Forskere efter amerikansk ulykke: Globalt metanudslip kan være voldsomt undervurderet

Illustration: Ohio State Highway Patrol

En ulykke, hvor en gasbrønd i den amerikanske delstat Ohio sidste år eksploderede, var skyld i en af de største metanudledninger, der nogensinde er registreret i USA.

Det viser en undersøgelse fra et hollandsk-amerikansk forskerhold, der har brugt data fra en specialdesignet satellit til at måle udledningen af metangas fra ulykken.

Den enorme lækage i februar 2018 udledte mere metan end den samlede olie- og gasindustri i lande som Norge og Frankrig udleder på et helt år.

I de 20 dage, som det tog, før oliegiganten Exxon fik lukket for den opstrømmende metan, blev der udledt omkring 120 tons metan i timen. I alt blev mindst 57.600 tons metan lukket ud til atmosfæren, viser satellitmålingerne.

»Vi træder ind i en ny æra. Med en enkelt observation, en enkelt overflyvning, kan vi se skyer af metan, der kommer fra store udledningskilder,« siger Ilse Aben, der er ekspert i fjernmåling med satellit og medforfatter af den nye undersøgelse, til New York Times.

»Det er noget totalt nyt, som vi ikke tidligere var i stand til at gøre fra rummet,« siger hun.

Læs også: Historisk stort gaslæk i Californien

Industrien har ikke haft det under kontrol

Målingerne fra Ohio kan tyde på, at andre store lækager ikke opdages. Udledningen af metan som følge af ulykker i olie- og gassektoren er meget besværlige at monitorere. Derfor indgår de sjældent i opgørelser og rapporter, lyder det fra forskerne.

Metangas er en drivhusgas, der er mindst 25 gange mere potent end CO2. Samlet set er der dog meget mere CO2 i atmosfæren, hvilket gør, at CO2 har en større betydning.

Læs også: Piv utætte gasledninger slipper klimaskadelig metan ud i atmosfæren

Ifølge Steven Hamburg fra Environmental Defense Fund, som er en af forskerne bag undersøgelsen, findes der enkelte rapporter, men intet globalt estimat for, hvor ofte den slags ulykker finder sted. Han mener, at målingerne af udledningen af metan fra ulykken i Ohio viser, at vi måske undervurderer mængden, der slipper ud i atmosfæren ved sådanne ulykker.

»Er det en gang om året? En gang om ugen? En gang om dagen? Hvis vi ved det, så vil det gøre en stor forskel i forhold til helt at forstå, hvor meget de samlede udledninger fra olie og gas er,« siger han til New York Times.

Ifølge Steven Hamburg, der begyndte at arbejde med metan for et årti siden, har standardudmeldningen fra industrien været, at der er styr på det.

»Men i virkeligheden havde de ingen data. De havde det ikke under kontrol, for de forstod ikke, hvad der faktisk foregik. Og man kan ikke kontrollere det, man ikke kan måle,« siger Steven Hamburg til New York Times.

Læs også: USA har groft undervurderet sit udslip af drivhusgasser

På det tidspunkt, hvor Ohio-ulykken fandt sted, lød det fra Exxons datterselskab, at de ikke kunne vurdere, hvor meget metangas der endte i atmosfæren.

Da havde Den Europæiske Rumorganisation (ESA) netop opsendt en satellit med en ny teknologi, Tropomi, til at give mere præcise målinger af metan, og som forskerne kunne bruge til at undersøge ulykken i Ohio.

Der mangler viden om metanudledningen

Både i udlandet og i Danmark er der alt for lidt viden om, hvor meget metan der udledes, lyder det fra professor ved DTU Environment og forsker i udlednings af metangas, Charlotte Scheutz, til DR.

»Det er rigtigt meget, vi ikke ved nok om på det her område. Vi har ikke særligt gode tal for, hvor meget der bliver udledt. Der er ingen regulering, og der er ingen udledningskriterier for metan,« siger hun til DR.

I Danmark, hvor langt størstedelen af den udledte metan kommer fra landbruget, er mængden af udledt metan fra lækager dog sandsynligvis i småtingsafdelingen, lyder det fra Sune Petersen, der er konsulent ved Teknologisk Institut på området, til DR. Men også i Danmark mangler der viden på området.

Læs også: Danske forskere finder nyt våben i kampen mod metanudledning fra køer

I øjeblikket arbejder han på at kortlægge metanlækager i Danmark ved at undersøge biogasanlæg, slamrensningsanlæg og andet med et infrarødt kamera og andre instrumenter, der kan detektere metangassen. Det er en del af et samarbejde mellem Teknologisk Institut, DTU, Rambøll og Force Technology, der skal udgøre fundamentet til en kortlægning af metangaslækager i Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

EPA har følgende analyse fra videnskabsmænd.

Det viser sig at Methan er aldeles betydningsløs - både globalt og specielt i USA. Det kan illustreres med et spektrum, der viser forskellen mellem 3 methankoncenttrationer: ingen methan, den nuværende koncentration og en fordobling af den nuværende koncentration, se Figur 4 i Appendixet i linket ovenfor.

Foriøvrigt vises i samme appendix i Figur 5 hvad tilsvarende koncentrationer af CO2 betyder for drivhuseffekten.

Meget interssante betragtninger for både CO2 og Methan, der jo nok tilsammen med diverse tilbagekoblinger fra skyer og vanddadamp kan tænkes at give.

Hvis de nuværende stigningstakter for både CO2 og Methan fortsætter de næste 50 år, konkluderer forfatterne at der bliver h´ganske lidt bidrag fra Methan, da absorptionen i spoektret er næsten mættet allerede nu.

Her er konklusionen:

" Even after 50 years, the forcing increments from increased concentrations of methane (∆F = 0.23 W m−2), or the roughly ten times larger forcing from increased carbon dioxide (∆F = 2.2 W m−2) are very small compared to the total forcing, ∆F = 137 W m−2, shown in Fig. 3. The reason that the per-molecule forcing of methane is some 30 times larger thanthat of carbon dioxide for current concentrations is “saturation” of the absorption bands. The current density of CO2 molecules is some 200 times greater than that of CH4 molecules, so the absorption bands of CO2 are much more saturated than those of CH4. In the dilute “optically-thin”limit,WH[1]show that the tropospheric forcing power per molecule is P{i} = 0.15 × 10−22 W for CH4, and P {i} = 2.73 × 10−22 W for CO2. Each CO2 molecule in the dilute limit causes about 5 times more forcing increase than an additional molecule of CH4, which is only a ”super greenhouse gas” because there is so little in the atmosphere, compared to CO2""

Glædelig Jul til landbruget, bl. a.!

  • 5
  • 22

Det har været vidst i mindst 30 år men industrien har bare været tavse om det og malet et glansbilled. Discoery channel i ca 1999 bragte en udsendelse om havboringer hvor gaslommer kunne lække og det var mere end hvad biler globalt kunne forurene på mere end et år.

  • 9
  • 2

Nu ved jeg godt at det studie artiklen bygger på er lavet i samarbejde med ngo EDF, hvilket altid skal trigge ens kritiske sans når en interessegruppe er en del af et studie. Men den er god nok og er let at regne efter at 2-3% spild af metan gør gas værre end kul for klimaet:

https://www.ft.com/content/2cce7954-7587-1...

Desværre er det jo nødvendigt til backup og regulerkraft af visse energikilder.

  • 1
  • 10

og den gas der undslipper fra boringerne er naturgas og ikke ren methan, ville det være opportunt at kalde gassen for hvad den er.

Natural gas (also called fossil gas) is a naturally occurring hydrocarbon gas mixture consisting primarily of methane, but commonly including varying amounts of other higher alkanes, and sometimes a small percentage of carbon dioxide, nitrogen, hydrogen sulfide, or helium.[

  • 3
  • 9

Indholdet af metan i luften er ca. 5Gt, så de 57.000t er et forsvindende bidrag. Hvor undervurderet eller overvurderet udslippene er kan i øvrigt måles ret præcist som det forgår på Mauna Loa og andre steder. Stigningen er i øjeblikket 6ppb volumen om året, og så kan det egentlig være lige meget hvor godt regnskab man har med diverse kendte og ukendte udledninger.

  • 9
  • 8

Niels V J: Det ser ud som om din artikkel sammenligner effekten af den "store" mængde CO2 med effekten fra den langt mindre mængde methan. Men hvorfor det? De to effekter skal jo adderes, - som vi hele tiden har gjort! Så en given mængde methan til atmosfæren medfører stadig en 30-40 gange større klimavirkning end samme mænge CO2. Så det eneste nye er vel, at der ved visse ulykker slipper mere metan ud, end man hidtil har troet. Konklusionen er stadig, at det er vigtigt at begrænse alle udslip af methan - både fra olie- og gasudvinding og fra distribution af gas. Og fra biogasanlæg. Desuden har man konstateret, at vandkraftværker udsender methan fra de oversvømmede områder! - Det kan reduceres ved at fjerne mest muligt af det organiske materiale, før bassinet bag dæmningen fyldes med vand.

  • 8
  • 0

Om CO2 og methan: Jeg tjekkede lige opholdstiderne for CO2 og methan. Den gennemsnitlige opholdstid for CO2 er 120 år (ca. halvdelen af et udslip forsvinder hurtigt i havet, mens halvdelen ligger på ca. 1000 år). Og methan ligger på 12-17 år. Så det er en formildende omstændighed for metan! Ved lidt grov statistik kan man vel sige, at mehan er 4-5 gange "værre" end CO2.

  • 1
  • 9

Hvis man vil forstå metan lidt bedre, er de første linier i wikipedia lette at gå til:

A GWP is calculated over a specific time horizon, commonly 20, 100, or 500 years. User related choices such as the time horizon can greatly affect the numerical values obtained for carbon dioxide equivalents. In the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, methane has a lifetime of 12.4 years and with climate-carbon feedbacks a global warming potential of 86 over 20 years and 34 over 100 years in response to emissions. For a change in time horizon from 20 to 100 years, the GWP for methane therefore decreases by a factor of approximately 2.5.

Ref: https://en.wikipedia.org/wiki/Global_warmi... Da vi ikke har 100år, men måske højst 20 år, er GWP(20) = 86 den retvisende faktor for metans klimainsvirkning. Når Ingeniørens artikel et sted benytter tallet 25, så skyldes det muligvis tilsvarende fejl i DRs artikel hvor man bruger en gammel 100 års reference. Siden IPCC v5 fra 2014 er den erkendte klimapåvirkning for metan hhv 34 og 86 på 100 og 20 års sigt. Ser man DRs referencer nederst i artiklen, finder man de retvisende værdier på 84-86. Man kan ikke "undskylde" og acceptere metanudslip med at metan er kortlivet. Tvært imod. Netop fordi metan har så høj GWP bidrager den til de accellererende effekter ved den globale opvarmning (AGW)m og så er det en ringe trøst, at metanen har en relativt kort levetid i atmosfæren.

  • 8
  • 1

Hvis vi lige nu stoppede alle udslip (!), så ville CO2-indholdet først aftage meget hurtigt (få år) og resten (halvdelen) med halveringstid på 1000 år. Med konstant udledning som nu (faktisk tæt på realiteterne), så er metans andel af drivhuseffekten ca. 20 %, CO2: 64 % og øvrige ca. 16 %. (tal fra min undervisning for 20 år siden). Men artiklen handler om et pludseligt ekstra udslip af metan. Det vil straks øge bidraget (radiative forcing) en lille smule (marginalt) og aftage asymptotisk til den hidtidige "stabile" værdi. - Desværre rækker min statistiske viden ikke til at afgøre denne halveringstid, men jeg er sikker på, at den ikke er vigtig, for det effektive bidrag vil være så lille, at det ikke kan måles. KUN hvis der kommer mange af disse ekstra udslip, vil det kunne få mere end marginal betydning. - Er det ikke korrekt??? Så virkningens varighed mener jeg kun har "akademisk" interesse. PS. Er der nogen, der har set et ædrueligt skøn over de mange skovbrandes ekstra CO2-udslip??? - Er det også marginalt - sammenlignet med de "normale" CO2-udslip ???

  • 4
  • 3

Heh HHH! Jeg forstår ikke helt, men hvis det blot er en Nytårsspøg, så er den god nok! Skovbrandene er mig bekendt ikke et led i udnyttelse af skovenes energipotentiale. Dels genplanter men vel ikke altid efter brandene, dels er det ikke en stationær proces, som dansk skovdrift er. - Og genplanter man, vil der gå rigtig mange år, før den undslupne CO2 er genvundet. Godt Nytår! HS

  • 2
  • 1

Dels genplanter men vel ikke altid efter brandene, dels er det ikke en stationær proces, som dansk skovdrift er

- mig bekendt er blot en mindre del af dansk biomasseafbrænding baseret på dansk skovdrift; og på globalt plan må det udgøre en helt forsvindende del!

  • Og genplanter man, vil der gå rigtig mange år, før den undslupne CO2 er genvundet
  • ja, som Kliamrådet siger:

Danmark brugte i 2016 næsten tre gange så meget biomasse pr. indbygger, som det globale, bæredygtige potentiale, der sikrer at skovenes vigtige rolle som kulstoflager ikke sættes over styr. Og Danmarks forbrug af biomasse ser kun ud til at vokse frem mod 2020. Dermed kan Danmark vanskeligt udgøre et foregangsland for resten af verden på dette område”

https://ditoverblik.dk/danmark-er-god-til-...

Også Godt Nytår herfra! :)

  • 1
  • 4

HHH: Danmarks anvendelse af biomasse bidrager til ca. 21 % af energiforbruget, mens dansk træ og flis kun bidrager ca. 7%. Den biomasse, der ikke kan bruges til andet (foder, strøelse) skal naturligvis udnyttes til energiproduktion. Det er alle vist enige om. Så det, jeg debatterer og vedvarende påstår, er, at dansk træ og flis er 95% CO2-netralt (det er forklaret flere gange). Og det har INTET at gøre med, hvad andre lande gør. Så jeg forstår ikke, hvorfor det (af mange) bringes ind i debatten. Derfor skriver jeg altid, at importeret biomasse (især træpiller) er mindre CO2-neutralt. Om det er 60, 70, eller 80% CO2-neutralt afhænger af transporten og de pågældende landes skovpolitik. Om "Danmark som foregangsland" er kun at sige, at det vel er fornuftig anvendelse af biomasse, der skal udbredes til andre lande. - Nogle (Sverige, Finland, Russland, Canada m.fl.) der har masser af skov, har mere CO2-neutralt brændsel end lande med mindre skov. Og nogle lande har overskud af træmase, der kan eksporteres til lande med mindre potentiale. Det styres af markedskræfterne, præsis som det i hundrede år er sket med kul, olie, gas og alle mineralerne (jern, kobber, aluminium. m.m.m.) Helt konkret spørger jeg: Hvorfor skulle DK lade være med at udnytte en ressource, blot fordi andre lande har mindre til rådighed ? ? ? ? En analogi: DK har siden 1972 udvundet naturgas fra Nordsøen (og solgt en masse gas til Sverige og Tyskland). Med samme logik skulle vi ikke have udnyttes gassen, fordi andre lande selv har mindre gas til rådighed!

  • 6
  • 0

Det tager/tog en vis tid at fylde hele rørsystemet med gas og at komme op på driftstrykket, først i transmissionsdelen og derefter i distributionsnettet. Men husk på at der i begyndelsen, x år, kun blev leveret gas til det eneste distributionsselskab, der var klar til at levere gas til deres kunder, Naturgas Syd, den 1. okt. 1984, vil jeg tro.

Tilføjelse: Jeg har lige slået efter. De første gaskunder i Syd- og Sønderjylland fik faktisk gas i 1982, fra Tyskland, og fra 1984 fra den danske del af Nordsøen, da produktionen begyndte.

  • 3
  • 0

Jeg har lige slået efter. De første gaskunder i Syd- og Sønderjylland fik faktisk gas i 1982, fra Tyskland, og fra 1984

- jeg tror faktisk, at vi (i Haderslev) blev tilsluttet i 1983!(?), endda på særdeles favorable (introduktions)vilkår, bla. gratis tilslutning samt adgang til 'lån' af gasbrænder! Desværre blev det ikke oplyst, at gasafbrændingen kunne danne en del kondensvand i skorstenen, så vi måtte selv bekoste genopmuring af skorsten med indvendigt stålrør! ;)

Formand for Naturgas Syd var den ganske farverige oberst Tillisch:

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=fr...

, der i sin formandsperiode satte gang i flere 'interessante' projekter.

  • 2
  • 2

Jeg husker ikke formanden, og jeg tror faktisk, at det i højere grad var den flamboyante direktør Rene Iversen, der førte an i løjerne.

p.s. HHH, må jeg ikke foreslå dig et nytårsforsæt i anledning af, at vi ovenikøbet træder ind i et nyt årti? Du lover at holde op med at indlede alle dine indlæg med en tankestreg.

  • det er totalt imod alle konventioner og det er også totalt overflødigt, eftersom alle læsere og debattører udmærket kan se, hvornår din tekst begynder. Fordi du er den eneste, der gør det. Please.
  • 2
  • 1

Ifølge DONG, blev den del af naturgasnettet der omfatter bl.a. Sønderjylland, taget i brug allerede 1.oktber 1982 via bl.a. import fra Tyskland. Præcis 2 år senere blev hele nettet indviet med gas fra Nordsøen. Kilden fortæller ikke om der kom gas fra Nordsøen før 1984, kun at hele nettet blev tilsluttet. Der står i opslag at Tyra-feltet startede gasproduktion i 1984.

  • 1
  • 0

Jeg skal love for, at Besserwisserne er igang... Jeg er 'on the fly', med begrænsede muligheder for 'ground check' de første mange timer. Jeg mener dog, at JCD's kilde er på vildspor med den om 'hele gasnettet'. Jeg er ikke overbevist om, at Naturgas Midt-Nord i/s (hvis nogen kan huske dem) var stiftet i okt 1984, om T-nettet var nået derop og om D-nettet var klar til at forsyne villakunder og andet godtfolk.

Husk venligst på, at jeg gik ind med en korrektion til HS udsagn om, at gasproduktionen begyndte i 1972. Det gjorde den ikke, det gjorde olien. Nu diskuterer vi, takket være pindehugger JCD om 'hele Danmark' var forsynet med gas i 1982 eller 1984. Jeg mener ikke, at 'hele ledningsnettet' var på plads i 1984. Derfor skrev jeg kun om Naturgas Syd... I will be back.

  • 2
  • 0

Jeg husker ikke formanden, og jeg tror faktisk, at det i højere grad var den flamboyante direktør Rene Iversen, der førte an i løjerne

- sikkert korrekt, men formanden nød i 80erne ganske stor pressebevågenhed, SVJH!?

p.s. HHH, må jeg ikke foreslå dig et nytårsforsæt i anledning af, at vi ovenikøbet træder ind i et nyt årti? Du lover at holde op med at indlede alle dine indlæg med en tankestreg

jeg kan da gøre et helhjertet forsøg [da det nu åbenbart i dén grad bringer dit p.. nær kogepunktet! :)]

det er totalt imod alle konventioner og det er...

ih dog...er det Haager- eller Genferkonventionerne, du har i tankerne?? ;)

  • 2
  • 1

Jeg husker ikke formanden, og jeg tror faktisk, at det i højere grad var den flamboyante direktør Rene Iversen, der førte an i løjerne

faldt lige over dette i annalerne:

Rene Iversen får læst og påskrevet sin manglende evne til at sælge naturgassen, og Naturgas Syd's store pengeforbrug herunder et underskud på 200 MIO kr, som man tilsyneladende har svært ved at forklare Rigsrevisionen.Trods underskuddet har selskabet anmodet energiminister Knud Enggaard om at

måtte låne yderligere 532 MIO kr gældende for resten af 1984.Svend Åge Petersen vil anmode energiministeren om at svare på, hvilke opgaver et regionalt naturgasselskab egentlig skal beskæftige sig med

https://ing.dk/artikel/kommentar-hvilke-op...

  • 1
  • 1

I will be back

Jeg må vist hellere holde mit løfte og forsøge at få lukket denne udløber af debatten – med fare for at der kommer en ny udløber.

Som allerede nævnt gik jeg ind med en korrektion af, at Holger Skjerning havde skrevet ”…DK har siden 1972 udvundet naturgas fra Nordsøen…” Men det skal dog til Holgers undskyldning siges, at det kan være, at han har haft i tankerne, at staten den 27. marts 1972, stiftede et gastransmissionsselskab, Dansk Naturgas A/S, som blev til Dansk Olie og Naturgas A/S året efter.

Lad mig gentage, at det ligger fast, at leverancerne af naturgas, importeret fra Tyskland, til Syd- og Sønderjylland indledtes den 1. okt. 1982, og at gasproduktionen i Nordsøen startede den 1. okt. 1984, hvorefter det daværende danske net for transmission og distribution af gas blev fyldt op med dansk naturgas.

Det ligger også fast, at folketinget i juni 1982 vedtog regeringens beslutningsforslag om geografisk udvidelse af naturgasprojektet til Midt- og Nordjylland, og gaslageret i Lille Torup i Vesthimmerland blev taget i brug i sommeren 1987, så på det tidspunkt må transmissionsledningen fra ’det store kryds’ ved Egtved til Himmerland ihvertfald være kommet på plads.

Det er ikke lykkedes mig at få fastslået, hvor langt man rent faktisk var kommet med udbygningen af gasnettet udenfor Naturgas Syd’s område i oktober 1984, men det er da muligt, at man havde krydset både Lillebælt og Storebælt med transmissionsledningen og at man måske var nået helt til København og videre til Øresunds-krydsningen. Hvor meget af distributionsnettene i de respektive kommunalt ejede selskabers regi (Naturgas Fyn, Naturgas Sjælland og Hovedstadens Naturgas samt altså Midt-Nord), der også var kommet på plads, og hvor meget gas man havde aftaler om at få solgt, må andre komme med et bud på. Umiddelbart tror jeg, at man især i de første år var (meget) bedre til at få lagt rørene end til at få solgt gassen, som DONG havde forpligtet sig til at købe ab platform fra DUC med en høj stigningstakt.

Hvis man skeler til udviklingen i Danmarks bruttogasforbrug, steg det jævnt fra 28 PJ (720 mcm) i 1985 over 76 PJ (1,9 bcm) i 1985 til 186 PJ (knap 5 bcm) i 2000, hvor det holdt sig til 2005. Derefter er gasforbruget faldet til 113 PJ i 2018 (2,9 bcm).

p.s. Det skal tilføjes, at etableringen af Danmarks andet naturgaslager, indrettet i en sandstenformation under i Stenlille nord for Sorø, blev besluttet af DONG’s bestyrelse i 1990. Beslutningen var baseret på en forventning om, at gasforbruget ville komme op på 6 milliarder m3. Sådan kom det som bekendt ikke til at gå, jfr. ovennævnte forbrugstal.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten