Forskere beskylder arkitekt og rådgiver for greenwashing på Amager Fælled

27. januar 2020 kl. 10:4219
Forskere beskylder arkitekt og rådgiver for greenwashing på Amager Fælled
Boligprojekt på Amager skaber debat om natur i byen Illustration: Frej Pries Schmedes.
Nyt byggeri på Amager Fælled vil ifølge arkitekten og de rådgivende ingeniører være med til at øge biodiversiteten. Professor kalder det for grotesk og imod al vores viden om natur.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kan man bygge på en natur­grund og dermed gøre naturen bedre? Det mener arkitekten og rådgiveren, at de kan på et område af Amager Fælled ved København kaldet Vejlandskvarteret. Her skal der om få år stå 2.000 nye boliger klar med tilhørende institutioner.

I det vindende projekt udformet af arkitektfirmaet Henning Larsen og rådgivningsvirksomheden MOE står der bl.a., at »med den rette tilgang til planlægningen kan vi endda bidrage aktivt til at øge biodiversiteten«.

Læs også: Elsker vi naturen til døde? Nu skal nye boliger levere både natur og by

Men flere borgergrupper har peget på, at et sådant byggeri vil få alvorlige konsekvenser for den vilde natur, der allerede eksisterer i området, og som de mener trives der. Det handler blandt andet om et væld af trækfugle og sjældne padder og insekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye boliger og 5.000 beboere vil derfor presse naturen, siger de og får opbakning fra landets førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet:

»Hvis man bebygger et naturområde med en masse boliger og konverterer det til by, vil det være meget ødelæggende for områdets biodiversitet – det siger al faglig viden, vi har om biodiversitet. Ligefrem at påstå, at det hjælper biodiversiteten at bygge, er himmelråbende naivt og burde føre til selvransagelse om kommunikation hos arkitekter og Københavns Kommune,« siger han.

Midt i biodiversitetskrise

For Carsten Rahbek er det afgørende, at vi erkender, at vi står midt i en biodiversitetskrise, både nationalt og internationalt. Det skyldes primært mangel på plads til naturen. Når man bebygger et af de sidste vilde naturområder i København, vil biodiversiteten derfor med garanti blive forringet.

Derfor er Carsten Rahbek ikke bleg for at kalde projektbeskrivelsen for vaskeægte greenwashing:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»I disse år er der en interesse blandt arkitekter for at skabe lidt mere biodiversitetsindhold i byer end den golde ørken, som byerne ellers kan blive, hvilket er prisværdigt. Men at oversætte det til, at man derved ligefrem hjælper naturen og biodiversitet, er en groteskhed i manglende forståelse for biodiversitet, som jeg ikke kan mindes at have set før i arkitektkredse,« siger han – og bakkes op af Hans Henrik Bruun, lektor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut ved Københavns Universitet:

»Påstanden fra Henning Larsens tegnestue og rådgiverne er helt utroværdig og unødvendig. Det er 100 procent umuligt, at byggeriet vil øge de vilde arters mulighed for udfoldelse. Faktisk har arealet i dag et væsentligt større potentiale for naturudvikling end før,« siger han.

Projektet på Amager Fælled, kaldet ‘Fælledby’, er udformet som tre mindre ‘landsbyer’ med grønne arealer imellem. På projekttegningerne ses træhuse, gadekær og masser af grøn beplantning, og da vinderen blev udråbt 5. december sidste år, beskrev bygherren, By & Havn, projektet som et sted, hvor »københavnere, unge som gamle, kan få mulighed for at bo i et bæredygtigt byggeri, tæt på naturen med moderne gadekær, lokal skole, plejehjem, daginstitution, fælleshuse og et naturformidlingscenter, der kan skabe fællesskab om naturen«.

En visualisering af vinderforslaget til bebyggelsen af området. Illustration: By & Havn I/S.

Rådgiver: Ikke særlig værdifuldt

Hans Ohrt er biolog og senior projektchef hos MOE, der er rådgivende ingeniør på projektet. Han har sammen med en række eksperter stået bag opgørelsen af biodiversiteten og det tilhørende krat i det nordvestlige hjørne af byggeområdet. Han mener grundlæggende ikke, at kvaliteten af naturen på området er særlig værdifuld:

»Faktum er, at hele området blev ‘nulstillet’ i 2010, da der blev lagt en meter ny jord oven på den gamle losseplads, som jo var udgangspunktet. Der er ingen fredede naturtyper derude, og bortset fra nogle få padder har området en lav naturværdi,« siger han.

Derfor mener han også, at det er realistisk at kunne øge biodiversiteten. Det skal blandt andet ske ved at lægge et nyt jordlag på en del af området og etablere attraktive levesteder på og ved bygningerne, f.eks. redekasser til mursejlere:

Det er ifølge artsopgørelser tilholdssted for 11 ynglefugle, der alle er på den opdaterede rødliste for truede danske arter. Derudover er der fundet en række lysfølsomme natsommerfugle som kridtuglen samt fire forskellige padder, hvoraf stor vandsalamander er beskyttet af EU's Habitatdirektiv bilag IV. Hertil kommer en lang række trækfugle, som ifølge biologerne vil får det særdeles svært, når byggeriet står klart. På billedet ses en Sanglærke fotograferet på byggeområdet. Illustration: Niels Lyksted.

»Vi vil tiltrække en række arter, som er tilknyttet byer og bynære miljøer, f.eks. tårnfalk, husrødstjert, mursejler og flagermus. Vi vil også tilstræbe, at vibe og sanglærke stadig har mulighed for at yngle på området, hvilket dog kan kræve regulering af færdslen i yngle­tiden,« siger han og peger på, at cirka 6,3 hektar af området bevares som sammenhængende natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som en del af projektplanen er det foreslået, at der afsættes midler til natur som en del af beboernes fællesudgifter, og at disse midler administreres af et naturlaug for bebyggelsen med deltagelse af beboerne. De skal være med til at sikre, at naturen får plads og trives fremadrettet, forklarer Hans Ohrt:

»Det forudsætter selvfølgelig, at de kommende beboere også er indstillet på at bidrage til at fremme byens naturværdier, og at bygherrens nuværende fokus på biodiversitet fastholdes og viderebringes på langt sigt,« siger han.

Det er en politisk beslutning, at Vejlandskvarteret skal bebygges, efter at et tidligere projekt på Strandengen blev opgivet i 2017. Et nyt område blev udpeget, og opgaven lagt i hænderne på Københavns Kommunes byudviklingsselskab, By & Havn, og PensionDanmark.

I forbindelse med offentliggørelsen af vinderprojektet sagde adm. direktør for PensionDanmark Torben Möger Pedersen, at »en effektiv byggeproces betyder, at det vil være til en husleje, som almindelige danskere har råd til at betale, og samtidig vil det give vores medlemmer et fornuftigt langsigtet afkast«.

Hos By & Havn har man i valget af vinderforslaget haft fokus på at »sætte barren højt for, hvordan en storbybebyggelse og den omkringliggende natur kan spille sammen« og kalder det et visionært bud:

»Vejlandskvarteret er gammel losseplads, som i dag har en ringe naturværdi, og i arbejdet med at skubbe naturværdien i en positiv retning kommer vi til at høste mange gode erfaringer med, hvordan fremtidens grønne byer kan bygges,« siger Rita Justesen, chef for Planlægning og Bæredygtighed hos By & Havn.

[box]

Denne artikel hører under PLUS-indholdet på ing.dk og kræver derfor normalt et abonnement.

Artiklen er normalt kun tilgængelig for medlemmer af IDA og andre abonnenter på PLUS.

Tegn abonnement HER.
[/box]

Arkitekt: Naturen får det bedre

Signe Kongebro er partner hos Henning Larsen og stifter af tegnestuens bæredygtighedsafdeling. Hun fastslår, at grundpræmissen er, at der skal bygges 2.000 nye boliger på Fælleden, men at tegnestuen arbejder med et natursyn, hvor natur og by ikke må være modsætninger. Derfor afviser hun heller ikke, at byggeriet vil sætte et uundgåeligt aftryk på den eksisterende natur, men:

»Det er den overskydende natur, når der er bebygget, som vi har en vision om at øge biodiversiteten i. Det kan gøres, fordi området, der skal bygges på, er en tidligere losse­plads og biologisk set har ringe naturværdi. Vi mener helt oprigtigt, at vores masterplanstrategi skaber bedre forudsætninger for at øge natur­værdien i de grønne og ubebyggede områder,« siger hun.

Også Hans Ohrt fastholder, at strategien er at bevare så meget af den eksisterende natur som muligt og samtidig skabe levesteder for nye arter på og omkring bebyggelserne. Han erkender, at det er en kontroversiel, men også ambitiøs udmelding.

Carsten Rahbek mener, at det ikke bare er kontroversielt, men forkert:

»Det er vås hele vejen igennem. Det svarer til at omlægge en våd eng med masser af sanglærker og viber for at lave industriel masseproduktion af slagtehøns og påstå, at de mange fugle er en øgning af biodiversiteten,« siger han.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
28. januar 2020 kl. 12:19

Egne observationer tyder på der er flere fugle i villahaver end i skove. Man ser ikke mange fugle i en skov.

Det er ikke til at se fuglene, der gemmer sig i skoven. På landet er fødegrundlaget til stede, så der er mange redepladser i fredsskovene. Skovbryn fulde af liv og hegn hvor fugle kan gemme sig og rovfugle sider på gren. Artsdiversitet betyder at der er mange forskellige arter. Jeg har boet i vilakvarter nær Hareskoven og bor nu ude på landet nær Lillebælt, det er forskellige dyr disse steder og dyrenes opførsel er forskellig. Det kan nok tilskrives at Hareskoven er blevet en hundelufter-/MTB-skov. Måske derfor fulgene ikke ses i bynær skov.

18
28. januar 2020 kl. 10:35

Hvad er urørt skov ? Mig bekendt har vi kun et par ganske små pletter der kan bære den betegnelse: Suserup, Gadevang og vist nok et sted Herlev ?
Resten er ligesom økonomisk drevne skove også planlagt og tilrettelagt så som Livø m.v. Og: Biodiversiteten skal ikke måles som noget absolut på enhver plet, men i en større kontekst. Det er jo f.eks. direkte vrøvl når nogle påstår, at Urfuglen er udryddet eller truet. Det er den jo kun på Den Jyske Hede der jo i sig selv er menneskeskabt. Urfuglen trives jo f.eks. lige på den anden side Øresund. Den Røde Glente ligeså. Sagen er, at der i Danmark foregår en målrettet skovrejsning til gavn og glæde for både diversiteten og for naturelskere, og at der uden at genere dette formål udmærket kan bygges på gamle lossepladser og opfyldninger. Vi skal jo også være her.

17
28. januar 2020 kl. 09:39

Hvis der ikke blev bygget, så ville der ikke være plads til folk og så ville byen heller ikke vokse.

Det ville være skønt hvis Martin Sørensen eller en af de 10 ja-stemmer kunne pege på en by hvor den taktik virkede.

Man kunne nævne San Francisco som eksempel på det modsatte. De høje indkomster bor i byen til helt absurde huslejer, mens politi og lærere og kontorfolk kører i bus i to timer hver vej for at komme på arbejde. Er det visionen for København?

16
27. januar 2020 kl. 23:12

Er det kun antallet af forskellige arter, eller betyder det også noget hvor mange der er af hver art? Det kan blive nogle spændende diskussioner, som med bæredygtig og vedvarende energi.

15
27. januar 2020 kl. 19:50

Omkring 1800 var skoven ca. 3 % af Danmarks areal. Nu nærmer det sig 20%. Og en stadig større del af skovene bliver liggende som såkaldt "urørt skov" der i øvrigt ikke er særligt søgt af fugle.

Her citeres præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening for at sige at vi i Danmark har ca. 16.000 ha (=160 km^2) urørt skov, hvilket er ca. 0.4% af DKs areal:https://www.dr.dk/nyheder/indland/krise-i-skoven-i-danmark-er-skove-ikke-natur

Mange af vores andre skove er monokultur med enkelte eller kun få træsorter plantet så tæt at det lukker helt af for al andet liv som også skal bruge sollys. En ægte skov er andet end blot træer - der skal også være buske, åbne arealer og anden vegetation som insekterne kan leve i/af (uden insekter - ingen fugle).

Samme monokulturproblem gør sig gældende for store dele af landbruget, så vi har ikke ret meget reel natur tilbage da alt er profitmaksimeret.

14
27. januar 2020 kl. 19:27

Omkring 1800 var skoven ca. 3 % af Danmarks areal. Nu nærmer det sig 20%. Og en stadig større del af skovene bliver liggende som såkaldt "urørt skov" der i øvrigt ikke er særligt søgt af fugle. Så det går jo egentligt rigtig godt.

12
27. januar 2020 kl. 15:13

Ja, der er naturligvis nogle arter der har tilpasset sig at leve sammen med mennesker, men de steder forsvinder jo ikke. Når man snakker biodiversitet så tager man ikke hensyn til enkelte arter, men ser på den samlede mængde og variationen i denne.

Det kan være at de forventer at de nye beboere både har hund, kat, undulater, massvin, kaniner og guldfisk....... Det vil jo give nogle nye arter i området.

10
27. januar 2020 kl. 14:59

Der er intet job der er så specielt at folk ikke kan bo/arbejde på vest siden af København i stedet for øst. Det handler om penge og forfængelighed og ikke meget andet.

Du undervurdere landbruget også for 60år siden det krævede utrolig meget viden både bogligt men især praktisk viden og evnen til at bruge den viden. I dag ved folk en masse om meget lidt og deres almene viden og evne til at omsætte viden til noget fysisk er for en stor del håbløs så vil mere sige at det er dagens skrivebords krigere der ikke har brug for synderligt meget viden

9
27. januar 2020 kl. 13:49

Hvis der ikke blev bygget, så ville der ikke være plads til folk og så ville byen heller ikke vokse. Sagen er at økonomiske interesser trumfer hensynet til naturen

Det er vel strukturelle ændringer i produkltionen der er skyld i det . Vi får stadigt mere specialiserede jobfunktioner, så der kræves stadigt større befolkningskoncentrationer for at have de nødvendige specialister til at udfylde alle funktioner.

I gamle dage var størstedelen af vores produktion landbrugsproduktionen, der ikke krævede særligt mange specialiserede kompentancer. Så dengang boede 80% af befolkningen på landet. Fint med mig hvis vi kan affolke nogle landområder og udlægge til uberørt natur (IKKE til offroad-bike stier, løberuter, vandrestier naturgolfbaner og den slags forlystelsespark aktiviteter).

8
27. januar 2020 kl. 13:47

Der er faktisk vilde dyr der trives dårligt i "urørt natur." Toplærken har det allerbedst i urbaniserede byområder med åbne pladser, uanset Danmarks Naturfredningsforenings påstand om det modsatte forleden i DR.

Ja, der er naturligvis nogle arter der har tilpasset sig at leve sammen med mennesker, men de steder forsvinder jo ikke. Når man snakker biodiversitet så tager man ikke hensyn til enkelte arter, men ser på den samlede mængde og variationen i denne.

7
27. januar 2020 kl. 13:29

Der er faktisk vilde dyr der trives dårligt i "urørt natur." Toplærken har det allerbedst i urbaniserede byområder med åbne pladser, uanset Danmarks Naturfredningsforenings påstand om det modsatte forleden i DR. Gråspurvene ligeledes, og det samme gælder en masse andre vilde arter. Så påstanden om, at byggeri på denne by-overdrevs-grund sammenlagt ikke vil have nogen indvirkning på diversiteten har noget for sig. Nuvel: Arterne bliver nogle andre, men de skal jo også være her. Lad os håbe at ham der TV-kokken ikke igen rejser en useriøs populistisk shit-storm, men holder sig til gryderne.

6
27. januar 2020 kl. 13:26

Det egentlige problem er vel at København vokser med 12.000 beboere hvert eneste år. Og de skal jo bo et sted.

Hvis der ikke blev bygget, så ville der ikke være plads til folk og så ville byen heller ikke vokse. Sagen er at økonomiske interesser trumfer hensynet til naturen, så når der kommer nogen og smider en masse penge på bordet, så har kommunerne meget svært ved at sige nej. Så finder man på en masse undskyldninger for hvorfor det er en god idé at sælge ud.

5
27. januar 2020 kl. 13:15

Det egentlige problem er vel at København vokser med 12.000 beboere hvert eneste år. Og de skal jo bo et sted. Efterhånden løber man tør for gamle industrigrunde og havneområder i København,

De folk der så flytter til København kommer selvfølgelig et sted fra, hvor der så nu står tomme boliger. Hvis man så bare kunne blive enige om planmæssigt at affolke bestemte områder, der så kunne udlægges til uberørt natur.

4
27. januar 2020 kl. 12:57

Det kan godt være at værdien af den nuværende natur er ringe fordi toplaget kun er 10 år gammelt og at man derfor på kort sigt kan øge biodiversiteten ved at beplante områderne mellem bygningerne. På længere sigt giver argumentationen dog ikke mening da den bedste biodiversitet opnås ved blot at efterlade området urørt og lade naturen gå sin gang. Man kan være sikker på at hvis der bliver bygget, så vil de klumper af natur der er tilbage blive holdt nede af gartnere så det bliver ved med at se 'pænt' ud. Løse grene, rådne blade og 'ukrudt' er jo ikke kønt at se på..

1
27. januar 2020 kl. 11:14

"I det vindende projekt udformet af arkitektfirmaet Henning Larsen og rådgivningsvirksomheden MOE står der bl.a., at »med den rette tilgang til planlægningen kan vi endda bidrage aktivt til at øge biodiversiteten«."

Ja, hvis der flytter en masse mennesker dertil, vil der vel blive smidt så meget affald det vil tiltrække fugle, rotter, ræve og andet godt :-)

Undskyld, det var galgenhumor.

Når det er sagt, er det fuldstændigt tåbeligt at bygge på Vejlandskvarteret. Man skulle have holdt fast i det oprindelige projekt, at bygge boliger lige opad metroen (Amager fælled kvarter). I stedet bebygger man et område som vil dele fælleden i 2, og langt fra gode kollektive trafikløsninger, hvilket stimulerer folk til at købe en bil. Håbløst at flytte projektet til Vejlandskvarteret. At bebygge Amager Fælled Kvarteret lige op ad metroen gav miljømæssigt meget mere mening, og desuden en hån mod naturelskere at flytte det til Vejlandskvarteret. Sådan fik politikerne deres hævn over protesterne. Der gik kommunalvalg i sagen, miljøet og naturelskerne fik deres vilje - men tabte alligevel.