antistoffer mod andre typer coronavirus, men ifølge prøverne fra de amerikanske forskere i denne gruppe, kan dette ikke bevises.

For nuværende bliver testet brugt på et hospital i New York til at prøve at finde ud af, hvor hurtigt patienterne danner antistoffer mod SARS-CoV-2, så man ved, hvor hurtigt man kan begynde at høste fornuftige portioner antistoffer fra raskmeldte til antistofbehandlinger.

Endeligt kan antistoftest også hjælpe til at fastslå, hvor længe raskmeldte opretholder en immunitet, og hvornår de får brug for en vaccine, når den er der.

Emner : Vira
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ud iver det nævnte er det jo også et kæmpe plus at raske bærere af antistoffer for Covid-19 ikke bliver syge igen (det er 99,9% sikkert på nuværende tidspunkt) kan bære smitten videre og de derved kan være med til at åbne samfundet op igen: De kan uden risiko være i frontlinien der hvor der ellers er stor smitterisiko og være buffere, der hvor vi skal undgå smitten (f.eks. når skolerne skal genåbnes).

Jeg kan virkelig ikke se hvorfor det ikke køres ud i storskala, når metodens validitet er sikret...

  • 2
  • 0

Lige mine ord. Jeg så det straks da det blev offentligjort og har også tidligere linket i kommentar på ing.dk.

Tilsyneladende skal den officielle "strategi" have rigtigt meget hjælp med input.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten