Forskere finder den mindste afstand til det nærmeste eventuelle parallelunivers

Det synes efterhånden sandsynligt, at der foregår en interaktion med andre dimensioner på kvanteplan, hvor Standardmodellen ikke virker. Når vi kommer ned til bosonerne, bliver det rigtig interessant :)

Da det jo netop er en fænomenologi som inddrager andet end de 3 dimensioner vil det ikke give mening at komme med et kort eksempel, så læs Jungs "Syncronisity" såfremt du er interesseret og ikke bare vil affærdige det. Det han beskriver i bogen er i det mindste funderet på direkte observationer til forskel fra beregninger af afstanden til imaginære andre universer!

Først den med: "Fakta er netop at ovenstående ikke forekommer, når perspektivet er større end partikkelfysik." Dette er noget forbandet sludder, det sker hele tiden omkring os, der er bare forskellige faggrupper som udelukkende vil se de 3 dimensioner, og så ser de naturligvis ikke andet.

Kan du give bare et eksempel observerbart på dette!?

Først den med: "Fakta er netop at ovenstående ikke forekommer, når perspektivet er større end partikkelfysik." Dette er noget forbandet sludder, det sker hele tiden omkring os, der er bare forskellige faggrupper som udelukkende vil se de 3 dimensioner, og så ser de naturligvis ikke andet. C.G.Jung skrev en lille bog "Syncronisity" hvor han for over 50 år siden beskrev sine erfaringer med sådanne fænomener, og jeg oplever det dagligt men pointen er at man jo ikke kan argumentere for det indenfor de 3 velbekendte dimensioner.

Så den med: "Når modellen nyder respekt er det fordi den har været i stand til at forudsige resultaterne af en lang række eksperimenter." Lad mig slå fast at jeg har dyb respekt for mennesker med en kapacitet som er i stand til at få utrolig nyttige resultater ud af en så snørklet teori. Det er ret fantastisk. Menneskets hjerne arbejder imidlertid på 2 forskellige måder, den logiske lineært tænkende og beskrivende udgør mindre end 10 % af hjernekapaciteten, medens resten foregår som helhedssammenkørt bearbejdning af hele erfaringsmassen. Opdagelser hører primært til i den bevidste og logiske sfære, medens nytænkning opstår i vores "neurale (underbevidste) netværk". At forholdet mellem de bevidste og underbevidst hjernefunktioner er som nævnt, er nu mainstream forståelse indenfor neurologien på grund af den dokumentation som er fremkommet ved hjælp af hjernescannere. De forudsigelser du omtaler kan meget vel være reelle forudsigelser, for med den helhedspercipierende hjernefunktion kan man tage udgangspunkt i et løsrevet delelement, selv om der ikke findes "deduktiv videnskabelig" forbindelse med hovedteorien og så udvikle det pågældende delelement til det logisk deduktive niveau - det gjorde f.eks Gregor Mendel med arvelighedslæren, men det blev først anerkendt over 40 år senere. Er du interesseret i ovennævnte så læs "Videnskaben, Historien og Fremtiden" som der henvises til ovenfor. Jeg kan da godt forstå at man på Niels Bohrs tid gik videre med den kogebogsmodel, for på den måde kunne man opnå strålende resultater gennem enorme præstationer, men jeg kan kun forstå det lukkede miljø som jeg skriver øverst, for både Einstein, Bohr og Bohn stillede sig ikke tilfredse, og derfor skammer jeg mig heller ikke over at prøve at bygge en bro som ikke koster stedse større summer med stedse mindre brugbare resultater. Dette sidste er et postulat som jeg da meget gerne vil have gendrevet! Husk at i over 100 år vidste man godt at Newtons fysik ikke magtede at beskrive store områder, men alle der trådte udenfor blev jordet! Da Einstein kom med sine relativitetsteorier kunne han ikke få Nobelprisen for det - det turde man ikke, men efter 100 års tomgang sad der trods alt mange på spring med såvel viden som forståelse til at acceptere og udnytte teorierne. Videnskab er et samspil mellem "verden" og mennesket og hvis man ikke inddrager hvorledes mennesket reelt fungerer (hjernemæssigt), får man heller ikke de optimale resultater.
Argumentet : "Der produceres forudsigelser og nyttige resultater ergo må teorien være den bedst mulige" holder altså ikke!

Vi har en teori, Standardmodellen, den er hellig for det er det fælles sprog og livsgrundlag for en hulens masse mennesker. Og den kræver enorm matematisk kunnen og intellektuel kapacitet så den må da være rigtig. Den må man derfor ikke røre ved.

Det et jo på alle måder vås. Når modellen nyder respekt er det fordi den har været i stand til at forudsige resultaterne af en lang række eksperimenter. Du forsøge at nedgøre modellen ved at kalde den hellig og forskerne en slags levebrødsplattenslagere osv osv. Men ingen påstår at modellen er komplet - tværtimod er dens mangler og ufuldkommenheder helt oppe på lystavlen - og det er mange forslag til overbygninger som bl.a. inkluderer eksistensen af højere dimensioner.

Hvis du er så smart som du heftigt antyder - hvorfor er det så nødvendigt med alle disse stråmænd for at imponere rakket?

Disrespekt!

Hvis vores hukommelse også var i forbindelse med det forsvundne på en entangled måde, så ville vores bevidsthed om det der forsvinder også forsvinde.

register the fact that things suddenly turn up in the room that were not previously present, and also that things that have been registered there suddenly vanish

......en mand ved navn Gallilei.....der fik livsvarigt stuearrest......for sine iagttagelser.......han KISSede det religiøse verdensbillede. Det skal derfor her påpeges at Big Bang teorien passer fint med skabelsesberetningen og derfor er helgenkåret af Rom ;) Man skal derfor nok vare sig med altfor kontroversielle udmeldinger der kan støde den opfattelse.

Matematikken giver jo mulighed for at beskrive fysikken i flerdimensionale rum uden at vi med vore sanser, men dog med vor forstand, ville kunne manøvre i dem og med dem på en simpel måde...endnu. Det er vel det fysikerne prøver at kunne

register the fact that things suddenly turn up in the room that were not previously present, and also that things that have been registered there suddenly vanish

Fakta er netop at ovenstående ikke forekommer, når perspektivet er større end partikkelfysik. Derfor er der ikke belæg for at ændre på standartmodellen, uanset hvor gerne man ville.

Det er godt at videnskabe er konservativ. Men lidt irriterende :c) Når der foreligger gode data der modsiger standartmodellen, bliver den kasseret/revideret.

Jeg kan lide følgende axiom: "Extraordinary claims require extraordinary evidence" af Carl Sagan

Man skal bare huske på at noget godt kan være sandt, selvom man ikke kan bevise det i klassisk forstand :0)

Vi har en teori, Standardmodellen, den er hellig for det er det fælles sprog og livsgrundlag for en hulens masse mennesker. Og den kræver enorm matematisk kunnen og intellektuel kapacitet så den må da være rigtig. Den må man derfor ikke røre ved. Til gengæld kan man legitimt og uden at skade sin karriere gøre alle mulige tankemæssige krumspring med de reelle observationer, som f.eks ovenstående om andre universer. Occam's razor siger ellers KISS, men det gælder ikke indenfor partikel fysikkens forskerkredse, for var det tilfældet ville man tage alle de reelle observationer og forsøge at KISS e dem med eksempelvis nedenstående som tager flerdimensionaliteten alvorligt. Når grundteorien fordrer flerdimensionalitet og man så prøver at holde sig inden for de velkendte 3 dimensioner, svarer det til at en blind siger: "Det er kun det vi støder ind i og som vi kan FØLE som det er værd at beskæftige sig med. Vi ved godt at der er andet, for det er en nødvendig del af vor ret så mystiske teoretiske forståelse, men det må være småt krøllet og uden betydning, for vi kan ikke FØLE det"! Det sidste store gennembrud som opfyldte såvel KISS reglen som Occam's razor kriteriet var godt nok tilføjelse af en 4 dimension - tiden, men det må bestemt være en blindgyde at søge efter flere reelle diemnsioner for det vil skrotte Standardmodellen. Så såfremt nogen gør det ødelægger de derfor naturligvis deres karriere muligheder!

A thought experiment - a straight forward understanding of the quantum phenomena.

Our three‑dimensional reality may be compared with a room. A room which by us is experienced as completely closed . This room has in reality openings into other rooms, into other dimensions, but we who are inside the room have no knowledge of those openings, let alone of the other rooms. Even though we are not aware of the openings into other rooms (other dimensions), we who are inside this three-dimensional room can nevertheless register the fact that things suddenly turn up in the room that were not previously present, and also that things that have been registered there suddenly vanish. We can furthermore calculate the statistical probabilities for things turning up or vanishing, and we can also register "non‑locality", i.e. that certain of our actions are linked ”non-causally” with other events in the room! Imagine a ball or something else in the room being hit and consequently jump out of one of the unknown openings in the room (out of our three-dimensional reality). Outside our room it interacts with something and as a consequence of this interaction it influences something else in our room (by way of another opening) and that phenomenon will by us be perceived as “non-locality”! Such a causal explanation (incorporating hitherto unknown real dimensions) would explain vanishing particles as well as the spontaneous creation of particles and also explain the phenomenon’s of “non locality” and “entanglement”! Although seemingly mystical and incomprehensible, all this becomes uncomplicated and easy to grasp as soon as we recognise the existence of openings leading into other rooms , and that the reality of our own three-dimensional room is bound up with and dependent on the existence of other rooms in the house! The existence of other real dimensions. Within the social sciences like phenomenon´s are recognized as "meaningful coincidences"!http://unifiedscience.blogspot.dk/2011/02/science-history-and-future_11.html