Forskere finder skadelige blødgørere i nye gulve, kabler og ledninger

Selv om både danske og europæiske myndigheder i årevis har forsøgt at begrænse brugen af phthalattyper, der regnes som hormonforstyrrende, så kan blødgørerne stadig findes i støvet i vores bygninger og sågar i helt nye byggevarer. Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut – Aalborg Universitet (SBi).

»Vi kan (...) se, at nogle af de klassificerede phthalater stadig findes i indeluften og i støvet i danske boliger. De kommer typisk fra ældre byggevarer eller fra importerede byggevarer, der er produceret i lande uden for EU,« forklarer seniorforsker Barbara Kolarik fra SBi i en pressemeddelelse.

EU har klassificeret fire phthalattyper som sundhedsskadelige og sat dem på en såkaldt autorisationsliste, så virksomheder skal søge om tilladelse, hvis de vil bruge dem i deres produkter. Og det forbud ser ud til at have virket i nogen grad.

»Generelt er der en tendens til, at phthalaterne erstattes med alternative phthalater, der ikke er klassificeret som sundhedsskadelige, eller helt andre typer stoffer,« siger Barbara Kolarik fra SBi.

Men forskerne kan stadig finde både bygninger og produkter, hvor de kan måle forekomster af klassificerede phthalater. Især vinylgulve og kabler giver anledning til afdampning af phthalater.

»Vores undersøgelser viser, at vinylgulvbelægninger og kabler er de største phthalatkilder. Målingerne viser, at de kan bidrage væsentligt til phthalatkoncentrationer i indeklimaet i vores bygninger. Det gælder også nogle af de klassificerede phthalater,« fortæller Barbara Kolarik

Problemet er blandt andet, at der ikke findes regler for phthalatindholdet i produkter, der importeres fra lande uden for EU.

Selv om der findes velfungerende alternativer til phthalater – et af dem opfundet af Danisco – er de som regel dyrere end phthalater, og derfor har de stort set kun fundet anvendelse i produktgrupper som legetøj og medicinsk udstyr, hvor brugen af phthalater er forbudt. Der er dog også eksempler på, at større bygherrer dikterer, at de kun vil have phthalatfrie byggematerialer. Det var eksempelvis tilfældet under OL i London i 2012.

Almindelige forbrugere og mindre bygherrer har ikke de samme muligheder, og derfor er forskernes bedste råd at købe byggematerialer, der er certificeret af mærkningsordninger som Svanen, eller som i hvert fald er produceret inden for EU.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er vist ikke nyhed. Hvis man vil finde uønskede eller farlige stoffer, er det blot at lede i byggeriet, for her finder man hvad man søger - desværre.

  • 5
  • 0

Vi opholder os ca. 90% af vores tid indendøre her i vores del af verden. Derfor er indeklima og diskussionen om afgasning af interiør et stort emne, som alt for få tænker over og endnu færre gør noget ved.

Du kan jo tage en tur i Jeres hjemmelige børneværelse eller lægge mærke til produkterne i den institution dine børn eller børnebørn går i, når de små bringes og hentes igen efter x antal timer over ugen. Er der nogen der stiller krav her - ja måske byggereglementet .... men, hvis SBI nu igen igen råber op, gør de det jo mens byggereglementet allerede er i fuld vigør! Hvad med bandlysning af de farlige stoffer og hvem kontrollerer produkter, som kommer ind i EU uden nogen hindring?

Det må være tiden til at skærpe byggereglementerne betydeligt og toldreglerne kan sikkert også tåle et serviceeftersyn.

Hilsen og fortsat god dag Ingo Walterscheid

  • 4
  • 0

Plastik har inficeret miljøet overalt fra børneværelset til verdenshavene. Plastik forurener fra produktion, i brug og som affald. Specielt modtager havene enorme mængder plastikaffald i både makro som mikroform og trænger ind i fødekæderne. Ingen kan overskue konsekvenserne af denne massive forurening. Endnu en tikkende forureningsbombe?

  • 7
  • 1

Hej Søren:-)

Ja, når vi udvidder samme observation har du jo fuldstændig ret. I dagligdagen arbejder jeg for at virksomheder og samfundet kan undgå sådanne skadelige stoffer. Emballager til fødevarer er ikke engang så skarp reglementerede, at der findes grænseværdier for tungmetaller i trykfarvepigmenter, additiver og lim. Som fødevaren selv, burde der være en helt og igennem deklarationspligt også for emballagen.

Jeg (arbejder med Cradle to Cradle principperne hos EPEA) var på verdens største øko fødevaremesse BIOFACH i Nürnberg for et par uger siden - fantastisk - over 2.500 producenter af økologiske produkter! Men, men, men ... hvor mange fødevareproducenter fandt jeg ikke, som havde emballeret deres sikkert fantastiske produkter med ganske modsat fantastisk miljø- og dermed sundhedsskadelige (plast) emballager, som de ingen kendskab havde "what so ever" ... Det var godt nok en nedtur. Samtidig ved jeg så stadig hvorfor jeg hver morgen med iver springer ud af sengen for at ændre på tingene ... Alle kan være med, men det kræver en vis viden vi må udbrede!

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten