Forskere: CO2 skal omdannes til fast stof i undergrunden

Vi er havnet i et rod, hvad angår CO2.«

Sådan udtrykte klimaforskeren Wallace Broecker fra Columbia University i USA det efter en netop afholdt konference på Island om CO2.

»Det er billigere rydde op nu end at afvente følgerne af den globale opvarmning,« fortsatte han.

Wallace Broecker opfordrede derfor på konferencen politikerne til at prioritere CO2-lagring højt.

145 forskere fra hele verden var taget til Island bl.a. for at se nærmere på det islandske projekt Carbfix, der sigter mod at lagre CO2 i fast form. Fra næste år vil forskerne 30 km øst for Reykjavik begynde at pumpe CO2 ned i lava-undergrunden, hvor det vil reagere med basalt og danne karbonat.

Projektet udføres i samarbejde mellem universitetet i Reykjavik, CNRS i Toulouse og Columbia University i USA. Det sigter mod at udvikle en industriel løsning, der kan lagre kulstof som mineraler i klipper, hvor det vil være stabilt i tusinder af år.

Blandt deltagerne i konferencen var professor Ole John Nielsen fra Kemisk Institut, Københavns Universitet.

»Konferencen er vigtig, da det globale samfund kan få brug for at lagre CO2 på en forsvarlig måde. Måske kan vi oven i købet få brug for at tage CO2 ud af atmosfæren,« siger han.

Her peger han bl.a. på de kunstige træer som Klaus Lackner fra Columbia University har udviklet til at suge CO2 ud af atmosfæren.

»Det er naivt at tro, at vi kan undgå CO2-lagring, som Ingeniørens Rolf Ask Clausen har fremført i en leder på ing.dk,« siger Ole John Nielsen.

Han erkender, at det kræver en betydelig forskningsindsats at løse problemet effektivt.
»Men i Danmark er vi godt klædt på til at deltage i denne forskning,« siger han og peger bl.a. på den forskning, der findes sted i en nano-geo-science-gruppen af ledet af professor Susan Stipp på Kemisk Institut.

Dokumentation

Carbfix

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I runde tal er jeg stødt på det koster ca. 25% ekstra i energi at lagre det. For det første kræver det en forholdsvis renhed at kondensere det. Skal det være omkring det kritiske tryk snakker vi ca. 75 bar. Skal den ekstra energi komme fra vindmøller, biogas-anlæg eller skal vi fyre med mere fossilt brændstof?

  • 0
  • 0

Det bliver jo ikke bedre at bruge VE til at lagre C02. Hvis VE'en erstattede fossil afbrænding fik du væsentlig mere effekt ud af det. Det kendetegner mange af disse sindsyge forslag, at de kan se rimelige ud hvis man bare bruger VE til dem .... Prøv dog at tænke lidt over det.

  • 0
  • 0

For det første kræver det en forholdsvis renhed at kondensere det. Skal det være omkring det kritiske tryk snakker vi ca. 75 bar. Skal den ekstra energi komme fra vindmøller, biogas-anlæg eller skal vi fyre med mere fossilt brændstof?

Ja. Der er mange uigennemtænkte forslag på bordet. Der her omtalte er nu ikke det værste jeg har hørt. Island har så vidt jeg har forstået et enormt potentiale til VE. Geotermi, vand og vind. Energi der af geografiske årsager ikke kan eksporteres. Hvis undergrunden desuden har særlige egenskaber der gør den egnet til CO2 lager, var det måske værd at overveje.

Ren CO2 opnås som et biprodukt når man laver bioethanol. Her kan være en ekstra fidus ved Island, idet geotermi kunne bruges til de varmekrævende trin i den proces, forbehandling og destilation.

Eneste aber dabei jeg kan se er transporten til og fra Island af biomasse og ethanol.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten