Forskere: Farvestoffer i maden giver vores børn damp

Hvis politikerne i Folketinget og EU forbød kunstige farvestoffer i fødevarer, kunne mange børn undgå at få damp-dianosen, som i dag klæber til mellem to og fire procent af alle danske børn.

Forskere ved Southampton Universitet estimerer, at flere end 100.000 børn kunne undgå at ende med damp eller ADHD, hvis de kunstige farvestoffer blev forbudt.

»Vi har nu fuldstændig klare beviser for, at en blanding af forskellige stoffer kan påvirke børns adfærd negativt. De effekter, vi ser af farvestofferne, er store nok til, at vi kan sige, at de udgør en trussel mod børns helbred,« fastslår professor Jim Stevenson, der har ledet det forskerhold, som har lavet undersøgelsen.

42 forskellige forældre-, forbruger- og fødevareorganisationer fra 12 EU-medlemslande har netop skrevet til sundhedskommissær Androula Vassiliou og gjort hende opmærksom på, at flere undersøgelser støtter deres krav om at fjerne farlige farvestoffer.

Tirsdag diskuterede repræsentanter for medlemslandene, hvordan man skal forholde sig til den britiske undersøgelse om farvestoffers effekt på børn. Mens Storbritannien gik ind for udfasning af stofferne, bad den danske fødevarestyrelse om yderligere vurderinger fra kommissionens ekspertgruppe for tilsætningsstoffer.

Herhjemme viste en undersøgelse, offentliggjort af Forbrugerrådet i sidste måned, at 75 procent af i alt 1.055 adspurgte fandt farvestoffer overflødige.

Allerede sidste sommer bad daværende familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) Fødevarestyrelsen undersøge, om der er grund til at forbyde farvestoffer, der kan gøre børn urolige.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Allerede i 70erne har dette emne været diskuteret ligesom der blev gennemført undersøgelser...men der blev tilsyneladende aldrig rørt ved sagen.

  • 0
  • 0

Fat det: ADHD er en arvelig sygdom der ikke udløses af hverken for meget sukker, farvestoffer el. lgn. Inden man kritikløst bruger stof fra andre aviser bør der hentes informationer. Her fx www.adhd.dk

  • 0
  • 0

Bjørn, hvor er du dog dejlig naiv. ;-) Der forefindes ingen evidens på at ADHD er en arvelig "sygdom", - slet ikke. Man formoder, og det er noget andet. Man har formodet meget igennem tiderne.... Og sygdom er det heller ikke...;-) Men der findes til gengæld masser af evidens for at de rapporter medicinalindustrien laver og køber læger til at underskrive er forfalskede i mere end 90% af tilfældende. ;-) Så spørgsmålet er hvem der er kritikløs.

  • 0
  • 0

I øvrigt er det forlængst påvist, at indtagelse af forskellige former for slik og visse læskedrikke selv i raske børn kan fremkalde hjernetilstande, der er højst uhensigtsmæssige, hvis de skal indgå i en læringssituation. Jeg har selv i min tid som lærer oplevet ellers harmoniske børn, som blev fuldstændig kuldrede af at spise slik. De blev forbudt at spise slik i skoletiden, men måtte nøjes med almindelig mad, og wupti var problemet væk. Dette er ikke bare min erfaring, men undersøgt tilbunds og en kendsgerning. Om det så er farverne eller sukkeret eller andre tilsætningsstoffer eller kombinationen ved jeg ikke, og heldigvis er det ikke alle, der reagerer så kraftigt, men noget stads er det. Og hvorfor forbyder man ikke bare farver og andre unødvendige tilsætningsstoffer i mad ??? Vi har aldrig nogensinde ædt så mange tilsætningsstoffer, som vi gør i disse år. Steen

  • 0
  • 0

Forskere ved Southampton Universitet estimerer, at flere end 100.000 børn kunne undgå at ende med damp eller ADHD, hvis de kunstige farvestoffer blev forbudt.

...igennem mere end 30 år. Hvad skyldes det ? ...også farvestofferne :o) Og nu er der gået to år mere, har vi hørt mere om sagen ???

  • 0
  • 0

Det er nok et farvet indlæg.

I den feminint dominerede undervisningsverden har enhver dreng med ild et vist sted et syndrom.

At det ikke er drengen der der fejler noget, men forældre og lærere, meldes der ikke om.

Drengen der ikke har fået de fornødne tilstrækkelige rettidige anvisninger hjemmefra, fordi mange forældre tror at de kan tale alle problemer væk, skal ikke straffes for det, med en overflødig diagnose

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten