Forskere: En molbohistorie at bruge majs til gas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: En molbohistorie at bruge majs til gas

Dansk biogas er ved at udvikle sig til en molbohistorie. Sådan lyder advarslen fra førende forskere, efter at politikerne med energiforliget vil give landmænd så høj støtte, at det kan betale sig at producere biogas af majs.

Forskerne ser to problemer: For det første afgasser den kraftige drivhusgas methan fra biogasproduktionen. For det andet går vi glip af fødevare- og foderproduktion på majsmarkerne.

»Biogas lavet af majs bør slet ikke betegnes som en vedvarende energikilde,« konstaterer professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, der var medlem af den forrige regerings klimakommission.

Forhøjet støtte til biogas

De fleste af de biogas-anlæg, der er i støbeskeen, vil bruge majs som primær energikilde og gylle som den anden råvare. Baggrunden er, at energiforliget hæver støtten med 46 procent til 115 øre pr. kWh. Det er ca. 10 øre dyrere end strømmen fra den kommende havmøllepark ved Anholt, som tidligere er kritiseret for at være for dyr.

Alene et enkelt biogasanlæg i Sønderjylland vil øge produktionen af biogas herhjemme med 16 procent. Omkring 70 procent af energien til gassen skal komme fra majs.
Majsen i Sønderjylland skal dyrkes på et 35 kvadratkilometer stort areal.

Ifølge Jørgen Henningsen, tidligere seniorrådgiver for EU-Kommissionen og medlem af Klimakommissionen, giver det ingen mening at støtte biogas af majs.

»Det er i forvejen problematisk at benytte majs og hvede til biobrændstoffer, men det er endnu mere forrykt at bruge det til at erstatte naturgas, for energien er trods alt meget mere værd som brændstof til vores motorer,« fremhæver han.

Gasproduktion udleder methan

Under produktionen af biogas fordamper få procent methan til omgivelserne, og det spolerer miljøgevinsten. Danmark har ikke noget officielt miljøregnskab for biogas af majs, men Jørgen E. Olesen har udført en skønsmæssig beregning for Ingeniøren. Den viser, at for hver kubikmeter biomethangas, der produceres af majs, udledes der lige så meget CO2 som fra 0,61 kubikmeter naturgas-methan.

Jørgen E. Olesens miljøberegning tager ikke hensyn til, at de afgrøder, som tidligere voksede på de sønderjyske majsmarker, nu skal dyrkes et andet sted i verden. Hvis man medtager det, så fjerner det enhver klimafordel, som biogas ellers har frem for naturgas, fastslår en anden professor, Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet.

»Det vil være en stor fejl, hvis vi også i Danmark begynder at tilsætte energiafgrøder til gyllen. Det vil være ødelæggende for drivhusgas-regnestykket og gøre energisektoren til en konkurrent til fødevaresektoren, siger han.«

Ifølge Erling Christensen, formand for Leverandørforeningen Sønderjysk Biogas, er der mange fordele ved at bruge majs.

»Vi ved, at teknologien virker, så der kan udvindes en masse gas af majs, og at vi kan skaffe gylle og majs. Vores beregninger er lavet ud fra de energipolitiske forudsætninger, og vi kan ikke få folk til at investere, hvis det ikke er rentabelt,« siger han.

Det medfører store miljøgevinster at udnytte gylle til gas, bl.a. fordi gyllen ellers gasser methan af til luften. Men ifølge forskerne bør gyllen blandes med affald, ikke majs.

Danmark producerede i 2010 biogas, der kunne forsyne 58.000 husstande med strøm og varme. Produktionen skal firedobles frem mod år 2020. Samtidig vil støtten stige fra 133 mio. kr. sidste år til 600 mio. kr.

I en e-mail til Ingeniøren skriver energiminister Martin Lidegaard om problematikken:

»Jeg er meget opmærksom på den kritik, der nu rejses omkring brug af majs til biogas. Med energiaftalen af 22. marts er der givet øgede incitamenter til at udbygge med biogas og i øvrigt bruge mere biomasse i energiforsyningen. Aftalen sætter også gang i en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark med fokus på effektiv og bæredygtig anvendelse. Det er en helt afgørende analyse at få gennemført for naturligvis skal udnyttelse af bioenergi ske på en forsvarlig og bæredygtig måde, og der er al mulig grund til at følge udviklingen ganske nøje«.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er velgørende, at Ingeniøren endelig kaster et kritisk blik på biogassektoren. De tidligere artikler har stort set været ukritisk promovering af biogassen og frasortering af organisk husholdningsaffald til biogasanlæg.

Den lukrative støtte, der nu gives til biogasanlæg vil udover brug af energiafgrøder til biogasanlæg også medføre, at alt organisk industriaffald, der overhovedet kan udnyttes i biogasanlæg, vil blive flyttet fra forbrændingsanlæg til biogasanlæg. Dette giver et stort provenuetab for staten - uden at der overhovedet produceres mere energi ved flytningen.

Hvor kom forskernes kritiske blik på energiafgrøder til biogas i øvrigt til udtryk før og under energiforhandlingerne. Har jeg overset deres advarende argumenter i dagspressen?

  • 0
  • 0

Det medfører store miljøgevinster at udnytte gylle til gas, bl.a. fordi gyllen ellers gasser methan af til luften. Men ifølge forskerne bør gyllen blandes med affald, ikke majs.

De seneste 40 år har man fablet om de store energimængder der kunne udvindes med biogas. Masser af anlæg er tæret op - enkelte fungerer sikkert ganske udmærket.
En stor produktion af gas fås kun, hvis man blander f.eks. slagteriaffald el. lign. ind i plantematerialet.
Det gør ikke den store forskel om man bruger majs eller hvede til biogas, bortset fra at majsen kan udnytte store mængder gylle som gødning.

Om der slipper metan ud fra gyllebeholderen eller fra biogasanlægget gør sikkert ikke den store forskel, bortset fra at metan ikke er den højpotente drivhusgas, som mange fejlagtigt mener. Vi kan derfor nøjes med at se på energiproduktionen uden at blande klimaeffekter ind i billedet.
I USA anvendes en stor del af majs til at producere alkohol til brændstoffer, et projekt der ikke har den ønskede effekt på miljøet - den største effekt ses på priserne på majsmel, tortillaen i Mexico er blevet så dyr, at mange ikke har råd til at spise den.
Den største effekt har biogas imidlertid på den globale fødevareforsyning, hvor man enten må vælge mellem flere sultende mennesker eller at der opdyrkes mere skov- og naturarealer til fødevarer.
Biogas har vist sig at være en dyr og ustabilt energikilde. Den skal kun produceres på organisk affald - ikke af fødevarer.

  • 0
  • 0

Baggrunden er, at energiforliget hæver støtten med 46 procent til 115 øre pr. kWh. Det er ca. 10 øre dyrere end strømmen fra den kommende havmøllepark ved Anholt, som tidligere er kritiseret for at være for dyr.

Så vidt jeg har forstået, er det kun den el biogassen laver der får den støtte.
Vil det sige at biogasanlæg også skal investere i elværker, eller hvordan omregnes gasmængden til el. Og hvad med spildvarmen fra elproduktionen.
Gassen sendes vel oftest til et lokalt kraftvarmeværk, men de bruger vel også andre brændsler for at sikre driften.

Efterhånden er vi vel der, at støtteordningerne er så udbredte at energiministeren snart skal bestemme hvordan og med hvad der skal fyres og hvordan det skal fremstilles.
Med al den støtte når vi måske snart et punkt, hvor der fremstilles mere "grøn" energi end forbrugerne har råd til at aftage. Så kan forbrugerne selvfølgelig få støtte til at aftage det, så det ikke går til spilde og producenterne må lukke, og derefter kan møllen dreje endnu en omgang.

Hvor bliver dette eftersyn af energibranchen af?

  • 0
  • 0

I artiklen om biogasanlæg i Ingeniøren side 4 og 5 den 20.04. ”Tilskud til biogas får forskere til at frygte dansk majs ørken” er der et skema med følgende angivelser for Sønderjysk Biogas:

Majsforbrug t/år 130.000 – 140.000 tons Energitilførsel svarende til 70%
Gylleforbrug t/år 440.000 tons Energitilførsel 30 %
Gasproduktion naturgaskvalitet 20,5 million kubikmeter per år.

Virkeligheden er langt mere grotesk end disse tal viser.

Opstiller man en energibalance finder man:

Energitilførsel med majs 2040 TJ/år
Energitilførsel med gylle 874 TJ/år
Energiudbytte gas 791 TJ/år
Tab 2123 TJ/år

Tabet er således større end den med majsen tilførte energimængde.

Selv Stalins eller Maos planøkonomer ville formodentlig have kunnet indse absurditeten.
Venstre har taget sig godt betalt for at give Martin Lidegaard og vennerne i DONG lov til at fremture med deres næsten lige så absurde vindmøller.

  • 0
  • 0

Mange steder forekommer ikke udnyttet biomasse på permanente arealer i vore ådale og andre steder. Det vil være en bedre ide at bruge denne enggræs, og med denne løfte næringsstoffer fra ådalen op på højbunden, når den afgassede masse køres ud på markerne. Dette vil tilmed hjælpe med at fjerne biomassedyner fra den kvalte natur og skabe mere næringsfattige forhold, hvor der høstes. Enggræs konkurrerer ikke med menneskeføde, men kan på sigt skabe områder egnet til kreaturgræsning.

  • 0
  • 0

Søren:

Hvor i alverden får du dine tal fra?

Det koster i gennemsnit energi svarende til 14-20 GJ/ha at dyrke en hektar. En ton biomasse indeholder ca 15GJ. Tørstofudbyttet fra majs ligger ca. fra 12-17 tons/ha d.v.s 180-210 GJ/ha. Gasudbyttet ligger typisk omkring 80%.

Men det er galimatias at bruge helsædsmajs til biogas. I en food/fuel sammenhæng er det et værst tænkeligt scenarie, da højproduktiv landbrugsjord anvendes 100% til energiproduktion uden f.eks foderbiprodukter.

  • 0
  • 0

Hej

Min erfaring fra tyskland, hvor man bruger majs til biogas er meget betænkelig. Areal for et 500 kW el anlæg ligger på 400 - 450 hektar til majsmarker. Hvis man så stadigvæk vil have sædskifte, kommer man op på et areal på 900 hektar til et 500 kW anlæg. Hvorfor så sædskifte - det bruger de jo ikke alle steder i tyskland, men erfaring fra Holland, hvor man har dyrket majs i mange år uden sidskifte viser at ´det kun er muligt med en periode på maksimal 20 år uden sædskifte, og brug af jorden som dyrkningsareal er ikke længere muligt, idet den er klappet fuldstændig sammen, det ved de tyske biogasproducenter udmærket, - men et anlæg holder jo også kun maks 20 år.

Nis Krog
Reg. Energisynskonsulent

  • 1
  • 0

Først vil jeg lige slå fast at jeg ikke mener majs er det optimale til produktion af biogas, men derimod hvor affald når dette er muligt.

Det anføres i artiklen at man er nødt til at få foder transporteret fra et andet sted som erstatning for den majs der anvendes til biogas. For så vidt rigtigt, men svineproduktionen og kødkvæget er ikke en statisk størrelse, derimod noget der i fremtiden kan blive underlagt en politisk beslutning og reduceret i miljøets tjeneste.

Per A. Hansen skriver at anvendelse af fødevarer (i princippet arealer) har en fordyrende effekt på basis føde. Igen korrekt, men det er naivt at tro at f.eks. svineproduktion ikke også har den samme virkning i forhold til helt konkrete og mulige alternativer.

Der mangler i første omgang information om dette og i anden omgang global politisk vilje til at træffe de rigtige beslutninger.

  • 0
  • 0

Brændværdien for naturgas, 39,54 MJ/Nm³, findes i Energistyrelsens statistikker.
Majsen brændværdi har jeg sat til 15 MJ/kg.
Derudover har jeg anvendt tal fra det nævnte skema.
Og hvis jeg ellers har regnet rigtigt tilføres der således Sønderjysk Biogas 2914 TJ år medens gasudbyttet er 811 TJ/år. (Jeg havde glemt 0,5 mio m³ i mit regnestykke ovenfor).

De samme tal har stået i Jyllandsposten for flere uger siden.
Der kunne være tale om en fejlfaktor på 10 i den angivne gasmængde. Men det kan heller ikke passe.

Så enten er Claus Felbys angivelse af et gasudbytte på 80% fra majsen forkert, eller også er de i tabellen i artiklen opgivne tal forkerte.

Det er ganske dyrt at oprense biogas til naturgas. Men der må vel være en grund til at man har valgt dette.

Tallene fra Djurs Bioenergi er lidt bedre, men lige så absurde.

Så jeg venter spændt på, om nogen vil kunne fortælle mig, at mine tal er forkerte.

  • 0
  • 0

Methans levetid i atmosfæren er ca 8 år, mod CO2's levetid på over 100 år. Methan er derimod meget stærkere.
(se http://en.wikipedia.org/wiki/Atmospheric_m...)

Din slutning er desværre forkert i kritisk grad Svante. Levetiden er ikke den eneste parameter der afgør hvor potent en drivhusgas er. Læst evt. første sætning i det afsnit du linker til.

Metan er potent af mange årsager som man kan læse om ved lidt søgning på nettet.

Et eksempel er:
Metan absorbere varmestråling i et båndgab hvor relativt få andre gasser absorbere. Den marginale tilførsel af metan har altså langt større betydning en en tilsvarende tilførsel af fx. CO2 eller vanddamp. Den totale påvirkning er størst for CO2 og vanddamp da deres koncentrationer er langt større.

Læs evt også om "radiative forcing" eller tag nogle kurser om emnet (jeg gætter på du er studerende).

Generelt er det naturligvis positivt at du blander dig i debatten, men sørg for at tjekke dine facts inden du poster. Ellers så formuler din påstand som et spørgsmål, fx:
"Methans levetid i atmosfæren er ca 8 år, mod CO2's levetid på over 100 år. Er methan så dermed stærkere?"

vh. Jannik

  • 0
  • 0

Mig bekendt dyrkes majs i Midtvesten, dels som menneskefoder, dels som råstof til etanolproduktion.
Det pudsige i dette scenario er, at de arealer, der bruges til etanol-majs, er tillægsarealer. Der er altså ikke skåret en acre fra de arealer, der oprindelig brugtes til foderproduktion.
Når man i Mexico taler om stigende priser på majs til fødevarer, kan man ikke laste de US-farmere, der nu ved siden af, og i ekstra omfang dyrker mere majs end før. De stigende priser har helt andre årsager.

  • 0
  • 0

Det interessante er ikke, hvad man i et laboratorium eller et pilotanlæg kan få ud af sine råvarer.
Det interessante er energibalancen for et producerende anlæg.

Jeg har regnet på tal gengivet i Jyllandsposten Erhverv og Økonomi den 26.03.2012, som er sammenfaldende med tal opgivet i Ingeniøren den 20.04.2012 side 5.
Sidstnævnte kilde angiver data for to forskellige anlæg, nemlig Sønderjysk Biogas og Djurs Bioenergi.
Resultaterne for de to anlæg er sammenlignelige.

Anvender man disse tal finder man et absurd resultat, hvilket ikke kan overraske den, der i 20 år har fulgt dansk energipolitik.

Jeg går ud fra, at artiklens forfatter, Magnus Bredsdorff, følger denne debat, og skal her opfordre ham til at kontrollere tallene i skemaet i Ingeniøren den 20.04.2012 side 5. Det er ikke min opgave.

Samtidig kunne man ønske sig, at tal opgives i sammenlignelige enheder. I dette tilfælde Joule/år, eller per sekund, altså watt.

Vænnede journalister sig til dette, ville niveauet i den offentlige debat kunne stige betydeligt. Selv de samfundsfagsstuderende fra RUC på Rigets Borg, ville måske begynde at forstå, hvilke ulykker de neddrager over deres vælgeres hoveder.

  • 0
  • 0

Vi savner iøvrigt også en energibalance fra Inbicon i Kalundborg. Vi har trods alt givet DONG mindst 500 millioner kroner til dette stykke legetøj.

Vel mest fordi den daværende energiminister skulle have noget at vise frem til COP 15.

  • 0
  • 0

Søren:
Ifald du vil deltage i debatten så sørg for at kvalificer dine indlæg. Mener du at tre sætninger i en avisartikel er tilstrækkeligt grundlag til at udtale dig på så er det meget svært at have en lødig debat.

Hvad energibalancen for Inbicon angår er der publiceret endog meget detaljerede analyser heraf se bl.a: http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p09_2gbi...

Jeg mener at have set dig deltage i diskussioner om Inbicon tidligere, men ifald du ikke ønsker at opsøge viden, så bliver debatten også derefter.

  • 0
  • 0

.
Det pudsige i dette scenario er, at de arealer, der bruges til etanol-majs, er tillægsarealer. Der er altså ikke skåret en acre fra de arealer, der oprindelig brugtes til foderproduktion.
.

Jeg har nogle tal der siger at 36% af usa's majsproduktion nu går til bioethanol. Jeg har også nogle tal som siger at majsarealet fra 2005 til 2011 er vokset fra 88.3 mill. acres i 2006 til 92.3 mill acres i 2011.

Væksten i arealet er noget mindre end væksten i bioethanols del af samlet produktion. Jeg mangler tallet for bioethanols andel af samlet produktion før 2005, men sikkert tæt på nul.

http://glc.org/tributary/pubs/documents/Ex...
www.nass.usda.gov/.../2011/06_30_2011.asp

Som jeg ser det skyldes prisernes stigning for en stor del efterspørgslen på bioethanol.

  • 0
  • 0

I ovennævnte af Claus Felby nævnte rapport forekommer ordet Inbicon ikke. Men på side 16 er der opstillet en fin massebalance udarbejdet af en hr. eller fru Iversen i 2005.

På side 18 og 19 er der på uoverskuelig vis gjort rede for nogle energistrømme beregnet og målt i 2004 og 2005. På side 20 og 21 er der nogle vanskeligt overskuelige skemaer om det samme, også med referencer til arbejder udført indtil 2005.

På side 27 er der en tabel nr. 13 visende ”simulations relating to transport”.

På side 29 anføres at: ”the simulated mean ratio is 2,03 , meaning that one may harvest 2.03 times the energy sown in the production system analyzed.”

Etc. etc.

Hvorfor er det så uanstændigt at bede om at se et ENKELT REGNSKAB for en reelt eksisterende virksomhed, som vi hver især, olding og spædbarn medregnet, er blevet tvunget til spendere ca. 100 kroner på.

Hvorfor kan eller vil Claus Felby ikke fremlægge en 5-6 korte linier, der viser hvor mange Joule der indsættes i form af halm, damp, elektricitet mv. og hvor mange der kommer ud i form af ethanol og andet brændsel.

Fabrikken blev trods alt indviet for over 2 år siden, så nogle RESULTATER må der vel findes.

Er det ubilligt at kræve at få besked om, hvad DONG har fået ud af de penge, man med statsmagtens hjælp har trukket ud af min tegnebog?

Er det ubilligt at forlange at få et grundlag til at vurdere, om de politikere, der har stået bag, skal have min stemme ved næste valg?

Og for at vende tilbage til gyllegassen.

Hvis mine konstateringer er korrekte, er der tale om en helt ubegribeligt grov skandale.
Hvis de er forkerte er der to muligheder. Jeg har regnet galt eller Ingeniørens og Jyllandspostens oplysninger er forkerte.

Det burde være ret nemt for Claus Felby at kontrollere mine beregninger. Og jeg skal samtidigt opfordre Magnus Bredsdorff til at kontrollere de oplyste tal i skemaet side 5, Ingeniøren den 20.04.2010.

  • 0
  • 0

@Søren
Du regner vist som om de angivne mængder majs er tørstof. Det er nok våd vægt.

Men det centrale er, at man selv ved et optimalt drevet Biogasanlæg ikke kan pine mere energi ud af råstofferne end man kan i et forbrændingsanlæg.

Hvorfor så den megen fokus på Biogasanlæg? Svaret er simpelt. Det er støtte til landmændene. Man kan undre sig over, hvorfor den store forligskreds øgede støtten til biogas. I stedet burde man have lovgivet om at også landmændene selv havde ansvaret for en forsvarlig bortskaffelse af deres affald lige som andre erhverv.

Det er jo landbruget selvskabte problemer, man nu få stor lukrativ støtte til at eliminere. Hvis landbruget ikke blandede fast møg og ajle sammen til den uhåndterlige gylle-suppe, kunne man langt enklere håndtere affaldet.

  • 0
  • 0

Samtidig kunne man ønske sig, at tal opgives i sammenlignelige enheder. I dette tilfælde Joule/år, eller per sekund, altså watt.

Antal huse er værre end fodboldbaner eller svømmehaller.
Er det standard huse og hvad er så standardforbruget af varme og el.
Som generel enhed for energi ville kWh eller måske MWh være forståelig.
Det er enheder de fleste kan forholde sig til. Når man kommer op i GJ og derover begynder en art talblindhed. Desuden ville det hjælpe hvis man også oplyste hvilken slags kWh det var enten i form af varme eller el. Der er pokker til forskel på hvor enkelt det er at producere de forskellige energiformer.
Bogen "Without hot air" brugte konsekvent kWh eller MWh som enhed, netop for at gøre det gennemskueligt og noget de fleste kunne forholde sig til.
PJ og lignende får mig til at hente lommeregneren og alligevel risikere at miste et par tusindfaktorer.

  • 0
  • 0

Min energibalance fra 20.04. kl. 13,34 ser således ud:

Energitilførsel med majs 2040 TJ/år
Energitilførsel med gylle 874 TJ/år
Energiudbytte gas 811 TJ/år (korrigeret for den halve million m³ gas (2½%), jeg havde overset i første omgang)
Tab 2103 TJ/år

Jeg forventer ikke tabsfri drift. Sådant forekommer ikke. Men når tabet udgør over 72 % af den tilførte energimængde af hvilke de 70 % er tilkøbt majs, så må ethvert tænkende menneske tage sig til hovedet og sige, at her bliver der virkelig sprøjtet gylle på skatteyderne.

Men de røde får nogle drømme opfyldt – de har snakket hengivent om gyllegas i adskillige år – og bønder har en lang og usalig tradition for offentlige tilskud. Samtidig kan vi glemme alt om at ”redde klimaet”. Og dyr energi koster naturligvis flere arbejdspladser, end den giver.

Siden Svend Auken og de radikale for 20 år siden fik pålagt os en kuldioxidafgift har der ikke været meget godt at sige om dansk energipolitik. Men det aktuelle cirkus omkring gyllegas repræsenterer dog et absolut lavpunkt.

Gad vide, hvad DI ville sige, hvis man ikke også der havde overgivet magten til DJØF’er.

  • 0
  • 0

Henrik Wenzel har for flere år siden påpeget det enkle, at en effektiv forbrænding af majs udnytter 95-98% af energien, mens en bioforgasing kun kommer op på knap halvdelen. Tabet skyldes bl.a. at substratet i biogasanlægget skal opvarmes til ca. 50 grader for at gasse og senere pasteuriseres ved 70 grader for at undgå spredning af smittekim fra gylle, slagteriaffald etc. Desuden er gyllebaseret gas upraktisk, for værkerne skal placeres decentralt. Hvis gylle (95% vand, som biogasfolket flot kalder "biomasse") skal transporteres mere end 20 km, så er der ingen energigevinst. Hvilket ikke kan overraske, for landmanden tilstræber den højest mulige fodringseffektivitet. DVS. at dyrene udnytter energien i foderet. Kun de allermest ufordøjelige dele bliver til svært nedbrydelige stoffer i gyllen. Den kan umuligt bidrage med 30% af energien i et biogasværk. Regner man transporten af de mange tons vand til og fra og produktionen af tankvognene stålreaktorerene etc. med så er gyllegas direkte miljøskadelig. Også fordi næringsstofferne fra affald, majs etc opkoncentreres i gyllen og spredes på markerne UDEN at indgå i gødningsregnskabet. Det undgår man ved at lave en vægtet beregning på udnyttelsesprocenten i substraterne og bruge tallet på returgyllen, selvom næringsstofferne her er delvist omsat, og derfor har en meget højere omsætningsprocent. Og så fordi der er mere N og P til stede.

  • 0
  • 0

Min energibalance fra 20.04. kl. 13,34 ser således ud:

Energitilførsel med majs 2040 TJ/år
Energitilførsel med gylle 874 TJ/år
Energiudbytte gas 811 TJ/år (korrigeret for den halve million m³ gas (2½%), jeg havde overset i første omgang)
Tab 2103 TJ/år
.

@ Søren

Klap nu hesten Søren!

Der er ingen der regner med at putte Majs-tørstof i biogasanlæg.

Der er ingen grund til at overdrive. Man kan sagtens betvivle fornuften i biogas-tilskud uden at anvende urealistiske tal.

  • 0
  • 0

@Svante Jørgensen

[quote]Forklar venligst :Hvorfor metan ikke er en højpotent drivhusgas?

Jeg tænker på Ruslands enorme permafrost områder, der er ved at tø! ---

Methans levetid i atmosfæren er ca 8 år, mod CO2's levetid på over 100 år. Methan er derimod meget stærkere.

(se http://en.wikipedia.org/wiki/Atmospheric_m...)

[/quote]

Det er to forskellige slags levetider vi har med at gøre. Metan har kort levetid i atmosfæren, fordi det nedbrydes (i passende tempo) i atmosfæren.
CO2 nedbrydes ikke i atmosfæren, men optages af bl.a. planter på jorden.
Den bliver som bekendt ledt ud igen, når planterne nedbrydes/forbrændes.

Ved ikke om CO2´s levetid i atmosfæren er 100 år eller bare 5 som nogle tilsyneladende mener, men det er egentlig lige meget her.
For når vi slipper en mænge CO2 ud ved forbrænding af fossilt kulstof, vil det ikke betyde fjernelse af en tilsvarende mængde CO2 fra atmosfæren i løbet af 100 år eller hvor lang levetiden nu er, da den mængde CO2 der fjernes (men sendes ud igen) fra atmosfæren, afgøres af plantevegetationen på jorden.

Med metan er det anderledes. Vi forestiller os metanudledningen er stabil og har været det i 10 år.
Da vil den fortsatte udledning af metan ikke føre til ekstra atmosfærisk metanindhold, da den hele tiden nedbrydes. Fordobles udledningen vil metanindholdet fordobles, stoppes den vil metanindholdet falde til ingenting.

Her har jeg ikke taget hensyn, om klimatiske ændringer vil ændre på f.x. CO2-optagelsen. Hvis plantemassen sitger vil der blive lagret mere CO2. Tilgengæld vil varmere have kunne lagre mindre CO2.

  • 0
  • 0

Moderne landbrug er ikke mere bæredygtigt end fossile brændstoffer. Der anvendes jo fosfat til fremstilling af handelsgødning, og den er ligeså begrænset som olien er det.

Derfor er bio-diesel og bio-gas og bio-ethanol ikke mere vedvarende eller grøn, end et gammeldags olie-fyr med tilhørende 1000l oiletank.

  • 0
  • 0

Jeg ved ganske rigtigt ikke om de af mig anvendte 15 MJ/kg er korrekt. Claus Felby angiver imidlertid det samme tal.
Så må vi bede Magnus Bredsdorf gå tilbage til kilderne og få utvetydig besked om, hvad de af ham opgivne tal betyder.

Indtil korrektioner foreligger må jeg gå ud fra, at mine tal er korrekte, og at biogasaftalen er en absurd skandale.

  • 0
  • 0

Poul Hansen:

For når vi slipper en mænge CO2 ud ved forbrænding af fossilt kulstof, vil det ikke betyde fjernelse af en tilsvarende mængde CO2 fra atmosfæren i løbet af 100 år eller hvor lang levetiden nu er,
.

Hvis vi skal holde fast ved levetidsterminologien, skyldes det, at den atmosfæriske levetid stiger i takt med, at det atmosfæriske indhold stiger.

  • 0
  • 0

Både watt og joule er SI afledte enheder for hhv. effekt og energi, 1J = 1W*1s. Det er trist, særligt på et ingeniørforum, hvis en debat om majs og biogas kommer til at drejer som om den ene eller anden anerkendte enhed for energi. Nogle er vant til at regne i joule andre i Wh, men de er altså ligeværdige.

  • 0
  • 0

Henrik Wenzel har for flere år siden påpeget det enkle, at en effektiv forbrænding af majs udnytter 95-98% af energien, mens en bioforgasing kun kommer op på knap halvdelen.

Selvom dette matematisk set er korrekt giver det kun mening når man forudsætter at alle former for energi er ligeværdige. Det er de ikke, det har termodynamikkens 2. hovedsætning lært os. Jeg skal ikke kunne afgøre om bioforgasning er 'bedre' eller 'værre' end forbrænding, men sammenligningen af en energimængde i form af varme, med en anden energimængde i form af kemisk bundet energi i methan giver ikke meget mening.

  • 1
  • 0

Methans levetid i atmosfæren er ca 8 år, mod CO2's levetid på over 100 år. Methan er derimod meget stærkere.
(se http://en.wikipedia.org/wiki/A..._gas)

  • hvorfor er metan en stærk drivhusgas?
    Ingen vil fortælle forklare det, man nøjes med at sige, hvad alle andre siger - uden at bekymre sig om hvad der ligger bag.
    Ser man på drivhusgassernes absorbtionsspektrum så er det oplagt, at vanddamp er den mest effektive drivhusgas - CO2 noget dårligere medens metan kun absorberer varmestråling i et par snævre bånd! Hvorledes det skal give en højpotens drivhuseffekt er en gåde.
    Det forholder sig desuden således, at vanddamp faktisk overlapper både CO2 og metans spektre, så hvis der er høj luftfugtighed er både CO2 og metans drivhuseffekter såre beskedne.
    Absorbtionsspektrene kan ses her:
    http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...
    Hvis nogen med baggrund i de fysiske egenskaber kan forklare, hvorfor metan er ca. 26 gange mere potent end CO2, så er de velkomne. Blot at gentage kritikløst hvad andre siger gør det ikke mere rigtigt, hvis forudsætningerne er forkerte.

At bruge helsædsmajs til biogas er ikke nogen god ide, her bør man nøjes med organisk affaldsprodukter, der ikke beslaglægger landbrugsjord. Hvis klodens stærkt voksende befolkning skal brødfødes med en rimelig mængde fødevarer, så gøres det ikke med at braklægge, etablere stadig større arealer til unyttige/uvirksmme bræmmer eller oprettestadig flere golfbaner etc. etc.
Dn årlige befolkningsforøgelse svarer til Frankrigs indbyggertal!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten