Forskere: Danmark nøler med politik for autonome våben
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Danmark nøler med politik for autonome våben

Amerikanske skibe affyrer de samme målsøgende ESSM-luftmålsmissiler, som det danske forsvar råder over. Missilerne falder ifølge en ny rapport indenfor betegnelsen delvist autonome våben. Foto: United States Navy

Mens industrien er i fuld gang med at udvikle sofistikerede våbensystemer, der kan udvælge og uskadeliggøre deres mål uden menneskelig indblanding, vokser gruppen af bekymrede forskere og fagfolk, som advarer mod at overlade aftrækkeren til maskiner.

Også i det danske forsvar har våbensystemer med større eller mindre grad af selvbestemmelse gjort deres indtog. Men hvor lande som USA og Storbritannien har vedtaget direktiver om, at autonome våbens brug af dødelig magt skal være underlagt menneskers kontrol, har Danmark ingen nedfældet politik på området. Det er på høje tid, at danske politikere forholder sig til, hvordan forsvaret skal benytte autonome våben fremover, siger to eksperter i kunstig intelligens.

Læs også: Robotterne vil få kontrol over aftrækkeren

»Autonome våben er jo noget, der helt åbenlyst er på vej. Dermed bliver man nødt til at tage stilling fra politisk hold. For mig at se er der ingen vej udenom: Man kan ikke bare lade det være op til en given indkøbsafdeling eller operativ chef, hvordan Forsvaret bruger den slags teknologi. Og med den udvikling, vi i øjeblikket ser inden for kunstig intelligens, er det nu, de danske politikere skal tage stilling,« siger Thomas Vestskov Terney, konsulent inden for digital strategi og ph.d. i kunstig intelligens.

Våbensystemer i Danmark

Fuldt autonome våbensystemer, der udvælger deres mål og foretager angreb uden nogen form for menneskelig indblanding, anvendes stadig ikke af nogen lande, heller ikke Danmark. Men Danmark råder ligesom mange andre lande over en række våbensystemer med bestemte autonome funktioner eller med mulighed for autonom anvendelse, såkaldte semiautonome systemer.

Ifølge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse drejer det sig i dag alene om to systemer - og kun i Søværnet: Nærforsvarssystemet til krigsskibe Millennium CIWS (Close-In Weapon Systems) og luftforsvarsmissillerne Evolved Seasparrow Missile System (ESSM).

'Flyverstaben råder ikke over sådanne systemer. Søværnet råder over Close-in Weapon Systems (CIWS) og missilsystemer, som godt nok har autonome funktionaliteter, men de er ikke implementeret i Søværnet. Det kan dog implementeres hvis vi ønsker det,' skriver pressechef René Gyldensten fra FMI i en e-mail til Ingeniøren.

Millennium CIWS beskytter med en 35 mm maskinkanon de danske fregatter mod fjendtlige missiler og fly. Systemet kan selv identificere og følge sine mål, men en menneskelig operatør træffer beslutningen om at åbne ild mod potentielle trusler. ESSM-missilerne er målsøgende og kan i slutfasen af flyvningen forfølge deres mål med en indbygget radar. Når de to våbensystemers autonome funktioner ikke er implementeret i Danmark, er det ifølge FMI’s René Gyldensten 'alene af den grund, at der ikke er operative krav desangående'.

'Vi har ikke en formuleret politik for autonome våbensystemer,' skriver han.

Flere våben på listen

Men spørger man forskere på området, der definerer våben med autonome funktioner lidt bredere end Forsvarsministeriet, råder det danske forsvar over flere end de to våbensystemer, der lever op til definitionen:

Militærforsker Heather Roff fra Arizona State University sammensatte tidligere på året et register over autonome eller semiautonome våben på verdensplan, og på listen finder man en række såkaldte fire and forget-missiler, som også Danmark råder over. Det er guidede missiler, der efter affyring selv finder deres mål uden behov for styring fra en ildledelsesradar, og som derfor kan ramme deres mål, selv om det er uden for affyringssystemets synsfelt. På listen finder man Flyvevåbenets missiler AMRAAM og Sidewinder samt Søværnets Harpoon.

»Det er helt oplagt, at der er brug for at tage diskussionen om, hvor langt vi vil gå i den militære udnyttelse af teknologien. Et eksempel på en tydelig grænse er jo princippet om human in the loop. Men man kunne også opstille andre grænser, for eksempel defensiv frem for offensiv brug af våbensystemerne,« siger Mikkel Willum Johansen, adjunkt og lektor i videnskabsteori ved Københavns Universitet.

Status i andre lande

Både Storbritannien og USA har nedfældede politikker på området om netop human in the loop. Det britiske forsvarsministerium skriver i den såkaldte Joint Doctrine Note fra 2011, at Storbritannien ’aktuelt ikke har nogen intentioner om at udvikle systemer, der kan operere uden menneskelig indblanding i våbenets kommando- og kontrolkæde’. Og det amerikanske forsvarsministerium skriver i Direktiv 3000.09 fra 2012, at anvendelsen af autonome våben kræver ’passende niveauer af menneskelig kontrol over magtanvendelse’.

Læs også: Kamprobotternes akilleshæl er uforudsigelighed

USA og Storbritannien hører vel at mærke begge til den lille gruppe af lande, der selv udvikler autonome våben, og de to lande råder over våbensystemer med væsentligt højere grader af autonomi end Danmark. Ingen andre lande har på samme måde nedfældede direktiver på området, men Frankrig bekendtgjorde ved UNHCR's samling i 2013, at det franske forsvar ’ikke besidder eller har ikke til hensigt at erhverve robotstyrede våbensystemer med kapacitet til at affyre uafhængigt af mennesker’. Lignende tilkendegivelser kom fra lande som Tyskland, Sverige, Mexico og Japan under FN's konvent om autonome våben i Genève i 2014.

Ingeniøren ville gerne have talt med forsvarsminister Peter Christensen (V) om sagen, men det har ikke været muligt. I stedet har ministeriets presseafdeling sendt en skriftlig kommentar, som ikke direkte forholder sig til de to eksperters efterlysning af en dansk politik om autonome våben.

'Det er relevant at følge udviklingen på området. Danmarks muligheder for at følge udviklingen på området omfatter blandt andet Nato-samarbejdet, hvor autonome våbensystemer, som militær kapacitet, følges i Nato-sammenhæng i Allied Command Transformation,' skriver pressemedarbejder Andreas Reckeweg Godfrey.

Vi bliver vel nødt til at have internationale konventioner om det. NATO kan jo ikke erklære, at de undsiger autonome våben, hvis så f.eks. Rusland og Kina ikke gør, og dermed bliver teknologisk overlegne?

  • 1
  • 0

Autonome våben er helt afgørende for at kunne fastholde overtaget i asymmetriske konflikter og en hel del angreb sker med en hast, hvor menneskelige beslutninger vil komme for sent.

Nato er teknologisk overlegen og skal da have fuld skrald på udvikling og anvendelse af autonome våben, der i meget høj grad sikrer en unfair fordel i kamp situationer og derved direkte reducerer skader og dødsfald i første række for Nato soldater, men i og for sig også hos modstanderne som nok lærer at forstå situationen.

  • 1
  • 0

Det er klart, at der må udarbejdes internationale konventioner for udvikling, produktion og anvendelse af disse våben. Desværre har forbud ikke hidtil hindret den slags skidt i at komme i anvendelse.

  • 0
  • 0