Forskere: Biogas er alt for dyr klimagevinst

18 milliarder til en pelsindustri, der var på vej ned og som var en trussel for folkesundheden!

Fortsat tildeling af ca. 6 milliarder årligt fra EU, hvor der fra EUs side er lagt om til at omlægge de 40 % til strukturfondene, dvs. noget der kunne være mere klimavenligt end den animalske produktion, hvis sande klimabelastning aldrig er gjort op, fordi den bl.a. bygger på afbrænding af Amazonas jungle, hvor udvidelsen af produktion af soja til bla. danske svin sker.

Men det er da smukt, at dansk landbrug selv har været med til at betale for rapporten. Enten har man ikke vidst, hvad der ville komme til at stå, eller også vidste man på forhånd, at der alligevel ikke var mulighed for at fifle med konklusionen, sådan som man er så vant til med danske universiteters produktion af den slags.

Ideen er vel at i takt med at teknologien modnes bliver støtten langsomt fjernet. Det er klart at hvis biogas ikke bliver mere rentabelt med årene, så må tilskudene stoppes asap. Ud fra artiklen at dømme virker det som om man har forlænget støttekronerne 1:1 med udbygningen af kapaciteten, men det ville da være første gang at man fra statens side ville kører en sådan løsning.

Til forskning i Smeltet Salt Reaktorer, som Seaborg Technology arbejder på, havde resulteret i stabil CO2 fri el og varme energi, i løbet af få år.

Danmarks hårdnakkede modstand mod at udvikle en teknologi med flere tusind gange højere potentiale, er meget deprimerende.

Istedet har vi hældt pengene direkt ud i rådnende dyrelort og planteaffald.

Hvad hulen er en klimagevinst eller at den er for lille?

Man får altså for lidt klima for pengene, men hvad er bedst, meget eller lidt klima?

De fik seriøse konklusioner at bokse op ad. Til gengæld fik de også en seriøs rapport, som siger, at dansk landbrug skal brødføde 45% flere i 2050, at det fortsat er svin og køer der skal satses på (og altså endnu flere af dem), og at der "kun" skal udtages 450.000 hektar landbrugsjord. Og den forlanger ikke mere "biomasse" til energi, sådan som +10 mio tons planen gjorde.

Til gengæld "jorder" rapporten biogas og energipil. Den underbygger, at landbruget skal blive ved at presse dyrene endnu hårdere, mens den foreslår mere produktive dyrkningssystemer, svarende til +10 mio tons planen.

Jeg synes rapporten har to meget blinde vinkler: Kan vi virkeligt satse på, at der ikke skal bruges en masse biomasse til energi i 2050? Det ligner en meget stor tiltro til, at andre klarer en omfattende elektrificering af energiforbruget. Og hvorfor skal der skiftes til mere produktive plantearter, mens man nøjes med at presse dyreholdet yderligere, uden at skifte til mere produktive dyrearter (det kunne eksempelvis være kaniner i stedet for grise)?

Ordet KLIMAGEVINST må ikke være et Buzzword som automatisk TRUMFER ALT ANDET. Såsom: Konkurrencedygtigt - Fornuftigt - Teoretisk opnåeligt - Praktisk muligt - Effektivt - Rentabelt. Det virker som om at Klimamålet på 70 % reduktion af CO2 udledning er ved at trigge panikreaktioner hos politikerne. Der bliver skudt på alt som bevæger sig og som af nogle bliver anprist som Klimavenligt - også uden at være det. Der er mange spillere på banen som øjner en mulighed for at score et tilskud, ved at anprise deres produkt som KLIMAVENLIGT, uden at det er en holdbar påstand. Jeg vil hellere have at vi fejler på klimamålet og kun opnår 50 til 60 % CO2 reduktion. Men at der til gengæld, så ikke bliver fiflet og fusket når tallene skal adderes. Samt at der ikke spildes alt for mange penge på taber-teknologier. Pengene til bølgeenregi kan man godt spare, for at nævne et andet eksempel. Godt nok teoretisk muligt, men bølgeenergi fejler på samtlige andre forudsætninger.

Det kan vel være lige meget om man får noget for pengene.

Hele trippet handlet om at de nervøse (unge?) skal føle at der sker noget, og at forskerne (som de refererede) har noget der både er sjovt, og giver bevillinger.

Så længe der ikke er opfundet en teknologi der er økonomisk overlegen, kan det være lige meget.

Men det er da smukt, at dansk landbrug selv har været med til at betale for rapporten. Enten har man ikke vidst, hvad der ville komme til at stå, eller også vidste man på forhånd, at der alligevel ikke var mulighed for at fifle med konklusionen, sådan som man er så vant til med danske universiteters produktion af den slags.

Nu har jeg så også lige skimtet opsumeringen, og kan godt se, hvorfor dansk landbrug har været med til at finansiere rapporten fra Espen Lunde Larsens arbejdsplads, der hvor han flyttede hen efter at have fiflet lidt for meget for at komme kvotekongernes efterspørgsel på frirum i møde.

Det hele tager udgangspunkt i en utopisk forestilling om, hvad der "skal" produceres på globalt plan i 2050, dvs. meget mere kød til mange flere mennesker! Med udgangspunkt i 2017 skaleres der frem til 2050, hvor den "efterspurgte produktion" først figurerer skabt med et udslip af klimagasser pr produceret enhed som svarer relativt til det, der ville have fundet sted på 2017-vilkår. Derfra trækker man så alle de forskellige fradrag fra, som en "effektivisering" af produktionen vil føre med sig, tekniske landvindinger i den bedste af alle verdener og udtagning af lavbund.

Her i landet er det ikke 2050, der er skæringsdato, men 2030. Ergo, så dumper rapporten allerede her i forhold til udfordringen .

Rapporten negligerer også som udgangspunkt et ellers meget anvendt økonomisk princip, der går på, at "udbuddet skaber sin egen efterspørgsel". I stedet tager den ensidigt udgangspunkt i, at det er "efterspørgslen, der skaber udbuddet". Her afslører rapporten sig klart som et ideologisk projekt.

Rapporten bruger sit ideologiske udgangspunkt, for at komme frem til at dansk landbrug skal gå i spidsen og øge sin produktion som forbillede for resten af verden, fordi dansk landbrug er mere effektivt end andre landes landbrug og at det skal blive endnu mere effektivt, nu også ved at inddrage beregningerne omkring produktionseffektivitet i forhold til udslip af drivhusgasser. Problemet er, at det er løgn. Rent økonomisk, så er dansk landbrug en underskudsforretning, og den bliver kun dårligere som forretning i fremtiden, fordi landbruget ikke kan betale etniske danskere den løn, som de skal have, hvorfor man henter ca. 40 af arbejdskraften fra de gamle østlande.

Rusland og kornkammeret i østeuropa har meget mere velegnet landbrugsjord, end vi har. Prisen for en ha. i Rusland er en tyvendedel af en dansk, arbejdskraften behøver ikke flyttes til DK, og landbrug er ikke raketvidenskab, så både teknologi og arbejdskraft findes i rigt overmål i østlandene.

Påstanden om, at dansk landbrug er meget effektivt og økonomisk, er skudt ned flere gange før. Og der er intet i rapporten, der tilnærmeligt antyder, at dansk landbrug skulle blive konkurrencedygtig i fremtiden, selv om rapporten påstår noget andet.

Men det må alligevel være lidt af en bet, at to af de mest konkrete initiativer, som er implementeret og gennemafprøvet, nemlig biogas og energipil, får fingeren ned.

De andre tiltag, tekniske landvinder, som man håber, tror og ber til, som forudsætning for at komme i mål 20 år for sent, er: 5 millioner ton CO2 ækvivalenter til forbedret udnyttelse af foder, 2,5 millioner til bekæmpelse af kobøvser, 2 millioner til bedre udnyttelse af kvælstof, 2,5 million til bedre behandling af gylle, lidt forskelligt inden for mere effektiv energianvendelse generelt og i produktionen af gødning samt kreditter til landbruget for bioenergi og kulstofbinding i jorden.

Den helt store pukkel kommer dog allerede i udtagningen af lavbundsjorde, der cirkler lidt om de 5 millioner også. Vupti, så er vi helt nede på en samlet klimabelastning fra dansk landbrug på sølle 5 millioner i 2050, med en meget større produktion af kød og mælk, og allerede i 2050 kan man så sige!

Rapporten er hamrende uklar i spørgsmålet om soja. Mere end 60 % af det proteintilskud, som går ind i dansk landbrugs animalske produktion, er importeret, dvs. udbuddet af dansk animalsk produktion repræsenterer en efterspørgsel på vegetabilsk protein, som stort set svarer til det der sendes ud af animalsk protein.

Men da det tages som udgangspunkt at "efterspørgslen på animalsk protein" skaber "udbudet af animalsk protein under alle omstændigheder", så er der lukket af for den løsning, der sigter til at lukke ned for den ekstremt uøkonomiske og klimabelastende produktion af animalske produkter.

Hvis rapporten var skrevet ud fra et andet opdrag, fx at vi må skære ned på den animalske fødevareproduktion, udvikle nye former for vegetabilsk mad, tage mere hensyn til grundvandet og havet omkring os, droppe de store dyrehold alene af den grund, at det er den direkte vej til en eller flere nye pandemier, osv. så var konklusionen blevet en anden. Men landbrugets fødevareproduktion identificeres stort set med den animalske produktion i udgangspunktet.

ekstremt uøkonomiske og klimabelastende produktion af animalske produkter.

Kommentar til Steen Ole Rasmussen #7. Jeg har forsøgt at skære dit meget lange (og velformulerede) debatindlæg ned til kun een linie som den fremgår af overskriften. For så lange indlæg, - med så mange - indskudte sætninger - er der næsten ingen som gider at læse i dag. (Den unge facebook generation kan bare det der med "one-liners". (Dog er den unge facebook-generation desværre ofte mestre til at få deres one-liners til at lyde tåbelige eller hjernedøde)). Undskylder den sidste del af indlægget som helt klart er Off-topic.

Selve rapporten fylder nu omkring 170 sider, og sammenfatningen lidt under 20, så mit "lange indlæg" er nu ikke ret langt.

Alt vores "fugtige" affald fra landbrug og slagterier kan næppe anvendes bedre end til biogas. Og det har flere fordele:

1. Biogas kan lagres til dage, hvor møllerne ikke leverer og dermed levere backup til vindmøller og solceller.

2. Restproduktet er mere velegnet til gødskning i landbruget, end før det forgasses.

3. Renset biogas (metan, CH4) kan tilføres gasnettet og benyttes i transportsektoren og til boligopvarmning. Set fra et teknisk-klimaæssigt synspunkt er biogas altså perfekt, og derfor skal afgifterne hurtigt indrettes, så de afspejler disse fordele.

Præcis som anvendelse af træ, flis og træpiller. Kommer de fra danske skove eller fra lande med reguleret skovdrift, skal CO2-afgiften være nul, mens mindre bæredygtige bidrag (især træpiller) skal pålægges passende afgifter - eller forbydes.

Det varer ikke længe før kommunerne skal igangsætte indsamling af madaffald, som jo efter planen skal behandles på biogasanlæg. Prisen for denne behandling kendes formentlig endnu ikke, men vil blive betalt via renovationsgebyret, som opkræves fra samtlige husstande i Danmark.

Ordningen vil under alle omstændigheder komme til at give større udgifter, men vurderes også at give væsentlige ekstra mængder biogas, hvilket kan være lidt vanskeligt at forstå, da hovedparten af madaffaldet er grøntsagsrester med stort vandindhold.

Umiddelbart vil jeg vurdere, at den samlede betaling fra de danske husstande til biogasanlæggene meget vel kan løbe op i et par mia. årligt, hvilket vil kunne begrænse statens tilskud væsentligt. Men offentligt tilskud er det vel stadig, al den stund at det er staten, der pålægger os krav om sortering og ændret behandling.

Da Nordsjællands biogasanlæg lukkede, var en af forklaringerne, at den mængde bioaffald, som hver husstand årligt afleverede gav en energimængde svarende til 1 liter fyringsolie, hvilket var alt for lidt til at retfærdiggøre den valgte løsning. At det kun var en meget lille del af sandheden, betyder dog ikke, at det er en uvæsentlig oplysning.

I betragtning af at den særskilte opsamling og behandling den gang kostede ca. kr. 500 ekstra pr. husstand om året, må det vel siges at være en temmelig dyr metode til optimering af affaldsbehandlingen - og ingen regnede på de energitab, som opstod ved IKKE at levere denne del af affaldet til forbrændingsanlæggene.

Nu er vi snart der igen - og heller ikke denne gang er der regnet sobert på omlægningens effekt på det samlede energisystem, men mon ikke det er en helt bevidst handling for at flytte udgiften fra statens skatteudskrevne midler til kommunernes affaldsgebyrer?

Samlet set er det nok både dyrere og dårligere - uanset om man anvender økonomi eller klima som opgørelsesmetode!

Ingeniøren har også tidligere hæftet sig ved, at biogas-produktionen støttes markent kraftigere en vindmøllestrøm, medens det af en eller anden journalistisk uhellig årsag forbigås i tavshed, at el fra (termisk) biokraftvarme støttes ca. ligeså markant mindre end vind.

Ingeniørens negative indstilling til - endda særlig værdifuld backup-ydende - biokraftvarme kan også ses som en forklaring på, at man overser muligheden for samtidigt både at øge energiudbyttet pr kg biomasse og gøre biogassen mindre støttekrævende ved at sende (ufuldstændigt omsatte) biogasrestfibre videre til termiske kraftvarmeværker. Når biogasrestfibrene således supplerende energiudnyttes, vil der være mindre behov for bl.a. dyr forbehandling og laaang reaktoropholdstid, ligesom den resulterende (og om ønsket biokoksholdige) aske vil være et både renere og bedre regionalt fordelbart (bl.a. P- og K-holdigt) jordforbedringsmiddel.

Forøvrigt viser den meget store "støtte-forskel" fra (yderligehederne) biogas til termisk kraftvarme, at især den tørre overskudshalm og lignende biologisk tungt omsættelige organiske restprodukter bør sendes direkte til termiske kraftvarmeværker. Men det kan man selvfølgelig ikke, hvis politikerne har været dumme nok til at følge de meget salgspotentiale-fokuserede vindmøllelobbyisters opfordring til at køre kraftvarmeværkerne i hegnet. (Så længe vindmøllelobbyisterne har grund til at tro, at deres manglende effekttilpasning/forsyningssikkerhed og fornøden ekstra infrastruktur vil blive tilført for andres regning, vil de naturligvis meget hellere have tabsbehæftet PtX frem for produktiv backup).

Vind er sammen med sol klare vindere i relation til de problemer, som bioenergi betales for at løse for landbruget, der i forvejen giver underskud alt iberegnet og især iberegnet det faktum at landbruget er det største og tungest subsidierede erhverv af alle.

Vind og sol er primært udfordret af sin egen succes, det at disse energikilder allerede er konkurrencedygtige på markedsvilkår. Det blive bioenergi aldrig!

Lige meget hvordan regering og landbrugslobbyister flytter rundt på gyllen i forskellige former for mekanisk kemisk behandling, så koster det kassen og lortet lader sig kun konvertere om til sine brugbare bestanddele=gødning, binding af kulstof i jorden og energi med forskellige investeringer, som ikke kan køre på markedsvilkår.

Det tekniske fix, som regeringen og rapporten, som vi kommenterer på her, fokuserer på, er sat i verden med det slet skjulte formål, at få en uøkonomisk overproduktio af konventionelle og ekstremt miljøskadelig animalsk dansk produktion til at tage sig klimavenlig ud en gang i den fjerne utopiske verden, den for bonde og finansverden bedste af alle.

Det hele skal dække over, at landbruget allerede har taget finanssektoren og dermed magtelitens fortælling om det kapitalintensive som vejen frem som gidsel. Fortællingen om det kommende tekniske fix er denne dækhistorie.

De udfordringer, der er i at udnytte sol og vind, skal ikke bruges til at skævvride fokus. Det er ikke ing.dk der skævvrider her, men dem der vil have fokus væk fra landbrugets virkelige umuligheder i deres kamp mod de bare møller m.m.

@Steen OR. Du indkasserede mine likes på dine første indlæg - men bestemt ikke på dit sidste! Jeg er enig og har gennem flere år inviteret på veggi burgers, når mine opponenter mente, at biogas var den store frelse - samtidig med, at jeg netop pegede på soya import problemet med tab af regnskov osv - overhovedet ikke bæredygtigt.

Bæredygtigt- det er biomasse til gengæld med de nye regler for dokumentation og vores støtte til u-lande (hvis man stadig må sige det!) ville være rigtig meget bedre givet ud, hvis de gik til opbygning af "agro-forestry" og indvinding af den menneskabte ørken.

I det hele taget vil det være superfornuftigt at hjælpe med etablering af solcelleparker samt investere i nye skove i troperne og udtage tømmer samt biomasse derfra, idet man i ækvatoriale egne har rigeligt med sol til fotovoltaik året rundt og modsat DK ikke har behov for termisk elproduktion og back-up til vores intermitterende elsystem i DK.

Tilmed har vi ikke nok CO2 til at lave flydende brændsler - PtX - så i Danmark har vi ikke behov for mere "ikke bæredygtig" biogas - men til gengæld behov for nye træbaserede oxyfuel baserede højeffektive og hurtigt regulerende elværker, som støtter op om den fluktuerende energiproduktion og er basis for PtX produktionen.

Endelig - for at komme tilbage til artiklen - så er verdens befolkningudvikling heldigvis ved at stagnere - pånær i Afrika. Grunden til at befolkningen stiger er bedre sundhed, så de ældre lever længere - men der er håb forude - et håb som også vil nedsætte væksten i behovet for animalsk fødevareproduktion - og det skal vi arbejde hårdt for.

At det bliver stadig dyrere og dyerer at opføre biogasanlæg skyldes nok i høj grad tilskudsordningerne. Desto stører tilskud desto højere anlægsomkostninger er rentable, og når der kan opnåes rentabilitet kan det opføres, hvorfor så opføre det billigere? En vare koster nu engang det som det er forretningsmæssigt ok at betale for den, at sælge billigere ville da være dumt af de firmaer som projekterer og bygger biogasanlæg.

Lad os få en afgift på CO2 udledning fra fossile brændsler, ingen for biobrændsler, som er en del af et kredsløb, og ved CO2 konvertering til rent kulstof bør man så få CO2 afgiften fra de fossile brændsler, alt regnet i tons rent C. Elafgift på fossilt produceret el baseret på en %sats af elprisen, en del af denne afgift kan så ydes til vedvarende eller biomassebaseret elproduktion, igen baseret på en %sats af elprisen,

Situationen er jo simpelthen at man siden industrialiseringen begyndte med kuludvinding har tilført mange tond C til kredsløbet, det viser sig så at være et problem. Broblemer bør man forsøge at rette op på, ikke bare med kreative regnestykker som kan hvidvaske kul og olieindustrien.

Bæredygtigt- det er biomasse til gengæld med de nye regler for dokumentation

Den køber jeg ikke. Igen, så har det med markedet at gøre. Og nu skal jeg ikke falde i min egen fælde, ved at satse ensidigt på enten efterspørgsel eller udbud. Men prisdannelsen siger noget om sammenhængen mellem begge, og selv om den ej heller siger det hele, så siger den mere end enten udbud eller efterspørgsel alene for sig. Ergo: Når DK har satset så meget på biobrændsel og import af træ, certificeret eller ej, så øger det prisen på brænde, træ fra skove i det hele taget. Og så er det stort set lige gyldigt om det, som vi henter ind, er stammer direkte fra Amazonas eller ej. For markedet for brændsel er vi med til at sætte. Så derfor er vi med til at brænde Amazonas af, når vi bruger brænde fra skove. Det er markedskræfternes frie spil. Og er ikke hele markedet reguleret, så er vor dukseadfærd kun godt for vores mentale velbefindende. Bæredygtigt er det ikke at brænde træ af fra andre dele af verden.

Sten Ole Rasmussen har absolut en pointe i kommentaren om importeret træ, en afgift på import af biobrændsler var måske en udmærket ide, næste spørgsmål er så affald til forbrænding. Vi har jo i Danmark udmærkede faciliteter til afbrænding af affald, det er nok bedre at afbrænde udenlandsk affald end at det flyder rundt i havene, Personligt har jeg set grufulde eksempler i Tyrkiet, plastaffald i store driver i flodlejerne, men det var ( ifølge lokale ) ikke noget problem, når det blev regntid ville det skylle ud i havet og være væk, simpel løsningsmodel.

Regeringens Affaldsplan med kildesortering i 10 fraktioner –herunder KOD (kildesorteret organisk dagrenovation) bliver et dyrt eksperiment uden at der kommer meget miljø ud af det:

Først bliver indsamlingen meget dyrere – vel omkring 1000 kr/husstand . Dernæst vil biogasanlæggene have betaling fra kommunerne for at behandle det organiske affald (dvs dosere bio-pulpen ind i rådnetankene) Og den ekstra produktion biogas støttes kraftigt af staten (borgerne).

Vi kan læse snesevis af rapporter (støttet/betalt af Miljøstyrelsen og Energistyrelsen) om hvor godt det vil blive at udnytte madaffaldet til biogasproduktion, men næsten ingen kritiske rapporter, der afdækker de reelle omkostninger ved at bioforgasse madaffaldet i forhold til at afbrænde det i de velfungerende forbrændingsanlæg, der udnytter energien i madaffaldet mindst lige så godt som Bioforgasningen.

En del provinsby-kommuner, som fx Horsens, Randers, Viborg, Roskilde, Thisted m.fl. har i flere år frasorteret det organiske husholdningsaffald og sendt det til biogasanlæg. Men ingen af disse kommuner har - mig bekendt - lavet en økonomisk og miljømæssig vurdering af de faktisk etablerede ordninger og publiceret dem i Ingeniøren eller landsdækkende medier.

Burde eksperimentet ikke evalueres snarest, så politikerne kan se, hvad vi får for pengene?

Og så er det stort set lige gyldigt om det, som vi henter ind, er stammer direkte fra Amazonas eller ej. For markedet for brændsel er vi med til at sætte. Så derfor er vi med til at brænde Amazonas af, når vi bruger brænde fra skove. Det er markedskræfternes frie spil. Og er ikke hele markedet reguleret, så er vor dukseadfærd kun godt for vores mentale velbefindende. Bæredygtigt er det ikke at brænde træ af fra andre dele af verden.

@ Sten Ole

Det er ikke rest træ til energiproduktion, som er problemet mht. Amazonas. Det er alle de "fine" havemøbler, bolværker m.m., Europa m.fl. efterspørger, og de lokale ønsker om øgede landbrugsarealer

Ved at manipolere ved brug af rette beregningsformel, kan man få stort set alt til at se godt ud.

Biogas anlæg tilføre nogle værdier der ikke bliver talt og skrevet om. Ja faktisk kan man finde mange ting der er blevet overset, jeg vil forsøg at liste nogle op.:

• For hver m3 gas et biogas anlæg producer og levere på nettet, vil der være en tilsvarende reduktion i import af gas der kommer fra undergrunden.
• For hver m3 masse der bliver tilført et biogasanlæg, vil der komme en reduktion på CO2 udledning.
• Hvert og et biogasanlæg fylder ej noget i luften som hvad en vindmølle / vindmølle park gør (trækfugle).
• Hvert m3 masse der kommer fra et biogasanlæg vil bidrage til en reduktion i hvad der skal køres ud på den enkelte mark, grundet kvaliteten.
• Denne masse der kommer fra et biogasanlæg er ren for sygdomme og medicinrester, grundet denne kemi det har været i gennem.
• Slammet der kommer fra de kommunale rensnings anlæg der ikke har et biogasanlæg, vil have støre mængde skadelige tilsætnings stoffer, i forhold til dem der har og det anvender korret.
• Byen Rødding har et Biogasanlæg, der levere følgende produkter. * El via gastubiner. * Rend drikkevand. * En fin masse der kan betegnes som fast møg. * Denne masse kan nedtøres til en masse der svare til det fineste og dyreste plantemold man kan købe i byen. * Anlægget er mere ind 25 år gammel.

Tyskland er glad for deres 1.800 biogasanlæg, da de bidrager til reduktion på import af gas fra Rusland, reduktion på brugen af kul. Tør vi anlægge 3 eller 4 gange flere biogasanlæg mod det der haves aktivt over de næste 5 år, samt lade blive anvendet i lastbiler, busser og tog, hvilket Tyskland arbejder på, da vil vi kunne lave en reduktion på mere ind 50 % af den samlede nationale CO2 udledning anno 2021

@Nis Christian

Importeret gas kunne også (for det meste) være erstattet af anden og billigere VE

Biogas kunne også erstattes af anden CO2 neutral produktion

Hvis biogasanlæg ikke fylder noget “i luften”. så må der være mange naboer, som har en afvigende lugtesans

Biogasanlæg er en lang række af tekniske og økonomiske problemer. Vi kan nok ikke undvære det, men det er alt for dyrt til almindelig grundlast. af el- og varmeproduktion.

Jeg har arbejdet med projektering af biogasanlæg i USA, her var pointen at vi uden tilskud skulle konkurere med den øvrige elproduktion, det på grænsen til god økonomi med en afregningspris på omkring 27 øre pr kwh. Produktet var slam fra det komunale rensnongsanlæg pumpet til anlægget via en ca 1000m lang rørledning,. Når man så indregnede reducerede transportpriser på slammet, at slammet kunne udbringes på landbrugsjord og reducerede lugtgener, var forretningen faktisk ok og accepteret af byrådet. Anlægsmodellen var dog lidt afvigende fra det traditionelle danske, 6 standard Harvestore slantanke uisolerede ø14 x22 m med "drafttube" a la give rensningsanlæg på et fælles fundament og omkring dem en isoleret stålhal som dem vi kender, Konkurancedygtig med en elpris på omkring 27øre pr kwh. Det må dog tilståes at grunden med 3MW elforbindelse og placering umiddelbart op ad jernbanens rangerområde, kunne købes af komunen for 1$ Det var relativt simpelt at få tilladelse idet det kunne vedtages af komunalbestyrelsen uden høringsprocedurer m,m.

Da Nordsjællands biogasanlæg lukkede, var en af forklaringerne, at den mængde bioaffald, som hver husstand årligt afleverede gav en energimængde svarende til 1 liter fyringsolie

Gad vide hvor meget dieselolie og anden energi der blev brugt på indsamlingen?

Her er data fra Aalborg Forsyning Renovations: https://aalborgforsyning.dk/media/qr1ai4zo...

A: Alborg Forsyning Renovation division håndterer alt affald, herunder de genanvendelige materialer og restaffald ved kommunens ca. 110.000 husstande og ca. 5.000 sommerhuse. Derudover administreres og indsamles der restaffald ved alle virksomheder i kommunen.

B: Brændstofforbrug Renovations vognpark 2019: 670.000 liter (Liter Diesel, Liter Biodiesel og Kg Naturgas)

Hvis Nordsjællands data kan overføres vil de 110.000 husstande forbedre 'regnskabet' med 110.000 l diesel. Eller 16%.

For at det bliver en 'forbedring' skal de ikke indsamle som vi gør her i Birkerød. Her til morgen har der været 3 forskellige store lastbiler forbi og indsamlet noget plast, noget pap og minimalt metal.

Ålborg ville vist gerne indsamle bioaffald affald i grønne plastposer og andet restaffald i sorte poser, som så kan hentes af een og samme lastbil som hos os alene indsamler restaffald. Om det lykkes vides ikke for der er tale om at det forøger forbruget og evt. udledningen af plast. Ellers en af de bedste anvendelser af plast jeg kunne finde på, når restaffald alligevel kræves emballeret i plastposer :-)

Hvorfor blander man indsamling af husholdningsaffald sammen med produktion af biogas? Kan man afskaffe affaldsindsamlingen hvis vi ophører med at producere biogas på gårdanlæg?

Biogasanlæg er til for at affaldsbehandle det farlige affald fra animalsk produktion: Metan. Altså et problem, som - godt nok kun delvist - løses for landbruget, men betales af vi andre. 'Alt andet, der tilføres biogasanlæg har blot til formål at optimere processen - eller leverandørens økonomi. Når der produceres biogas af mais, og metan sælges, så kunne majsen lige så godt være brændt i et kraftvarmeværk. For godt 30 år siden var jeg i Wales. Ved en gl. losseplads var der stor lækage af metan. Det blev afbrændt i nogle mindre installationer på pladsen. Da vi spurgte, hvorfor gassen ikke blev brugt, var svaret: Det kan ikke betale sig, når produktionen er under 10 MW. (men det var vigtigt for sikkerhed, luftkvalitet og metans 25 * CO2's klimaeffekt, at det blev brændt af)

Biogasproducenter har i årevis haft våde drømme om at få samme tilskud pr kwh som vindmøller. Med tilsætning af majs kan biogasproducenter ( i modsætning til vindmøller som producerer som vinden blæser) regulere produktionen på 15 minutter uanset om det blæser eller ikke, På den måde kan biogassen langt bedre erstatte den fossile elproduktion og stand by omkostningerne.

@ Carsten

Så må biogasproducenterne da begynde at få mareridt, får sol og vind etableres stort set uden støtte idag. Og når først det "syder og bobler" i reaktortanken, så kan produktionen ikke reguleres væsentligt de næste 2-3 dage.

Der er ikke noget farligt affald fra animalsk produktion. mange har den fejlagtige opfattelse at Gylle (blandet afføring urin og sengemateriale fra dyrene) møg (afføring og sengemateriale) og ajle (urin) er et ubrugeligt produkt, det er absolut ikke tilfældet, det indeholder meget gødning, og gødningsværdien forsvinder ikke fordi man tager metan i et biogasanlæg før man udbringer det på markerne,

Før man oprettede andelsmejerierne og mælken skulle behandles på den enkelte gård med ganske få dyr, var mæken et udmærket biprodukt, det væsentlige var gødningen i koens afføring,

Biogasproducenter har i årevis haft våde drømme om at få samme tilskud pr kwh som vindmøller. Med tilsætning af majs kan biogasproducenter ( i modsætning til vindmøller som producerer som vinden blæser) regulere produktionen på 15 minutter uanset om det blæser eller ikke, På den måde kan biogassen langt bedre erstatte den fossile elproduktion og stand by omkostningerne.

Enhver grøn plante er en solfanger som opsamler energi fra solen og dermed laver en udmærket CO2 fangst ved at omdanne CO2 og vand til forskellige sukkerstoffer og andet. Danmark har 42.920.000.000 m2 solfangere som landbruget fintuner til at indfange mest mulig CO2 (mest af hensyn til egen økonomi) til gavn for klimaet. Det store spørgdsmål er om man vil frigive al den indfangne CO2 igen eller nyttiggøre en del i form af naturlig metan og dermed erstatte den metan vi ellers pumper op af jorden hvor det har ligget i millioner af år, eller vi via Pyrolyse vil tilbageføre en del som rent kul som kan gavne plantevæksten (og dermed CO2 fangsten) samtyidig med at det er stabilt i tusinder af år.

Den tid det tager at regulere ydelsen i en biogasreaktor er helt afhængig af hvad den fodres med. Biogassen er vigtig som VE idet vi kan få den når vi vil have den, vi kan kun få solenergi når solen skinner, vi kan kun få vindenergi når det blæser.

Det altødelæggende problem her i landet er at el ikke afregnes efter værdi. Elprisen er en afgift + et ubetydeligt tillæg for elektriciteten, men om prisen for el halveres eller fordobles (p.g.a udbud og efterspørgsel herunder især produktionen af vindel) kan det mæppe registreres hos forbrugeren.

Den tid det tager at regulere ydelsen i en biogasreaktor er helt afhængig af hvad den fodres med.

@ Carsten

Kan du komme med eksempler på 15 min., som i dit tidligere indlæg ?

Biogassen er vigtig som VE idet vi kan få den når vi vil have den, vi kan kun få solenergi når solen skinner, vi kan kun få vindenergi når det blæser.

Biogas har kun tilstrækkelig værdi som back-up til anden VE som vind og sol, eller i transportsektoren.

Det altødelæggende problem her i landet er at el ikke afregnes efter værdi. Elprisen er en afgift + et ubetydeligt tillæg for elektriciteten, men om prisen for el halveres eller fordobles (p.g.a udbud og efterspørgsel herunder især produktionen af vindel) kan det mæppe registreres hos forbrugeren.

El afregnes efter udbud/efterspørgsel, så det er en meget kontant afregning efter værdi.

De 15 min er når du bruger materialer med højt indhold af organiske syrer eller alkohol eller umiddelbart tilgængelige kulhydrater. Det fungerer nogenlunde som vores fordøjelse, hvis vi spiser let tilgængelige kulhydrater får vi energien tilgængelig momentant, jeg har brugt en kur med næsten ingen kulhydrater, men indtager proteiner og fedt, med det indtag spiser jeg et rimeligt måltid om morgenen ca kl 05,30, og er ikke sulten før omkring kl 18-19. faktisk har jeg tabt mig 20kg på nogle måneder ved at en stor del af min kost er fløde, smør, æg og fedt flæsk.

De 15 min er når du bruger materialer med højt indhold af organiske syrer eller alkohol eller umiddelbart tilgængelige kulhydrater. Det fungerer nogenlunde som vores fordøjelse, hvis vi spiser let tilgængelige kulhydrater får vi energien tilgængelig momentant, jeg har brugt en kur med næsten ingen kulhydrater, men indtager proteiner og fedt, med det indtag spiser jeg et rimeligt måltid om morgenen ca kl 05,30, og er ikke sulten før omkring kl 18-19. faktisk har jeg tabt mig 20kg på nogle måneder ved at en stor del af min kost er fløde, smør, æg og fedt flæsk.

@ Carsten

Virker sikkert fint. Men kan du komme med nogen eksempler på biogasanlæg i Danmark der kan regulere på 15 minutter ?

Det er der ingen anlæg i danmark som gør, det ville da også være helt vanvittigt når prisen for den el de sælger er den samme uanset om der er mangel på strøm fordi der er vindstille eller man betaler vindmøllerne for at stoppe fordi der er overskud af strøm.

I Tyskland har man (allerede omkring 2009) kørt forsøg med regulering på baggrund af prognoser for forbrug og vejrmeldinger og aktuel produktion af vindmøllestrøm. de viser at man med effektiv styring kan udligne produktionen fra vindmøller.

I Danmark derimod kender jeg et eksempel hvor man sælger sin gas til fjernvarmeværket, og kun starter egen 1MW generatoranlæg på fuldlast når man mangler varme, så sendes el til nettet og motorvarmen er anlægets varmeforsyning. Pointen er at et sådan generatoranlæg står stoppet og olie og kølevand holdes varm. derfor er motoren alerede driftsvarm når man starter, og ved at gå direkte i fuldlast undgår man soddannelser. Da service intervaller baseres på antal driftstimer er det desuden in grim omkostning at anvende drifttimer på uproduktiv kørsel.

Prisen på den el er juo den samme uanset om det kan bruges eller man skal betale Tyskland for at aftage den.

Det er en politisk beslutning, sådanne tåbeligheder skal man ikke bebrejde driftlederen for.

Det er der ingen anlæg i danmark som gør, det ville da også være helt vanvittigt når prisen for den el de sælger er den samme uanset om der er mangel på strøm fordi der er vindstille eller man betaler vindmøllerne for at stoppe fordi der er overskud af strøm.

@ Carsten

Prisen på den el der sælges er ikke den samme. Men pristillæget kan være. https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til... Men vi kan så slå fast, at ingen biogasanlæg i Danmark kan regulere med 15 min. varsel.

I Tyskland har man (allerede omkring 2009) kørt forsøg med regulering på baggrund af prognoser for forbrug og vejrmeldinger og aktuel produktion af vindmøllestrøm. de viser at man med effektiv styring kan udligne produktionen fra vindmøller.

Det er en væsentlig berettigelse for biogas.

I Danmark derimod kender jeg et eksempel hvor man sælger sin gas til fjernvarmeværket, og kun starter egen 1MW generatoranlæg på fuldlast når man mangler varme, så sendes el til nettet og motorvarmen er anlægets varmeforsyning. Pointen er at et sådan generatoranlæg står stoppet og olie og kølevand holdes varm. derfor er motoren alerede driftsvarm når man starter, og ved at gå direkte i fuldlast undgår man soddannelser. Da service intervaller baseres på antal driftstimer er det desuden in grim omkostning at anvende drifttimer på uproduktiv kørsel.

Der er mange steder i Danmark hvor varmeproduktionen også udnyttes. Men også her er pointen at der produceres ikke efter behov, og det ikke er en regulærbar ydelse, når først processen er sat i gang.

Det er en politisk beslutning, sådanne tåbeligheder skal man ikke bebrejde driftlederen for.

Man kan vel godt bebrejde driftslederen ikke at lytte til vejrudsigten

Men det er da smukt, at dansk landbrug selv har været med til at betale for rapporten. Enten har man ikke vidst, hvad der ville komme til at stå, eller også vidste man på forhånd, at der alligevel ikke var mulighed for at fifle med konklusionen, sådan som man er så vant til med danske universiteters produktion af den slags.

Jeg faldt tilfældigt over Esben Lunde Larsen i World Ressources Institute

»Fra oktober måned begynder jeg i en skræddersyet stilling som fellow hos den globale tænketank, World Resources Institute, i Washington D.C. beliggende helt tæt på Det Hvide Hus og Kongressen«