Forskere: Færre skovbrande har givet lavere methanudslip til atmosfæren

Illustration: Kaibab National Forest

Klimaforskere holder skarpt øje med atmosfærens indhold af methangas, der er en af de værste drivhusgasser, næst efter CO2.

Mens eksperter har set en stigning i methanniveauet i løbet af det 21. århundrede, har der dog været problemer med at få regnestykket til at gå op.

Læs også: Skovbrande i Portugal skyld i morgenens usædvanlige himmelfænomen

Et nyt Nasa-ledet studie har fundet ud af, at færre skovbrande i perioden kan være årsag til forskellen mellem de teoretiske beregninger og empiriske målinger. Det skriver BBC.

Stigning i methanudslip siden 2006

I begyndelsen af 00'erne målte man en gennemsnitlig koncentration af methan i atmosfæren på 1.770 ppb (parts per billion), men i dag er dette niveau steget til omkring 1.850 ppb.

Udviklingen har især taget fart siden 2006, hvor den øgede mængde methangas antages at stamme fra olie- og gasindustrien, eksempelvis fracking, og fra landbrug i vådområder.

Læs også: El Ninõ har skubbet atmosfærens CO2-indhold permanent over 400 ppm

Når man lægger kildernes estimerede udslip sammen, overstiger det de målte værdier i atmosfæren. Forskerne bag det nye studie, som er publiceret i Nature Communications, har derfor medregnet effekten af det faldende antal skovbrande for perioden.

4 mio. ton methan mindre

Ved hjælp af satellitdata fra rummet holder man øje med omfanget af afbrændte områder på kloden. Her er der observeret et fald på 12 procent i arealet, der bliver afbrændt, mellem starten af 00'erne og den senere periode fra 2007-2014.

I den nye artikel har forskerne regnet sig frem til, at færre skovbrande reducerer methanudslippet med 4 teragram årligt, dvs. 4 millioner ton methan.

Forskerne tilskriver afbrænding af fossile brændsler en stigning på 17 teragram årligt, mens vådområder og landbrug i form af rismarker står for 12 teragram methan årligt.

Målinger fra atmosfæren viser, at den årlige stigning i methanudslippet ligger på 25 teragram, og derfor spiller faldet i skovbrande en markant rolle, hvis beregninger og målinger skal gå op.

De nye fund er med til at give en bedre idé om, hvilke kilder der tegner sig for drivhusgasudledning globalt.