Forskere finder kæmpe energikilde ved Grønland

Der er tydelige indikationer på gashydrat i havbunden ud for Grønland, viser dansk forskning. Det er en gigantisk energiressource – hvis den kan indvindes.

Havbunden ud for det vestlige Grønland gemmer på en ny og potentielt enorm energikilde. Det står klart, efter at forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har fundet markante tegn på gashydrat i Diskobugten.

»Det er utrolig spændende. Vi har nu kraftige indikationer på, at der er gashydrat langs de grønlandske kyster,« siger Naja Mikkelsen, der er maringeolog ved Geus og har stået i spidsen for et geologisk forskningsprojekt, der netop er afsluttet.

Gashydrat består som regel af methan, der er bundet op i et gitter af vandmolekyler, og 1 liter gashydrat kan indeholde så meget som 163 liter gas. Gashydrat har struktur som is og kan brænde. Derfor kendes gashydrat, eller methanhydrat, også som ‘fire ice’.

Gas i rå mængder

Ifølge estimater fra de amerikanske geologiske undersøgelser, (USGS) overstiger den samlede volumen af gas bundet i hydrat langt verdens kendte gasreserver. Indvinding af gassen kommer dog ikke til at ske i morgen, for selv om teknologien til det i princippet er udviklet, er en egentlig produktion endnu for dyr. Forskningen på området er dog i rivende udvikling, blandt andet i store lande som USA og Japan.

Professor og centerleder ved Center for Energiressourcer, DTU, Erling Stenby, sammenligner gashydrat med udviklingen inden for skiferolie og -gas i USA, som meget få troede på for bare 5-10 år siden.

»Egentlig produktion af methan fra gashydrat ligger 10-15 år fremme i tiden,« vurderer Erling Stenby, der samtidig peger på, at den nye opdagelse underbygger tilstedeværelsen af olie og gas i Grønland.

»Så det er på flere måder et meget interessant resultat,« siger Erling Stenby.

Naja Mikkelsen understreger, at indvinding langtfra er spekulation.

»Som energikilde taler vi om et kæmpestort potentiale på verdensplan, og det kan naturligvis blive interessant for blandt andre Grønland, der i forvejen satser på olie, gas og mineraler,« siger hun.

Japansk testproduktion i 2015

Ifølge Carolyn Ruppel, der leder forskningen inden for gashydrat hos USGS, vil den første længerevarende testproduktion finde sted i Japan fra 2015 og formentlig fra 2016 i Alaska.

»Japan har et stort behov for kulbrinter og presser meget hårdt på i øjeblikket for at indvinde gas fra gashydrat, mens vi i USA lige nu har størst fokus på olie og gas på land,« siger Carolyn Ruppel, der kalder fundet for vigtigt, fordi det bekræfter antagelser om, at der er gashydrater højt oppe i det arktiske område.

»Det er en opdagelse, der kan få stor betydning både som energikilde og klimamæssigt,« siger Carolyn Ruppert.

Det er maringeologiske undersøgelser som f.eks. analyser af sedimentkerner, der har givet Geus-forskerne indikationer på, at der er gashydrat ud for Grønlands vestkyst. Endeligt at dokumentere udbredelsen og ikke mindst omfanget af gashydrater i området vil dog kræve boringer og flere undersøgelser. Men efter alt at dømme vil der være gashydrat flere steder langs den grønlandske kyst, fortæller både Carolyn Ruppel og Naja Mikkelsen, som i dag ikke vil komme med et bud på det energimæssige potentiale.

»Det er alt for tidligt i processen og vil kræve betydeligt større datamængder. Lige nu glæder vi os bare over, at vi for første gang har fundet gashydraterne,« siger Naja Mikkelsen.

Kommentarer (23)

Du er helt væk.

Metan er en drivhusgas, hvis det slipper ud i atmosfæren, ja.

Men hvis du brænder metan, er co2-bidraget i forhold til energiproduktionen LAVERE end fra kul. Det er jo derfor naturgas (som stort set består af metan) er mere klimavenligt end kul og olie.

  • 16
  • 1

Vrøvl. Du taler om metan på fri form, men formålet er jo at brænde det. Som erstatning for kul er metan en mere klimavenlig løsning, der også kaldes ... naturgas (der fortrinsvis består af metan, så vi brænder masser af det i forvejen).

Bare se på formlen. Metan er CH4. Ved forbrændingen kommer energien fra 1 kulatom og fire brintatomer - og der dannes 1 CO2. I forhold til kul får vi altså energien fra forbrænding af 4 brintatomer ekstra - uden ekstra co2, idet brint forbrænder til H20.

  • 6
  • 1

uanset hvad, er det jo et forsilt brændsel -- og bidrager til drivhuseffekten!!! så alternativer er stadig velkomne. Fundet er jo interessant, men det er jo ikke at tænke ud af boxen at finde på noget som bare er lidt det samme.

Så opfordringen må stadig gå på at finde på noget der er drivhusgas neutral.

  • 6
  • 1

Der lyder forjættende - med et slag kan en del debattører og bloggere få deres højeste ønske opfyldt -
luk alle atomkraftværker - der er energi nok til alle. De vises sten er fundet på ny.
Og som en bi-effekt vil det sætte skub i afisningen af Grønland, hvorved endnu flere tilgængelige arealer bliver tilgængelige til udvinding af endnu mere gashydrat.

  • 1
  • 3

Korrekt, men problemet er, at det ikke erstatter noget som helst, men bliver lagt til den eksisterende pulje af fossilt brændsel. Bliver kullen ikke brændt af nu, sker det senere.

Muligvis, ja - men hvis udfordringen er at katastrofeopbremse stigningen i atmosfærens co2 på få år - og der i den periode intet reelt alternativ er til fossil energi - så er det da fornuftigt af bruge det brændsel, der giver mest energi i forhold til co2-udledningen.

Om føje år har vi måske fundet en mere forsvarlig måde at anvende kul på.

  • 2
  • 0

Som ikke-ingeniør (polit) må jeg erkende min ignorance og spørge ud:

  • Vil det være klimamæssigt "smartere" at brænde methanen af, så det er CO2 der slippes løs, frem for at lade naturen afsmelte is/methan og lade denne (åbentbart aggressivere drivhusgas) slippe løs?

Eller vil det være "same-same just different"?
Hvis det er samme effekt, kunne man da i hvert fald nemmere indvinde CO2-en fra en skortsten end afsmeltende methan og genanvende CO2'en i diverse processer eller pumpe den med i gamle gasfelter... (Bær over med mig, hvis det er langt ude tanker, jeg er jo ikke ingeniør :-)).

  • 0
  • 0

Vil det være klimamæssigt "smartere" at brænde methanen af, så det er CO2 der slippes løs, frem for at lade naturen afsmelte is/methan og lade denne (åbentbart aggressivere drivhusgas) slippe løs?

Hvis det er valget, vil det være en kæmpemæssig fordel at brænde metanen af på stedet - også selv om energien ikke kan udnyttes.

Et metanmolekyle giver en langt større drivhuseffekt end det CO2-molekyle, der er resultatet af forbrændingen.

  • 1
  • 1

Er det ikke muligt, at laven lufttæt kasse, som man kan stille ned på havbunden, hvorfra man kan "suge" gassen op´, hvis man forestiller sig et bor gå igennem kassen, og man tilfører varmt vand, gennem boret?
Da BP-platformen eksploderede i den Mexikanske Golf, så man billeder af "kasser" på havbenden, hvorfra olien sivede. Noget lignene må være muligt.

  • 1
  • 0

Ja det var det jeg tænkte, men artiklen angiver et forhold 163/1 naturgas/methan. Menes der brændværdi og har det også en betydning for mængden af CO2 der slippes løs?

Når der er jo en smule teoretisk, men hvis methanen ikke står til at smelte alligevel, så er det jo nok rent klimamæssigt bedre at lade "bjørnen" sove.
Det er altså bare utroligt fristende at få fingrene i
- der er ikke tale om at borre ned forbi drikkevand eller superdybt i havbund under ekstremt tryk.
- det kunne blive en meget ren og miljøsikker proces at hente hjem (skal methanen holdes frossen for ikke at blive brandfarlig).
- det er jo egentligt bare en politisk beslutning at indsamle CO2-en fra afbrænding af naturgas på kraftværker.

  • 1
  • 1

Methanhydrat er ikke stabil, så risiko for methanudslip findes

Mig bekendt er ingen stoffer 'stabile' under alle omstændigheder, det afhænger af tryk og temperatur. Se på et tilstandsdiagram. Jern koger og fordamper så vidt jeg husker ved cirka 2700 grader ved atmosfæretryk.

Metanhydrat er på fast form ved atmosfæretryk og en temperatur på minus 10 grader. Ved det højere tryk flere hundrede meter nede i havbunden, hvor hydratet findes, er det på fast form ved højere temperaturer.

  • 2
  • 0

Når der er jo en smule teoretisk, men hvis methanen ikke står til at smelte alligevel, så er det jo nok rent klimamæssigt bedre at lade "bjørnen" sove.

Hydratet befinder sig ikke på stranden, men mange hundrede meter nede i havbunden. Der kan det for så vidt blive liggende uden problemer, lige meget hvor meget is, der afsmelter.

Udvindingen vil sikkert bestå af en boring ned til hydratforekomsterne, en opvarmning til over den temperatur, hvor metan frigives fra hydratet, og en opsamling af metanen via et gasrør til overfladen. Det meste af processen er rutine fra indvinding af naturgas.

  • 2
  • 0

Når det nu gælder om at bruge mindst muligt fossilt brændstof, bør verden også samarbejde om at finde dette brændstof med det mindst mulige forbrug af ressourcer.

Det virker, som om en stor del af arbejdet med nye fund og metoder til at udvinde fossile brændstoffer, drejer sig om, hvilke nationer og hvilke selskaber der kan tjene på det.

Altså fx hellere finde det ved at bore sidelæns under arktisk havbund end tappe det fra kilder lige under ørkensand.

  • 0
  • 0

Cit: "Det virker, som om en stor del af arbejdet med nye fund og metoder til at udvinde fossile brændstoffer, drejer sig om, hvilke nationer og hvilke selskaber der kan tjene på det."

Ja menneskets dårskab er uforandret.

Husk dog også på, at der er 2-3 ubehagelige erfaringer med afhængighed af olieleverancer, nemlig da de arabiske lande lukkede for kommercielle olieleverancer til lande der ikke støttede dem politisk. Ikke at det er enestående for dem, men det er ubehageligt at være i den anden ende.

  • 0
  • 0

Niels Vinding:

Vil det være klimamæssigt "smartere" at brænde methanen af, så det er CO2 der slippes løs, frem for at lade naturen afsmelte is/methan og lade denne (åbentbart aggressivere drivhusgas) slippe løs?

Hvis vi brænder gassen af i den rate den frigives naturligt, så vil jeg mene det er en klimamæssig fordel. Hvis vi på sub-geologisk tidsskala suger den op, sådan som vi gør med olie og anden naturgas, for så at brænde det af på et geologisk øjeblik, så har det nok de samme potentielle katastrofale følger for stabiliteten i vor biosfære.

Jeg er ikke så dybt vidende om forskningen her, men: Det er muligt at vi godt kan have en stabil biosfære, også for mennesker, i en verden hvor vi har brændt al fossil energi af. Men en del af den potentielt forestående klimakatastrofe baserer sig på raten af frigivelse af drivhusgasser de seneste 50 år. Selv en udramatisk temperaturstigning (såsom 2 deg. C) på en generation eller to, giver potentielt for dramatiske ændringer i biosfæren, og for kort tid til at alle arter kan justere sig til det.

  • 0
  • 1

Nu er jeg godt nok ikke ingenør, men for en almindelig dødelig virker det som om, at "man" har vedtaget at "methanisen" er en potentiel drivhusgasbombe, hvis denne forudsætning holder, er der vel ikke meget at tabe ved at forsøge at indvinde den, worst case scenario er vel at noget af den bliver sluppet løs, lidt før tid, alternativet at vi får rådighed over en stor mængde energi, som vi kan brænde af med god samvittighed, da co2 mængden ved afbrænding, rent drivhusgasmæssigt, er langt mindre end den den effekt methangassen vil have når den bliver frigivet af sig selv.

  • 2
  • 1