Forskere finder særlige nerveceller for kløe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere finder særlige nerveceller for kløe

Det er lykkes et forskerhold i USA at afsløre, at kroppen indeholder specifikke nerveceller, der giver kløe. Forskerne har fundet nervecellerne i mus, men højst sandsynligt vil de samme nerveceller også kunne findes i mennesker, skriver New York Times.

Det er fortsat et mysterium, hvorfor både mennesker og dyr føler kløe, men forskerne ved Johns Hopkins og Yale samt en række universiteter i Kina er kommet en forklaring nærmere, efter de har opdaget, at der findes særligt følsomme nerveceller, der er i stand til at transmittere fornemmelse af kløe fra hudens øverste lag til rygmarven.

»Vores undersøgelse viser for første gang, at der findes kløspecifikke nerveceller,« siger professor ved Johns Hopkins University School of Medicine Xinzhong Dong til NYT. Forskernes arbejde er netop præsenteret i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience.

Ifølge New York Times har forskerne i årevis diskuteret, om der fandtes særlige nerveceller for kløe, eller om det blot var en anden type signal, som blev frembragt af de nerveceller, der i forvejen sender signaler om smerte.

Opdagelsen af, at der findes særlige nerveceller for kløe, kan indikere at kløe har en mere betydningsfuld rolle i forhold til overlevelse og ikke blot et biprodukt af smerte.

»Det fører til en bedre forståelse af, at kløe har sine egne receptorer og nerver,« forklarer professor i dermatology ved Wake Forest dr. Gil Yosipovitch over for New York Times.

Forskerne identificerede i første omgang de nerveceller som de vidste ville reagere på kløe. Derefter genmodificerede forskerne forsøgsmus, så disse nerveceller blev bundet til proteiner, der binder til capsaicin, det 'stærke' stof i chili.

Da musene fik capsaicin gnedet ind i huden, reagerede de ikke med smerte, men med kløe, hvilket ifølge forskerne indikerer, at disse nerveceller kun sender signaler om kløe og ikke smerte.

I et andet forsøg dræbte forskerne klø-nervecellerne, hvorefter musene kløede sig mindre og reagerede mere som ventet med smerte.

Forskerne håber nu, at de kan bruge deres viden om kløe til at udvikle bedre lægemidler, der ikke frembringer eksempelvis kløe, og til at kommer forståelsen af, hvorfor vi klør, nærmere.

Dokumentation

NYT: New Insight on Itchiness as Specific Nerve Cells Are Identified

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg håber der kan findes noget effektivt som kan tage kløe.

Hvorfor evolutionen har frembragt/beholder kløen undrer mig faktisk en del.

Hvis huden angribes af f.eks. svamp, så klør det. Derfor bliver der kradset, og huden læderes. Derefter er der fri adgang for alle mulige andre skadelige ting.

Er huden ved at hele op efter en læsion, er der også tit kløe forbundet med processen. Det animerer individet til at kradse og dermed åbne såret og forsinke helingsprocessen.

Hvis meningen er at vi skal gøre noget ved et ubehag, hvorfor gør det så ikke bare ondt?

Og en anden ting: Hvorfor er kløe så uudholdelig?
Hvis man har (moderat) ondt et sted kan de fleste som regel holde det ud, også i længere tid.
Klør et eller andet, så bliver folk vanvittige for at gøre noget ved det. Eksempelvis finder anvendelse af kradseredskaber sted, uden hensyntagen til hvad konsekvensen er for huden.

  • 0
  • 0

Som anæstesilæge møder man kløe relativt ofte, som bivirkning i forbindelse med indgift af opiater (morfin-typer). Denne kløe kan også reduceres eller fjernes ved at give et opiat antidot.
Har ikke læst original artiklen, men jeg føler mig ikke overbevist om at det forskerne har fundet er kløe-celler.
Vi ved for lidt om den regulering af de taktile sanser (føle sanser) der foregår i rygmarven endnu.

  • 0
  • 0

Katte klør sig, hunde klør sig, fugle klør sig, kvæg klør sig, aber klør sig... når der er "noget" i pelsen/fjerene, der klør.
Vi mennesker har måske mistet forståelsen for det hensigtsmæssige i at kunne mærke om "noget" klør, i takt med, at vi selv har mistet vores pels ?.
Når dette "noget" er sand, utøj eller blot det, at fjerene eller noget af pelsen er kommet i "uorden", så er det jo evolutionært set meget praktisk, at der findes en taktil sans for dette, så sanseindtrykket ikke forveksles med smerte eller kulde/varme, etc.
Måske kan der (gen)findes en tilsvarende følsomhed ved dyrs knurhår og i hårsækken, som gør, at dyret kan fornemme selv svage vindpust eller berøringer.
Måske har fisk en tilsvarende følsomhed der hvor skællene sidder fast på huden, sådan at de kan fornemme strømninger i vandet, så de ikke bruger unødigt meget energi på at modarbejde turbulens, men derimod "arbejde med" turbulensen i forbindelse med fremdriften ?. Og måske også - hos pelagiske fisk - på tilsvarende måde at kunne fornemme hvor de andre fisk i stimen befinder sig, og hvilken vej de svømmer ?.

Hvad angår det nuværende videnskabelige paradigme, så forekommer det nærmest som om, at det foreskriver, at noget ikke findes, før det er videnskabeligt bevist og beskrevet. Derfor kan noget, som os lægfolk ellers tager for givet qua vores dagligdags erfaringer, åbenbart trække store overskrifter, når videnskaben endelig får øjnene op for det.
Det bliver spændende at se, hvad det næste bliver - måske en forklaring på, hvorfor den ene sok altid bliver væk i vask ? :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten