Ud af 13 undersøgte stoffer har ni vist sig at være hormonforstyrrende. De sidste fire kan ikke frikendes, konkluderer forskere fra det danske Center for Hormonforstyrrende Stoffer.
Med DTU Fødevareinstituttet som projektleder har centret netop afleveret en rapport til Miljøstyrelsen med en slags listernes liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer og vurderet den videnskabelige litteratur for en række af stofferne.
I arbejdet har forskerne gennemgået de mange eksisterende lister, der i alt indeholder mere end 7000 mistænkte stoffer. Ud fra disse lister er en prioriteret liste lavet over stoffer, hvor data både tyder på, at stofferne har en hormonforstyrrende virkning, og hvor der er høj sandsynlighed for, at mennesker og miljøet bliver udsat for dem.
Ud fra en række kriterier for hormonforstyrrende stoffer og en dybdeborende gennemgang af 13 stoffer, har man udpeget ni nye hormonforstyrrende stoffer. Et af dem er bisphenol AF, der erstatter stoffet bisphenol A, som mange lande har begrænset brugen af. De resterende fire stoffer er kun mistænkt for at være hormonforstyrrende, fordi der mangler viden, skriver DTU.
»Vi ser kun toppen af isbjerget, for det er jo ikke bare de ni stoffer her, der er hormonforstyrrende. Vi har kun vurderet 13 stoffer, og jeg tror, at der er mange andre stoffer på vores lister, som er hormonforstyrrende. Men vi mangler viden,« forklarer seniorforsker Sofie Christiansen fra DTU Fødevareinstituttet til Ingeniøren.
»Vi siger heller ikke, at de fire restende stoffer ikke også er hormonforstyrrende, men på nuværende tidspunkt er de mistænkt hormonforstyrrende,« siger hun.
De 13 stoffer er udvalgt, fordi man i EU ikke i forvejen var i gang med at undersøge stofferne for hormonpåvirkninger.
Der er tale om stoffer, som anvendes til mange forskellige formål. Det gælder blandt andet pesticider, forbrugerprodukter og industrikemikalier.
Stofferne er på listen fordi, der er en såkaldt plausibel forbindelse, når man ser på årsagssammenhæng. Det vil sige, at forskerne har set på, hvor stærk årsagssammenhængen er mellem en hormonforstyrrende virkning af et stof og den skadelige effekt, f.eks. en misdannelse på fostre eller nedsat fertilitet.
Dér hvor man i gennemgangen af de videnskabelige rapporter ser sammenhæng både i celleforsøg og dyreforsøg, udnævner man stoffet som hormonforstyrrende og stempler den plausible forbindelse med ’strong’. Stoffer, hvor der mangler viden, får stemplet ’moderat’ og et enkelt ’weak’, fordi der mangler evidens fra dyreforsøg.
Center for Hormonforstyrrende Stoffer har udarbejdet den videnskabelige rapport med listen med de ni nye hormonforstyrrende stoffer som led i den forskningsbaserede rådgivning, hvor man tager sig af risikovurdering.
Nu kan Miljøstyrelsen som myndighed gå videre med risikohåndteringen i EU-regi, hvor EU-landene sammen politisk kan forbyde stofferne i hele EU.
»Der står Danmark selvfølgelig stærkest, når man har videnskabeligt belæg, når man skal forhandle med de andre lande om en eventuel regulering,« siger Sofie Christiansen.
»Et af vores vigtigste budskaber med rapporten er, at vi skal forstå, at flere tusinde stoffer er formodentlig hormonforstyrrende. Vi ønsker at tydeliggøre, at problematikken med hormonforstyrrende stoffer og effekter ikke er en døgnflue. Det er rigtig mange kemiske stoffer, der virker hormonforstyrrende. Det bliver EU nødt til at tage alvorligt,« siger hun.
I dag er det ’nykårede’ hormonforstyrrende stof, pesticidet prochloraz, f.eks. kun forbudt i Danmark og på Malta.
»Men selv om prochloraz ikke må bruges i Danmark, kan vi godt få frugt og grønt ind med stoffet fra andre lande,« siger Sofie Christiansen.
»Og bisphenol AF erstatter det hormonforstyrrende stof bisphenol A, og brugen af dette er højst sandsynligt i stigning. Det er godt med alternativer, men det er bedst, hvis man sikrer sig, at det er ufarligt, før det kommer på markedet. I det tilfælde er man kommet fra asken til ilden, for stoffet er måske værre end det, som det skal erstatte eller ligeså slemt,« siger hun.
Torsdag, holder Sofie Christiansen et oplæg på en temadag i Center for Hormonforstyrrende Stoffer på Rigshospitalet, hvor hun netop vil tale om problemet med nye stoffer, der bliver de kommende syndere for både mennesker og miljø.
Forskerne anbefaler også i rapporten, at man går mere i dybden med en række andre stoffer fra en liste på 52 stoffer, som man i første omgang udvalgte og lavede en litteraturscreening på. Her vil forskerne både se på konsekvenser for mennesker og miljø, så man får en helhedsvurdering.
Folketinget har med aftalen ’Kemiindsats 2018-21’ sikret, at Danmark fortsat forsker i og opsamler viden om hormonforstyrrende stoffer – herunder påvirkning af EU-lovgivningen. Den ny rapport vil indgå i arbejdet, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er ingen tvivl om at det er en super god strategi bare at anvende alle mulige stoffer i industrien og så bagefter at fundere på om de er farlige. Det drejer sig jo kun om menneskets fremtid og mulighed for at eksistere her på jorden. Det er da ikke særligt vigtigt vel?
Lidt værre er det måske at det meste af alt andet liv også forsvinder, men bakterier og svampe overlever vel.