Forskere finder over 100 gener, der er vigtige for hukommelsen

Hjerneforskere har fået et nyt indblik i menneskets hukommelse, fordi de for første gang har kortlagt forbindelsen mellem gener og hjerneaktivitet, mens hjernen arbejder.

De har fundet frem til flere end 100 gener, der er vigtige for hukommelsen.

»Identifikationen af disse gen-til-adfærdsrelationer åbner nye forskningsområder til tests af, hvilken rolle disse gener spiller i specifikke aspekter af hukommelsesfunktion og dysfunktion,« siger Genevieve Konopka fra University of Texas, Southwestern, i USA, der står i spidsen for forskningen.

»Det betyder, at vi nu er kommet tættere på at forstå de molekylære mekanismer, der understøtter menneskelig hukommelse, og dermed vil være i stand til at bruge disse oplysninger en dag for at hjælpe med alle former for hukommelsesproblemer,« siger hun.

Voksende forskningsfelt

Forskningsresultatet er netop blevet præsenteret på Cognitive Neuroscience Societys årlige konference i San Francisco, fortæller organisationen i en nyhed.

Læs også: Ny slags hukommelse fundet i hjernen

Og undersøgelsen indgår i det voksende forskningsfelt kaldet ’imaging genetics’, der forbinder kognitiv neurovidenskab med genetik, fordi man kan relatere den genetiske variation til variationen i hjernens anatomi og funktion.

Forskningsfeltet bæres frem af, at det i dag er blevet billigere og lettere at kortlægge genotypen i lighed med lettere og billigere adgang til store hjernescanninger med tilhørende datasæt.

Samtidig samarbejder forskere omkring undersøgelsesmetoder og behandling af datasæt på tværs af laboratorier, landegrænser og kontinenter.

Sammenligne med andre patienter og tvillinger

På den måde kan nogle forskere søge efter neurale forskelle i personer med udviklingsforstyrrelser forbundet med visse genetiske varianter og sammenligne dem med en kontrolgruppe.

Læs også: Forskere vil stimulere hjernen med elektroder på kraniet

Andre forskere kan sammenligne hjernens anatomi og funktion i f.eks. enæggede og tveæggede tvillinger.

Mens en tredje gruppe forskere kan se mønstre af gener på tværs af hjernen og relatere mønstrene til andre data om hjernens opbygning.

Den sidstnævnte metode er dén metode, som Genevieve Konopka og hendes kolleger har brugt for at finde frem til de mange gener, som har en eller anden betydning for menneskelig hukommelse.

Gener ved normal og dårligere kognition

Forskerne satte sig først for at identificere gener, som er vigtige for ’normal kognition’ såsom indlæring og hukommelse.

Forskerne benyttede tidligere forskning, der viste, at visse grupper af gener har ændret genekspression hos mennesker med kognitivt underskud.

Genekspression fortæller, hvor hurtigt et gen omsættes til et protein. Det vil sige, hvor meget et gen bliver udtrykt, eller hvor aktivt et gen er.

Ligesom forskerne brugte tidligere analyser af fMRI-hjernescanninger - funktionel magnetisk resonans-billeddannelse - der forbinder hjernens hviletilstand med specifikke gener.

Trak data fra dødt væv og levende væk

Forskerne benyttede to datasæt: Det ene fra hjernevæv fra døde mennesker, mens det andet var fra intrakraniel EEG (iEEG)-data fra epilepsipatienter, der udførte en hukommelsestest, mens de havde elektroder på hovedet i forbindelse med, at man ville overvåge dem for at forudsige et anfald.

Forskerne sikrede sig, at de udelukkende benyttede data, der ikke var påvirket af et eventuelt epileptisk anfald.

Stadig en række ubekendte

Gennem omfattende databehandling har forskerne altså identificeret de gener, som er vigtige for hukommelsen.

Læs også: 'Strikkepinde' i hjernen er lægernes nye kur mod depression

»På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, om genekspression i sig selv kan drive hukommelse, eller om det simpelthen er en afspejling af hjernens aktivitetsmønstre, der er nødvendige for korrekt hukommelsesdannelse,« siger Genevieve Konopka.

Forskerne tager samtidig også dét forbehold, at hukommelsesgener også overlapper gener forbundet med autisme. Og derfor skal der selvfølgelig forskes videre.