Forskere: Biogas kan halvere gyllens klima-udslip

Landbruget kan halvere udledningen af drivhusgasser fra staldene og gylletankene, hvis blot halvdelen af husdyrgødningen bliver udnyttet til at producere biogas. Det viser beregninger udført af forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø.

Ifølge beregningerne vil blot de 50 procents udnyttelse af gyllen sænke landbrugets samlede udledning af drivhusgasser med 13 procent. Det skyldes hovedsageligt, at biogasanlæggene kan forhindre udslip og dannelse af de aggressive drivhusgasser methan og lattergas.

»Produktion af biogas kan reducere udledning af methan og lattergas med, hvad der svarer til 0,74 millioner tons CO2. Dertil kommer 0,7 millioner tons CO2 mindre fra den naturgas, som biogassen fortrænger, fortæller Jørgen E. Olsen.

Han tilføjer, at fra summen af de tal skal trækkes 0,2 millioner tons, fordi jordens indhold af kulstof nedsættes.

Alligevel er reduktionen tilstrækkelig til, at Danmark kan sænke sit samlede CO2-udslip med to procent alene ved at bygge nye biogasanlæg.

Tosset ikke at udnytte potentialet

Ifølge seniorforsker Søren O. Petersen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet giver produktion af biogas dels energi; dels bevirker afgasningen en reduktion af organisk stof i gyllen, som både mindsker udledning af methan under lagring og gør, at ammoniakken i den afgassede gylle omdannes mere effektivt og dermed mindsker risikoen for dannelse af lattergas ude på marken.

Det vil ligeledes være oplagt at afbrænde den faste fraktion fra anlægget efter separation og udvinde energi af den.

»Det virker faktisk lidt tosset på mig, at vi ikke i Danmark udnytter biogaspotentialet, ligesom det sker i andre lande,« siger Søren O. Petersen.

Behov for nye teknologier

Forskerne har ikke sat pris på den investering, som skal til for at nå op på de enorme reduktioner i udledningen af drivhusgasser, men det har en analyse fra Handelshøjskolen, udført for CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation).

Analysen anslår, at investeringerne over en kort årrække vil løbe op i ti milliarder kroner, hvis 45 procent af husdyrgødningen skal behandles. Alene biogasproduktionen vil på den anden side indbringe to milliarder kroner om året.

»Biogas er en billig CO2-reduktion, men efter vores mening er der behov for udvikling af nye teknologier, som skal sørge for, at den afgassede gylle kan bringes ud på marken lugtfrit og uden risiko for emission af ammoniak og dannelse af lattergas,« siger innovationskonsulent i CBMI, Karl Martin Schelde.

I Energistyrelsen henviser biogas-ekspert Søren Tafdrup til, at rapporten ['']Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg['']fra Fødevareøkonomisk Institut giver en ret lav pris for CO-reduktion fra biogasanlæg, nemlig 40 kroner pr. ton. Et tal, som i øvrigt indgår i Finansministeriets "En omkostningseffektiv klimastrategi".

Fødevareministeriet, som netop skal i gang med at undersøge, hvordan CO2-udslippet fra landbruget kan reduceres, har biogas som et af fokusområderne, oplyser kontorchef Lene Mølsted.

Der er 20 store biogasanlæg og 50-60 gårdbiogas-anlæg herhjemme. De producerer tilsammen 2 PJ energi, men siden årtusindskiftet er der ikke bygget mange nye biogasanlæg på grund af for ringe økonomi og besvær med at finde egnet placering.

En bedre betaling til strøm fra biogasanlæg indgår i de igangværende forhandlinger om en ny energiplan.

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DEn manglende satsning på biogas i DK er den næststørste skandale i dansk energipolitik. Teknikken har været kendt i årtier og man kunne bare gå i gang. Men fordi strømmen kom til at koste lidt mere blev det ikke til noget. Kunne man ikke nok have fundet ud af at flytte nogle håndører fra én eller anden miljø-kasse og over i en biogas-kasse? Man løser jo et betragteligt miljøproblem ved produktion af biogas.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med Bertel. Her i Holstebro hænger et selskab der vil producere biogas i en tynd tråd. Igennem 5 år har man nu postet 15 mil. kr i et projekt der skulle munde ud i verden største biogasanlæg. Så snart en hindring er ryddet af vejen, kommer der en ny. Lige nu er der en tvist om, at den tørstofrest der bliver tilbage er affald eller eller biomasse. Anlægget skal modtage 500.000 t gylle årligt, samt slagteriaffald. Det skulle blive til 25 mil. m3 biogas årligt. I løbet af de 5 år er prisen steget fra 70-100 mill. kr til 300 mill. kr. EU vil støtte med 30mill. kr. http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk

Hvis regeringen vil gøre alvor af at bygge 50 stor biogasanlæg inden 2025 og 30% vedvarende energi, vil det være rart med en lidt hjælp til at rydde sten af vejen, istedet for at lægge sten ud. En produkttivitetsfremmende støtte til de første pioneer, vil også være et godt signal at sende.

  • 0
  • 0

Når restfibrene måtte blive omklassificeret fra ”affald” til ”biomasse”, vil CO2 reduktionen pr ton gylle formentlig groft set kunne fordobles for en beskeden (+10-20 %) merinvestering, idet restfibrene så kan tilføres de højeffektive kraftvarmeværker. - Se side 8-10 i Forskning i Bioenergi nr. 20 (juni 2007), som kan vælges i listen til venstre på www.biopress.dk.

Det kan endda ganske billigt blive til mere end en fordobling, fordi der også vil kunne fyres med separerede fibre fra de bedrifter, der måtte have sværest ved at bære investeringen i biogasanlæg.

I begge tilfælde opnås de lokalt overskydende næringsstoffer (primært fosfor) på en form (=aske), der bl.a. kan benyttes til produktion af kunstgødning og således omfordeles/eksporteres til glæde for vandmiljøet og så unødig import af fosfor undgås.

Der bør naturligvis også åbnes op for fyring med andre pt. affaldsklassificerede kraftvarmebrændsler som spildevandsslam og kødbenmel, så den forsmædelige transport ud af landet kan blive ”vendt” til yderligere CO2 neutral produktion af el og varme.

Denne gang måtte det gerne være ”en hel løsning” og ikke blot den forudseeligt nyttesløse afgiftsfritagelse på specielt biogasfibre, som senest var resultatet af årelange overvejelser. En hver kan jo sige sig selv, at de kommercielle kraftværksejere ikke vil fyre med affaldsklassificerede brændsler, så længe det betyder, at de så ikke må tjene penge (pga. ”hvile-i-sig-selv” – reglen for affaldsfyrede anlæg).

Jeg mener, at den primære indvending imod det, jeg her foreslår vedr. bl.a. husdyrgødning vil være, at det kan gå for hårdt ud over jordens kulstofbalance, men det må der så tages højde for ved (bl.a.?) nedmuldning af halm i ”gode halmår” og ved dyrkning af flerårige energiafgrøder som energipil.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten