Forskere: Derfor skal vores huse isoleres med pels

Forskere: Derfor skal vores huse isoleres med pels

Strålingsvarme har langt større betydning for polardyrs evne til at holde varmen end tidligere antaget. Den viden kan bruges til nye typer af isolation til huse, mener belgiske forskere.

Hvorfor skal vi bruge 60 cm isolering for at holde varmen indendørs, når en isbjørn kan klare sig med fem?

Det satte Priscilla Simonis, der er ekspert i biophotonics ved universitetet i Namur, Belgien, sig for at undersøge sammen med kolleger fra Hassan I-universitetet i Marokko, skriver the Optical Society.

Normalt har det været grundtanken, at polaregnenes dyr, som isbjørn og pingviner, holder varmen og vinterens kulde ude, fordi små luftbobler i pels og fjer danner et isolerende lag. Dermed reducerer dyrene det varmetab, som opstår på grund af konvektionsvarme. Man har i mindre grad regnet med, at tabet via strålingsvarme i form af infrarød stråling var den store synder.

De enkelte hår i isbjørnens pels er med til at holde på varmen ved at sprede den elektromagnetiske stråling og dermed reducere varmetabet. Foto: Optics Express

Simple beregninger viser dog hurtigt, at hvis to legemer, et koldt og et varmt, bliver adskilt af luft, så vil hovedparten af varmetransporten ske som strålingsvarme.

Læs også: Nyt vindue kan sætte danmarksrekord i isolering

Derfor byggede Priscilla Simonis og hendes kolleger en computermodel, hvor to legemer, henholdsvis en varm krop og kold luft, blev adskilt af ‘strålingsskjolde’ eller ‘grå legemer’, som var halvtransparente, og som kunne modellere pels eller fjer.

Forskerne kunne se, at hvis strålingskjoldenes evne til at sprede infrarødt lys blev øget, altså flere hår i forskellig størrelse i en pels, så blev varmetabet mellem de to legemer også reduceret. Det får dem nu til at konkludere, at det må være de enkelte hår eller fjers evne til at sprede infrarødt lys, som er den primære årsag til, at dyrene kan holde varmen så godt.

En omvendt, men lignende effekt kan man se, når det gælder dromedarer. Her er formålet at holde varmen ude, og det er dyrets pels optimeret til. For en dromedars vedkommende er det dog ikke infrarød stråling, som skal begrænses, men bredspektret sollys.

Læs også: Efterisolering af hulmur med granulat ?

Hvis vores boliger skal isoleres bedre, så foreslår Priscilla Simonis, at vi udnytter den viden:

»Ideen er at øge interaktionen mellem strålingsvarme og ‘grå legemer’. Det kan for eksempel være tynde lag af metal eller en slags ‘pels’, som er optimeret til formålet,« siger den belgiske forsker.

Opdagelsen har endnu en fordel for især de dyr, der gerne vil camouflere sig om vinteren. Det viser sig nemlig, at spredningen af det infrarøde lys er med til at få pelsen til at se endnu mere hvid ud. Faktisk er isbjørnens pels helt blottet for pigment, men spredning af lyset får den til at se hvid ud.

Kommentarer (24)

Det er historien om "airflex" isolering om igen...

Hvor meget strålingsisolering kan hjælpe afhænger meget kraftigt af temperaturforskellen.

En isbjørn med kropstemperatur på 37°C og omgivelser der er 40-60 K koldere har masser af forskel i sortlegmestråling at isolere og det giver alt sammen god mening at strålingsisolere.

I Danmark eller Belgien med huse der er 20°C på indersiden og i gennemsnit 10°C på ydersiden er det ikke strålingen der flytter varmen.

  • 17
  • 1

Hmm... Jeg har bemærket at når isbjørne bliver våde, så er de pokkers gode til at ryste sig og få vandet ud af pelsen.
Sådan en knap laver vi da også bare lige til et alm. type-hus.
Evt. beboere bør nok forlade huset under proceduren.

  • 14
  • 3

For den der har prøvet et par bjørneskindsbukser som eskimoerne bruger på deres fangstture kan man konstatere at skindet er meget varmt selv i 30 - 40 gr. frost. Bemærkelsesværdigt nok stiger varmeeffekten når solen skinner på bukserne - og dette altså selvom temperaturen er ekstrem lav.

Det andet man bør bemærke er at indtagelse af isbjørnefedt giver den indre varme langt ud over hvad andre polardyrs fedt kan tilføre den spisende. Isbjørnefedtet må indeholde helt exceptionelle mængder kalorier og kan måske være isbjørnens varmelager til "trangstider". Derudover er isbjørnen ekspert i at økonomisere med resurserne således at minimal muskelaktivitet til det ønskede mål genererer tilstrækkelig varme.

Tænker den blege eskimo.

  • 9
  • 0