Forskere beskylder arkitekt og rådgiver for greenwashing på Amager Fælled
Kan man bygge på en naturgrund og dermed gøre naturen bedre? Det mener arkitekten og rådgiveren, at de kan på et område af Amager Fælled ved København kaldet Vejlandskvarteret. Her skal der om få år stå 2.000 nye boliger klar med tilhørende institutioner.
I det vindende projekt udformet af arkitektfirmaet Henning Larsen og rådgivningsvirksomheden MOE står der bl.a., at »med den rette tilgang til planlægningen kan vi endda bidrage aktivt til at øge biodiversiteten«.
Læs også: Elsker vi naturen til døde? Nu skal nye boliger levere både natur og by
Men flere borgergrupper har peget på, at et sådant byggeri vil få alvorlige konsekvenser for den vilde natur, der allerede eksisterer i området, og som de mener trives der. Det handler blandt andet om et væld af trækfugle og sjældne padder og insekter.
Nye boliger og 5.000 beboere vil derfor presse naturen, siger de og får opbakning fra landets førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet:
»Hvis man bebygger et naturområde med en masse boliger og konverterer det til by, vil det være meget ødelæggende for områdets biodiversitet – det siger al faglig viden, vi har om biodiversitet. Ligefrem at påstå, at det hjælper biodiversiteten at bygge, er himmelråbende naivt og burde føre til selvransagelse om kommunikation hos arkitekter og Københavns Kommune,« siger han.
Midt i biodiversitetskrise
For Carsten Rahbek er det afgørende, at vi erkender, at vi står midt i en biodiversitetskrise, både nationalt og internationalt. Det skyldes primært mangel på plads til naturen. Når man bebygger et af de sidste vilde naturområder i København, vil biodiversiteten derfor med garanti blive forringet.
Derfor er Carsten Rahbek ikke bleg for at kalde projektbeskrivelsen for vaskeægte greenwashing:
»I disse år er der en interesse blandt arkitekter for at skabe lidt mere biodiversitetsindhold i byer end den golde ørken, som byerne ellers kan blive, hvilket er prisværdigt. Men at oversætte det til, at man derved ligefrem hjælper naturen og biodiversitet, er en groteskhed i manglende forståelse for biodiversitet, som jeg ikke kan mindes at have set før i arkitektkredse,« siger han – og bakkes op af Hans Henrik Bruun, lektor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut ved Københavns Universitet:
»Påstanden fra Henning Larsens tegnestue og rådgiverne er helt utroværdig og unødvendig. Det er 100 procent umuligt, at byggeriet vil øge de vilde arters mulighed for udfoldelse. Faktisk har arealet i dag et væsentligt større potentiale for naturudvikling end før,« siger han.
Projektet på Amager Fælled, kaldet ‘Fælledby’, er udformet som tre mindre ‘landsbyer’ med grønne arealer imellem. På projekttegningerne ses træhuse, gadekær og masser af grøn beplantning, og da vinderen blev udråbt 5. december sidste år, beskrev bygherren, By & Havn, projektet som et sted, hvor »københavnere, unge som gamle, kan få mulighed for at bo i et bæredygtigt byggeri, tæt på naturen med moderne gadekær, lokal skole, plejehjem, daginstitution, fælleshuse og et naturformidlingscenter, der kan skabe fællesskab om naturen«.
Rådgiver: Ikke særlig værdifuldt
Hans Ohrt er biolog og senior projektchef hos MOE, der er rådgivende ingeniør på projektet. Han har sammen med en række eksperter stået bag opgørelsen af biodiversiteten og det tilhørende krat i det nordvestlige hjørne af byggeområdet. Han mener grundlæggende ikke, at kvaliteten af naturen på området er særlig værdifuld:
»Faktum er, at hele området blev ‘nulstillet’ i 2010, da der blev lagt en meter ny jord oven på den gamle losseplads, som jo var udgangspunktet. Der er ingen fredede naturtyper derude, og bortset fra nogle få padder har området en lav naturværdi,« siger han.
Derfor mener han også, at det er realistisk at kunne øge biodiversiteten. Det skal blandt andet ske ved at lægge et nyt jordlag på en del af området og etablere attraktive levesteder på og ved bygningerne, f.eks. redekasser til mursejlere:
»Vi vil tiltrække en række arter, som er tilknyttet byer og bynære miljøer, f.eks. tårnfalk, husrødstjert, mursejler og flagermus. Vi vil også tilstræbe, at vibe og sanglærke stadig har mulighed for at yngle på området, hvilket dog kan kræve regulering af færdslen i yngletiden,« siger han og peger på, at cirka 6,3 hektar af området bevares som sammenhængende natur.
Som en del af projektplanen er det foreslået, at der afsættes midler til natur som en del af beboernes fællesudgifter, og at disse midler administreres af et naturlaug for bebyggelsen med deltagelse af beboerne. De skal være med til at sikre, at naturen får plads og trives fremadrettet, forklarer Hans Ohrt:
»Det forudsætter selvfølgelig, at de kommende beboere også er indstillet på at bidrage til at fremme byens naturværdier, og at bygherrens nuværende fokus på biodiversitet fastholdes og viderebringes på langt sigt,« siger han.
Det er en politisk beslutning, at Vejlandskvarteret skal bebygges, efter at et tidligere projekt på Strandengen blev opgivet i 2017. Et nyt område blev udpeget, og opgaven lagt i hænderne på Københavns Kommunes byudviklingsselskab, By & Havn, og PensionDanmark.
I forbindelse med offentliggørelsen af vinderprojektet sagde adm. direktør for PensionDanmark Torben Möger Pedersen, at »en effektiv byggeproces betyder, at det vil være til en husleje, som almindelige danskere har råd til at betale, og samtidig vil det give vores medlemmer et fornuftigt langsigtet afkast«.
Hos By & Havn har man i valget af vinderforslaget haft fokus på at »sætte barren højt for, hvordan en storbybebyggelse og den omkringliggende natur kan spille sammen« og kalder det et visionært bud:
»Vejlandskvarteret er gammel losseplads, som i dag har en ringe naturværdi, og i arbejdet med at skubbe naturværdien i en positiv retning kommer vi til at høste mange gode erfaringer med, hvordan fremtidens grønne byer kan bygges,« siger Rita Justesen, chef for Planlægning og Bæredygtighed hos By & Havn.
[box]
Denne artikel hører under PLUS-indholdet på ing.dk og kræver derfor normalt et abonnement.
Artiklen er normalt kun tilgængelig for medlemmer af IDA og andre abonnenter på PLUS.
Tegn abonnement HER.
[/box]
Arkitekt: Naturen får det bedre
Signe Kongebro er partner hos Henning Larsen og stifter af tegnestuens bæredygtighedsafdeling. Hun fastslår, at grundpræmissen er, at der skal bygges 2.000 nye boliger på Fælleden, men at tegnestuen arbejder med et natursyn, hvor natur og by ikke må være modsætninger. Derfor afviser hun heller ikke, at byggeriet vil sætte et uundgåeligt aftryk på den eksisterende natur, men:
»Det er den overskydende natur, når der er bebygget, som vi har en vision om at øge biodiversiteten i. Det kan gøres, fordi området, der skal bygges på, er en tidligere losseplads og biologisk set har ringe naturværdi. Vi mener helt oprigtigt, at vores masterplanstrategi skaber bedre forudsætninger for at øge naturværdien i de grønne og ubebyggede områder,« siger hun.
Også Hans Ohrt fastholder, at strategien er at bevare så meget af den eksisterende natur som muligt og samtidig skabe levesteder for nye arter på og omkring bebyggelserne. Han erkender, at det er en kontroversiel, men også ambitiøs udmelding.
Carsten Rahbek mener, at det ikke bare er kontroversielt, men forkert:
»Det er vås hele vejen igennem. Det svarer til at omlægge en våd eng med masser af sanglærker og viber for at lave industriel masseproduktion af slagtehøns og påstå, at de mange fugle er en øgning af biodiversiteten,« siger han.
