Forskere dyrker verdens første kunstige foster
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere dyrker verdens første kunstige foster

Det kunstigt stamcelle-skabte foster ses til venstre efter 96 timer. Til høje det kunstige foster efter 48 timer, hvor stamcellerne til trofoblasten er i færd med at finde sammen med fosterstamcellerne. Foto: Sarah Harrison and Gaelle Recher, Zernicka-Goetz Lab, University of Cambridge

Transformationen fra et befrugtet æg til et levende foster er fortsat en af de mest betagende, men også uforklarede processer. Nu har forskere fra Cambridge kastet mere lys over processen og i tilgift formået at komme et skridt nærmere en forståelse af, hvordan kunstigt liv kan blive skabt i et laboratorium – vel at mærke uden æg eller sæd.

Gennembruddet er sket ved at dyrke kunstige fostre med stamceller fra mus. Et gennembrud, som også kan vise sig at forbedre fertilitetsbehandlinger.

Forskerholdet fra Cambridge University miksede to former for stamceller fra mus og placerede disse i en geleagtig væske med en kemisk sammensætning, der ligner forholdene i livmoderen. Efter syv dage havde stamcellerne fundet sammen i to anatomiske dele, som sædvanligvis herefter ville udvikle sig til moderkagen og selve musefosteret, beskriver de i et studie publiceret i Science.

De frembragte altså begyndelsen til et kunstigt foster i et laboratorium uden brug af sæd eller æg – et vidnesbyrd om, at stamcellerne i den tidlige skabelse af liv finder sammen i deres indbyrdes opgaver i en form for selvorganisering.

»Resultaterne er opsigtsvækkende. Stamcellerne formede strukturer, der udviklede sig på en måde, der mindede yderst meget om fostre i deres opbygning,« siger Magdalena Zernicka Goetz, professor i fysiologi og neurovidenskab ved Cambridge University til CNN.

Snakker sammen hen over stilladset

Andre forskere har tidligere forsøgt at dyrke fostre udelukkende med stamceller til fostre, men uden større succes. Fosterstamceller, eller embryonale stamceller, er særligt betydningsfulde, idet disse typer af celler kan udvikle sig til at fungere som en hvilken som helst celle i kroppen.

I disse fejlslagne forsøg voksede fosterstamcellerne, så de kom til minde om strukturen i et foster, men de fulgte aldrig den samme rækkefølge som i de naturlige processer, og de manglede også den bærende struktur af et naturligt foster.

Magdalena Zernicka Goetz og hendes kolleger havde en teori om, at stamcellerne fra trofoblasten – den del af fosteranlægget, der hos pattedyr udvikles til moderkagen – på en eller anden facon kommunikerer med fosterstamcellerne og i samspil styrer udviklingen og så at sige fordeler opgaverne.

De lavede derfor en kombination af stamcellerne til fosteret og trofoblasten og nedsænkede disse i en kemisk sammensat væske,der findes i alt væv og organer, og som yder biokemisk støtte til celler. Den væske fungerede som et stillads, hvorpå de to typer af stamceller kunne udvikle sig i fællesskab.

Læs også: Forskere skaber gris med menneskelige stamceller

»Fosterstamcellerne sendte kemiske signaler til stamcellerne til trofoblasten og vice versa,« siger Magdalena Zernicka Goetz.

»På den måde reagerer de enten ved at aktivere et bestemt del af gensekvensen til udvikling eller ved fysisk at ændre form for at opnå en bestemt del i skabelsen af et foster. Det sker i helt naturlige processer ved skabelsen af et foster, og det er, hvad vi forsøger at genskabe i vores kunstige kultiveringsmedie,« siger hun til CNN.

Lang vej til et raskt kunstigt foster

Selvom forskere har formået at skabe det, der minder om begyndelsen af et naturligt foster, pointerer de, at det langtfra er ensbetydende med, at det også vil blive et raskt foster. Det kræver blandt andet tilsætning af stamceller til endodermer, der udgør de indre kimcellelag, som hos hvirveldyr danner overfladevævet i mave-tarm- og åndredrætssystemet.

Læs også: Blodåre dyrket af egne stamceller redder 10-årig

»Hvorvidt tilsættelsen af disse stamceller vil være tilstrækkelig til at opnå en videre udvikling, ved jeg ikke. Korrekt udvikling af moderkagen er også helt afgørende for en ordentlig implementering i enten livmoderen eller en substitut for livmoderen,« siger Magdalena Zernicka Goetz.

Opdagelsen har også betydning for fertilitetsbehandling i form af øget viden om de første kritiske dage af fosterdannelsen hos mennesker – vel at mærke uden at forskerne behøver at inddrage og studere et menneskefoster.