Forskere: Drop bioethanol i biler - der er flere penge i biokemikalier

EU's og de danske politikeres satsning på, at bilerne skal køre på bioethanol lavet af planter og affald, er helt forkert. I stedet skal der udvikles teknologier, så biomassen kan erstatte den olie og naturgas, der i dag anvendes til kemiske ingredienser i for eksempel læbestift, plastic og maling, mener danske forskere. For det er der større miljøfordele og flere penge i.

»Politikerne risikerer at undertrykke den mest attraktive teknologi og fremelske løsninger, der ikke giver mest klima og energi og mest mening økonomisk, hvis de subsidierer biobrændstof, men ikke biokemikalier,« siger projektdirektør i Haldor Topsøe, Claus Hviid Christensen.

Også professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet mener, at det er forkert at satse på biobenzin, da han frygter, det fastlåser forskningen i et spor, der aldrig bliver rentabelt.

»Det er stupidt ud over alle grænser. Vi skal satse der, hvor biomassen udnyttes så intelligent som muligt - ellers skyder vi os selv i foden,« siger han.

Biobenzin-satsning spås et kort liv

Wenzel mener, at kæden hopper helt af, når der opføres spritfabrikker til EU's biler, og der, som i regeringens nye lovkatalog, er krav om, at tankstationer skal sikre et salg af biobrændstoffer på mindst 5,75 procent i 2010.

Satsningen på biobenzin har ifølge forskerne en kort levetid, da den sparsomme biomasse på sigt helt sikkert vil blive brugt til flybrændstof og til at fremstille de langt mere værdifulde kemikalier. Her kan olien nemlig ikke erstattes med andet end biomasse.

»Vi kan glemme, at bilerne skal køre på biomasse - de kan køre på el. For når kemikalieuniverset og fly er tilfredsstillet, har vi ikke mere biomasse,« siger Henrik Wenzel.

En dårlig forretning

Adjunkt Brian Vad Mathiesen, Forskergruppen for Energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er enig:

»Hvis vi kan få transportsektoren til at køre på el, vil kampen om biomasse stå mellem fly og kemikalier.«

Det Fælles Forskningscenter under EU-Kommissionen har også advaret imod at bruge biomasse som bilbrændstof, da det ikke kan betale sig i forhold til økonomi og klima. I første omgang bør biomassen dog anvendes som brændsel i el- og varmesektoren, mener EU-forskerne.

SDU og AAU er enige, da produktionen af biokemikalier endnu har for stort energitab.

Haldor Topsøe tager nu sagen i egen hånd og satser på biokemikalierne. Virksomheden vil næste år forsøge at demonstrere fremstilling af eddikesyre ud fra bioethanol.

Klimaminister Connie Hedegaard (K) fastholder udviklingen af andengenerations bioethanol for at kunne sænke transportens afhængighed af olie og udledning af CO2.

»Vi skal holde alle spor åbne. Derfor skal vi fortsætte udviklingen af andengenerations biobrændstoffer og støtte andre transportteknologier,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skulle en meget stor del af verdens brændstofdrevne motorer holdes igang af biobrændstof udnyttet af afgrøder skal vi , blandt andre muligheder for øgede vækstarealer , fælde de sidste dele af regnskovene for at bevare arealer nok til fødevarer til det beklageligvis evigt voksende befolkningstal på den udpinte jordklode. Løsningen skal være en anden for at bevare fødevareproduktionen til alle på et rimeligt prisleje.

  • 0
  • 0

Ja og samtidigt køber du vel økologisk som har tre gange så lavt udbytte.

Ikke at dit indlæg ikke er sandt, men jeg er lidt træt af at man skal blande mad ind i problemet(somregel hyklere, da de somregel sværger til økologiske madvare som udpiner og mætter vores jord med tungmetaller) da vi her snakker om biomasse, som reelt er affaldet fra fødevareproduktionen som der er tale om.

  • 0
  • 0

Ja og samtidigt køber du vel økologisk som har tre gange så lavt udbytte.

Kære Rolf. Du må tro jeg er en 60ér generation , men her skyder du 26 år for højt . Jeg er af den ældre generation der nok har lært at værdsætte flere ting end du har . Høflighed, nøjsomhed og taknemmelighed over det vi har og det trygge samfund vi har bidraget til eksisterer idag. Tilbage til emnet-- Skal den overvejende del af verdens motorer holdes igang af køkkenaffald kommer der ikke mange kilometer ud af det vi kasserer her i huset , vi har som sagt lært at udnytte tingene , kasserer nødigt og nøjes med det nødvendige. Industriens affald kan måske bidrage til nogle flere kilometer m, men det er lidt naivt at tro det kan holde gang i verdens bilpark m.m.. Nu provokerede du mig til en baskere tone.

  • 0
  • 0

Diskussionen i Danmark omkring 2. generation bioethanol har desværre være præget af mange aktørers argumentationer for opnåelse af offentlig finansiering, krydret med en sund reaktion på en ensidig satsning. Man skulle fristes til at tro, at der kun findes een fremtidig løsning på udnyttelse af biomasse, men lur mig om ikke fremtiden vil byde på utallige løsninger, der i forskellige sammenhæng vil være optimale.

Det er selvklart, at den teknologi der hidtil har været satset på til fremstilling af 2. generations bioethanol ikke holder, idet der til fremstilling af 1kg ethanol medgår ca. 2 kg cellulose, enzymer, gær, energi og et ret omfattende procesanlæg – hvorfor skulle cellulose til fremstilling af bioethanol, pludselig kunne sælges til omkring ¼ af verdensmarkedsprisen, hvilket vil være tilfældet, hvis bioethanol baseret på den denne teknologi skal være en rentabel forretning. Hvis teknologien holdt, ville cellulosefabrikker fra hele verden står i kø for at opnå en licens på en sådan teknologi.

Men hvis der i samme proces blev indregnet, at nogle af de spændende polymer som hemicellulosen blev ekstraheret fra halmen, vil regnestykket dog se helt anderledes ud, og fremstilling af 2. generations bioethanol ville pludselig blive rentabel.

Nogle af de få eksisterende råvarer, der kan retfærdiggøre fremstilling af ethanol til brændstof, er ethanol fremstillet af reelle restprodukter som f.eks. returpapir og emballage, hvorved de uorganiske fyldstoffer som kalk samtidigt kan genbruges. Desværre har en sådan teknologi ikke den store politiske interesse. Det der reelt mangler er flere frie midler, til undersøgelse af nye spændende teknologier, som desværre ikke altid nyder fremme i den topstyrede danske forskningsverden

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten