Forskere: Disse lande skal lade olie, gas og kul blive i undergrunden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Disse lande skal lade olie, gas og kul blive i undergrunden

Det har længe været kendt, at hvis målet om en maksimal global opvarmning på to grader skal opretholdes, skal de samlede emissioner fra 2011 til 2050 holdes under ca. 1.100 gigaton CO2.

Læs også: Menneskeheden har allerede opbrugt to tredjedele af historiens samlede CO2-kvote

De nuværende reserver af olie, gas og kul vil kunne frigive 2.900 gigaton CO2. Derfor skal omkring to tredjedele af alle fossile brændstoffer altså forblive i jorden.

I en ny artikel i Nature går Christophe McGlade og Paul Ekins fra University College London et skridt videre og ser nærmere på, hvor store mængder af de forskellige typer af fossile brændstoffer, vi kan tillade os at udvinde, og i hvilke geografiske områder det bedst kan betale sig at udvinde dem ud fra en betragtning om, at omkostningen samlet set skal være mindst

Analysen viser, at en tredjedel af alle oliereserver, halvdelen af alle gasreserver og 80 pct. af alle kulreserver skal forblive i jorden indtil 2050.

Læs også: 80 procent af verdens olie, gas og kul skal forblive i undergrunden

Når man ser nærmere på de enkelte regioner, betyder det eksempelvis, at USA og Australien kun kan bruge 7-8 pct. af deres kulreserver, mens Mellemøsten, som har mere end halvdelen af verdens oliereserver, kun kan bruge 62 pct. af disse. Når det gælder gasreserverne, er det kun 39 pct. af disse Mellemøsten kan tillade sig at bruge.

De to forskere har opdelt verden i 16 regioner, og i artiklen giver de tal for den mængde olie, gas og kul, der kan udvindes i hver region.

Nye eftersøgninger er spild af penge

Ved en pressekonference på University College sagde Paul Ekins, at denne analyse viser, at olie- og energiselskabernes omkostninger til finde nye forekomster kan være et spild af penge, for der er ikke behov for at finde og udvikle olie- og gasfelter. Det gælder også i det arktiske område, understregede han.

Han opfordrede investorerne til at stille spørgsmål til selskaberne om deres omkostninger til eftersøgning. Det var måske mere fornuftigt at udlodde pengene som udbytte.

Michael Jakob og Jérome Hilaire fra Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung i Tyskland skriver i en kommentar i Nature, at analysen tydeliggør de store udfordringer med at indgå en global klimaaftale, for ved at indføre en begrænsning på brugen af fossile brændstoffer giver man økonomiske fordele til nogle på bekostning af andre.

Det er et af de helt store problemer, der skal findes en løsning på, hvis der skal indgås en klimaaftale i Paris i december i år.

McGlades og Eskins analyse, der udpeger vinderne og taberne kan være et vigtigt input til at opnå enighed om en global aftale, mener Jakob og Hilaire.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Pæne tanker, men det er verden slet ikke moden til og bliver det heller ikke de næste 100 år, nogle lande er afhængige af eksport af brændstofferne og andre bruger en stor del selv til industriproduktion til eksport.

  • 8
  • 1

Hvis de mange fossile brændsler skal blive liggende i jorden, så skal der findes erstatninger for det. Sol og vind gør det ikke, jvf. IEA, der regner med at sol og vind i 2040 maksimalt kommer til at udgøre hhv. 0,6% og 1,6% af verdens energiforbrug. Det kræver en intensiv F&U indsats i alle CO2-lette energiformer, såvelsom CCS. Hverken vindmøllerne eller solcellerne løser problemet. Deres andel af energiproduktionen i 2040 vil være så lille, at det ligner en afrundingsfejl.

  • 12
  • 12

Ved godt jeg gentager mig selv, men ovenstående artikel og indlæggene gør mig mere sikker på at kildeskat på fossiler er den eneste løsning der vil reducere forbruget.
Alle, både nationer, virksomheder og individer vil have en økonomisk fordel af at fossilerne bliver liggende i jorden.

  • 6
  • 5

@Leif

Set i lyset af den teknologiske udvikling vi har set i løbet af de sidste 100 år, og set i lyset af at udviklingen sker hurtigere og hurtigere, syntes jeg dælme det er flot at du sådan uden videre kan spå 100 år ud i fremtiden. Prøv fx at forestille dig konsekvenserne hvis man fandt en tilstrækkeligt effektiv og billig måde at lagre energi på. For Danmarks vedkommende kunne det fx betyde at vi så principielt ville kunne dække vores el-forbrug 100% med vedvarende energi. Skiftede vi samtidigt til eltog til elbiler, så ville danmark kunne blive stort set uafhængig af fossile brændsler.

@Jesper

Så vidt jeg husker så bygger IEA's fremskrivning ikke på hvad der er teknisk muligt, men derimod på hvad man i praksis forventer vil ske. Og det er nu engang politisk bestemt, og kan dermed ændre sig. Kig fx på Danmark - da vi besluttede at få mere VE i energiforsyningen, tog det 10-20 år at komme fra rundt regnet 0% VE til ca. 40% i dag. Og andelen kunne i øvrigt sagtens have været endnu højere, hvis ikke den forrige regering havde nedprioriteret området.

Endelig ser både Leif og Jesper helt bort fra at det ikke er gratis at forurene, ligesom det ignoreres at konsekvenserne af fortsat brug af fossile brændsler kan vises sig at være så alvorlige at det simpelthen ikke kan accepteres. Man kan sammenligne det med en person som får konstateret en dødelig kræftform, som er meget dyr at behandle. Vedkommende har her to muligheder: enten at spare pengene, og så til gengæld dø hurtigt, eller betale hvad det koster - også selv om det ruinere ham - og så overleve. At vælge at leve med sygdommen er simpelthen ikke en option.

  • 7
  • 8

opgjorde IEA den globale støtte til i 2014. IMF opgjorde den samlede støtte til 2.000 milliarder dollars pr. år når alle eksternalitetsomkostninger blev indregnet.

Det burde være relativt nemt at begrænse disse store støttebeløb og DK kunne f.eks. starte med at begrænse offentlig støttet udvikling i bedre metoder til olie og gasefterforskning mv. selvom det næppe er store beløb.

Men det gør jo ondt på de fremtidige indtægter. Her tør jeg slet ikke nævne de nærmest "CO2 neutrale" nordmænd - eller manglen på penge til en togfond.

Der er mange paradokser - også i vores del af verden.

  • 4
  • 2

Endelig ser både Leif og Jesper helt bort fra at det ikke er gratis at forurene

Jeg gør ikke og har været energisparer hele livet, der faldt brænde ned hjemme i 1962 hvis vi brugte for meget lys i børneværelset, også selv om vi skulle bruge det til lærdom.
Det jeg mener med at verden ikke er moden er ren politisk, vi kan kun appellere til de storforbrugende lande (enten de har selv eller importerer) at gøre de samme tiltag som vi for at spare og rense røg, men vi kan ikke bestemme om de skal skære ned på produktion af industrivarer eller eksport af fossilt brændstof der skal give indtægter..........og man vil jo heller ikke brandfortolde kinesiske varer fordi at de bruger en masse kul.

  • 3
  • 0

@Leif
Selv om det måske ikke fremgik klart, så gik min kommentar på at du siger at nogle lande fx tjener penge på at eksportere fossile brændsler og at de derfor ikke vil være motiveret til af egen drift at stoppe eksporten. Og det kan der naturligvis være noget om. Men fx klimaforandringer rammer alle - også dem der eksportere brændslerne. Eksempelvis er Australien så vidt jeg husker storeksportør af kul, men de syntes også de seneste år at have været ramt hårdt af ekstremt vejr - særligt voldsom hede og tørke, med deraf følgende skovbrande - lejlighedsvist afløst af store oversvømmelser.

så jeg syntes at det er en overforsimpling af problemstillingen bare at sige at de tjener jo penge på det, så de vil naturligvis ikke stoppe. Hvis det ekstreme vejr de har haft skyldes klimaforandringer, og man kan sandsynliggøre at de kan se frem til endnu hyppigere og / eller mere ekstremt vejr så er spørgsmålet om de øvrige industrie (af hvilke nogle givetvis vil tabe penge - fx landbrug, fiskeri og træ(skov)industri) for ikke at glemme almindelige australiere der mister hus og hjem i skovbrande og oversvømmelser, kan og vil leve med dette af hensyn til kulindustrien, eller om omkostningerne - både de menneskelige og de økonomiske - bliver så store at Australien af egen drift før eller siden vil skifte kurs.

  • 2
  • 2

Alle energidebatter i dette forum har en tendens til at fremhæve det umulige i at vi globalt kan komme til at have en fornybar energi som forsyning.
Man kan så kun konstatere at der åbenbart kommer flere usagkyndige investorer til som ikke ved hvordan man ellers skal gøre med de godt 50 milliarder Euro de årligt investerer alene i vind, et volumen som er mere end fordoblet under krisen.
Man kunne jo selvfølgelig forsøge at lede dem her til dette forum!

  • 3
  • 1

Fossil energi stopper når alternativerne bliver tilpas meget billigere.

Pt er kul ikke billigere end vind på gode lokalisationer og ifølge de kinesiske solcelle producenter kommer solcelle el under prisen for fremstilling af el i Kina allerede til næste år.

Når det gælder flydende brændstoffer til transportsektoren, så mener US Navy og Lockheed at de med udgangspunkt i en kWh pris på 7 US cent fra KK værker kan producere Synfuel til $95 per tønde eller omregnet til liter pris 60 US cent. Vind energi er langt billigere end 7 US cent. I 2013 var gennemsnits PPA kontrakter på vindenergi gældende for 20 årige aftaler 2,5 US cent og prisen i 2014 faldt meget, men er ikke officiel endnu.

Olieselskabernes store problem er at de er værdisat på Børsen efter deres fremtidsudsigter og herunder de ressourcer de ejer og det kapitalapparat de ejer. Ressourcerne er intet værd hvis prisen for fuel ligger under det som det er muligt at producere fossil fuel til. Fracking, Tarsand, Deep Sea og Arctic er opgjort som ressourcer, men står reelt ikke til at redde, fordi omkostningerne alene til at producere olie fra disse ressourcer overstiger ædruelige skøn over den mulige salgspris.

Der er desuden en kæmpe risiko for at de eksternaliserede omkostninger på et tidspunkt bliver internaliseret i prisen på fossiler.

Kort sagt det nuværende skred i priserne på fossiler og på aktier i fossil virksomheder kan være en del af begyndelsen til enden på fossil alderen.

En del mener ikke fossiler kan erstattes af solceller og vindmøller, fordi der skal enorme investeringer til og en meget stor opbygning af produktionskapacitet. Det synspunkt mener jeg er temmeligt naivt. Sammenligner man en 2,3 MW Vestas mølle med en nyere 6 MW Siemens mølle, så vejer de stort set det samme. Udviklingen imod større enheder fortsætter og udviklingen imod lettere, men også stærkere konstruktioner fortsætter. For solceller er det både pris og effektivitet som tordner ned.

Hele verdens energiforbrug kan dækkes af solceller på areal så lille som Spanien. Masser af lande med høj insolation har landområder af den størrelse.

Fossillobbyen i Washington og Bruxelles er aktiveret. Det store problem er at et hvilket som helst land med gode vindforhold eller gode solforhold eller varme have eller rigelig geotermi kan igangsætte Synfuel produktion. Foreløbigt har kongressen forsøgt at blokere US Navy forskningen i Synfuel, men kan fossillobbyen på længere sigt lægge arm med befolkningernes udtalte ønske om klimasikker energiforsyning.

  • 5
  • 3

Godt eksempel på at man læser tal der understøtter eget agenda
Det er rigtigt at hvis man læser ernerginets deklaration på el, så står der 10%.
Hvis man klikker ind på energinet.dk under vindenergi kan man finde en statistik for 2013
Her operere man med 34% vindenergi - altså fint i tråd med at vi er ved at ramme 40%.
Hvorfor vind andelen kan være helt nede på 10% skyldes vel at store dele eksporteres - eller også har man under udarbejdelsen ikke opdateret tallene?
Meget tyder på at 40% er korrekt - og er energien ikke brugt i Danmark, så er reduktionen til lige stor gavn globalt.
Det mest uhyggelige ved energinets statistik er de enorme udledninger af svovlsyre, kvælstof m.m. som ikke figurere i den offentlige debat.
Der er al mulig grund til at glæde sig over at det teknisk er muligt at producere energi uden afbrænding. Det eneste politiske der er i det er ønsket om at aflevere en ren klode til vores efterkommere.

  • 1
  • 4

Denne debat kommer ingen vegne før det bliver forstået at problemet ikke er teknisk men økonomisk / politisk. Mao medmindre vi ændrer de økonomiske vilkår for investering i energi sektoren vil intet teknisk fix - der være sig akraft, CCS eller VE kunne løse problemet - hverken alene eller i kombination
.
Lad teknologerne konkurrere på.lige vilkår. Det er anbefalingen fra IPCC, fra IEA og, såmænd også, fra Bjørn Lomborg. Fjerm subsidierne til fossilindustrien, beskatning forureningen. Det siger IPCC, IEA, Lomborg. Og hvis man er nogenlunde normalt skruet sammen i hovedet et det åbenlyst at sådan må det være, at man kan ikke løse forurenings problemerne når fossil industrien modtager direkte eller indirekte subsidier på flere tusinde milliarder dollars om året og på den måde gør det profitabelt at forurene og i processen ødelægger næste generations produktionsgrundlag.

Det burde i en oplyst forsamling være udgangspunktet for enhver debat om fremtidens energiforsyning.

  • 4
  • 5

Det burde være relativt nemt at begrænse disse store støttebeløb og DK kunne f.eks. starte med at begrænse offentlig støttet udvikling i bedre metoder til olie og gasefterforskning mv. selvom det næppe er store beløb.

Det tror jeg nu ikke du har ret i - altså at det bliver nemt. Det er faktisk her kampen skal stås. De fleste subsidier gives i ulandene og opfattes her som en social ret. Hæves brændselspriserne går folk på gaden for at vælte regeringen - selvom det næsten kun er de rige (dem med 7 biler, 4 huse og 30 A/C anlæg) der har fordel af de lave priser. Afskaffelse af subsidierne i ulandene skal nødvendigvis ledsages af sociale kompensationer til de fattige + lidt til skoler, sundhed osv. hvilket i grunden ikke er et økonomisk problem (men vejen frem) men ikke desto mindre et kæmpeproblem at implementere i gennemkorrupte samfund hvor befolkningerne ikke stoler det aller mindste på myndigheder.

Men hvis målsætningen er klar (stop subsidier til fossilindustrien) skulle det vel ikke være umuligt at udvikle en passende strategi.

  • 3
  • 3

Jeg er enig i dine betragtninger så langt som til her:
Citat:
"Men hvis målsætningen er klar (stop subsidier til fossilindustrien) skulle det vel ikke være umuligt at udvikle en passende strategi."

Du har ganske ret, det bliver svært

Vi går foran med vindkraft, men lader vi olie og gas blive i undergrunden, her i landet? Sarc.

Næh! Dertil er olien en alt for god indtægtskilde for staten. Der ikke det formål, de penge skal bruges til, som man kan hive hjem ved skatter og afgifter.

Hvis vi ikke kan finde ud af det her i landet, er der nok ret lange udsigter for enhver strategi, som vi i det lammefromme... ukorrupte..land kunne finde på at udtænke.

De faldende oliepriser er en torn i øjet, på alle de politikere, der har lovet for meget og lur mig, om man kan finde en eneste politiker, der får magt der ville turde gøre det.

  • 3
  • 0

Næh! Dertil er olien en alt for god indtægtskilde for staten. Der ikke det formål, de penge skal bruges til, som man kan hive hjem ved skatter og afgifter.

Frit efter Kierkegaard: Vi beholder olien - og vil fortryde. Vi beholder den ikke og vil fortryde. Vi beholder den og vi beholder den ikke - og vil fortryde begge dele.:-)

Så det er ikke nemt. Men det burde være muligt i en uforpligtende debat på rent intellektuelt grundlag at finde den bedste løsning. Og helt overordnet er der ingen tvivl om at vi må skifte teknologisk metode. Vi er ude på et skråplan og der er kun to muligheder, enten den hårde hvor vi lægger det i hænderne på natures eller den intelligente hvor vi gradvist arbejder os ud af den blindgyde vi er havnet i. Altså - vi afvikler brugen af fossiler - men hvordan. Mit forslag er at bruge markedet, men sådan at det ikke længere skal kunne betale sig at bruge fossiler. Dvs stop for subsidier og skat på forurening. Endnu bedre, Skat til dækning af militære aktiviteter relevante for olieindustrien.

Mhs til CCS så er det soleklart at CCS ingen gang har på jord hvis ikke skat på kulstof bliver så stor at kulkraftf med CCS er billigere end kulkraft uden CCS. Så det kunne være et udmærket benchmark for kulstofskatten. Akraft, VE og CCS kunne herefter konkurrere på almindelige og lige vilkår og vi kan overlade til markedet at bestemme fordelingen mellem teknologierne og drive innovationen.

Det ville være en begyndelse. Og bemærk - staten ville ikke komme til at mangle indtægter. Men nemt - nej det er det ikke. Der er mange særinteresser der vil kæmpe imod med næb og klør. Men derfor kan vi jo godt snakke om det. At give op er en taber strategi. Hvad får vi ud af det?

  • 3
  • 3

Tingene hænger sammen. Ikke bare i det lille Kongerige, men i hele verden. Desværre kniber det med, skal vi nøjes med at sige, viljen til at få det rette perspektiv på kommentarerne, når Tordenskjolds soldater forsøger at ’anmelde’ denne interessante analyse.

Der er altså ikke nok at tale om vindkraftens lyksaligheder i dette hjørne af Europa. Det er nødvendigt at erkende, at der både er en verden udenfor el- og varmesektoren og en verden udenfor Danmark, hvor kul, olie og gas indtil videre spiller hver deres uundværlige roller, både for producentlandene og aftagerlandene.

Analysen må først og fremmest betegnes som nedslående for en række store og halvstore kulproducenter/-eksportører såsom Indonesien, Australien, Rusland, USA, Columbia og Sydafrika samt ikke at forglemme vore nabolande i samme branche, altså Tyskland og Polen. Disse lande skal til at kigge sig om efter andre erhvervssektorer end kulminedrift og de store kulforbrugende lande (Kina, Japan, Indien, Korea) skal til at kigge sig om efter et andet fuel-mix i deres respektive industri- og elsektorer.

Analysen er også nedslående for visse lande, især i Mellemøsten, der producerer og for størstepartens vedkommende fortsat er i stand til – på trods af høj stigningstakt I deres indenlandske forbrug (som følge af subsidier) – også at eksportere olie og gas. Disse lande bør få endnu mere travlt med at udvikle non-oil sektorer i deres økonomi. I en parantes bemærket skal det nævnes, at analysen også er nedslående for Grønland, der med ‘arktisk olie’ håber/havde håbet at få et lift-off både på økonomien og dermed mere håndfast basis for ambitionerne om selvstændighed fra Danmark.

Denne gang er det min tur til at være nærig, så jeg har ikke brugt penge på at downloade selve artiklen. Til gengæld fandt jeg frem til, at de samme to forskere har udgivet resultatet af et forudgående projekt, hvor de kun vurderer omfanget af begrænsninger i afbrændingen af olie frem til 2035. Den artikel er der gratis adgang til her: http://www.sciencedirect.com/science/artic...

Fra artiklen kan det nævnes, at spørgsmålet om CCS er vigtigt: Beregningerne viste, at man skal undlade at afbrænde 500 Giga-barrels olie, såfremt CCS er tilgængeligt. Omvendt skal man lade 600 Giga-barrels olie blive hvor de er, såfremt CCS ikke er tilgængeligt.

Lad mig - for at understrege min indledende bemærkning om, at tingene hænger sammen - minde om, at jeg i et indlæg på denne tråd http://ing.dk/artikel/tysk-minister-vi-kan... citererede fra en rapport, Samfundsøkonomisk analyse af CCS/EOR i Danmark, som Rambøll i dec-juni 2012 lavede for Energistyrelsen http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/under...
”... en beslutning om at gennemføre CCS/EOR-projektet må forventes at få en væsentlig indvirkning på klima- og energipolitikken i Danmark. Det vil få indflydelse på den optimale sammensætning af elproduktionen og på Danmarks samlede CO2-emissioner. Det skyldes, at CCS/EOR forudsætter en fortsat betydelig elproduktion på de store centrale kraftværker, baseret på fossile brændsler.”

Og at jeg afsluttede mit indlæg med følgende konstatering: ”... den igangværende omstilling til biomasse, kombineret med reduceret elproduktion på de store centrale kraftværker (som følge af øget vindkraftproduktion), må betegnes som skridt i den forkerte retning, set i et CCS/EOR-perspektiv.”

Om vejen frem, som bl.a. Søren Fosberg og Henning Therkildsen er inde på, er at indføre en verdensomspændende kulstof-skat, kan jeg ikke afgøre. Men det er indlysende, at en sådan ’kulstof-skat’ vil kunne tilvejebringe noget af det provenu, som (udover besparelser på visse landes rundhåndede fossile subsidier) behøves for at kunne kompensere producentlande, der evt. "tvinges til" at lade store dele af deres kendte, fossile brændselsreserver blive i undergrunden og som derfor behøver nye indtægter til at omlægge deres meget ensidigt sammensatte økonomier.

Man må konstatere, at det forbliver en kolossal opgave at forlige de modstridende interesser mellem lande, der først og fremmest tænker på deres rolle, ja overlevelse, som producenter og eksportører af fossile brændsler og lande, der som Danmark og det meste af resten af EU er kommet så langt i deres samfundsudvikling, at de kan tillade sig (at have råd til at) tænke mere på deres rolle og ansvar som importører og forbrugere af disse brændsler og tilhørende CO2-udledninger.

  • 2
  • 1

Hej Mads - Kulstofskat og stop for subsidier er som nævnt centrale strategier for IPCC of IEA hvis vi skal nå selv de mindre ambitiøse klimamål. Det lyder simpelt men er givetvis uhyre kompliceret at gennemføre - selv efter vedtagelse af principbeslutning. Og der er vi jo slet ikke endnu. Det bekræfter dine kommentarer jo også klart - altså at det er kompliceret.

Min pointe er at debatten snart må forlade skænderiet om specielt akraft versus vindmøller og i stedet fokusere på hvordan man kan etablere de økonomiske forudsætninger for overhovedet at løse problemet med fossile brændsler. Der er selv i denne "højtkvalificerede ingeniørdebat" en stor uvidenhed om eller aversion imod at tage markedsvilkårene i betragtning og den enorme konkurrenceforvridning til fordel for fossilindustrien der gælder og som reelt forhindrer at vi kommer ud af den blindgyde vi befinder os i. Før det problem er erkendt - for ikke at sige løst - er teknologien sekundær og skænderiet et narrespil. Samme uvidenhed eller aversion mod at tage de økonomiske forhold i betragtning hersker i både pressen og blandt økonomer, politikere og beslutningstagere - for ikke at tale om menigmand. Hvis en debat på Ingeniøren på nogen måde kan bidrage til lidt generel højnelse af folkeoplysningen på dette område ville det da være en slags resultat. Hvis ikke her - hvor så?

PS: Er der nogen der ved om den mulige handelsaftale mellem USA og EU kan betyde at kulstofbeskatning bliver vanskeliggjort?

  • 1
  • 0

”... den igangværende omstilling til biomasse, kombineret med reduceret elproduktion på de store centrale kraftværker (som følge af øget vindkraftproduktion), må betegnes som skridt i den forkerte retning, set i et CCS/EOR-perspektiv.”

CCS/EOR er jo heller ikke et overordnet mål i sig selv. Det er reduktion af CO2 udledning. Om det sker ved vind eller CCS er ikke kritisk. Der er funktions- og kostforskelle på teknologierne selvfølgelig som kan begrunde valget af det ene eller andet.

Men har man bio brændsel kan man jo bruge Bio-CCS. Dobbeltplusgodt.

  • 0
  • 1

Analysen er også nedslående for visse lande, især i Mellemøsten, der producerer og for størstepartens vedkommende fortsat er i stand til – på trods af høj stigningstakt I deres indenlandske forbrug (som følge af subsidier) – også at eksportere olie og gas. Disse lande bør få endnu mere travlt med at udvikle non-oil sektorer i deres økonomi.

Quatar og Dubai udviser jo "rettidig omhu" med de kommende tørre oliekilder, ikke bare med turisme da Dubai også har noget tung industri til offshore, jeg så på TV at de havde bygget en flydende platform der så blev sejlet til Norge og forsynet med overdel.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten