Forskere: Dong-salg kan bremse Danmarks grønne omstilling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Dong-salg kan bremse Danmarks grønne omstilling

Kontante krav fra Goldmann Sachs om store afkast her og nu kan blive en alvorlig hæmsko for omstillingen af det danske energisystem til vedvarende energi, hvis staten sælger en femtedel af aktierne i Dong Energy til den amerikanske investeringsbank.

Det vurderer energiforsker og professor, Brian Vad Mathiesen og Forskningsgruppen for Energiplanlægning på Aalborg Universitet. Han frygter derfor, at den aftale om kapitaludvidelse, som regeringen ventes at indgå med Goldmann Sachs, kan komme til at forsinke den grønne omstilling.

»Dong Energy er en stor spiller i det danske energisystem. Aftalen med Goldmann Sachs vil øge presset på selskabet for at levere afkast på kort tid, og en jagt på kortsigtet vækst harmonerer meget dårligt med de løsninger, der er brug for til den grønne omstilling og for samfundsøkonomien. Det er typisk kapitalintensive og langsigtede investeringer, der giver afkast på den lange bane,« siger han.

Læs også: Dong-aktier for 11 milliarder på private hænder

Ifølge regeringens energipolitik skal udgifterne til fossile brændsler falde, og udgifterne til investeringer i energisystemet stige. Men med et fokus på kortsigtet afkast til investorerne frem mod 2018 bliver det ifølge Brian Vad svært at foretage store investeringer på bekostning af overskuddet i Dong Energy.

Han fremhæver som eksempel Dong Energys store interesser i at få afsat naturgas. Ifølge oplægget til aftalen med Goldman Sachs skal det samlede selskab give et stort afkast - ikke kun vindmøllerne. Det kan betyde, at Danmark kommer til at fastholde de individuelle naturgasfyr i længere tid, eller at Dong Energy opgiver initiativer til energibesparelser hos brugerne, da det ikke er i virksomhedens økonomiske interesse.

Brian Vad Mathiesen, der bygger sin kritik på en nærlæsning af vilkårene for kapitaludvidelsen i aktstykket til Finansudvalget og mener, at aftalen bør laves markant om.

Allerede i dag er Dong Energy jo et aktieselskab, der drives efter kommercielle interesser, og som kræver særlige rammevilkår for at investere i noget, de ikke mener giver afkast i sig selv. Så staten kan vel bare udforme rammevilkår, der fører til de langsigtede investeringer, der er nødvendige for den grønne omstilling?

»I teorien ja. Men man har konstrueret aftalen, så mindretalsaktionæren dels har vetoret på en lang række vitale punkter og dels indbygget en forventning om et stort afkast, som staten skal kompensere for, hvis afkastet udebliver,« siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer:

»Derfor synes jeg, at man bør sætte spørgsmålstegn ved, om staten med denne konstruktion vil være interesseret i at indføre nye rammevilkår, der skal skubbe den grønne omstilling fremad, hvis det samtidig forhindrer Dong i at opnå et stort afkast og dermed påfører staten et tab.«

Ifølge aftalen får Goldman Sachs selskab, New Energy Investment, vetoret i beslutninger om at ændre i forretningsplanen eller at foretage større investeringer, frasælge eller købe virksomheder eller oprette nye virksomheder uden for de eksisterende forretningsområder. Undtaget er dog beslutninger omkring den del af naturgasinfrastrukturen, som Dong Energy ejer.

Allerede i dag opstiller staten som hovedaktionær rammer for Dong Energy, men ifølge Brian Vad Mathiesen gør det en stor forskel, når Goldmann Sachs kommer ind og begynder at kræve afkast på meget kort sigt.

»Det betyder ikke, at man ikke kan sælge 19 pct. af Dong Energy, men vilkårene i aftalen dikterer fuld speederen på indtjening og udbytte - også med medarbejderaktier - og det taler ikke for, at kan de tunge og langsigtede investeringer får nogen særlig plads i virksomhedens prioriteringer,« siger han og tilføjer at man kunne lade danskerne få en chance for at eje selskabet eller undlade at sælge de 19 pct., hvis buddet ikke er fordelagtigt nok.

Læs også: Skylder vi Goldman Sachs 1 mia$ ?

Professor Brian Vad Mathiesen påpeger endvidere, at der ikke er nogen garanti for, at Goldman Sachs ikke sælger aktierne videre til for eksempel monopollignende statslige selskaber som franske EDF eller russiske Gazprom - og at vetoretten i aktstykket således under visse omstændigheder kan gives videre til andre selskaber.

»Det kan i sig selv være o.k., men Dong Energy er en stor spiller på el, vind, kraftværker, fjernvarme, naturgas og olie i Danmark. Derfor kan dette få reel indflydelse på den grønne omstillingen og for energiaftalen frem mod 2020,« påpeger han.

Finansudvalget skal behandle aktstykket på næste torsdag den 30. januar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter den seneste udmelding fra Peter Christensen/venstre virker det som om både venstre og konservative stikker hovedet i busken ud fra den politik, at hvis/når det går helt galt, kan man altid hævde at man intet vidste.

  • 19
  • 0

Den største forskel består sandsynligvis i, at en privat investor kræver afkast af sin investering, mens regeringens økonomiske politik kræver nedskæringer hos statens selskaber.

Mit indtryk er fortsat, at den til enhver tid siddende danske regering ønsker grøn omstilling i andre lande for at opnå øget eksport af dansk teknologi med deraf følgende øget indtjening og international indflydelse.
Aftalen med Goldman Sachs passer godt med en indforstået politisk strategi, hvor visioner er uforpligtende. Personligt synes jeg, det er påfaldende, at en aktuel status sjældent angives, når visioner omtales.

Så sent som i går læste jeg en artikel, hvor den danske klimaminister fortalte om mål for produktion af vedvarende energi i 2020(?), men intet om, hvor stor produktionen er nu, eller om de vindmølleparker, der indgår i den gældende klimaaftale, er opført el. opføres som planlagt. Det undrer mig, fordi det ikke burde være et stort problem at skrive et par sætninger om nye vindmølleparker, der er opført, med mindre de er opgivet igen.

  • 8
  • 1

Bestyrelsen - "Lad os bygge en ny vindmølle park"
Goldman Sachs- "nej"

Goldman Sachs er ikke ude på at levere energi, de er ude efter penge, som de får istedet for vores infrastruktur. Derfor er det en dårlig ide.

Dagskursen på Dong energy står til kurs 114, udbyttet pr aktie er 8 kr, kvikket giver en forrentning på 7%
Dertil er det en essentiel del af et lands infrastruktur, hvilket gør det til en meget sikker investering. (I mine øjne)
Jeg smider penge på skærmen men der sker ikke noget, hvordan kan jeg købe Dong aktier.?

  • 19
  • 1

Jesper: Hvis den såkaldt grønne omstilling var mindre dyr og mere effektiv (klimamæssigt), så var det ikke positivt at bremse op. - Men de færreste (også politikere) ved, hvad det koster. PSO-afgiften er nu oppe på 6,5 mia kr om året, som betales af os alle via elregningen.
Og de økonomiske vismænd (det er det, vi har vi dem til ???) har gentagne gange advaret: De mange vindmøller er dyre og gavner stort set ikke klimaet. Årsag: De frigjorte CO2-kvoter bliver udnyttet i andre lande, der bygger kul- og brunkulsværker. Bl.a. Tyskland. - Og så skader det mere, end det gavner!
Og som de fleste efterhånden ved, skal vindmøller og solceller have næsten 100% backup. Dette fordobler omtrent prisen for VE, og det kommer oven i PSO-afgiften.
Set fra en klimamæssig (og økonomisk) synsvinkel er Danmark helt eller halvt til grin.

  • 12
  • 15

Set fra en klimamæssig (og økonomisk) synsvinkel er Danmark helt eller halvt til grin

Vores mærkværdige varme-/klima-/gas-/vindmølle-uvæsen + den uendelige Dong sæbe opera, får mig som regel til til at tænke på molbohistorien[1], hvor storken går og trampede kornet ned.. :)

http://finanswatch.dk/Finansnyt/article643...
Hver gang underholdende at en hel befolkning troligt betaler for, at voksne mennesker med god uddannede er åbenlyst tåbelige.

[1] http://www.molbohistorier.net/Storken.html

  • 9
  • 1

synes, det er mindst lige så trist, at de fleste danske uddannelser på universitetsniveau tilsyneladende sigter mod modstand mod forandring bortset fra indførelse af en totalitær styreform og stræben mod fortiden.

  • 8
  • 2

Sarkasme alert.

Det går da ufattelig godt, hvad er problemet.

regeringen har da lige smidt en 20.000 - 30.000 ud af dagpenge systemet. de penge kan da fint sendes til Goldman Sachs. og der er sikkert flere dovne hunde at flå økonomisk...

Hvad med at fyrer nogle flere lærer og pædagoger, lukke nogle skoler.
Man kan sikkert også hente nogle milliarder i syge sektoren, altså hospitals pladser og ligende, ikke medicin udskrivning, for det vil jo bare være færre penge til den private elite - det duer ikke.
Offentlig transport er også alt, alt for stort væk med det, eller i det mindste hæve priserne og droppe vedligeholdesen, noget mere.

Husk der er ingen fortjeneste i at servicere folket, det er bare spild af tid og (fiat)penge og kan aldrig blive regeringens mål - det er ren utopi. En regering for folket sådan noget socialist, kommunist, et eller andet pis.

Hvis man virkelig er i tvivl om det her er en god handle, så vil det da være passende at smide en 8-9 millioner efter en gang rådgivning hos den Britiske afdeling af Rothschild. De vil selvfølgelig være helt upartisk og regeringen kender dem så godt fra tidligere køb af rådgivning, om vores gældsloft. Det kan også være at de kan rådfører sig med nogle af de andre gutter fra Bilderberg gruppen - årrh nej, nu blev det til tåbelig konspirations snak - ELLER HVAD...?

Lad os ikke gå ud af den vej for det er da virkeligt useriøst. Nej så vil det være mere fornuftigt at undersøger om dette køb, på nogle måde stemmer overens med Agenda 21 doktrinen. Ej nu blev jeg helt i tvivl, er det også vanvittig konspirations teori. I følge den er vækst vigtig, også noget med noget miljø og sustainability, vidst nok. Men ihvertfald vækst - så hvad er problemet?

Ej, det skal nok gå det hele. både vandet, maden og luften bliver hele tiden renere og renere, takket være den almægtige vækst og selv om vindmøller kan lave energi uden partikler i luften, så koster de alt for mange falske værdiløse, bakket op af dollar, penge at producere (undersøg fiat-penge), sikke et spild.

Vi må håbe at både olien og benzinen kan stige lidt af det her, ellers ender det bare med at jeg får betalt mit hus af, og så har jeg jo ingen incitament for at arbejde (macht frie) og det ville være noget skidt.

Og husk nu at vi har et fantastisk demokrati, så hvis man er utilfreds med politikerne, så kan man da bare stemme på deres børn - oligarkiet længe leve.

Hov nu kommer der X-faktor, så jeg må videre....

  • 17
  • 0

Goldmann Sachs investerer ikke uden høj sandsynlighed for profit. De anser derfor investeringen i DONG som opportun iht. markedet lige nu. Derfor undres jeg; hvorfor vi ikke byder ind med et statslån, således investeringen forbliver på vores- og vores efterkommeres hænder? Salget af den omtalte aktiepost virker derfor ekstrem kortsigtet.

  • 18
  • 1

Derfor undres jeg; hvorfor vi ikke byder ind med et statslån, således investeringen forbliver på vores- og vores efterkommeres hænder?

Det kan skyldes en angst for gæld, som er meget udbredt blandt politikere og journalister.
Der er ikke engang en investering, hvis staten bare beholder sine aktier, og Folketinget ikke støtter fx. nye vindmølleparker.
En anden forskel er, at Goldman Sachs' penge ikke er danske skatteyderes penge, hvorved pressen mister et argument for opmærksomhed på Dong Energy. De seneste år er pressen blevet mere nidkær i forhold til "dine penge", men er ikke nær så kritisk mod SAS som mod DSB. SAS er delvis statsejet, mens DSB er 100% statsejet, og mens det betragtes som en katastrofe for Danmark, hvis SAS går konkurs, betragtes det nærmest som en gevinst for det danske samfund, hvis DSB nedlægges.

  • 7
  • 0

...mens det betragtes som en katastrofe for Danmark, hvis SAS går konkurs, betragtes det nærmest som en gevinst for det danske samfund, hvis DSB nedlægges.

Mon ikke du mistolker lidt her - iøvrigt enig med at det er en almen opfattelse. Med SAS og en anden flyver, så kan du komme langt væk - fjerne strande, sommer og sol eller de to årlige super shoppe tur en forlænget weekend, som fruen jo fortjener.. :)

Den tid SAS bruger til af flyve ned til lys og varmen, er jo ca. det samme som rejsen med DSB fra Hovedbanen til Lillebæltsbroen i tåge og blæst...

De Sløve Banditter er jo velkendt af ung som gammel, både som en årelang rædsel mht. forventet ydelse fra tilmed nedslidt ynkeligt personel/matriel/betjening, der kun har en fordums øststats værdighed. Etaten er ikke engang billige,.... alle ynkeligheder burde sige, at rejsen er til halv pris.

Kulturelt, så holder borgeren ikke med en offentlig taberinstitution eller -virksomhed uanset ejerandel. Lige den vinkel er heller ikke ankommet på lystavlen hos Dong Energy endnu .

  • 2
  • 0

...men er der nogen sammenhæng i virksomhedsstrategien?
Bliver den grønne omstilling bremset, er det det eneste positive. Men vil det bremse politikerne?

Perspektivet i Dong - salget er efter min mening en udmærket idé, som kan bypasse den rodede danske energipolitik.

Ved at sælge til Goldman-Sachs løftes Dong fri af forvirringen i den hjemlige politiske andedam, hvor man i bedste Don Quijote-stil jagter vindmøller uden hensyn til den kommercielle virkelighed. (Dette er iøvrigt den "skjulte" fidus ved Maynard Keynes økonomiske teori).

I Ekstrabladet d. 24. januar, side 7 er der vist et diagram over den selskabskonstruktion, som Goldman-Sachs vil køre efter og hvoraf det fremgår, at investeringen står på "2 ben", en der kontrollerer 40% og en, der kontrollerer 60%. Man har mao placeret den 40% mulige tabsrisiko i et separat selskab.

Jeg anser det for givet, at de 40% risikobehæftet kapital vil blive "kradset ind" med en kort tidshorisont, og her kommer vetoretten ind i billedet, for det er nok tvivlsomt om Dong får lov til flere "vindmølleeventyr" før de 40% er i hus. Herefter vil vetoretten blive brugt til på lang sigt at lave en sund forretning ud af Dong.

  • 1
  • 8

@ Oluf Husted,

Deltagere i f.eks. i Bilderberg konferencerne er således folk som DONG tidligere chef Anders Eldrup, DONGs nuværende bestyrelsesformand Fritz Schur, statsminister Helle Thorning-Schmidt og en række folk fra Goldman Sachs.
Og gæt en gang, hvem der også var inviteret i 2013-konferencen 2013: finansminister Bjarne Corydon - http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1...

http://www.information.dk/125091
http://www.telegraph.co.uk/news/politics/1...

Ja, Goldman Sachs og eksempelvs oliegiganten BP ligefrem finansierer møderne - http://technocracywatch.org/bilderberg/bp-...

Kunne dette være svaret på, hvorfor finansminister Bjarne Corydon reagerer nærmest allergisk på kritik af salget af dele af DONG til Goldman Sachs? Og om forekomsten aktieoptioner tilsyneladende har den effekt, at DONG er værdisat for lavt lige nu, samt medfører at eksempelvis kommunikationschefen i foretagendet fremkommer med helt uhørt arrogant og underlødig kritik af modstandere af denne aftale?

Når Bilderbergslænget fra DONGs ledelse og bestyrelse, samt fra det politiske lag taler for behovet om en kapitaludvidelse, så ser vi med al tydelighed nu, hvad de i virkeligheden mener.

  • 12
  • 0

"Jesper: Hvis den såkaldt grønne omstilling var mindre dyr og mere effektiv (klimamæssigt), så var det ikke positivt at bremse op. - Men de færreste (også politikere) ved, hvad det koster. PSO-afgiften er nu oppe på 6,5 mia kr om året, som betales af os alle via elregningen."

Det er også billigt for energiuafhængighed. Energi er det drivende i vores højt produktive samfund, que sin non.
Uafhængighed vil sige at pengene bliver i landet, så det skulle gerne hjælpe på væksten. Så selvom du betaler mere, kommer de hurtigere tilbage til dig, istedet for at ryge til kulminerne.

  • 5
  • 2

"Jesper: Hvis den såkaldt grønne omstilling var mindre dyr og mere effektiv (klimamæssigt), så var det ikke positivt at bremse op. - Men de færreste (også politikere) ved, hvad det koster. PSO-afgiften er nu oppe på 6,5 mia kr om året, som betales af os alle via elregningen."

Det er også billigt for energiuafhængighed. Energi er det drivende i vores højt produktive samfund, que sin non.
Uafhængighed vil sige at pengene bliver i landet, så det skulle gerne hjælpe på væksten. Så selvom du betaler mere, kommer de hurtigere tilbage til dig, istedet for at ryge til kulminerne.

  • 0
  • 0

Uafhængighed vil sige at pengene bliver i landet, så det skulle gerne hjælpe på væksten. Så selvom du betaler mere, kommer de hurtigere tilbage til dig, istedet for at ryge til kulminerne.

Så er der lige den med at investere sig fattig, smide gode penge efter dårlige penge osv.
Der er jo netop ingen garanti for at investeringen kommer tilbage igen. Løsningen er derfor ikke at investere endnu mere i det samme.

Det særlige med DONG-mastodonten, er jo at der er "smidt" distribution med. Men sjællændere syntes sikkert det er ok at de kommer til at betale overpris for samme strøm med en labngt dårligere service. Fiberdelen blev solgt fra til "tdc", der igen har monopol, hvorfor denne landsdel kan skyde en hvid pind efter ordentligt bredbånd.

Slagt DONG, så der kun er gas tilbage, opret et el-selskab til distribution og et selskab til el-produktion. Så kan det være der kommer økonomisk ansvarlighed ind, så der ikke bliver et evigt behov for at låne flere penge. Når det er sket skal politikerne slet ikke blande sig i driften af selskaberne, kun sætte rammerne for serviceniveau.

  • 0
  • 1

Med SAS og en anden flyver, så kan du komme langt væk - fjerne strande, sommer og sol eller de to årlige super shoppe tur en forlænget weekend, som fruen jo fortjener.. :)

Det har nok mere at gøre med, at SAS viser de skandinaviske flag i det meste af verden, og rutefly er vigtige for dansk erhvervsliv. Desuden har Københavns overlevelse nærmest været forbundet med Kastrup Lufthavns status som knudepunkt for SAS' ruter.
Det undrer mig bare, at SAS kan bruge besparelser på lønninger til hyppige kampagnetilbud, bedre mad etc., uden pressen graver i det, mens DSBs gæld gøres til et alvorligt problem, og der er voksende støtte til udlicitering af DSBs strækninger.

Jeg forestiller mig en lignende situation for Dong, hvor salget af nogle aktier til fx. Goldman Sachs kan medføre, at pressens interesse for Dongs dispositioner bliver mindre.

  • 1
  • 0

Det er imponerende hvad Marcus Goldman, hvis far var kvæghandler i Bayern har opnået. Svigersønnen Samuel Sachs forældre kom fra den samme provins i Bayern. Udvandringen skete for 150 år siden.

I dag er de så mægtige, at de har kunne svække Euroen med snyd i Grækenland og har kunnet tjene på det. I dag betaler vi alle for svindelnummeret. Intet kan ødelægge demokratiet så eftertrykkeligt, som banker med licenc til bedrageri og som har frigjort sig fra normal bankforretning. Desværre er vore politikere i hele EU villige medhjælpere. Men der falder jo også krummer fra bordet.

Ja, nu har fanden fat i Djævleøen.

  • 13
  • 0

Fra et systemisk innovationsperspektiv, kan der også være problemer forbundet med at lave ejerskabsaftaler, der gør optimering af relativt kortsigtede afkast centrale for Dong Energys dispositioner. Når energisystemer er i omstilling er strategiske samarbejder på tværs af mange aktører afgørende. Hvis stærke enkeltaktører bindes op på afkastoptimering indenfor meget afgrænsede forretningsområder, så risikerer man at indskrænke Dongs kapacitet for omstillingssamarbejder og systemisk innovation. Jeg vil tro analysen af kapitaludvidelsen ikke har omfattet et innovationsperspektiv, hvilket er ærgerligt, eftersom ejerskabsforhold, strategiske prioriteringer og evne til samarbejde om systemisk innovation hænger nøje sammen. Jo mere man bindes op på specifikke indtjeningsmål (som nødvendigivs må basere sig på kendte forretningsmodeller og teknologi) jo mindre fleksibilitet kan man operere med ift at gå nye veje og skabe innovation som involverer mange aktører. Her er politisk og økonomisk langsigtede ejerskabsinteresser vigtige ingredienser - og dette er ikke blot en holdning. Det er noget vi ved fra forskning i hvordan systemomstillingsprocesser foregår, og ikke mindst hvordan sådanne processer bryder sammen. Der er brug for at tænke systemomstilling, strategisk fleksibilitet og samarbejde med ind i udformningen af Dongs ejerskabsforhold. Hvis man da mener det alvorligt med omstilling af det danske energisystem.

  • 2
  • 1

Så nu skal tungen holdes helt lige i munden og der skal holdes fokus.

Det er skrøbeligt grund at bevæge sig på, så lad os se om vi kan holde for meget gætteri ude af billedet. Når først der er sagt konspiration, kan det hurtigt blive meget meget eksotisk og underholdende.

Men jeg syntes faktisk ikke at det er særligt sjovt. Jeg har noget "teori" som jeg tror på, og jeg bevæger mig gerne ud hvor hverdags snakken sjælden kommer. Lad det ligge for nu eller til en anden dag.

Der hvor ordet måske kan komme til rette igen, vinde sin plads tilbage i den saglige dialog, er hvis vi kan blive enige om at penge eliten og den danske regering ikke taler om golf score, deler selfie billeder eller gode råd om børne opdragelse når de samles til Bilderberg møder, rundt om i verden.

Så hvad taler de om. Er der evidens nok til at fornode at de planlægger en ny verdens orden. Ud over at nogle af mødedeltagerne, Obama fx, offentligt ytre et sådan mål, så må man sige nej. for vi aner intet om hvad de laver bag de lukkede døre og der er intet dokumenteret. Vi er overladt til det rene gætteri.

Hvad tør vi så gætte på? At salget af DONG parten blev aftalt - hvorfor ikke?

Tag et kig på den danske deltagerliste:
http://da.wikipedia.org/wiki/Bilderberggru...

Og ja Bjarne Corydon, var med i 2013.

Jeg vil holde mine tanker for mig selv og spørge hvor meget hemmelighedskræmmeri, fra de folkevalgte, skal man finde sig i? hvor langt kan eller må det gå? Og HVIS de virkelig konspirer mod det danske folks interesser eller for penge eliten, hvad så?

Jeg er ret blank...(sådan generelt :-))

Bliver det her det næste vi ser? Læs rapporten fra IMF side 49. (link til pdf fra IMF)
http://www.imf.org/external/pubs/ft/fm/201...
Eller her, artikel fra Forbes.
http://www.forbes.com/sites/billfrezza/201...

Kan man komme væk fra sit fjernsyn, når der sådan lige forsvinder 10% af ens formue - som de gjorde på Cypern? (det var 7,5% og så noget afgift). Skal vi overhovedet vente eller hvad?

Man skal selv finde sine nyheder idag - Jegsigerdetbare.

  • 1
  • 1

Teorier om konspiration er uproduktive af så mange grunde.

  • “Selvrespekt” som argumenterende væsen: Jeg kan komme med fem-ti forskellige MULIGE modeller for hvordan de centrale aktører - individer og firmaer - kunne have fordel - økonomisk, socialt etc. - ved at føre befolkningen bag lyset i DONG-sagen. Men idet det i sagens natur er umuligt for mig at vide om de korrekte og idet de er delsvist ikke-overlappende, så ville jeg på intet sagligt grundlag kunne vælge imellem dem. Jeg ønsker at min argumentation skal bygge på sagligt understøttede argumenter.

  • Strategisk kommunikativt: hvis man holder sig til en sags objektivt-saglige indhold, så bliver andre nødt til at forholde sig til argumentationen. Hvis der dryppes så meget som “det hele er bare fordi Corydon vil have en plads i GSs bestyrelse” el.lign, så har man skabt et perfekt angrebspunkt, som er umuligt at validere.

  • Ren og skær saglighed: Jeg er i bund og grund helt uinteresseret i HVORFOR mennesker har visse bevæggrunde til at lade visse ting ske. Jeg er interesseret i AT det sker og HVILKE alternativer der findes. Det er det vigtige for mig som borger.

Nu skal man passe på med at sammenligne staten med det private erhvervsliv, men alligevel: Jeg er i bund og grund uinteresseret i at spekulere i hvorfor mit teleselskab ikke har god dækning når jeg tager toget: Er det en for stor teknisk udfordring? Er det fordi direktøren hader toge? Er togpasssagerer dårligere kunder? Har han rottet sig sammen med De Danske Bilimportører? Det vigtige er AT der er dårlig dækning og HVILKE alternativer der er til rådighed. Pressen kan bruge konspirationsspekulationer som UDGANGSPUNKT for deres research og selvfølgelig: HVIS der er et beviseligt samarbejde med DDB, så bliver det en del af fakta og det kan være at min lede bliver stor nok til at skifte leverandør.

Der sidder en vis skræmmende portion af den amerikanske befolkning, som fuldt og fast tror at WTC bygning 7 blev revet ned med kontrollerede eksplosiver og derigennem at HELE angrebet på WTC var iscenesat af staten selv og bruger en stor del af deres liv på at udbrede dette til de "uinformerede masser", selvfølgelig til flertallets og pressens latterliggørelse. Jeg ville ønske at de personer brugte bare HALVT så meget energi på at sætte sig ind forskning om terroristers bevæggrunde og terrorismens dynamik og blev lige så fanatiske i udbredelsen af den.

  • 1
  • 0

Det her belyser faren ved konspirationsteorier klart:

Eller her, artikel fra Forbes.
http://www.forbes.com/sites/billfrezza/201...

Kan man komme væk fra sit fjernsyn, når der sådan lige forsvinder 10% af ens formue - som de gjorde på Cypern? (det var 7,5% og så noget afgift). Skal vi overhovedet vente eller hvad?

Man skal selv finde sine nyheder idag - Jegsigerdetbare.

IMF behandler et problem, der handler om at nogle lande har været ude af stand til at få skatteindtægter og udgifter til at mødes i gennemsnit over konjukturcyklerne og har derved opbygget en stor gæld (Det gælder siden ca 1990 IKKE Danmark, hvor vi med flere fortsatte reformer har fået styr på det. Vi kan altid snakke om reformernes sammensætning, men den politiske vilje til at få balance på tværs af konjukturerne kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved)

Landene er ved at få styr på det ved en blanding af skatte- og finansreformer. Men tilbage står arven: gælden fra de år hvor de ikke havde styr på tingene. Hvis gælden forsøges afbetalt over en længere periode ved kontraktiv økonomisk politik: en yderligere forhøjelse af skatten og/eller en yderligere nedsættelse af udgifterne, så medfører det en selvforstærkende nedsat økonomisk aktivitet, fordi borgerne oplever økonomisk usikkerhed og forventer den fortsætter i fremtiden.

IMF præsentere så et alternativ: En hurtig nedsættelse af gælden ved at lave et haircut på alle formuer EN gang for alle. De overvejer de økonomiske virkninger heraf, herunder vigtigheden af at overbevise befolkningen at det IKKE er en tilbagevendende ting (hvilket i hvert fald kræver at man har fået løst gabet imellem indkomst og udgifter på de løbende konti)

Det er det faglige indhold i IMF teksten, som absolut ikke kræver nogen form for konspiratorisk tilgang til nogetsomhelst, men som blot forelægger for, imod og fare ved en af de måder staterne har til at løse en specifik udfordring. Men så kommer en idiologisk (stavefejl med vilje) kommentator med ærgelig adgang til avisspalter forbi og blæser den helt ud af proportioner, så det saglige kerneindhold vil gå den tilfældige læsers opmærksomhed forbi. Og måske for altid tabuisere det, der sagtens kan vise sig at være det mindste onde af mulige løsninger til et kedeligt problem.

  • 0
  • 0

Ren og skær saglighed: Jeg er i bund og grund helt uinteresseret i HVORFOR mennesker har visse bevæggrunde til at lade visse ting ske. Jeg er interesseret i AT det sker og HVILKE alternativer der findes. Det er det vigtige for mig som borger.

Det må jeg melde mig meget enig i. At jeg er personlig nysgerrig på HVORFOR, kan være sagen ganske uvedkommende og såfremt at der ER mulig alternativer, er ressourcer og energi naturligvis bedst brugt på det.

Men hvad så hvis de folkevalgte, af ukendte årsager, fraholder folket fornuftige alternativer, eller bare åbenlyst vælger uholdbare og uønskede løsninger.

De reducerede fællesmål for folkeskolen er et glimrende eksempel. Nogle få "eksperter" taler lovende for den og fortæller os at vi skal glæde os over det positive ved at blive endnu mere omstillings parate. Men ingen ønsker den retning, lærer, forældre og andre kompetencer, kan se at nu ryger den almene dannelse fuldstændig - altså ikke mere snak om demokrati og personlige egenskaber. Nu bliver det rent teach to the test. Det er selvfølge fint når man skal ensrette et system og uddanne lydige arbejder bier. Men HVORFOR den retning, når der nu er tydelige bedre, sundere og mere udviklinde alternativer.

Jeg kan se AT det er helt galt og HVILKE alternativer der ikke bliver brugt og jeg må nødvendigvis, som et forsøg på at tænke i løsning, spørge HVORFOR.

HVORFOR bliver folkeskolen nu fyldt med pisse dyre SMART boards, Tablets (som altid er et Apple produkt) og nu robotter og 3D printere, som ingen, absolut ingen har bedt om.

Forstå mig ret. Jeg syntes det hele er fede teknologier, som i den grad er berigtiget i skolen og kan bruges i undervisnings sammenhæng, men de fleste lærer kæmper stadig med at forstå de 386'ere de fik for tyve år siden, de slåsser med lærer, elev, forældre intra og vil gerne have ressourcen prioriteret anerledes. Så nu sidder en masse elever og spiller i timen eller render rundt og scanner QR-tags eller ser lillenørd på smartboard - HVORFOR

Det sammen med IMF tiltaget. Lad os så droppe det konspiratoriske begreb, da det nok vil være for betændt mange år endnu (konspiration eller ej). Jeg ser ikke at de lande, hvor regeringen for alvor har haft hovedet oppe i røven, præsentere brugbare alternativer. De forsøger stadig at holde liv i et økonomisk system, som til alle tider er brudt sammen - igen, se FIAT penge. Det godtroende menneske er blevet lokket til et kæmpe overforbrug og nu forsøges der så med skatte reformer og tale om mere produktion at holde liv en en dødssejler - HVORFOR, må jeg spørge mig selv. Det kan godt ske at det for nu er det mindste onde, men det er ikke en løsning. Vi kan ikke producere os ud af det her. Og et økonomisk system baseret på tillid og varm luft VIL bryde sammen. Vi kan selvfølge lige vente og se om det ikke kan løses fuldstændig, ved at presse en platin mønt på en trilliard dollars - NOT.
Jeg kan godt se at en sådan mønt ikke råber til himlen, som en trillebør pengeseddelser for en rulle toilet paper gør, men kom nu...
Jeg tror det er ret tåbeligt at forsøge at løse et problem, med det der har skabt problemet i første omgang (ja det er hørt før).

Så jeg spørger igen, hvor langt ud på et sidespor kan vores regering få lov AT bringe os, før vi på demokratisk vis bliver spurt om HVILKE alternativer vi ønsker?
Jeg tror ikke at den nye offentlighedslov giver mig øget indsigt i alternativerne. Jeg kan se AT det sker og jeg kan tydeligt se HVILKE alternativ (i ental), der er at fortrække - så HVORFOR noget andet?

Og undgå venligst at bruge overbetændte emner som WTC 7, som eksempler, det vil fluks afsporer hele debatten ved at tiltrække både non-konspirations teoretikere og alm konspirations teoretikere, som står helt uden for sund fornuft - hvad det så end er :-)

  • 3
  • 1

Jeg er helt enig i, at konspirationer ret ofte kan forplumre et mere opklarende sigte mod at afdække begivenhedsforløb, samt at konspirationerne har en tilbøjelighed til at leve helt deres eget liv. Dette er ikke mit sigte med at fremdrage (i mine øjne) ganske faktuelle oplysninger om, hvem der f.eks. er deltagere i Bilderberg møderne - og hvor vi her ser nogle tankevækkende personsammenfald. Tværtimod betragter jeg det som indikationer, som vi bør være opmærksomme på, nu hvor finansministeren ugrundet dyrker hemmelighedskræmmeri omkring kapitaludvidelsen og budgiverne, men hvor der alligevel siver oplysninger, der tilfældigvis alle understøtter finansministerende såkaldte garantier om at have valgt den bedste partner.

Et par andre ganske faktuelle forhold, som er interessante i forbindelse med DONGs og finansministerens valg af GS som partner, er i mine øjne f.eks. også, at DONGs chef Henrik Poulsen over tid og fortsat har særdeles tætte bånd til Goldman Sachs. Bl.a. en bestyrelsespost i ISS, som er ejet af Goldman Sachs og EQT Partners kapitalfonden, og bestyrelsesformanden Charles Lamb Allen er såmænd formand britiske Labour, der som bekendt er søsterparti til Socialdemokraterne herhjemme. Og der flere oplysninger at hente fra den kant, eksempelvis at DONGs Henrik Poulsen fra 2006-2008 partner i det amerikanske wallstreetsselskab Kohlberg Kravis Roberts (KKR) afdeling i London, der sammen med netop Goldman Sachs lavede talrige opkøb i denne periode. - http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/art...

Når vi står med en finansminister, der gør en dyd ud af hemmelighedskræmmeri - og som får lov til det af resten af regeringen, som fører præcis samme linie på f.eks. EU-området, så bør man ikke nødvendigvis afvise mere undersøgende arbejde som blot værende konspirationer. Alene det, som regeringen måtte finde uproduktivt i denne sag, mener jeg faktisk bør få én til at hæve øjenbrynene.

  • 3
  • 0

Når vi står med en finansminister, der gør en dyd ud af hemmelighedskræmmeri - og som får lov til det af resten af regeringen, som fører præcis samme linie på f.eks. EU-området, så bør man ikke nødvendigvis afvise mere undersøgende arbejde som blot værende konspirationer. Alene det, som regeringen måtte finde uproduktivt i denne sag, mener jeg faktisk bør få én til at hæve øjenbrynene.

Altså mine øjenbryn sidder ofte helt omme i nakken, men jeg tager gerne et lille skridt af gange og jeg syntes det er retorisk sundt at snakke om indikationer, frem for det man ikke må sige. Måske er det fuldstændig ligegyldigt hvad man kalder det, bare man hæver sine øjenbryn indgang imellem.

Jeg finder det svagt usandsynligt at det skulle være helt tilfældigt at flere statsmænd var til Bilderberg møde, før de på demokratisk vis, indtrådte deres poster, i diverse regeringer. Det er muligt at jeg overreagere og at jeg kommer til at blande alt det andet skidt, der sker i verden, sammen. Men jeg er altså åben overfor forklaringer.*)

Nogle gange forklare folk mig, at det slet ikke er skidt, det går jo altid op og ned, men at vi samlet set lever i den bedste tid nogen sinde og jeg tror at det er delvis rigtig. Vi er aldrig blevet ældre, får jeg forklaret, i danmark bliver mænd næsten 80 år. igen er jeg enig. MEN, tænker jeg så, og forklar mig hvis jeg er for krævende eller urimelig. Men med en pensionsalder på 68 år, betyder det at jeg får helt fri råderet over 12 år af mit liv, hvor af jeg skal bruge det sidste på at være svag og til sidst dø, lykkelig, mæt af livet og tilfreds med mit bidrag til samfundet.

Jeg mener at det med verdens ressourcer og rigtige penge, bakket op af rigtig materiel værdi, er muligt at gøre det bedre. Det har været muligt i årtier, men i den tid har alle økonomiske ressourcer stille og roligt akkumuleret sig hos de rigeste i verden, ikke de rige, men de få super rige, som vi nu kan dokumenter ejer, hvad? 50% af verden eller mere. Er det her hvad vi skylder dem? http://www.nationaldebtclocks.org/

I stedet for flere hemmelige aftaler, ved møder som engang ikke eksisterede, så jeg gerne mere information, som jeg SKAL og VIL bruge, når jeg gør min demokratiske indsats, hvis jeg overhovedet har en sådan.

  • Hvad laver toppen af pressen til disse møder? de er der jo ikke for at dække mødet og beskrive det for os. Så hvad kan jeg så gætte på at de laver der? Jeg kan simpelthen ikke vride min hjerne ind på en fornuftig forklaring, der får mig til at nikke og sige "nååå, okay, jamen det kan jeg godt høre er i folkets bedste interesse".
    Da slet ikke med den udvikling som jeg mener at se, ske. Jeg har ikke en oplevelse af at leve i et demokrati. Ikke hvor jeg konstant bliver registreret, overvåget og er kriminel for bagateller (jeg havde bål i haven i sommers og jeg købte en kødkniv i Bilka, til køkkenet, som jeg havde i bilen, mens jeg tankede benzin) og min eneste mulighed er at stemme på de samme fjolser igen og igen, eller som nu, deres inkompetente børn.

Men det kan da godt være at det bare er mig, der ikke forstår det, jeg er jo ikke minister....

  • 4
  • 1

Et statsselskab har en særlig forpligtelse for infrastruktur og forsyningssikkerhed. Det må der aldrig der ikke spilles casino med.
Men sådan kan det jo måske se ud til at det bliver med salget af DONG til Goldman Sachs ....

  • 3
  • 0

Et statsselskab har en særlig forpligtelse for infrastruktur og forsyningssikkerhed.

Tja, men hvem bestemmer omfanget af den forpligtelse? Det gør selskabets ejer vist, hvorved omfanget af forpligtelsen nemt afgøres af ejerens økonomiske prioritering.

Foreløbig har vi kun nogle antydninger fra pressen om mulige ubehagelige konsekvenser af salget af nogle aktier i Dong til Goldman Sachs, men begrundelsen for salget næsten ignoreres. Det, der kaldes salg af Dong, er kun salg af 18% af aktierne i Dong, som staten ejer 81% af. Salget er en konsekvens af, at regeringen ønsker en såkaldt grøn omstilling, den ikke har råd til. Andre debatter antyder, at grøn omstilling i sig selv er casinospil med forsyningssikkerhed.

En anden mulighed er, at private investorer er mere motiverede for fortsat drift og løbende udvikling af selskabet, fordi deres afkast er afhængig af indtægter fra salg af virksomhedens produkter. Modsat er staten ikke afhængig af indtægter fra sine selskaber, men får de fleste indtægter fra skatter og afgifter. Derfor kan private investorer være mere motiverede for høj forsyningssikkerhed og god infrastruktur, mens staten har et politisk mål om energibesparelser, som kan forfølges med afgifter og regulering.

  • 1
  • 0

Citat Børge Jensen: "Derfor kan private investorer være mere motiverede for høj forsyningssikkerhed og god infrastruktur, mens staten har et politisk mål om energibesparelser, som kan forfølges med afgifter og regulering."

Ja. de kan, men der er flere penge i at slagte et foretagende og snyde de blåøjede medejere.

  • 6
  • 0

Det gør selskabets ejer vist, hvorved omfanget af forpligtelsen nemt afgøres af ejerens økonomiske prioritering

- husk, at ejeren er 'os allesammen', staten er vores 'ansatte' forvalter!

Foreløbig har vi kun nogle antydninger fra pressen om mulige ubehagelige konsekvenser af salget af nogle aktier i Dong til Goldman Sachs, men begrundelsen for salget næsten ignoreres

  • begrundelsen for at sælge til af alle GS, er netop ikke givet på tilfredstillende måde!

Det, der kaldes salg af Dong, er kun salg af 18% af aktierne i Dong, som staten ejer 81% af

  • jovist, men med langt mere end 18- 19% indflydelse!
  • 5
  • 0

Salget er en konsekvens af, at regeringen ønsker en såkaldt grøn omstilling, den ikke har råd til. Andre debatter antyder, at grøn omstilling i sig selv er casinospil med forsyningssikkerhed.

Derfor forsøget med "forsynings(u)sikkerhedsafgiften? Hvis det er regeringen der har påført DONG ekstra investeringsforpligtigelse, så bør dette ske i åbenhed finansieret med statsobligationer. Så kan vi alle se hvad dette cirkus i virkeligheden koster. Dernæst stemme derefter. Men det kræver at politikerne begynder at tage sit ansvar bevidst. På den anden side er der ikke mange "ærlige" politikere, hvorfor befolkningen bliver holdt hen i uvished.

Det er svært at se hvorfor ledelsen skulle tilbydes "gyldne" aftaler, når det i virkeligheden skulle nøjes med en tjenestemandspension. Der er meget få ledere i det "rigtige" private erhvervsliv, der kan regne med bonus ved at føre virksomheden i økonomisk uføre.

  • 3
  • 0

Det har taget ca. 10 år at køre en velfungerende og velkonsolideret elsektor ned, så det nærmest ligner et fallitbo med stor gæld og negativ egenkapital.

Dong har praktiseret det såkaldte "vægtstangsprincip" ved at udstede virksomhedsobligationer. Virkningen heraf er i et stigende marked, at hele gevinsten koncentrerer sig på aktiekapitalen, idet obligationerne jo har fast pålydende. Det resulterer i vidunderlige prisstigninger på aktiekapitalen - en slags gearing..

I et vigende marked - derimod - resulterer vægtstangseffekten, at tabene koncentreres på aktiekapitalen, der så vil falde med den samme gearingsfaktor.

Da virksomhedsobligationer har "førsteret" foran aktiekapital, betyder en negativ egenkapital som jeg ser det, at Dongs aktier ikke er noget værd. Det kunne derfor være interessant at få oplyst, om finansministeren har husket at nedskrive Statens aktier i Dong til 0.

  • 0
  • 3

Det har taget ca. 10 år at køre en velfungerende og velkonsolideret elsektor ned, så det nærmest ligner et fallitbo med stor gæld og negativ egenkapital.


Hvad er det for noget sludder! - Hvor i elsektoren ser du negativ egenkapital???

Dongs egenkapital er med udgangen af 3. kvartal på +52 mia kr. De har haft solide overskud i 5 ud af de seneste 6 år, med en gennemsnitlig EBIT på +8,3%.

http://streaming.dongenergy.com/MediaFiles...

Der er overhovedet ikke tale om at Dong lider nød. Der er tale om at Dong skal bruge kapital til at føre deres kommende investeringer i nye havmølleparker ud i livet.

Der er heller ikke tale om at skaffe penge til at dække gæld, for Dong er ikke specielt belastet af renteværende gæld. Nettorenterne udgør ca 0,3% af omsætningen. Det er der vel ingen der dør af.

Der er derimod tale om at udvide den del af forretningen, der giver mest afkast - nemlig havmøllerne - og dermed øge det samlede afkast.

  • 4
  • 2

Tak til Søren Lund for at forklare ,at vindmøllerne er blevet så stor en belastning for samfundet ,at der skal ekstern financiering til at holde de forkælede vindmøllefabrikker kørende.

Kan I ikke snart indføre nogle økonomikurser på DTU? Det er jo langt ude hampen det der.

At investere i elproduktion er MEGET langsigtede investeringer, som kræver lånefinansiering, hvis man ikke som før 90´erne havde villige stater til at åbne kasserne. Derved udsætter energiselskaber sig for en ikke ubetydelig eksponering, når de investerer i nye kraftværker af enhver type, hvilket kræver en velfunderet egenkapital for at kunne optage lån til en rimelig rente. Af alle kraftværksinvesteringer er vindkraft en af dem, der HURTIGST betaler sig tilbage.

DONG er så tilfældigvis en af de mest effektive, vidende elselskaber, når det kommer til at opsætte (hvor de tilmed er medejere af den nødvendige hardware) og drive havmølleparker og har et stor indtjeningspotentiale dér, især i de aktuelle år. For at kunne det kræver det en del lånekapital, som jvf ovenstående kræver en god egenkapital. Desværre har ANDRE investeringer (gas) skadet DONGs økonomi og de kræver en kapitalindsprøjtning, ligesom en nok så god ingeniør må have mulighed for transport til arbejdet, hvis han skal kunne kapitalisere på sine evner.

Vindmøllerne er mao DONGs AKTIV i muligheden for at blive en rigtig god forrentet energiforretning og har en langt lavere tilbagebetalingstid end konkurrerende produktionskapacitet.

Og ovenstående citat kommer endda fra en fortaler for atomkraft, som er den investering et energiselskab kan lave med den absolut LÆNGSTE investeringshorisont. Tænk hvis det var DONG der havde valgt at opføre Olkiluoto 3. Så hang der på ottende år en ikke-realiseret udgift på 40 mia kroner på et aktiv, som nu ser ud til ikke at komme i drift før 2017. 12 år, hvor DONG kunne opføre fem vindmølleparker af Anholt-størrelsen og skrabet pengene tilbage igen. Olkiluoto 3 er den DIREKTE grund til at TVO mister sin historisk gode kreditrating og landede på sit nuværende niveau da udsigten var at reaktoren ville blive igangsat til sommer, med en stærk advarsel om at yderligere forsinkelser ville medføre yderligere downgrade. Når nu TVO her i løbet af den næste måned må melde om en yderligere forsinkelse på sandsynligvis et år, så bliver det spændende at se hvad der så sker med deres vurdering.

  • 3
  • 2

Lad os lege vi har en vindmøllepark som skal have 105 og et kommanderbart værk som skal have for
2 til12 øre fuel hvis vi medregner fjernvarmefordelen.Vindmøller kan blive en endnu bedre forretning når en tåbelig ,selvmorderisk befolkning bliver forført til at give dem 200.Det bliver nok samtidig med at Olkit etc 3 kommer på nettet.

  • 2
  • 5

På den anden side er der ikke mange "ærlige" politikere, hvorfor befolkningen bliver holdt hen i uvished.

Befolkningen er næppe holdt hen i uvished, men er selektiv med, hvad den hører, læser og husker.
Bjarne Corydon har givet begrundelser for salget af aktier til Goldman Sachs, men er nærmest druknet i støj fra pressens argumentation mod salget. Bjarne Corydons begrundelser kunne føres tilbage til Folketingets energiforlig i marts sidste år. Der er adskillige artikler på internettet om det energiforlig.

  • 1
  • 3

Arhh. Kom nu. Hvad var det du mente?

Er det den grønnere strategi? I så fald skal du nok huske på Anholt og med det i mente læse dette afsnit:

Det er afgørende, at udbud af havvindmølleparker forberedes grundigt, markedsføres over for potentielle bydende og gennemføres med fleksibilitet, således at størst mulig konkurrence og lavest mulige priser kan sikres. Der afsættes i alt 12 mio. kr. i 2012-2015 til at styrke indsatsen ifht. udbud af havmøller.

Det er ikke lex DONG, det er lex anti-DONG om noget.

Er det DONG behov større egenkapital, så de i hvert fald kan byde med? Hvis det er det, så har jeg endnu ikke hørt nogen argumentere for at DONG skal tilføjes kapital, blot dyb uenighed om HVORDAN det skal foregå.

Hvor er det i energiplanen at du ser at regeringen lægger op til at bruge GS til kapitaludvidelse af DONG?

  • 4
  • 0

Der er overhovedet ikke tale om at Dong lider nød. Der er tale om at Dong skal bruge kapital til at føre deres kommende investeringer i nye havmølleparker ud i livet.

Der er heller ikke tale om at skaffe penge til at dække gæld, for Dong er ikke specielt belastet af renteværende gæld. Nettorenterne udgør ca 0,3% af omsætningen. Det er der vel ingen der dør af.

Der er derimod tale om at udvide den del af forretningen, der giver mest afkast - nemlig havmøllerne - og dermed øge det samlede afkast.


Det er vel ikke helt rimeligt blot at øge afkastet, det svarer jo til øget skat. Selvfølgelig skal det løbe rundt, men det gør det forhåbentlig allerede, så de kan vel blot udskyde disse investeringer i mølleparker.
Hvis de kun kan overleve ved hele tiden at bygge flere parker, så minder det for meget om et pyramideselskab.
Hvis staten synes der skal bygges flere mølleparker, så er det vel bare at udbyde dem. Det burde ikke have så meget med Dong at gøre.

  • 3
  • 0

..Hvis de kun kan overleve ved hele tiden at bygge flere parker, så minder det for meget om et pyramideselskab...

Svend F. Dit spørgsmål er interessant, for Dongsagen kunne godt give fornemmelser i den retning.

Finansøvelsen hedder at "køre på gradienten", dvs at så længe der investeres i nyt, ser økonomien fin ud på papiret, uden nødvendigvis at have noget med realøkonomi at gøre.

Men forhindres udvidelsen af løbende investeringer af én eller anden grund, kollapser pyramiden. Vi har efterhånden set så meget af det: Byggespekulanter, banker - you name it.

  • 4
  • 0

Hvor er afsnittet om DONG?

Der er nok intet afsnit om Dong. Til gengæld står Dong for den 'energiforsyning', der nævnes i 1. linie under overskriften: "Parterne er enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik."

Dong skal såmænd nok også stå for det, der står i afsnittene: "Udbygning af vindkraft og andre VE teknologier" og "Smarte elnet mv.".

På den anden side kan jeg se, aftalen henviser til Energinet.dk (http://www.energinet.dk/DA/OM-OS/Sider/def...) i stedet for Dong. Det overrasker mig, fordi det åbenbart er Energinet.dk og altså ikke Dong, der er ansvarlig for den danske energiforsyning. Jeg synes mildt skrevet ikke, det fremgår af debatten om statens salg af aktier i Dong.

  • 0
  • 0

Så kom det frem!

Pension-Danmark bød hvad der svarer til en værdiansættelse af Dong på 46 mia kr, uden vetoret, mulighed for skatteunddragelse eller yderligere dikkedarer - men dog uden risiko for værditab.

Til sammenligning, svarer Goldmann Sachs' bud til en værdiansættelse på mellem 28-31,5 mia kr, alt efter hvordan man vurderer værdien af vetoret osv.

Pension-Danmark tilbød altså i omegnen af 50% mere.....og fik afslag!.....til fordel for Goldman Sachs!

Det er selvfølgelig ikke uvæsentligt at Pension-Danmark ingen risiko ville tage for beløbet, hvormed det i realiteten er et lån, mens Goldman Sachs tilbyder at tage risikoen for 40% af de 19% de forlanger.

Men da Goldman Sachs jo forlanger 50% flere aktier, for samme beløb som Pension-Danmark, så svarer det jo i realiteten til følgende:

  • PD forlanger ca 12% af aktierne, med fuld garanti mod værditab - mod at indskude på 8 mia kr.

  • GS forlanger ca 12% af aktierne, med fuld garanti mod værditab + 7% af aktierne, som GS selv tager risikoen for - mod at indskude på 8 mia kr.

Alle argumenterne for at vælge GS' tilbud, har i dag gået på at GS er villige til at tage risiko.

Ja, go'måren! - i realiteten tager de jo så kun risikoen for de aktier de har fået foræret, kvit og frit, i forhold til PD's værdiansættelse!

Jeg savner at få at vide, hvad hulen det er vi får til gengæld af GS, siden deres bud kan anses som det bedst mulige???

  • 6
  • 0

Alle argumenterne for at vælge GS' tilbud, har i dag gået på at GS er villige til at tage risiko.

Et aspekt, jeg hørte om på TV2 News i formiddag, var, at Pension Danmarks tilbud svarede til et lån, som staten kunne få nemmere og billigere ved at udstede nye statsobligationer. Det fremgik også, at Pension Danmark trak sit hidtidige tilbud tilbage, da finansministeren krævede risikovillig kapital.

Modsat har mange argumenter for fravalg af GS' tilbud gået på forsyningssikkerheden, som åbenbart ikke er Dongs men Energinet.dks ansvar. Faktisk tyder mere og mere på, at Dong i realiteten har behov for en kapitaludvidelse for at kunne ekspandere i udlandet. Dermed må jeg erkende, at mine antagelser om grundene til kapitaludvidelsen var helt forkerte. Samtidig giver det anledning til undren grænsende til bekymring, hvis Dong udvider sit arbejdsområde for indtægter fra danske forbrugere.

Det bekymrer mig også i sig selv, at jeg ikke har hørt el. læst om Energinet.dk før. Det er ikke rart at tænke på, hvad årsagerne kan være til, at Energinet.dk ikke er nævnt i en følelsesladet debat, hvor Dong antages at have de opgaver, som nu angiveligt ligger hos Energinet.dk.

  • 2
  • 0

Børge, normalt ville jeg ikke bruge andres manglende viden som et angrebspunkt, men jeg bliver nødt til at gøre en undtagelse.

Når du skriver at:

Bjarne Corydon har givet begrundelser for salget af aktier til Goldman Sachs, men er nærmest druknet i støj fra pressens argumentation mod salget. Bjarne Corydons begrundelser kunne føres tilbage til Folketingets energiforlig i marts sidste år. Der er adskillige artikler på internettet om det energiforlig.

så laver du en meget skråsikkert påstand. Ved at nævne GS i en debat, hvor INGEN af relevans argumentere for at DONG ikke skal have udvidet sin egenkapital, så skriver rent faktisk at man kan hente argumentation i energiforliget om at GS SPECIFIK - ikke Pensions Danmark, ikke staten selv - skal stå for udvidelsen.

Når du så roder rundt i aftalens tekst uden at finde noget af relevans for DONG og så begynder at undre dig over Energinet.dk i forbindelse med DONG-sagen og problematisere at du aldrig har hørt om det, så er det, undskyld mig, dig der har et problem.

Brug en time på at sætte dig ind i de forskellige selskabers rolle i dansk energiforsyning. Der er tre wikipediasider du skal læse, den for energinet.dk, den for DONG og den for Nordpool, så har du i hvert fald det grundlæggende idé om dansk energiforsynings strukturs største spillere.


Et aspekt, jeg hørte om på TV2 News i formiddag, var, at Pension Danmarks tilbud svarede til et lån, som staten kunne få nemmere og billigere ved at udstede nye statsobligationer. Det fremgik også, at Pension Danmark (PD) trak sit hidtidige tilbud tilbage, da finansministeren krævede risikovillig kapital.

Prøv at læse den meget mere detaljerede viden vi NU har fået om kommunikationen imellem PensionDanmark (PD) siden i morges som refereret af Søren i stedet for at bygge på begrænset og forældet viden du har hørt fra radioen.

Her er det interne notat:

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/i...

Her fremgår det bla. at PD oprindeligt ville have en opt out for 100% af deres aktiekøb, finansministeriet kræver max 40%, PD siger at de er fleksible med procentsatsen men ryger ud og GS fik 60%!

  • 1
  • 0