Forskere fjernstyrer levende cyborg-guldsmed
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere fjernstyrer levende cyborg-guldsmed

dragonfleye Draper cyborg insekt optogenetik
Foto: Draper

De mindste droner man kan fremstille i dag har stadig svært ved at blive lige så manøvredygtige og lige så langtflyvende som rigtige insekter. Det vil forskere ny løse ved at skabe en hybrid mellem et levende insekt og en drone, mennesker kan styre.

Det har forskere fra den amerikanske forskningsinstitution Draper opnået ved at ændre de neuroner i en guldsmed, der er med til at styre dens flyvning.

Ved at indsætte gener, der ligner dem i øjenceller har de gjort neuronerne lysfølsomme. Via specialudviklede lysledere i miniaturestørrelse har forskerne derfor kunnet styre guldsmeden - indtil videre til at flyve ligeud.

Guldsmedens rygsæk indeholder solceller, sensorer og en lyskilde, der kan sende beskeder til guldsmedens genmanipulerede neuroner om, hvilken vej, den skal flyve. Foto: Draper

Til at styre guldsmeden har den fået en rygsæk med elektronik på. Draper har døbt deres insekt-cyborg DragonflEye.

»DragonflEye er en helt ny type mikro-luftfartøj, der er mindre, lettere og mere ubemærket en nogetsomhelst, der er menneskeskabt. Dette system skubber til grænserne for energihøst, bevægelsesføling, algoritmer, miniaturisering og optogenetik, alt sammen i et system, der er småt nok til, at et insekt kan have det på,« siger biomedicinsk ingeniør ved Draper, Jesse J. Wheeler i en pressemeddelelse fra Draper.

Målet er at kunne styre insekter

Målet med forskningen er at kunne styre insekter præcist ved hjælp af rygsækken. Indtil videre kan guldsmeden styres til at flyve i en lige linje.

Forskerne hos Draper håber, at teknologien kan bruges til at udstyre insekter med udstyr til rekognoscering, aflevering af ‘last’, præcisionsmedicin, diagnostik og bestøvning af planter.

Som eksempel nævner Draper honningbier som en oplagt anvendelse af teknologien. De udfylder en væsentlig rolle i naturen såvel som i landbruget, men uddør i tiltagende tempo. Med teknologien mener forskerne at kunne ‘overvåge deres flyvemønstre, migration og overordnede helbred.’

Det fremgår ikke af Drapers egen version af historien, om selskabets omfattende samarbejde med forsvars- og efterretningssektorerne betyder, at insekter skal udstyres med kameraer, mikrofoner eller andet efterretningsudstyr. Etikken i at fjernstyre levende væsener er heller ikke adresseret offentligt af virksomheden.

Se Drapers egen præsentation af cyborg-insektet i videoen herunder.

Kommentarer (3)

Jeg er på samme tid fascineret af det teknologiske aspekt (der har så store perspektiver) og fuld af en foruroligende fornemmelse ved den historie. Det er svært at sætte ord på dette ubehag. Det er noget med at gøre levende skabninger til robotter, der kradser i min sjæl som en ny-strikket islandsk sweater mod barnehud.

Jeg ved godt at det bare er et insekt, som formentlig kun er udstyret med få hundrede neuroner og dermed bare er en samling instinkter og ingen fri vilje som sådan; men det giver mig altså lyst til mentalt at skutte mig når jeg ser de billeder. Også selv om forskningen er vedkommende og nødvendig.

Overraskende at det ikke kun er lodne, nuttede pelsdyr anvendt til dyreforsøg, der medfører denne ambivalens, egentlig.

Tak for en artikel man lige skal sunde sig efter at have læst, Christian.

  • 3
  • 0

Så de forsøger hensynsløst at tage kontrollen over et magtesløs insekt for at kunne gøre det de selv vil?

  • 0
  • 0