Forskere finder enorm radiokilde i Universet

30. september 2007 kl. 11:0010
En analyse af seks år gamle målinger har afdækket en radiokilde mere end tre milliarder lysår fra Jorden. Den stammer sandsynligvis fra en enkeltstående hændelse og kan have relation til supernovaeksplosioner.
Jens Ramskov
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør
Artiklen er ældre end 30 dage
Jens Ramskov
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør

Ved at analysere seks år gamle målinger foretaget i 1,4 GHz-området med det 64 meter store Parkes radioteleskop i Australien har Duncan Lorimer fra West Virginia University i USA identificeret en enorm ukendt radiokilde mere end tre milliarder lysår fra Jorden.

Kilden har en elektromagnetisk flux på 30 Jansky (1 Jy = 10-26 W/m2)/Hz og en varighed på nogle få millisekunder.

Burstet skete den 24. august 2001 i retningen fra galaksen den Lille Magellanske Sky, og det er især den store flux, som forskerne finder interessant.

Da der ikke blev identificeret flere bursts i en efterfølgende periode på 90 timer, tyder det på, at energiudladningen stammer fra en enkelt hændelse, som kan være et eksempel på en helt ny klasse af radiokilder i Universet. De kan have relation til supernovaeksplosioner eller kollision af sorte huller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud fra observationen vurderer Duncan Lorimer i en artikel i Scienceexpres, at det i hele Universet vil være et par hundrede tilsvarende hændelser om dagen.

Når forskerne nu ved, hvad de skal lede efter, kan disse hændelser være med til at kaste lys over, hvad der sker i de fjerne dele af Universet.

Det vil ikke mindst blive muligt, når et nyt internationalt radioteleskop, Sqauare Kilometer Array (SKA), bliver bygget enten i Australien eller Sydafrika. Når SKA er færdigtbygget, er det 50 gange mere følsomt end de nuværende store radioteleskoper.

Emner
10 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
Poul-erik Karlshøj
2. oktober 2007 kl. 11:45

John, det har du naturligvis ret i! Og tak Jens for opfølgningen. Hvis det er en spektrallinje (med meget lille båndbredde) de har observeret og bestemt afstanden til kilden ved linjens rødforskydning (sådan læser jeg det), så kan den vel godt have en høj Jansky værdi (W/m2/Hz) uden at repræsentere en stor energiudladning.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør -
1. oktober 2007 kl. 17:11
Videnskabsredaktør

Jeg citerer det sidste afsnit af artiklen i Scienceexpress, hvor forskerne skriver:

Perhaps the most intriguing feature of this burst is its 30-Jy strength. While this has allowed us to make a convincing case for its extraterrestrial nature, the fact that it is over 100 times our detection threshold makes its uniqueness puzzling. Often, astronomical sources have a flux distribution that would naturally lead to many burst detections of lower significance; such events are not observed in our data. If, on the other hand, this burst was a rare standard candle, more distant sources would have such large DMs that they would be both significantly red-shifted to lower radio frequencies and outside our attempted dispersion trials. If redshifts of their host galaxies are measurable, the potential of a population of radio bursts at cosmological distances to probe the ionized intergalactic medium (29) is very exciting, especially given the construction of wide-field instruments (30) in preparation for the Square Kilometre Array (31).

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Slettet bruger
1. oktober 2007 kl. 16:10

Poul-erik Karlshøj: "Den udsender konstant radiostøj på ca. 2100 Jansky på 1,4 GHz. Så et blip på 30 Jansky i nogle millisekunder forekommer ikke så voldsomt."

Nu er der jo en 'anelse' forskel på 10.000 og 3 mia. lysår!

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Poul-erik Karlshøj
1. oktober 2007 kl. 15:24

Nu har jeg haft lejlighed til at slå op, hvor kraftige radiostjernerne er - hvis nogen skulle være interesseret ;-) Tag for eksempel Cassiopeia-A, den radiostjerne der stadig udsender støj efter supernovaen Stella Nova som Tycho Brahe så. Den er en af de kraftigste radiostjerner. Den udsender konstant radiostøj på ca. 2100 Jansky på 1,4 GHz. Så et blip på 30 Jansky i nogle millisekunder forekommer ikke så voldsomt.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Slettet bruger
1. oktober 2007 kl. 00:15

...ved 1,4GHz = 4,2 * 10^36 W?

  • Eller hur?
  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Bjarke Dalslet
30. september 2007 kl. 21:47

Fordi et 30 Jy signal på 3 mia. lysårs afstand indebærer en samlet flux på 3*10^27 W/Hz måske?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Poul-erik Karlshøj
30. september 2007 kl. 21:40

Richard, nej det er jeg ret sikker på, at de må have undersøgt. Men hvorfor er det nævnte niveau enormt?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Richard Tøpholm
30. september 2007 kl. 20:28

Der er nok bare en sattelit der er passeret over antennen, og har haft en signatur ved 1,4GHz... Et éngangssignal skal man vel være varsom med at tro på? Især når det er så kort.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Poul-erik Karlshøj
30. september 2007 kl. 18:35

Interessant, men der mangler noget af historien.

En 64m stor antenne med en virkningsgrad på 50% (og det har Parkes teleskopet mindst) har et effektivt areal på ca 1500 m2. 30 Jansky giver 30 x 10^-26 W/m2/Hz, hvilket kun er ca. 10 dB højere end baggrundsstrålingen på 3K. Det er (vist) svagere end mange andre kendte radiokilder ude i rummet.

Når det alligevel kaldes for enormt kraftigt, hænger det så sammen med, at det havde en enorm båndbredde?

Hvordan er man forresten i stand til at måle båndbredden af et éngangssignal, som kommer uvarslet, fra en ganske bestemt retning i rummet og kun varer nogle millisekunder – og hvordan kan man vide, at det kommer fra en kilde mindst 3 mia lysår væk? Er der nogle gode bud?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link