Forskere: Derfor skal landbruget åbne stalddørene for MRSA-test

De danske svineproducenter har intet incitament til at forhindre, at der bliver stadig flere resistente MRSA-bakterier i besætningerne. De smittede grise bliver nemlig ikke selv syge, og kødet kan uden problemer blive til grillpølser.

Men svinene er stadig kilde til smitte med den hurtigst voksende MRSA-type i Danmark, som de bringer videre til et stigende antal danskere, der i værste fald risikerer dødelige blodforgiftninger.

Derfor er en række danske eksperter på området forundrede over myndighedernes fravalg af projekter, der kunne afklare omfanget af og årsagen til smittespredningen blandt svin – projekter, som er foreslået af en arbejdsgruppe, der i 2012 blev nedsat af Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet for at stoppe spredningen af MRSA fra svin.

Læs også: Professor: Danmark har givet op i kampen mod resistent svinebakterie

Ved ikke direkte at bekæmpe smitten blandt grisene går man nemlig uden om kernen i problemet, mener overlæge Henrik Westh, der er leder af MRSA-videncenter ved Hvidovre Hospital:

»Man må bekæmpe kilden, som er smitten i svinebesætningerne, ellers risikerer flere mennesker at blive inficerede,« siger Henrik Westh.

Smitteleddet må identificeres

Den holdning bakkes op af blandt andre Yvonne Agersø, der er senior­forsker ved DTU-Fødevareinstituttet. Hun er medlem af den førnævnte arbejdsgruppe og var med til at fremsætte et forslag, som gik ud på at MRSA-teste alle led i svineproduktionen, fra avlsbesætning til slagteri, for at finde frem til, hvor smitten bliver spredt.

Hun vurderer, ligesom professor i klinisk veterinærmedicin ved KU Jens Peter Nielsen og professor og forskningsleder ved DTU’s Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi Frank Aarestrup, at dette er centralt at undersøge for at finde de bedste tiltag for at begrænse spredningen i produktionen og smitten til mennesker.

Læs også: Naboer til svinefarme har fordoblet risiko for smitte med resistent bakterie

Og netop det første led i produktionen, avlen, er ifølge Frank Aarestrup vigtigt, da kun 26 besætninger leverer det samlede avlsmateriale til såvel danske svineproducenter som det internationale marked:

»Hvis de er inficerede, er det umuligt at undgå spredningen,« siger Frank Aarestrup.

Derfor mener både Jens Peter Nielsen og Frank Aarestrup, at særligt avlsbesætningerne frygter at blive udpeget som smittede:

»De har mange penge på spil og kan lynhurtigt miste deres kundegrundlag,« siger KU-professoren, der er medlem af arbejdsgruppen.

Læs også: Myndigheder hemmeligholder bakteriespredende svinefarme

Forslaget om at teste hvert produktionsled endte dog også med at blive afvist af styregruppen – ifølge et mødereferat, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, begrundet i ‘begrænsede midler’, hvorfor det ville ‘være mest relevant at fokusere indsatsen på tiltag, som kan forventes at kunne bidrage til at mindske spredningen af MRSA CC398 til mennesker’.

Svineproducenterne skal i dag ikke teste deres dyr for MRSA. Derfor ved man reelt ikke, hvor stor udbredelsen er blandt de danske svin. I 2012 fandt Fødevarestyrelsen dog bakterien i næsten 90 procent af svinene på slagterierne.

»Men det tal kan ikke bruges som grundlag for at sige, at smitten så også findes på 90 procent af svinefarmene,« siger overlæge ved Statens Serum Institut Robert Skov, idet grisene også smitter hinanden på slagteriet eller under transporten dertil.

Læs også: Flere danskere bliver syge af resistent svinebakterie

Derfor ønskede flere af arbejdsgruppens medlemmer test i samtlige landets svinefarme for at få et ordentligt datagrundlag for at risikovurdere, forklarer cand.scient. ved fødevarestyrelsen Gitte Bjerager, der er leder af arbejdsgruppen.

Dette forslag blev dog også afvist af styregruppen med den begrundelse, at det kunne føre til stigmatisering af de svineproducenter, som blev fundet positive for smitten. Et forslag om, at undersøgelsen kunne foregå i universitetsregi, så den kunne foregå anonymt, ændrede ikke på afgørelsen.

Ingeniøren har forgæves søgt kommentarer til udvælgelsen af projekter fra såvel fødevareministeren som Fødevarestyrelsens formand for styregruppen og Landbrug & Fødevarers gruppemedlemmer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

tage at undersøge hvor stort problemet med stafylokokker er på hospitalerne, og så prøv at sætte det i forhold til udbredelsen af svine MRSA? (MRSA er ikke udelukkende et svinefænomen).Kig også gerne på de multireststemte stofylokokker, som kommer fra udlandet. Og fortæl så, hvor det største problem i virkeligheden ligger?

  • 6
  • 15

Du mener at vi skal stikke hovedet i sandet og tænke "de andre er værre, de andre er værre"...

Hvis man ved der er et problem bør man vel gøre noget ved det. Alle former for resistens bør bekæmpes så meget som muligt hvis du spørger mig.

  • 15
  • 4

næh, jeg mener bare at man skal bruge pengene der hvor man får mest for dem. Desuden er det ikke realistisk at sanere svinebesætninger for MRSA. Hvis vi havde at gøre med en bakterie som gav infektion hvis man bliver smittet, var det en anden sag. Men 50% af os render altså rundt med stofylokokker uden problemer.

  • 4
  • 9

af 838 MRSA infektioner i 2012 var 26% erhvervet i udlandet, 19% var relateret til sundhedssektoren, 44% ved man ikke hvor kommer fra (såkaldt samfundserhvervet), mens 11% var svine MRSA. Så derfor er det mærkeligt, at der er kommet så meget fokus på lige netop den del der udgør den mindste risiko.

  • 3
  • 8

Enig i at det er smitten blandt mennesker, som er det vigtigste, men hvis vi ikke kan holde svinene i karentæne til smitten er stoppet, så kan det heller ikke gøres blandt mennesker.

Ved at gøre husdyrbestande helt frie for smitsomme sygdomme, ikke kun de meget farlige som mund- og klovsyge eller Aujeskys syge, men også alle forkølelsesvira, så kan der ikke alene reklameres med virusfrie slagtedyr i markedsføringen, det kan også være en læreproces for det menneskelige sundhedsvæsen om hvordan smitsomme sygdomme stoppes ved effektiv karentæne. Det bliver jo nødvendigt den dag ebola eller en anden menneskeudslettende virus kommer til landet.

  • 7
  • 1

Vedrørende MRSA fra svin. Det drejer sig primært om at hindre smittespredning, dvs. finde de svage led og smittevejene. Ikke om at sanere svinebesætninger. Kødet kan anvendes uden problemer. Desuden forstår jeg stadig ikke, hvorfor svineproducenter kan føle det "stigmatiserende", at besætningen bliver undersøgt. Der er ikke noget galt med kødet og 90% af grisene er positive, dvs. langt de fleste.

  • 5
  • 2

I 2012 var MRSA skyld i 1,2% af de 1528 tilfælde med stofylokok blodforgiftning.....som er livstruende. I denne rapport er det ikke nævnt, om nogen af disse 19 tilfælde skyldes svine MRSA. - Sikkert fordi det ikke er tilfældet! Er der nogen der kan fortælle mig, hvorfor man vælger at fokusere så meget på et ikke-eksisterende problem, hvis ikke det var for at sløre større problemer andre steder?

  • 3
  • 3

At 88% af grisende er positive for MRSA på slagteriet siger intet om hvordan det står til i besætningerne. De kan være smittet under transport, eller på slagteriet.

  • 3
  • 6

Det er hamrende useriøst og snart utåleligt med de argumenter der gang på gang fremføres, som et forsvar for en eller anden urimelig positiv særbehandling i landbruget, med at pege mod byerne og finde noget et eller andet derinde ( senest med drikkevandsødelæggelse ), som en afværgeargumentation for at fortsætte noget til himlen skrigende urimeligt i dette efterhånden syge landbrug. Det har intet med stigmatisering eller privatlivets fred at gøre. Offentlig betalte undersøgelser og den danske befolknings sundhed kan, nu også efter ombudsmandens mening, ikke hemmeligholdes indenfor den lovgivning vi andre skal følge!! Man skulle snart tro der ER noget der ikke tåler dagens lys???? Hvis ikke Dan Jørgensen træder i karakter og HURTIGT får denne sag afklaret, så vil det klæbe til ham for altid.

  • 12
  • 5

Hej Nina

13 af de 19 tilfælde af MRSA-blodforgiftning i Danmark i 2012 skyldes CC398 som er den hyppigste variant af svine-MRSA (DANMAP 2012).

Tendensen både af kolonisering og infektion med MRSA og CC398 har været stigende de sidste par år i Danmark (DANMAP 2012).

Det at være bærer af Stafylokokker er en risikofaktor for seriøs infektion når man kommer på hospitalet. Stafylokokker og MRSA er de vigtigste årsager til infektioner (ikke kun blodforgiftning) fanget på hospitaler rundt om i verden og koster samfundene mange penge, se EFSA rapport fra 2009.

Lige for tiden ligger vi godt i svinget i DK, sådan skal det helst blive ved med at være. Grunden til CC398 er vigtigt er, at vi immervæk har mange svin i DK og der er et vedblivende selektionstryk med antibiotika. Derfor er det vigtigt at undersøge hvordan smitten foregår og kan kontrolleres, ikke at vi lige pludselig bliver indhentet indenom af en epidemi der ikke kan behandles med antibiotika. Dette er ikke ensbetydende med at der undlades at gøre noget over for de andre MRSA-variationer.

Hvis man har et hus, hvor der er flere værelser der brænder, nøjes man ikke kun med at slukke i nogle af dem og ikke alle. Dette er hvad landbruget gør lige for tiden og hvorfor er det lige at de skal have lov til det?

  • 14
  • 1

Fint nok at kortlægge MRSA's udbredelse for at få et overblik, men det er helt klart at det er et forsøg fra sundhedsmyndighedernes og hospitalernes side på at føre krigen over i de andres lejr! Der dør 2000 mennesker på hospitalerne årligt af infektioner - er det ikke rædselsvækkende? Det er da en skandale! Det vil man ikke have fokus på, på trods af det er en alvorlig risiko for befolkningen. Når 2000 dør, hvor mange oplever så en alvorlig infektion? Svineri med rengøringen på hospitalerne hører man ofte om. Det kunne man ændre ved at gøre rengøring til et højtløns job for topkvalificerede, i stedet for at det altid skal være det billigste af det billige for at spare.......... En "besparelse" der blot kommer til at koste meget mere senere i form af ekstra udgifter.

  • 2
  • 2

Så fandt jeg endelig tallet (nederst side 101). Med du har ikke ret i at 13 af MRSA blodforgiftningerne skyldets svine MRSA. Der var to tilfælde (0,13%) i 2012, og så vidt jeg husker ingen i 2011 (orker ikke at tjekke det nu).

Du har ret i at bærere af stafylokokker (50% af befolkningen ifølge Statens Seruminstitut) har en øget risiko for at få en infektion, når de ligger på hospitalet. Men 50% af disse infektioner skyldes dog stadig, at de er blevet smittet af andre personer, mens de ligger på sygehuset (ifølge Hans Jørn Kolmos, overlæge på Odense).

Vi kan godt blive enige om, at vi ligger lunt i svinget, og i Danmark har meget få af de farligste infektioner med reststente bakterier. Årsagen til det er, at vi altid har haft en restriktiv antibiotikapolitik, og fx udfasede antibiotika som vækstfremmere for mange år siden. Dyrlæger har i øvrigt lavet resistensbestemmelser i mange årtier; en ting som er ret nyt i lægeverdenen.

Landbruget gør meget for at nedbringe antibiotikaforbruget, og har frivilligt udfaset visse typer antibiotika, så der stadig er noget der er forbeholdt brug til mennesker - og hunde og katte, desværre. Netop antibiotikaforbruget til kæledyr er steget eksplosivt, og det næste man skulle tage at kigge på, er hvor mange der smittes med resistente bakterier ad den vej.

Jeg mener stadig at det er totalt umuligt at sanere sig ud af svine MRSA, og gevinsten man ville opnå ved det, står slet ikke mål med de ressoucer man skulle bruge på det, da der er så mange andre og mere alvorlige kilder til resistente stafylokokker.

  • 1
  • 6

kun 26 besætninger leverer det samlede avlsmateriale til såvel danske svineproducenter som det internationale marked: »Hvis de er inficerede, er det umuligt at undgå spredningen,«

Da der kun er 26 producenter af avlssvin var det da en start at få konstateret at de er 'fejlfrie'. "mens 11% var svine MRSA" eller "0,13%" er ret liegyldigt, da en væsentlig produktion er mistænkt.

En kontrol af avlsgrundlaget er da det mindste man kan forlange gjort, så der kan leveres dokumentation for 'fejlfrie' produkter.

  • 5
  • 1

Sunde og raske mennesker og dyr har naturen udstyret med mange forsvarsværker, medicin udviklet og benyttet strategisk med disse værker optimerer og styrker. Misbrugt bliver billedet mere mudret, og forsvarsværkerne vil lide under vores dumheder. Vi har ofte livslængden som mål, og ikke livsindhold/livskvalitet: Jo mere/ større, jo bedre.

  • 3
  • 2

Jeg har set på tallene igen og du har ret der er tale om 2 CC398-MRSA tilfælde og 9 CC398-tilfælde.

Men det ændrer ikke ved at man ikke kan slukke en brand, hvis man ignorer et af brandstederne totalt, i særdeleshed ikke hvis den ser ud til at blive større.

At forske i alle de andre årsager og bekæmpelse af de forskellige former af MRSA udelukker jo ikke behovet eller bare ønsket for at forske i smitten og spredningen af svine-MRSA.

Det at svine-MRSA spreder sig så hurtigt blandt svin, selv om de ikke bliver syge af det, kan tyde på, at der er et selektionspres til at kunne klare antibiotika, selv om landmændene arbejder med at nedbringe antibiotika. Hvis udbredelsen af svine-MRSA bliver 100 % øges også chancen for at svine MRSA tager springet fra svin til menneske 100%.

Man kan måske stadigt diskutere hvor stort et sundhedsproblem svine-MRSA er for hospitalerne i Danmark, men man kan ikke komme udenom at det er et arbejdsmiljøproblem. Således blev der i 2012 fundet 1556 nye personer med MRSA ud af hele befolkningen i DK, mens det gælder at der er blevet fundet 189 med tilknytning til landbruget og deres familiemedlemmer. Dvs. det ser ud til, der er større risiko for at være bærer når man arbejder i landbruget. Er det en risiko man skal acceptere hvis man vil arbejde med svin?

Sålænge der mangler forskning kan man ikke vide om det er muligt, at sanere sig ud af svine-MRSA og om gevinsten står mål med de ressourcer der skal bruges og den risiko man tager ved at arbejde med svin.

Så når der er tradition for at tage hensyn til landbruget og der er blevet tilbudt anonymisering, kan jeg alt i alt ikke forstå, at der blokeres for forskning fra landbrugets side.

  • 6
  • 0

minusser herinde for at lægge facts på bordet! Hvad siger det lige om diskussionens niveau?

Kære Nina. Det er desværre mere reglen end undtagelsen her på Ing.dk, - at kyndige og vidende bliver "minusset" til fordel for bodegaretorikere og konspirationsfantaster som kommenterer og 'liker' med udgangspunkt i en begrænset populærvidenskablig indsigt. Det er sørgeligt og det medfører at man ikke orker at bruge tid på at levere info indenfor et område som man har beskæftiget sig professionelt med i mange år.

  • 3
  • 4

Hør nu her: At screene avlssystemet for en zoonotisk bakterie, der kun rent undtagelsesvis giver anledning til kliniske symptomer og derefter starte en sanering af de positive besætninger, er ganske enkelt fagligt nonsens.

  • 1
  • 0

Jeg er ikke helt enig i din definition af undtagelsesvis. Jeg vil medgive at svine-MRSA ikke er et stort problem, men jeg synes heller ikke at det kun undtagelsesvis giver problemer.

Antallet af MRSA er stigende i DK, det gælder også desværre ind tilvidere for svine-MRSA. Så der ligger efter min mening et stort arbejde forude på alle områder. Faktisk er jeg enig med Nina, at der også skal fokus på kæledyr, da de også behandles med antibiotika og man smitter og gensmittes af dem.

MRSA blev heller ikke anset for alvorligt i starten og er en dyr fornøjelse for USA på nuværende tidspunkt. Derfor synes jeg det er rettidig omhu at undersøge svine-MRSA, når vi nu ved smitten kan overføres, svin behandles med antibiotika (det skal de have lov til) og vi er klar over der findes mange flere svin i DK end mennesker, hvilket giver det et stort potentiale til at blive et stort problem.

Endvidere synes jeg, at det er en ret spændende zoonotisk bakterie at undersøge. Stafylokokker og deres transmission er ret kompliceret. Hvorfor det er fascinerende at bakterien så relativ villigt hopper over på mennesker i landbruget.

Derudover kan det være at en evt. forskning viser at Nina har ret, at det ikke kan betale sig eller vise sig totalt umuligt at sanere sig ud af svine MRSA, og gevinsten man ville opnå ved det, slet ikke står mål med de ressourcer man skulle bruge på det. Men så kan det være forskningen viser en anden løsningsmulighed af problemet.

Sådan som jeg har forstået var ønsket jo ikke kun at screene avlssystemet, men alle leddene, hvilket ville give et unik indblik i smittespredning eller mangel på samme. Det giver mulighed for at følge udviklingen på samme måde, som man opgør det for blodforgiftninger i hospitalet og så gribe effektivt ind his det skulle udvikle sig til et stort problem. Det ville også give dem der arbejder i landbruget eller slagterier oplysninger om hvordan de kan minimere risikoen for at blive bærer.

PS: Jeg har ikke påstået at løsningen på svine-MRSA er sanering. Teoretisk set er det måske nok at dyrlægerne og dem der arbejder med svinene til dagligt vasker hænder, ligesom sygehuspersonalet. Eller i takt med at landbruget bruger mindre antibiotika, desto mindre bliver udbredelsen af svine-MRSA. Vi ved det ikke før vi undersøger det.

  • 0
  • 0

Jeg må vist hellere tilføje, at selv hvis en zoonotisk bakterie ikke overhovedet giver sygdom af nogen art, ville jeg aldrig anse det for fagligt nonsens, at screene hele avlssystemet.

Men jeg ville selvfølgelig anse det for irrelevant at sanere, hvis det ikke er nødvendigt.

Men jeg forstår ikke hvorfor du synes at svine-MRSA kun undtagelsesvis giver anledning til kliniske symptomer og det ikke synes at bekymre dig at både tilfælde med MRSA og svine-MRSA siden hhv. 2006 og 2007 bliver ved med at stige.

Synes du heller ikke at udviklingen i MRSA er bekymrende og at vi ikke behøves at gøre noget ved det? Vi har jo sådan set ikke så store problemer i DK som i udlandet.

Hvornår synes du det ville være relevant at undersøge for svine-MRSA?

Hvornår og hvordan synes du man skulle angribe det hvis svine-MRSA efter din definition viste sig at være et problem?

  • 0
  • 0

Hej Claudia Jeg ved ikke hvor stort et problem MRSA og/eller svine MRSA reelt er. Jeg vil dog tillade mig at bemærke, at vel er begge varianter multiresistente, men de er dog ikke ”omniresistente” – i hvert fald ikke endnu. Der er m.a.o. stadig adskillige behandlingsmuligheder. Det betyder selvfølgelig ikke at vi bare skal lade stå til, men min pointe er, at det iflg. min erfaring vil være halsløs gerning, at forsøge at sanere dansk svineproduktion for en bakterie, som kan overføres mellem dyr og mennesker (og vice versa) – og som kun i sjældne tilfælde forårsager klinisk sygdom. Medmindre man sideløbende gennemfører en screening af alle mennesker, som har eller må forventes at kunne få kontakt med svinebesætninger og enten behandler dem eller formener dem adgang. Og jeg mener ikke en enkelt screening, men løbende screening med korte intervaller. Og selv hvis man gennemførte det program, med alle de omkostninger det vil medføre, tror jeg personligt ikke vi kan stande udbredelsen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten