Forskere er kommet et skridt nærmere atombatteriet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere er kommet et skridt nærmere atombatteriet

Måske er det snart slut med at fumle med batteriskift i mobile enheder i tide og utide.

Forskere fra det engelske universitet i Surrey nærmer sig nogle forskningsresultater, der peger hen mod et batteri, der kan lagre en million gange mere energi end konventionelle batterier, skriver universitetet på sin hjemmeside.

Atombatterier er ikke i sig selv et nyt fænomen, de har har været studeret i 100 år – men der er i øjeblikket international fokus på batteritypen, som bruger isotopers henfald til at skabe en energikilde, der varer i årtier og dermed er velegnet til f.eks. rumfartøjer.

Ulempen er, at batterierne frigiver energien konstant og har særdeles store tab. Derfor er finten at skabe et batteri, som kan holde på energien og frigive den efter behov.

Bismuth-krystal. (Foto: Wikimedia Commons) Illustration: wikipedia commons

Forskerne har under dette arbejde set nærmere på det ugiftige grundstof bismuth, som har atomnummer 83 og blandt andet bruges i haglpatroner.

Her har de haft held med at få et hidtil umuligt indblik i en ustabil isotop af grundstoffet, nemlig Bi-212, ved at indfange anslåede partikler i en slags lagringsring ved GSI-laboratoriet i tyske Darmstadt.

Læs også: Japanske forskere: Vi har vundet kampen om at fremstille grundstof 113

Forskerne skabte ionerne ved højenergikollisioner i laboratoriets partikelaccelerator og har – efter at have indfanget dem – for første gang direkte kunnet observere energitilstanden. Dermed er det også nemmere at forudsige isotopens øvrige egenskaber.

At forstå isotopens fundamentale struktur har åbnet døre med langtrækkende muligheder, fortæller professor Phil Walker fra universitetets fysikinstitut.

»Vi håber, at dette på den længere bane vil give os muligheden for at kontrollere en slags opsamlet atomenergi, der kan frigives efter behov,« siger han og uddyber over for The Engineer:

»Målingerne viste, at der findes en tilstand for atomkernen, hvor der kun er en lille barriere for at frigive den oplagrede energi. Næste skridt bliver at undersøge, om man eksempelvis med lasere kan frigive energien fra denne tilstand, når det ønskes – udover at energien også gradvist vil blive frigivet ved naturligt henfald.«

Foreløbig er projektet dog sat lidt på standby, da Darmstadt-laboratoriet skal renoveres.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lithiumbatterier klarer ⅓-1 MJ/kg.

Et batteri med en halv til en hel TJ/kg ?

TNT kommer ind omkring 4 MJ/kg.

Held og lykke med at få det sikkerhedsgodkendt.

Eller for den sags skyld med at overleve den indlednde produktmodningsfase.

Formodentlig er der tale om en energidensitet af "e=mc²" typen, hvor der skal en "batteriholder" på størrelse med et atomkraftværk til.

  • 13
  • 17

Lithiumbatterier klarer ⅓-1 MJ/kg.
Et batteri med en halv til en hel TJ/kg ?
TNT kommer ind omkring 4 MJ/kg.
Held og lykke med at få det sikkerhedsgodkendt.
Eller for den sags skyld med at overleve den indlednde produktmodningsfase.
Formodentlig er der tale om en energidensitet af "e=mc²" typen, hvor der skal en "batteriholder" på størrelse med et atomkraftværk

Hvor må det være dejligt at have så fundemantalistiske opfattelser, at man altid bare kan komme med en automatreaktion. Så er man også så dejligt fri for at tænke over tingene.

Hvis man nu læst artiklen med forståelse for øje, og ikke tog de mentale skyklapper på så snart man så ordet atom, så ville man have bemærket, at batteriet kun skulle frigive energi proportionalt med den eksitering der skete med en laser med afstemt bølgelængde. Kædereaktion ville således overhovedet slet ikke være mulig.

Efter at have fortået dette, kunne man så objektivt overveje om der evt. var en riskiko ved det.
Ja, eller også så er det, at man bare kunne lade rygmarven reagere med automatrefleksen....

  • 13
  • 11

det samme kan man sige om rumfart og atomkraft og IT og højhastighedstog.

Selvfølgelig kan man det, men ingen af dem har en energidensitet der er 250 gange højere end TNT...

Og selvfølgelig kommer de aldrig i nærheden af den energidensitet, det var derfor mit brok havde overskriften "Sanity-check": Nogen burde have gået PR-medarbejderen fra universitetet på klingen og sagt "er det et tal i har hevet op af latrinen, eller er det noget der faktisk er substans i ?"

  • 8
  • 6

Nu ligger det hele jo i hvilke værktøjer der skal bruges til nedbryde denne barriere,

Uhm nej, det gør det ikke. Det ligger i hvilke stimuli der kan nedbryde denne barrierre.

Hvis du læser ovenfor finder du "om man eksempelvis med lasere kan frigive energien fra denne tilstand, når det ønskes – udover at energien også gradvist vil blive frigivet ved naturligt henfald."

Bemærk sidste del: Der er altså en kvantemekanisk ikke-nul sandsynlighed for at en lille smule for mange atomer vælger at droppe deres energi samtidig på et for dig ubelejliget tidpunkt.

Se også: Lithium batterier, Dreamliner osv.

  • 6
  • 10

Ret beset handler det vel om at nogle forskere har fundet en interessant egenskab ved en given Bismut isotop.
Fysikerne om at lave et positivt skriv omkring hvad det kan anvendes til, hvorefter at nogle journalister har givet det et positiv spin.
Artiklen giver det indtryk at nu kommer der et smart batteri til mobile enheder, som indeholder en stor mængde energi, og som er 'ugiftigt'.
Der står ikke noget om at det kræver indkapsling imod radioaktiv stråling, og at der opstår affald der skal lageres forsvarligt i mange generationer.
Hvis jeg forstår det korret så minder det om noget der kan anvendes til at forbedre en RTG
http://en.wikipedia.org/wiki/Radioisotope_...
Det kunne tyde på at det er en forbedring af noget teknologi som man i bedste fald kun vil tør anvende til sonder der sendes ud af solsystemet, eller i øde attiske egne.

  • 10
  • 1

...ret velkendt at fysiker taler før de tænker

Jeg har faktisk den stik modsatte oplevelse, Bernhardt, at der ligger enorme mængder tænkning bag nye fysiske teorier, teser og opdagelser, og først derefter tale.

  • 7
  • 1

Der står ikke noget om at det kræver indkapsling imod radioaktiv stråling, og at der opstår affald der skal lageres forsvarligt i mange generationer.


I mange generationer - det er ikke rigtigt, så jeg fortæller dig om Bismuth-212s henfaldskæde:

Bismuth-212 kan henfalde til 2 grundstoffer, der hver i sær så henhalder til Bly-208, der ikke er radioaktiv, dvs at Bly-208 er det man kalder stabil:

Bismuth-212 selv har en henfaldstid på 61 minutter.

  • Bismuth-212 kan henfalde til Thallium-208 ved at afgive en alfa-partikel (en helium-atomkerne)
    Thallium-208 har en henfaldstid på 186 sekunder. Den henfalder til Bly-208 (Pb-208) ved et "Beta-" henfald = en neutron omdannes til en protron og en elektron bliver skud ud af atomkernen med stor hastighed.
  • Bismuth-212 kan også finde på at henfalde til Polonium-212 ved et "Beta-" henfald.
    Polonium har en henfaldstid på 0,000.000.3 sekund. Ved henfaldet afgiver den en alfa-partikel og bliver så til Bly-208 (Pb-208), der som tidligere nævnt er stabilt, og dermed ikke radioaktivt.
  • Det uradioaktive bly-208, som er slutproduktet i henfaldskæden, har kemisk giftige egenskaber.
  • Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Decay_ch...

Der er således ikke tale om at noget er radioaktivt i flere generationer. Alfa-stråling og beta-strålingen fra Bismuth, Thallium, og Polonium kan indkapsles i en beholder lavet af plastic, eller træ.

  • 13
  • 0

så teste jeg gerne i min Ellert :-p DAM så må man kunne køre langt i et stræk :-p

LOL! Ja vel et par gange kloden rundt, med 100 km/t. :-D

  • Hvem sagde elbilen aldrig seriøst bliver til noget... ;-)
  • 4
  • 0

Held og lykke med at få det sikkerhedsgodkendt.

Eller for den sags skyld med at overleve den indlednde produktmodningsfase.

At energidensiteten er ekstrem høj, betyder vel ikke, at man nødvendigvis skal lave laptopbatterier, der kan springe hele huset og naboen i luften. Meningen må være, at man kan lave batterier meget små og lette, og til ethvert behov. Mulighederne stopper ikke ved en densitet på 250 X TNT, da der er isotoper med kendte metastabile energitilstande på 10^5 - 10^6 X TNT. Så potentialet er enormt! Man arbejder med materialet i passende små mængder af milli- og mikrogram, så mon ikke man kan designe forsøgsopstillinger man kan overleve. At teknologien også har våbenpotentiale, er en helt anden og kendt sag. Det her er interessant.

  • 7
  • 0

Det her er tilsyneladende det underliggende videnskabelige arbejde fra marts:

http://epubs.surrey.ac.uk/767319/1/13_bi21...

Det nævner hverken batterier eller anvendelser med et eneste ord.

Det nærmeste de kommer er:

"There is also the possibility to search for induced isomer de-excitation."

Hvilket mig bekendt alene resulterer i gamma-stråling og slet ikke i energier der nærmer sig overskriftens størrelsesorden, tværtimod nærmest: Det er derfor man kan gøre sig håb om at få dem til at henfalde med laser-lys til at begynde med.

Der er også kun tale om halveringstider på ca 30minutter, så levetiden på "batteriet", hvis man ikke lige har en partikelkanon til at "lade" det med, er under alle omstændigheder ubrugelig kort.

Nogen burde email'e korresponderende forfatter og spørge hvordan fa'en universitetets spin-doktor kom fra deres paper til disse fantasi-batterier ?

  • 6
  • 6

Denne teknologiske mulighed er vel næsten kun relevant for "mobile enheder" i konsum-forstand, hvilket jeg formoder menes, hvis man på en simpel måde kan få elektrisk energi ud. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig en mikro-dampturbine i min kommende mobiltelefon eller laptop. Er der nogen der har viden om, at man kan omsætte radioaktive henfald, alpha og beta, direkte til elektrisk kraft?

  • 0
  • 1

Det er vel ikke usandsynligt, at et atombatteri kan designes til, at højst frigive et mindre antal watt - så ud fra et energimæssigt synspunkt, er der næppe et problem. Problemet er et opladts batteris giftighed - både i kroppen, fødevarekæden, og naturen, dets eventuelle egnethed som våben, og at den viden der opnås som resultat af deres forskning, måske kan misbruges f.eks. af terrorister, eller af våbenindustrien. En gang betragtede forskere atombomber som stort set umuligt for andre end supermagter at fremstille - i dag, kan de laves af stort set ethvert land der ønsker det. På samme måde, går det nemt med den viden, som forskerne opdager, hvis den kan misbruges. Om 50 år, så er den viden kendt af de fleste, og kan bruges og misbruges, af dem der vil. Hvis jeg var en af forskerne, og virkeligt opdagede noget, så vil jeg nok tide stille, indtil jeg er 100% sikker på, at det er muligt at designe på en måde, og at fremstille den pågældende viden på en måde, så det ikke kan misbruges. Det kan medføre, at der skal udvikles et kæmpe apparat af fup teori, som ikke kan modbevises, og som alene er designet til at forhindre forståelse, og således forkert brug.

  • 0
  • 6

Så vidt jeg husker, var der historier tilbage i starten af 90'erne om, at russerne havde anvendt atomare triggere, til at fremstille miniature fusionsbomber. Andre historier er, at atombatterier kan gøres helt sikre. Så lang tid, at der ikke bores i batteriet. Hvis det sker, kan der ske en stor katastrofe. Og gad vide, om batterierne vil kunne exiteres med radio eller røntgen stråler, så de går af, som batterierne i en Hollywood film, hvor de blev brugt i dukker leveret af den russiske mafia.

  • 0
  • 4

Tænkte på, at der kunne opbygges et "værn" mod atomare triggere. Laves en kæmpe gamma generator, der udsender et kort blink gamma stråling, som netop er nok, til at kunne aktivere atomare triggere, men samtidigt holdes aktiviteten af denne gamma generator lav, så enhver geiger tæller, og andet apparat, vil vise der ingen stråling er, og det således er helt uskadeligt, så vil i praksis ikke kunne bygges en atomar trigger, uden den afskærmes meget grundigt for gamma og røntgen stråling. Forestiller mig, at en sådan generator, til at bestråle den vestlige verden, vil kunne indplaceres som del af amerikanernes SDI atom paraply projekt. En neutrino generator, kan måske også bruges.

  • 0
  • 4

Morten Lind 3 timer siden Abonnent
Energiform?

Denne teknologiske mulighed er vel næsten kun relevant for "mobile enheder" i konsum-forstand, hvilket jeg formoder menes, hvis man på en simpel måde kan få elektrisk energi ud. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig en mikro-dampturbine i min kommende mobiltelefon eller laptop. Er der nogen der har viden om, at man kan omsætte radioaktive henfald, alpha og beta, direkte til elektrisk kraft?


Det er ikke usandsynligt, at energiforbruget for mobiltelefoner kan reduceres. Og det samme med laptops. Ønskes 10 gange længere batterilevetid, kan det ske på to måder: 10 gange større batteri, eller 10 gange lavere forbrug. Den sidste metode, er normalt langt at foretrække.

Mobiltelefon standarden, kan nemt laves så at forbruget reduceres til få mikrowatt, når telefonen er standby, og kun modtager opkald, SMS mv. Det betyder, at den vil kunne køre over 10 år, på et almn. lille batteri. Fidusen er, at man holder alt slukket, undtagen display (hvilket skal holde en illusion om, at apparatet er tændt), og samtidigt tændes radio modtageren i meget kort tid, hvor der modtages et "interrupt" til telefonen, som angiver om der er nogen grund til at power op, og undersøge om der er opkald til den pågældende telefon, SMS eller andet. Den pågældende bit, kan vælges tilfældigt, så der er ikke grund til kryptering. Det er muligt, at sende bitten ud, i både den registrerede basestations område, samt nabo base stationernes område, og muligt at måle modtage kvaliteten. Det betyder, at der ikke er grund til at skifte område, så længe at telefonen er indenfor den registrerede område, eller områder udenom. Hvilket gør, at telefonen aldrig skal sende, for at fortælle den er "on" da den altid er "on", og der skal kun sendes, når telefonen skifter flere base stationers områder bort, så den er udenfor de basestationer den er interrupt registreret hos. Da også naboområder registreres, betyder det at den ikke står og skifter, f.eks. på grund af atmosfæriske forstyrrelser, eller at den flyttes rundt i huset. Alt i alt, kan forbruget regnes ud, til at være få mikrowatt, ved et passivt ikke oplyst LCD display, der eventuelt genbruger LCD displayets oplagrede energi med en spole, eller anvendelse af e-paper teknologien. Forbruget når der sendes, kan også reduceres, ved at sikre basestationerne er tæt på (3G), samt sikre at der ikke er et begrænset antal effekttrin, der kræver at der sendes et vist antal milliwatt ud, men at energien kan gå langt ned. Bedre basestationer, med stor følsomhed, vil i områder der ikke er støjforurenet, kunne reducere telefonernes forbrug. Det er bedre med en basestation der nedkøles i helium, end et atombatteri. Med hensyn til laptops, er det også kun en teknologisk udfordring, at reducere energiforbruget til brøkdele af i dag. Det er enda nemt, men problemet er programmørerne altid ønsker at fråse med energien, så et lavere forbrug vil sandsynligvis kræve, at computeren automatisk kan reducere forbruget for softwaren, ved at reducere koden. Fremtidens computere, virker "intelligente", så de forstår koden, og delvis udfører den ved reduktion under udførslen. Dette kan ske til dels i HW, men også i SW. Typisk, vil man vælge SW, fordi det her er nemmere at gemme mellem resultater fra sidste udførsel i en cache, der er på de ubenyttede steder af harddisken. De dele af harddisken, som ikke anvendes, er derved med til at øge computerens hastighed, ved at blive brugt som cache. Destrueres cachen, sker intet ved det, da den bare udregner det igen. Operativsystemet optimerer derfor også programmerne "efter typisk brug". Nutidens computere, operativsystemer, og mobiltelefoner, er udviklet til at fråse - de skal hele tiden skrige efter mere ram, mere power, mere harddisk, og større batterikapacitet. Fidusen er, at skabe behov for power og energi.

  • 1
  • 5

Er der nogen der har viden om, at man kan omsætte radioaktive henfald, alpha og beta, direkte til elektrisk kraft?

Det har man gjort siden Pioneer sonderne. Man bruger termoelementer som omsætter en varmestrøm direkte til elektrisk strøm. Det man udnytter er altså den varme som opstår ved det radioaktive henfald. Ikke særlig effektivt, men meget driftssikkert. Pioneer sondernes batteri virker fint efter 30 år eller mere.

Et af problemerne med atombatterier er, at man ikke kan styre henfaldet, de enkelte atomer henfalder spontant på en måde som kan beskrives med en halveringstid.

Citat: »Vi håber, at dette på den længere bane vil give os muligheden for at kontrollere en slags opsamlet atomenergi, der kan frigives efter behov,«
Håbet er jo lysegrønt, men der er altså tale om at man håber at kunne styre radioaktivt henfald i fremtiden. Noget som ingen kan i dag, og som måske er fysisk umuligt. Kun hvis materialet er fissilt (=afgiver frie neutroner og spaltes af samme) kan det styres, men så kan kædereaktionen også løbe løbsk (= atombombe i mobilen).

De atombatterier som benyttes i dag afgiver det meste af deres energi som varme. Det er nok ikke hensigtsmæssigt i en mobil. Rent bortset fra det sikkerhedsmæssige. Strålingen fra Bi-212 kan let afskærmes, men er farligt ved nærkontakt (= indtagelse i kroppen).

Mvh. Peter

  • 2
  • 0

BAE Systems har lavet en anden type atombatteri hvor en alpha-emitter oplader en piezoelektrisk stang, der langsomt bøjes af elektrostiske kræfter indtil den når "jord" og flipper tilbage. Energien fra indsvingningsforløbet opsamles og er batteriets output.

"Isomer de-exitation" kunne man bruge til at bygge en gamma-laser med.

  • 2
  • 0

Uhm hvilke dele af:

"Forskerne skabte ionerne ved højenergikollisioner i laboratoriets partikelaccelerator"

"Målingerne viste, at der findes en tilstand for atomkernen, hvor der kun er en lille barriere for at frigive den oplagrede energi"

Var det præcist du ikke forstod ?

Intet af det jeg ikke forstod. Hvad af det er det du ikke forstod? Konkret hvordan er det du mener at der udgør en fare.

Mener du f.eks. at man til et batteri til en mobiltelefon, vil ofre materiale nok til at genererer energi til en større eksplosion. Sådan ala, "okay lad os bare bruge 10.000 gange mere materiale end der er brug for til den ønskede energiproduktion, det synes at give god økonomisk mening"?

Hvilken mekanisme er det du mener der kan foresage en kædereaktion?

Hvilken helt konkrete farer mener du at det forslåede batteri frembyder, og via hvilke helt konkrete mekanismer?

Er de fordi du er bange for at slutproduktet kan være bly, som er et materiale vi er helt uvant med at håndtere?

Skal vi forvente et svar på dette? Eller skal vi bare forvente at du blive børnefornærmet over kritik af din fundemantalistiske automatreaktion.

  • 4
  • 7

Konkret hvordan er det du mener at der udgør en fare.

Jens, du har ikke fattet en meter.

Mit udgangspunkt var at den historie var helt i skoven, derfor overskriften "Sanity-Check".

Sanity-checket bestod i at antage at historien var rigtig og så udregne energidensiteten for det kommende "batteri".

Det gav et energidensitet der er helt ude i hampen og totalt umulig at bruge eller for den sags skyld håndtere i praksis.

QED: Den spin/journalistiske formidling var noget vås.

Du derimod startede med det samme "Det er også bare fordi du er dum og ikke elsker atomkraft" REO-slogan'et, helt uden at faktisk at forholde dig til indeholdet i den artikel jeg stillede spørgsmålstegn ved og endnu mindre overvejede du om der kunne være noget berettiget ved min kritik af den.

Jeg tog mig tid til at finde den orignale artikel, af hvilken vi kan se at det er endnu mere ude i hampen end som så: "Batteriet" har en halveringstid på 30minutter og energien kommer ud som gammastråling.

Værsgo at stoppe det i høreapparatet eller bilen...

Derefter fortsætter du ud af din egen personlige propaganda-tangent, som om jeg er en eller anden forskræmt imbecil der ikke aner op og ned på atomer og isotoper.

Og guddødemig om du ikke derefter tillader dig at beskylde mig for "fundemantalistiske automatreaktion" ??

Læste du overhovedet andet end ordet "atom" og mit navn før du satte rillen i pladen ?

  • 7
  • 3

Konkret hvordan er det du mener at der udgør en fare.

Jens, du har ikke fattet en meter.

Mit udgangspunkt var at den historie var helt i skoven, derfor overskriften "Sanity-Check"

Du skrev

"Held og lykke med at få det sikkerhedsgodkendt.

Eller for den sags skyld med at overleve den indlednde produktmodningsfase."

Hvis det du mener er at produktet er urealistisk pga. tekniske vanskeligheder så skriv det. I stedet for en unuanceret, ironisk overlegen kritik.
Hvis man bare er ukonkret , ironisk kritisk, så fortjener man den kritik der følger med. Men godt at se at du nu begynder ar trække i land og modificerer dine synspunkter.

  • 5
  • 9

Det er som minimum trist at se nye ideer/teknologier/muligheder blive nedgjort på denne måde. PHK som gerne vil fremstå som den seriøse debattør falder noget igennem her........

  • 7
  • 7

Det har man gjort siden Pioneer sonderne. Man bruger termoelementer som omsætter en varmestrøm direkte til elektrisk strøm. Det man udnytter er altså den varme som opstår ved det radioaktive henfald. Ikke særlig effektivt, men meget driftssikkert. Pioneer sondernes batteri virker fint efter 30 år eller mere.


Det er også muligt, at hente energien direkte ud, hvis det er ladede partikler f.eks. betahenfald. Og, det er også gjort i praksis. Men jeg ved ikke, hvor stor effektivitet der er opnået.

Et af problemerne med atombatterier er, at man ikke kan styre henfaldet, de enkelte atomer henfalder spontant på en måde som kan beskrives med en halveringstid.

Som du kan læse på wiki, findes flere atomreaktioner der kan trigges. Det har man vidst i mange år, og kan måske være baggrunden for den film jeg tidligere henviste til med dukkerne.

http://en.wikipedia.org/wiki/Induced_gamma...
http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_isomer

Det er uden tvivl en teknologi, som kan bruges til meget fornuftigt, og måske også atombatterier. Men, mon sikkerheden bliver høj? Jeg går stadigt ind for, at man sparer på energien, f.eks. ved at udvikle computere, der selv analyserer og reducerer tidsforbrug og strømforbrug for programmerne. Det har man også i dag, f.eks. computere der automatisk reducerer programmerne, og kan lave O(n) og O(n^2) algoritmer som bobbelsort, automatisk om til fletsort. De kan gennemskue koden. I de fleste tilfælde, forsøges at udvikle generelle algoritmer, der gør den slags, frem for at koden dem ind i databaser. F.eks. kan man når en løkke udføres, udfolde den, så koden står der to gange (eller flere), reducere den, og reducere antallet, så resultatet er ækvivalent. Metoden bruges flere gange, indtil det ikke betaler sig mere, og så kan den udføres i alt i O(log(n)) tid. Det smarte er, at når først koden er analyseret, så kan det huskes til næste gang i en cache. Som jeg ser det, er det bedre at spare på energien, end at fråse, og lave mega-batterier, med energi som bomber i størrelsen kT. Ved f.eks. mobiltelefoner, sendes en stor del af energien ud af antennen, så det er bedre at kunne reducere denne energi, og reducere antallet af bits, så strømforbruget kommer ned, frem for at bare fråse, og bruge atombatterier.

Som eksempel på, hvad teknologien kan bruges til - hvis den kan styres - er der ikke kun atombatterier, og fusionsbomber. Den kan måske også bruges til fusionskraft. Men sandsynligvis ikke uden, at den viden man får ved forskningen, medfører at man kan udvikle mikro-fusionsbomber, og meget andet farligt skidt. Og, selvom det naturligvis kan kapsles inde, og forsejles, kræve flere personers og præsidenters underskrift, så viser alt erfaring, at den pågældende viden før eller siden bliver hvermands eje, og kan bruges/købes af stort set alle. Så man må virkeligt overveje, om det er godt at udvikle. Jeg tror at man for længst skulle have udviklet en teori, der kan bevise at det er umuligt. En sådan teoris modbevis, vil kunne fjerne økonomien fra forskningen. Og, forskerne får ikke problem med at forklare, at det er og bliver umuligt. Det vigtigste er, at kunne fjerne økonomien, og det kræver en god teori.

  • 0
  • 0

@ Christian Pedersen

Nu har PHK altså fat i den tunge ende i denne diskussion, jeg vil nødig være i nærheden når produktet bliver afprøvet/ produktionsmodnet... derudover er det kun en fra distancen blændende sensationsartikel, for at løse op for uvidende politikers betalingsvillighed, der sq langt til selve batteriet... men lalleglade SF-fans og politiker falder pladask for det...

  • 4
  • 4

Og PHK, du er nok lidt hastig i at drage konklusionen at et atombatteri kan blive en atombombe.
Kommentaren om batteriholderen giver ikke engang mening. Du skal måske checke egen tankegang lidt.


Ud fra et forskningssynspunkt er meget sandsynligt, at viden om hvordan man styrer isotoperne til at frigive energi, kan give anledning til en atom/fusionsbombe. Måske endog en "ren" af slagsen, der kun afgiver gamma stråling. En del af de isotoper man har kendskab til kan bruges, kan netop "forstærke" gamma stråling. Jeg tror på, at det nemt kan blive en farlig forskning, og spørgsmålet er, om den bør gøres. Under alle omstændigheder, tror jeg ikke det bliver egnet til offentliggørelse i nogen fremtid.

  • 0
  • 2

Måske endog en "ren" af slagsen, der kun afgiver gamma stråling.

Atombomber der fyres af i atmosfæren, højt nok oppe til ikke at blande overfladematerialer i "paddehatten," er sådan set rene nok: Deres energioutput er primært stråling af forskellig art og mængden af radioaktive isotoper er ganske få kg hvoraf langt de fleste har meget kort halveringstid.

Hvis man kunne have fundet en måde at starte "Projekt Orion" en kilometer over et ocean, ville alle vores problemer med at få ting ud i rummet være så godt som løst.

Med nogle få undtagelser (SAFEGUARD, Nike mv.) var/er det bare ikke der man har brug for at fyre atombomber af.

Din foreslåede atombombe vil lide af præcist det samme problem som andre atombomber, hvis den bliver brugt i militært relevante højder (lavder) over jorden: Den vil bestråle en masse af overflade og hvirvle støvet op i atomsfæren, hvorfra det vil falde ned som "nuclear fallout".

  • 3
  • 1

Din foreslåede atombombe vil lide af præcist det samme problem som andre atombomber, hvis den bliver brugt i militært relevante højder (lavder) over jorden: Den vil bestråle en masse af overflade og hvirvle støvet op i atomsfæren, hvorfra det vil falde ned som "nuclear fallout".


Hvis det er en ren gammastråle bombe, uden neutroner, så er der ingen forurening. Dine grøntsager bliver sterile, og holder bedre. I praksis, vil der sikkert indgå radioaktive materialer i bomben, så den ikke er ren. Man mener også, at det er muligt at lave en gamma-stråle laser. Det kræver kun, at du placerer et par spejle, der kan reflektere gammastrålerne. En gamma stråle kanon, der kører på atomenergi, er teoretisk et 100% rent våben. Den kan måske også bruges til at sterilisere et område, hvis der skulle ske biologisk forurening. Fra et forskningsmæssigt synspunkt, kan en gammastråle laser også være interessant, men der er næppe behov for stor energi.

Et gammastråle spejl er lidt svært at lave - og hvis det er muligt, vil det sandsynligvis fylde lidt. Bølgerne kan ikke knække, og spejlet skal afbøje bølgerne ganske lidt - f.eks. kan måske laves en optisk gammastråle leder, hvor fibren ikke bøjes (kun bøjes meget lidt) = der bruges meget plads, for at afbøje/spejle strålen. Forstærkningen af gammastrålingen i de nukleare isomere, er sandsynligvis også for stor til, at det er brugbart i praksis. Men jeg kunne godt forestille mig, at forskning kunne løse det problem.

Spørgsmålet er så, hvad vi skal bruge gammastråle lasere til. Men der skal nok kunne findes på anvendelser.

  • 0
  • 0

@PHK nu lad dem dog lige gøre deres arbejde færdig - tror du virkelig de ville komme frem med noget der var mindre anvendeligt end det vi har i dag?

  • 1
  • 0

Se også: Lithium batterier, Dreamliner osv.

Hej PHK. Du har lige givet et væsentligt argumenter mod elbiler. Deres akkumulatorer kan kortsluttes ved at tabe en metalgenstand, om det ender med en akkumulatoreksplosion, eller udsendelse af glødende metaldråber, kommer an på genstanden størrelse. På centraler med 48V DC er der desværre tilfælde af voldsomme forbrændinger, når en uheldig sjæl har tabt en svensknøgle på de 2 skinner. Strømforsyningen holdt, men svensknøglen blev til glødende projektiler.

  • 0
  • 0

Vet denne tråden er gammel. Men håper alle følger med :)
Nå er vel ikke atom batteriet laget enda. Men det er muligheter for at det er nært forestående. Atom batteriet er lissom miljøvennlig og varer over dobbelt så lenge som et vanlig batteri.
Er det noen her som kan kort fortelle meg om hvordan dette skulle lissom ha gått til, å virkelig få laget et slikt atom batteri feks til bilen, mobilen, pc ol. ?
Det må jo lades på en måte? Eller er det utømmelig energi i x-antall år?
Og hvordan kan det bli miljøvennlig?
Og hvem hadde kjøpt et slikt prosjekt, eller en slik løsning. Må vel skrive den som løser gåten, hvem kjøper oppfinnelsen da? Ingen?

  • 0
  • 0

Nå er vel ikke atom batteriet laget enda. Men det er muligheter for at det er nært forestående. Atom batteriet er lissom miljøvennlig og varer over dobbelt så lenge som et vanlig batteri.

Det er lavet for længst, og har været i drift i mindst 30 år. Google pioneer site:nasa.gov

Angående miljøvenlighed: kernereaktioner danner ingen drivhusgasser, men udsender alfa, beta, gamma, neutronstråling afhængig af hvilken isotop som benyttes. Alfa/beta kan relativt let indkapsles, det kan gamma og neutronstråling ikke. Alfa og beta stråling er dødeligt ved indtagelse, f.eks. hvis børn sluger batteriet. Gamma og neutronstråling dræber på afstand. I et kernekraftværk indkapsles med metertykke mure af samme grund. Atombatterier i mobiltelefoner mm. er ikke realistisk. Læg dertil at langt det meste af energien frigøres som varme, det vil medføre køleribber for at holde mobilen fra overophedning.

Dobbelt så længe nej, et atombatteri kan sagtens afgive strøm i 50 eller 100 år. Men du kan ikke slukke for det!

Er det noen her som kan kort fortelle meg om hvordan dette skulle lissom ha gått til, å virkelig få laget et slikt atom batteri feks til bilen, mobilen, pc ol. ?

Pga. strålingen er disse anvendelser næppe relevante.

Det må jo lades på en måte? Eller er det utømmelig energi i x-antall år?

Et atombatteri kan ikke lades.

Og hvordan kan det bli miljøvennlig?

Det er miljøvenligt så længe det placeres langt fra mennesker, f.eks. i satellitter. Ingen CO2, men masser af stråling.

Ifølge artiklen prøver man at kontrollere radioaktivt henfald ved at styre atomkernernes kvantetilstand, f.eks. med lasere. Det er meget spekulativt, og pt. aldrig lykkedes, i det mindste ikke uden for laboratorier. At artiklen ikke er hverken opdateret eller fulgt op, tyder heller ikke på succes i dette tilfælde.

Mvh. Peter

  • 2
  • 0

Ifølge artiklen prøver man at kontrollere radioaktivt henfald ved at styre atomkernernes kvantetilstand, f.eks. med lasere. Det er meget spekulativt, og pt. aldrig lykkedes, i det mindste ikke uden for laboratorier. At artiklen ikke er hverken opdateret eller fulgt op, tyder heller ikke på succes i dette tilfælde.


Der er også den mulighed at man har valgt at ikke forske mere i det. Som har været nævnt i diskussionen, vil udvikling af den type styrede henfald give anledning til et sikkerhedsproblem. Det kan være bedre - for alle - at forskningen ikke kan gøres, og at det erklæres umuligt. Men, vi må erkende, at det er gjort, og fungerer i laboratorierne.

Jeg tror ikke, at det er i nogen interesse, at det kommer ud til folket.

Som jeg tidligere har nævnt, så kan denne type batterier trigges med kraftige gammastråler. Selvom batteriet indskærmes, så er meget svært at skærme for gammastråling. Antages (som i en Hollywood film), at sådanne batterier placeres i børnelejetøj, så kan vi teknisk forestille os, at en kraftig gammalaser i rummet, kan gøre børnenes dukker til bomber i kT størrelse. Fint for en science fiction. Men næppe en forskning der kan blive sikkerhedsgodkendt, eller bør gøres.

Måske kan det også anvendes "fredeligt" som trigger til fusionskraftværker og i kraftige gamma-lasere. Det er svært at lave spejle til gammalasere, men det kan muligvis være muligt, ved at bruge en slags optiske ledere, der bøjes med meget lav vinkel. Disse kan måske tilmed også fungere som atomar forstærker.

Som tidligere nævnt, mener jeg ikke, at verden har nogen gavn af denne forskning.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten