Forskere finder koden bag Volkswagens emissions-snyd
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere finder koden bag Volkswagens emissions-snyd

Forskere har identificeret koden, der fik Volkswagens biler gennem test trods fusk med emissionerne. Illustration: Teknologisk Institut

‘Distance, hastighed, hjulposition. Match. Køretøjet gennemgår test. Emissions-begrænsning slået til.’

En sådan proces blev angiveligt kørt på de indbyggede computere i hovedparten af Volkswagens biler over den seksårige periode, hvor bilgiganten snød med tests af bilernes udledninger af NOx.

Det viser et nyt studie foretaget af et internationalt hold af forskere fra blandt andet Jacobs School of Engineering på University of California.

Ved gentagne analyser var forskerne i stand til at finde frem til en bestemt kode i Volkswagens bilcomputere, som er i stand til at identificere den specifikke hastighedsprofil, en bil gennemgår under en emissions-test. Ved genkendelsen af en igangværende test sikrer koden, at bilens emissions-filter slås til, for at det efter endt test kan slås fra igen:

»Vi har været i stand til at finde the smoking gun,« siger forskningsleder og datalog Kirill Levchenko i en pressemeddelelse.

Frit tilgængelig kode

Det viste sig, at hemmeligheden bag det gigantiske forurenings-fusk ikke var specielt godt skjult. Forskerne fandt nemlig frem til koden ved at gennemgå vedligeholdelsesmanualer for en række Volkswagen-biler og sammenholde dem med beskrivelser fra forskellige bilfora:

»Vi fandt beviser på bedrageriet lige dér for øjnene af offentligheden,« lyder det fra Levchenko i pressemeddelelsen.

Efter at have fundet den, testede forskerne 900 forskellige versioner af koden og fandt i 400 tilfælde måder, hvorpå bilen vil kunne omgå testen. I flere tilfælde var koden i stand til at genkende hastighedsprofilen fra intet mindre end ti forskellige slags af de såkaldte dynamometer-tests.

Dermed har koden en kompleksitet, som gør det nemt for en bilproducent at snyde med udledningerne med de eksisterende tests, hvilket får forskningslederen til at konkludere:

»Test med dynamometre er bare ikke nok længere.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Volkswagen har dræbt mennesker vha. den kode. Det MÅ da være muligt at finde ud af hvem som har skrevet den? git blame?

De skal bare bag tremmer, og det kan kun gå for langsomt. Det skal selvfølgelig helst være helt op til topchefen, men det er jo straks sværere at bevise. Det er dybt dybt pinligt for vores retssamfund at det ikke er muligt at straffe nogen. De er jo ikke flygtet til Bahrain eller noget, de bor mellem os andre og lader som om de ikke har slået nogen ihjel.

  • 6
  • 21

Ro på! Hvem har de slået ihjel? Jeg kører selv en bette 1,2 3cyl diesel motor som også har været omfattet af "snyd", men trods snyd så har bilen stadig partikelfilter, og kørte inden opdatering også nemt 25Km/l, så i forhold til en gammel, eller nyere for den sags skyld, 3,0L diesel motor med 6 cylindre tænker jeg da ikke min bil har kostet mere forurening end så mange andre biler... og så tænk alle de diesel biler der ligger og kører rundt UDEN partikelfiltre.. de er da rene dræbermaskiner så i din verden?

  • 7
  • 3

Spiritus industrien har også dræbt mange mennesker. Måske flere end VW.

Tror den bedste måde at løse problemet, er at kræve industrien har en forsikring som dækker.

  • 0
  • 5

1

Jeg tror at en af de rige direktører havde et hus i Florida, besøgte det og blev så sat i fængsel dér på begæring af en dommer. Det er kun efter hukommelsen, så alle mulige forbehold og der kan jo være sket meget i mellemtiden.

  • 3
  • 2

Fordi den kører langt på literen kan den sagtens forurene meget. Noget af det værste er motorcykler og knallerter men da diesel bilerne er i overtal er de selvfølgelig de værste.

Større motorer er som regel nemmere at få til at forbrænde bedre og dermed minde farlige gasser.

  • 1
  • 1

>>Fordi den kører langt på literen kan den sagtens forurene meget. Noget af det værste er motorcykler og knallerter men da diesel bilerne er i overtal er de selvfølgelig de værste

Hvor finder du moderne motorcykler i den sætning - for så tager du direkte fejl. Moderne motorcykler har katalysator og indsprøjtning, og kører med fuldstændig den samme teknologi som moderne biler. Desuden kører de temmelig langt på literen i forhold til effekten, så forureningen pr. kw er ikke større end en alm. benzinbil (bemærk at jeg skrev pr. kw, så at du ikke tror at en mc forurener lige så meget som en personbil køretøj til køretøj - hvis vi begynder at snakke pr. km, vinder mc'en temmelig klart). Knallerter vil jeg så til gengæld give dig helt ret...

>>Større motorer er som regel nemmere at få til at forbrænde bedre og dermed minde farlige gasser

Korrekt, så længe vi snakker diesel... forkert når vi snakker benzin. Benzin-motorer er mere effektive, jo MINDRE slagvolumen er - diesel, jo MERE slagvolumen er. Derfor ser du typisk dieselmotorer i lastbiler, busser og tog, og ikke benzinmotorer - dertil selvfølgelig også grundet momentkurven en dieselmotor leverer.

Og så noget helt andet...
Jeg tror personligt selv at vi har begået en fejl vedr. partikeludledningen på benzin og dieselbiler. Før var partiklerne så store, at de blev fanget i starten af luftvejene (og udrenset af næsen og lungernes fimrehår), nu er partiklerne så små at de kan detekteres i hjernen, og hvem ved hvad effekten af dette er over tid? Samtidigt er det nu pludseligt blevet en balancegang mellem co2 og Nox, hvor der dannes mere Nox, når vi hæver temperaturen i forbrændingskammeret, grundet at vi kører mere magert på motorene, for at spare brændstof og dermed co2-udledning. Nox er skyld i syreregn mm., så langtidseffekten miljømæssigt af Nox er stort set nok ikke bedre end co2 (uden at jeg reelt ved ret meget om dette). MEN... el-biler er kommet for at blive, så mon ikke det kun er for en overgangsperiode!

  • 5
  • 0

Jeg ved ikke om man kan snakke om at nogen er blevet slået ihjel af den forbudte udledning..
.. Men der er nu noget rigtig i spørgsmålet..
Den eneste måde vi kan komme den slags svineri til livs, er ved, at man tager fat i toppen og straffer dem, der sidder med den reelle magt til at styre konsortiet i den rigtige retning..! De skal med frygten for at komme i fængsel, påtvinges en moral, der ikke kun handler om størst mulig udbytte til aktionærerne.

De skal vide, at de kan blive holdt personligt ansvarlige for dybt uansvarlige beslutninger og handlinger, truffet i firmaets interesse, der bringer andre mennesker og miljøet i fare..
Efter, at Deepwater Horizon gik til i den Mexikanske golf med katastrofale følger.. bla. 11 mands direkte død. Da fik den øverste ansvarlige leder et gyldent håndtryk på adskillige millioner, og en for flytning til anden stilling.. SOM STRAF,,,?

.... er det på den måde vi sikre at vores industrielle udvikling går i den rigtige retning..?

  • 3
  • 0

Nu handler det her ikke om partikeludledning, men om NOx udledning, som er de kræftfremkaldende gasser, og da det er gas, kan dit partikelfilter ikke gøre noget, da det sjovt nok kun optager store partikler, brænder dem af og udsender nogle mindre partikler (som jo overhovedet ikke er farlige)
Det er præcis der hvor gamle osende dieselbiler adskiller sig fra de nyere "rene". NOx fremkommer nemlig ved en høj forbrændingstemperatur, som opnås ved en yderst præcis indsprøjtnings timing, hvilket betyder flere kilometer pr liter, så det er præcis dig og dine ligemænd med "øko" æsker der kører rundt og udleder kræftfremkaldende gas, ikke ham gutten med den gamle rygende Nissan patrol

  • 4
  • 0

Hej.

Der er været flere tal fremme m.h.t. hvor mange milliarder kroner VWs diesel-skandale vil koste. Det er f.eks nævnt, at skandalen vil koste VW op imod 200 milliarder kroner. Måske er jeg naiv. Men jeg håber, at et så stort beløb vil gøre, at stort set ingen producenter tør snyde i fremtiden.

Der er nævnt SCR, Ad Blue og teknologi fra Amminex som mulige løsninger, når der kommer til rensnings-teknologi ved NOx m.m ved personbiler. Hvis man finder frem til en god rensnings-teknologi af NOx ved realistisk kørsel i virkelighedens verden om foråret,sommeren, efterår og vinteren, bør man efter min mening fjerne moms og eventuelle afgifter på denne teknologi i det meste af verden. Og så bør man se på hvilke andre måder, der er m.h.t. at reducere udledningen af NOx m.m.

Videnskab.dk har fornylig skrevet en spændende artikel om dieselbiler, luftforurening og dødsfald. Tallene m.h.t. dødsfald ved jeg ikke om er rigtige. Men artiklen er alligevel spændende. Så den linker jeg til her.

I bør ikke skrive debat-indlæg under artiklen på Vidernskab i øjeblikket. Mit og andres debat-indlæg under artiklen på Videnskab.dk er nemlig forsvundet. Så jeg har skrevet til deres kontakperson. Så indtil videre kan jeg ikke anbefale at skrive debat-indlæg under artiklen.

Linket er :

http://videnskab.dk/krop-sundhed/100000-do...

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 0

Det er præcis der hvor gamle osende dieselbiler adskiller sig fra de nyere "rene". NOx fremkommer nemlig ved en høj forbrændingstemperatur, som opnås ved en yderst præcis indsprøjtnings timing, hvilket betyder flere kilometer pr liter, så det er præcis dig og dine ligemænd med "øko" æsker der kører rundt og udleder kræftfremkaldende gas, ikke ham gutten med den gamle rygende Nissan patrol

Præcis! - Det kan ikke siges nok!
Mit gæt er at den gennemsnitlige borger tænker mest på det, som de kan se. Og sod kan ses og det kan partikler ikke. Derfor er de bange for røgen fra gamle biler og "ligeglade" med partiklerne fra alle de nye små øko-dytter, som sender fine små partikler direkte i blodbanerne på alle i nærheden. Det har også været oppe og vende en del gange, bla. for flere år siden - ikke nogen nyhed:
https://ing.dk/artikel/din-naeste-benzinbi...

Min gamle Peugeot 406 HDI 2.0 - årgang 2003 (med partikelfilter). Var til syn ved ca 270.000 km og han kunne intet måle - den var helt ren. Udstødningen havde ikke sod ved mundingen og jeg kørte ca 50km hver vej på job uden nævneværdige stop. Den lå på 130km/t på motorvejen og jeg fik ca 17-18km/l ud af den, uanset vinterdæk, vejr osv. Den havde så "kun" 110hk. Men den var noget af det mest støjsvage og behagelige jeg har kørt i næsten uanset pris - så jeg så ingen grund til at have væsentligt flere hestekræfter. Om den så udledte flere skadelige partikler i forhold til moderne biler - aner det ikke.
Det kunne havde været interessant at måle den igennem og se om det var så god, som jeg bildte mig selv ind. Har hørt om nogen det fik målt bilen, så den kunne slippe med en lavere grøn afgift, fordi den måske ydede bedre - i modsætning til moderne biler, der typisk yder noget dårligere end de opgivne tal.

Overvejede seriøst at købe en Volvo V70 fra 2003 der har ca 300.000 på tælleren. Den kan fås til ca 70.000kr og så har man gedign luksus, kvalitet og en bundsolid 5 benet diesel der er opgivet til 15 på literen, men nemt køre 17-18 stykker - lidt ligesom næsten alle andre biler, ved normal kørsel. Den kører uden de store problemer 700-800.000km, før den er slidt ned. Der er stort set ikke rust og alt mekanisk er velkendt, gennemtestet og nemt at komme til - uanset om man skruer lidt selv eller får mekanikeren til det.
Volvo er også nogle af de eneste der forstår at lave ordenlig sidekomfort for høje slanke skandinaver, som mig.
7-8000kr i grøn afgift er da lidt dyrt. Men tilgengæld skal man ikke kæmpe med store afskrivninger og dyre lån - det er bare kontant. Som bonus er det typisk tyske biler, som både udenlandske og danske brianer kører i - hvorimod Volvo, som for det meste er kørt af fornuftige modne mænd med penge, så her er også større chance for et fornuftigt køb - regner det på præsten, så drypper det på degnen.
Kender flere med denne holdning: køb noget god gammel brugt kvalitet og gå en stor bue uden om moderne blikspande, med latterlig tynd lak, som er umulige at skrue på og har en lettere forhastet samlekvalitet.

Men hvis jeg kunne få en Tesla 3 til den reele pris på 280.000kr(udmeldte 35.000$) så var det klart med i overvejelserne.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten