En ulykke, hvor en gasbrønd i den amerikanske delstat Ohio sidste år eksploderede, var skyld i en af de største metanudledninger, der nogensinde er registreret i USA.
Det viser en undersøgelse fra et hollandsk-amerikansk forskerhold, der har brugt data fra en specialdesignet satellit til at måle udledningen af metangas fra ulykken.
Den enorme lækage i februar 2018 udledte mere metan end den samlede olie- og gasindustri i lande som Norge og Frankrig udleder på et helt år.
I de 20 dage, som det tog, før oliegiganten Exxon fik lukket for den opstrømmende metan, blev der udledt omkring 120 tons metan i timen. I alt blev mindst 57.600 tons metan lukket ud til atmosfæren, viser satellitmålingerne.
»Vi træder ind i en ny æra. Med en enkelt observation, en enkelt overflyvning, kan vi se skyer af metan, der kommer fra store udledningskilder,« siger Ilse Aben, der er ekspert i fjernmåling med satellit og medforfatter af den nye undersøgelse, til New York Times.
»Det er noget totalt nyt, som vi ikke tidligere var i stand til at gøre fra rummet,« siger hun.
Læs også: Historisk stort gaslæk i Californien
Industrien har ikke haft det under kontrol
Målingerne fra Ohio kan tyde på, at andre store lækager ikke opdages. Udledningen af metan som følge af ulykker i olie- og gassektoren er meget besværlige at monitorere. Derfor indgår de sjældent i opgørelser og rapporter, lyder det fra forskerne.
Metangas er en drivhusgas, der er mindst 25 gange mere potent end CO2. Samlet set er der dog meget mere CO2 i atmosfæren, hvilket gør, at CO2 har en større betydning.
Læs også: Piv utætte gasledninger slipper klimaskadelig metan ud i atmosfæren
Ifølge Steven Hamburg fra Environmental Defense Fund, som er en af forskerne bag undersøgelsen, findes der enkelte rapporter, men intet globalt estimat for, hvor ofte den slags ulykker finder sted. Han mener, at målingerne af udledningen af metan fra ulykken i Ohio viser, at vi måske undervurderer mængden, der slipper ud i atmosfæren ved sådanne ulykker.
»Er det en gang om året? En gang om ugen? En gang om dagen? Hvis vi ved det, så vil det gøre en stor forskel i forhold til helt at forstå, hvor meget de samlede udledninger fra olie og gas er,« siger han til New York Times.
Ifølge Steven Hamburg, der begyndte at arbejde med metan for et årti siden, har standardudmeldningen fra industrien været, at der er styr på det.
»Men i virkeligheden havde de ingen data. De havde det ikke under kontrol, for de forstod ikke, hvad der faktisk foregik. Og man kan ikke kontrollere det, man ikke kan måle,« siger Steven Hamburg til New York Times.
Læs også: USA har groft undervurderet sit udslip af drivhusgasser
På det tidspunkt, hvor Ohio-ulykken fandt sted, lød det fra Exxons datterselskab, at de ikke kunne vurdere, hvor meget metangas der endte i atmosfæren.
Da havde Den Europæiske Rumorganisation (ESA) netop opsendt en satellit med en ny teknologi, Tropomi, til at give mere præcise målinger af metan, og som forskerne kunne bruge til at undersøge ulykken i Ohio.
Der mangler viden om metanudledningen
Både i udlandet og i Danmark er der alt for lidt viden om, hvor meget metan der udledes, lyder det fra professor ved DTU Environment og forsker i udlednings af metangas, Charlotte Scheutz, til DR.
»Det er rigtigt meget, vi ikke ved nok om på det her område. Vi har ikke særligt gode tal for, hvor meget der bliver udledt. Der er ingen regulering, og der er ingen udledningskriterier for metan,« siger hun til DR.
I Danmark, hvor langt størstedelen af den udledte metan kommer fra landbruget, er mængden af udledt metan fra lækager dog sandsynligvis i småtingsafdelingen, lyder det fra Sune Petersen, der er konsulent ved Teknologisk Institut på området, til DR. Men også i Danmark mangler der viden på området.
Læs også: Danske forskere finder nyt våben i kampen mod metanudledning fra køer
I øjeblikket arbejder han på at kortlægge metanlækager i Danmark ved at undersøge biogasanlæg, slamrensningsanlæg og andet med et infrarødt kamera og andre instrumenter, der kan detektere metangassen. Det er en del af et samarbejde mellem Teknologisk Institut, DTU, Rambøll og Force Technology, der skal udgøre fundamentet til en kortlægning af metangaslækager i Danmark.
