Forskere: Covid-19 test afslører ikke virus flere dage efter smitte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Covid-19 test afslører ikke virus flere dage efter smitte

Illustration: astropix/Bigstock

En Covid-19 test kan ikke afsløre, at man er smittet de første dage efter smittetidspunktet. Det betyder, at smittede uvidende kan overføre virussen til andre lige efter de selv er bleve smittet og altså indtil de i bedste fald nogle dage inde i sygdomsforløbet bliver testet positive og herefter kan gå i isolation.

Det er forskning fra Aarhus Universitetshospital, hvor flere tusinde tests fra Region Midtjylland er gennemgået, der afslører, at test på denne måde kan være falsk negative i starten af sygdomsforløbet.

»Testen afgør med stor sikkerhed, om der er coronavirus i prøven. Man skal dog være opmærksom på, at testen ikke kan spore virus meget kort tid efter smitte,« siger Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologi på Aarhus Universitetshospital, ifølge en meddelelse.

En anden svaghed ved testen er, at patienter med lungebetændelse ikke kan testes med en svælgprøve, men skal have foretaget testen på sekret fra de nedre luftveje for at give et retvisende resultat.

Falsk-negative resultater er et problem, hvis man vil gennemføre en såkaldt hammer-and-dance smittebekæmpelsesstrategi, som WHO anbefaler og som delvist praktiseres i Tyskland. Den indebærer en massiv opsporing af syge, der efterfølgende sættes i karantæne eller interneres i sportshaller og på hoteller.

Læs også: Ekspert: Tyskernes strategi er svær – men Danmarks koster tusindvis af menneskeliv

Problemet er, at en sådan strategi svækkes, hvis syge når at sprede smitte i starten af deres sygdomsforløb, fordi patienten i de dage ikke kan blive testet positiv og dermed gå eller blive sat i isolation, har Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, anført i Politiken:

»Vi kan da godt teste alle med milde symptomer og isolere dem hjemme eller ude af hjemmet. Men hvad med alle de raske, der måske er smittede? De smitter jo også i inkubationstiden, hvor de er uden symptomer. Den smittede, der på dag 3 testes negativ, kan på dag 5 testes positiv og få symptomer på dag 7. Skal alle raske så testes? Hver dag? For testede vi på dag 3, ville den jo være negativ, selv om vedkommende var smittet. Smitteopsporing er altså virkelig svært med den her sygdom« siger Jens Lundgren.

Isolation uanset test ved symptom

Risikoen for falsk negative test i starten af sygdomsforløbet gør også, at myndighederne anbefaler alle, uanset negativt testresultat, med symptomer på covid-19 at holde sig i isolation.

Svend Ellermann-Eriksen har gennemført resultaterne med Birgitte Tønning, der er ledende bioanalytiker for Klinisk Mikrobiologi i Region Midtjylland.

Illustration: Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Læs lige pressemeddelelsen igen. Problem er konstateret i fem ud af 452 dobbelttestede personer. Det kan, som de skriver, have store konsekvenser, når falske negative bevæger sig rundt iblandt raske på et hospital, men det har stort set ingen betydning i "hammer-and-dance" strategien, hvor det handler om at holde reproduktionstallet under 1 i en befolkning med få immuniserede.

  • 16
  • 0

Så kan 5 i et frit samfund blive til rigtigt mange på kort tid. Det er måske det, som er problemet - især da de kan dukke op helt tilfældige steder.

Det kommer an på hvad du mener med rigtig mange. Ja, måske kan een blive til 1000, men de vil altså forsvinde af sig selv hvis reproduktionstallet er godt under 1. Og hvis man lukker for store forsamlinger så er 1000 nok usandsynligt.

Og du vil aldrig få en test der er 100% sikker så et udbrud en gang imellem er noget man må leve med i en hammer-and-dance strategi.

  • 9
  • 1

Og det kommer som en overraskelse for det danske sundhedssystem? Mærkeligt som vi altid skal bruge tid på at genopfinde den dybe tallerken igen i Danmark. Det er viden der allerede har været kendt i længere tid i f.eks. Japan

  • 2
  • 0

Det burde ikke være ovrraskende at virus først kan måles flere dage efter smitten. Og det må også afhænge af hvordan smitten er overført. Er den overført fra aerosoler fra hoste vil den kunne spores hurtigt. Især hvis det er en større mængde. Er den derimod overført ved kontaktsmitte ved at den med fingrene er ført op til slimhinder i ansigtet må der gå noget længere tid inden den har spredt og formeret sig så meget at den bliver målbar. Det giver også kroppen længere tid til at danne antistoffer inden smitten bliver udbredt. Så det vil være logisk hvis kontaktsmitte giver lavere dødelighed end aerosolsmitte. Og det ændrer ikke på at vi bør satse på test og smitteopsporing. Den smittefare de udgør er formodentlig også meget lav på de tidspunkt hvor de ikke kan detekteres positive. Den store smittefare kommer når man begynder at hoste. Men nogen skal testes 2 gange, hvis de har været i kontakt med en smittet og blev fundet negative i første omgang.

  • 5
  • 0

Hvis man ikke kan finde vira i en smittet, smitter personen alligevel . Hvordan? Skal vira ikke ud? Kan den smittede give vira videre ved berøring eller kys? Hvis man ikke kan se vira ved test siger min logik at så er smittefaren også lig nul. Hvordan skulle vira kunne smitte videre hvis de ikke er til stede.

  • 5
  • 1

Enig. Ingen vira, ingen smitte. Jeg kan kun forstå det som at dag 3 udskilles endnu ingen vira i de områder prøven tages. Dag 5 udskilles vira og patienten smitter. Overgangen fra det ene til det andet sker så imellem 1. og 2. prøvetagningstidspunkt, på et ukendt tidspunkt. Derfor er der en ukendt periode hvor patienten smitter uden at vide det.

  • 7
  • 0

Det kan være afhændig af prøvemetoden om, man finder vira:

5 personer er konstateret covid-negative ved svælgpodning (podning i øvre luftveje), men efterfølgende positive ved trachealsug (prøven foretages i de nedre luftveje typisk i forbindelse med indlæggelse). Det er forventeligt, at en del personer indlagt med lungebetændelse vil være negative i svælget.

  • 5
  • 0

"Forskere: Covid-19 test afslører ikke virus flere dage efter smitte" Med mindre det var meningen at være lidt uklar, burde overskriften have været: Forskere: Covid-19 test afslører først virus flere dage efter smitte. Måske jeg er for pernitten, men jeg skulle læse overskriften et par gange og teksten, før jeg så hvad der mentes.

  • 3
  • 2

Dårligt nyt fra Korea

"Generaldirektør i KCDC, Jeong Eun-kyeong, udtaler, at der højst sandsynlig er tale om, at virussen har ligget latent i cellerne på de pågældende patienter og dermed er blevet genaktiveret, hvorved sygdommen er brudt ud igen, og de derfor endnu engang tester positivt"

https://jyllands-posten.dk/international/a...

Betyder det at de rask meldte kan gå rundt og smitte?

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten