Forskere finder kilden til solstorme

Illustration: NASA/SDO

En gruppe forskere har for første gang formået at lokalisere kilden til de skyer af plasma, som Solen udsender under de kraftige eksplosioner i dens øvre atmosfære, der også kaldes solstorme.

Forskerne fra University College London og George Mason University mener at have lokaliseret, hvor udladningerne kommer fra, hvilket giver dem bedre muligheder for at forudsige, hvornår solstormene kommer igen. Det skriver The Independent.

Fremtidige solstorme frygtes at ville forårsage varige og betydelige skader her på Jorden, ikke kun for flytrafik og satellitter, men også elforsyning og kommunikationssystemer såsom telefonnettet.

Skete sidst i 1800-tallet

I 1859 observerede astronomen Richard Carrington den første og største solstorm nogensinde, som skabte store problemer for telegrafsystemet i USA og hele Europa.

Læs også: Solens rotationsmønster kan være årsag til solstorme

Forskning tyder dog på, at Solen er i stand til at skabe mere voldsomme solstorme, end den, der blev observeret i slutningen af 1800-tallet. Men det forventes også, at stormene kan få endnu større konsekvenser, fordi menneskeligheden bliver stadigt mere afhængig af en velfungerende elforsyning.

Ligner plasma i Korona

Forskningsresultaterne viser, at de partikler med høj energi, som udsendes fra Solen under solstorme, minder om den plasma, der findes i Solens korona, det yderste lag af dens atmosfære.

»Vores resultater understøtter teorier om, at de stærkt ladede partikler stammer fra plasma, der er blevet holdt nede i Solens atmosfære af stærke magnetfelter. Når først partiklerne er frigivet, accelereres de i udbrud, der bevæger sig med en hastighed på flere tusinde kilometer i sekundet,« siger en af forskerne bag, Stephanie Yardley fra University College London til The Independent.

Læs også: På vej mod varmen: Europæisk sonde skal nærstudere Solens poler

Partiklerne når frem til Jorden på alt mellem få minutter og et par timer, og udbruddet kan vare i flere dage, fortæller hun.

»I øjeblikket kan vi kun give prognoser for solstormene, mens de udspiller sig. Det er meget svært at forudsige dem, før de finder sted. Men ved at forstå Solens processer kan vi forbedre prognoserne, så vi, når en stor solstorm rammer, har tid til at handle og reducere risici bedst muligt,« siger hun.

Større forståelse i fremtiden

Forskerne har undersøgt partiklerne ved hjælp af målinger fra Nasas vindsatellit, som ligger i kredsløb mellem Solen og Jorden.

»Vi er heldige, fordi vores forståelse for mekanismerne bag solstorme og partikler vil blive større i de kommende år, takket være de data, der vil komme fra de to rumfartøjer, ESA’s Solar Orbiter og Nasas Parker Solar Probe, som er på vej tættere mod Solen, end noget andet rumfartøj nogensinde har været,« siger David Brooks fra George Mason University til The Independent.

Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet Science Advances i denne uge.