Forskere: Enorm økonomisk gevinst ved at holde global opvarmning på 1,5 grader
20.000 milliarder dollars.
Det er de akkumulerede sparede økonomiske skadesomkostninger for verdensøkonomien ved udgangen af dette århundrede, hvis den globale opvarmning kan holdes på 1,5 grader frem for 2 grader.
Tallet er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, men det er hovedkonklusionen i en artikel i Nature fra Marshall Burke fra Stanford University i Californien skrevet i samarbejde med W. Matthew Davis og Noah S. Diffenbaugh.
Beregningen er foretaget med anvendelse af en økonometrisk model, som tager udgangspunkt i en model, Burke sammen med to andre kolleger tidligere har beskrevet i en anden artikel i Nature.
Læs også: Global opvarmning øger risikoen for skibbrud i Nordatlanten
Meget kort fortalt bygger den nye beregning på, at forskerne har sammenholdt den økonomiske udvikling i form af bruttonationalproduktet de seneste 50 år med forandringer i temperaturen. På den baggrund har Burke og hans kolleger estimeret det fremtidige bruttonationalprodukt under forskellige klimascenarier.
Et afgørende forhold, som længe har været diskuteret er, om vejrpåvirkningen af bruttonationalproduktet kun er midlertidigt - forstået på den måde, at fald på eksempelvis 1 pct. i BNP allerede året efter vil blive opvejet af en tilsvarende stigning. Eller om effekterne er vedvarende eller ligefrem kan forstærkes. Ud fra empiriske data er det sidste en del af antagelserne i den nye beregning.
Ingen gevinst til Danmark
De nærmere og mere præcise antagelser er alt for vidtgående til at referere her, men disse har forskerne omhyggeligt beskrevet i deres videnskabelige artikel.
Det har selvfølgelig også en økonomisk omkostning at holde den globale opvarmning på 1,5 grader frem for 2 grader.
En hollandsk forskergruppe har sidste år i en artikel i tidsskriftet Environmental Science & Policy estimeret dette til 300 milliarder dollar. Det er altså mange gange mindre end gevinsten i form af reducerede skadesomkostninger.
Beregningen viser, at 71 procent af verdens lande med 90 pct. af Jordens befolkning vil vinde ved at holde den globale opvarmning på 1,5 grader frem for 2 grader, for slet ikke at tale om noget højere - herunder verdens tre største økonomier USA, Kina og Japan.
Læs også: Ny metode afblæser de værste klimascenarier – og de bedste
Den relativt største gevinst vil tilfalde lande tæt på ækvator.
De fleste EU-lande, herunder Danmark, bortset fra de sydligste lande vil derimod have større økonomisk gavn af en opvarmning på 2 grader end 1,5 grader. Det samme gælder for lande som Canada og Rusland.
Står beregningerne til troende?
Det er en kompliceret analyse med en række indbyggede forudsætninger og forsimplinger, som kan være at gennemskue for ikke-eksperter, så det helt afgørende er selvfølgelig om beregningen med de usikkerheder, der naturligt vil være - og som Burke og Co. også selv redegør for - står til troende.
Nature har bedt to økonomer kommentere forskningsartiklen: Wolfram Schlenker fra Columbia University i New York, og Maximilian Auffhammer fra University of California, Berkeley.
De peger begge på dele i beregningsmodellen, hvor man har behov for mere viden og som på sigt kan gøre analysen bedre.
Wolfram Schlenker er dog overvejende positiv og erklærer, at Burke og Co. har udført en helt stringent analyse og tydeligt gjort rede for deres antagelser.
Læs også: Klimaforandringer koster kassen: Varme-ø-effekt vil ramme storbyerne hårdere end forventet
Maximilian Auffhammer er noget mere skeptisk, idet han bl.a. peger på, at forskerne slet ikke tager højde for, at klimaforandringer vil forandre den internationale handel betydeligt, og at sådanne effekter kan have en betydelig økonomisk effekt, selv om de er uhyre vanskelige at estimere.
Alt i alt er der adskillige forhold, der skal undersøges nærmere, før man kan drage stærke konklusioner af beregningen, mener Auffhammer.
I en leder skriver Nature selv om flere problematiske forhold med at udføre sådanne beregninger, men ender dog med at konkludere:
»Argumenterne for at handle i forhold til udledninger af drivhusgasser er allerede mange og forskellige, men de er blevet lidt stærkere. Afbrændingen af kul er en checkudskrivning, vores økonomi ikke har råd til at indløse.«
