Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling

Vandværker og rensningsanlæg kan udskyde pumpearbejdet til om natten. Supermarkeders køle- og fryseanlæg kan forskyde deres samlede, store elforbrug mellem en halv og to timer. Og bygninger kan holde varmen i 5-15 timer.

Det er tre eksempler på fleksibelt elforbrug, der kan fungere som virtuelt energilager ved brug af digitale løsninger og styringsmodeller.

Eksemplerne er hentet fra projekter under Cities, som er et stort danskledet forskningsprojekt med 30 deltagere, som siden 2014 har set på, hvordan man kan forudsige, styre og optimere samspillet i fremtidens integrerede energisystem ved brug af avanceret dataanalyse, beslutningsprocesanalyse, planlægning, grafiske informationssystemer og modellering via matematiske og statistiske metoder.

Eksemplerne danner baggrund for, at DTU-professor Henrik Madsen og ledende personer fra flere store danske virksomheder nu hævder, at fleksibelt elforbrug er totalt undervurderet. Ikke mindst på grund af fremskridt inden for digitalisering, IKT og brug af big data, kunstig intelligens og Internet of Things.

»Jeg vurderer, at man i løbet af en tiårs periode kan gøre 50 pct. af elforbruget fleksibelt i forskellige grader – og dermed være med til at sørge for at indpasse de store mængder vedvarende energi, som fremtiden vil bringe. Og tilmed billigere end ved etablering af batterier og andre former for fysisk lagring,« siger han.

Vigtig ny viden

Han anser dette for meget vigtig ny viden, når man skal finde de bedst mulige veje hen til vores klimamål:

»Men det er en afgørende forudsætning for at kunne høste dette potentiale, at energiafgifterne ændres basalt, så der bliver stor forskel for forbrugerne på at anvende fossil eller grøn el og varme. På den måde vil det kunne betale sig for forbrugere af alle slags at gøre deres energi­forbrug fleksibelt,« siger han.

Læs også: Markante fagfolk til politikerne: Her er vejen til smarte energiafgifter

Gruppen mener samtidig, at det danske energisystem er ideelt, når det gælder etablering af den overbygning med intelligens og integration, som er udviklet via Cities-projektet: Vi har allerede en vis integration af el og varme, vi har mange dygtige forsyningsselskaber, virksomheder, kommuner – og der er politisk velvilje både nationalt og lokalt.

At udvikle og indføre en helt ny og meget anderledes afgiftsstruktur er ikke noget, man lige gør ‘overnight’. Derfor forestiller gruppen sig også, at den grove afgiftsmodel skal udvikles og forfines sammen med branchen, myndigheder og afgiftseksperter og at selve transformationen skal ske hen over en tiårs periode.

Samtidig vil man gerne slå et slag for, at myndighederne giver lov til at etablere en frizone af en vis størrelse – for eksempel i regionerne Midt- og Syddanmark – hvor kommuner, forsyningsselskaber og private virksomheder kan teste løsningers og forretningsmodellers potentiale i tilstrækkelig stor skala. Tests, der kan vise de reelle kommercielle perspektiver.

Leder af Danfoss’ eksterne aktiviteter Torben Funder-Kristensen, forklarer, at man via Cities-projektet har erfaret, at når man først kobler styringer og løsninger sammen, så opstår der hurtigt helt nye muligheder for synergier og samarbejder:

»Vi oplever, at danske firmaer og leverandører virkelig presser på for at komme i gang med at udvikle og teste den slags løsninger, fordi de kan se, at andre lande står i præcis samme dilemma, og at der derfor vil være en klar kommerciel fordel i at være først med de smarte, fleksible teknologier,« siger han.

Henrik Madsen tilføjer, at detailplanlægningen af disse nye dynamiske energiafgifter selvfølgelig også skal ske i et samarbejde med alle relevante beslutningstagere – herunder politikere og skatteministeriet.

»Af hensyn til erhvervslivet og en generel udnyttelse af innovationspotentialet er det vigtigt, at vi får mulighed for at færdigudvikle de tekniske og kommercielle løsninger snarest muligt i transformations- eller frizoner,« forklarer han.

Varmepumper til fjernvarmen

Hos AffaldVarme Aarhus, som også er med i gruppen, er man meget interesseret i en sådan frizone, fordi man oplever, at den værdiskabelse, der er i samspillet mellem el og fjernvarme, slet ikke bliver udnyttet:

»Det er meget dyrt at udbygge kapaciteten på eksisterende fjernvarmenet for at kunne rumme nye kunder. Hvis vi i stedet kan sætte benyttelsesgraden op ved at installere et par varmepumper, der kan booste temperaturen i nettet yderst i systemet på de 20-30 koldeste dage, så kan vi spare mange penge på udbygningen,« forklarer forretningsudvikler Adam Brun.

Læs også: Nye afgifter skal fremme dynamisk energiforbrug

Men at realisere sådanne projekter – der vil kunne spare mellem 100 mio. kr. og 1 mia. kr. i anlægsudgifter – kræver både fleksible afgifter, og at man tillader overflytninger rent regnskabsteknisk mellem el- og varmesektorerne:

»Det er vigtigt, at frizoner ikke bliver for små, for så kan der ikke skabes volumen i projekterne. Jeg mener, at vi bør etablere disse zoner på tværs af landet, så der både er store og små byer samt vindmøller og biomasse, der kommer ind fra vest,« forklarer han.

Energinet enig i stort potentiale

Hos Energinet er chefkonsulent Anders Bavnhøj enig i, at der er stort potentiale i fleksibilitet, og at projekterne under Cities har vist nogle interessante resultater:

»Det er positivt, at projekterne – i takt med at vi får mere vind og sol ind i systemet – kan levere fleksibilitet til op- og nedregulering både inden for driftstimen og i døgnet. Det betyder også, at det fleksible forbrug kan bidrage mere til de balancerings­ydelser, som vi i dag typisk får fra el-produktionsanlæg,« siger han.

Om størrelsesordenen af det fleksible forbrug ligger på 50 pct. – som Henrik Madsen anslår – vil Anders Bavnhøj dog ikke kommentere på:

»Der er behov for meget mere viden, før vi kan afdække det totale potentiale. Men vi ved, at det er stort,« siger han.

Ifølge Henrik Madsen er det som nævnt ikke kun i Danmark, man vil have gavn af det nye afgiftssystem:

»Jeg oplever meget stor interesse fra udenlandske kolleger, når jeg fortæller om vores ideer, for flere og flere står med de samme udfordringer med at få gjort energiforbruget fleksibelt« siger han.