Forskere: Astronauters hjerner kan tage alvorlig skade ved Mars-missioner

Illustration: NASA

Spørger man verdens førende rumfartsorganisationer, går der ikke mange år, før de første astronauter tager mod Mars. Men en sådan rejse kommer ikke helt uden risici.

Med manglende tyngdekraft, skadelig stråling, isolation og et fravær af dag og nat udgør rummet nemlig et yderst skadeligt miljø for mennesker. En flyvning til Mars tager omtrent syv måneder hver vej, og selve efterforskningen kan tage flere år. Til sammenligning tager turen til månen omkring tre dage.

Det vil derfor kræve meget mere, både fysisk og mentalt for astronauter end tidligere rejser i rumforskningen.

Det har hele tiden været kendt, at rummets vægtløshed kan have fatale konsekvenser for menneskekroppen i form af blandt andet knogleskørhed, helvedesild, synsforstyrrelser og forstyrret balancesans.

Læs også: Mars-helkopter leder efter fladt område til første tur

Men nu har et nyt studie også set nærmere på, hvordan den manglende tyngdekraft på missioner til Mars kan få en alvorlig negativ indvirkning på astronauternes kognitive færdigheder og følelsesmæssige bevidsthed, skriver The Conversation.

Lå i seng i to måneder

Den nye undersøgelse, der er støttet af den amerikanske rumfartsorganisation NASA, har simuleret rummets vægtløshed ved hjælp af en bestemt type seng.

Her har undersøgelsens 24 deltagere ligget på ryggen med en hældning på 6 grader med hovedet nedad i næsten to måneder, uden at ændre position.

I løbet af de to måneder blev de løbende bedt om at udføre en række kognitive opgaver, der er designet til astronauter, og som afprøver deres evner inden for orientering, hukommelse, reaktionsmønstre og deres følelsesmæssige forståelse for andre.

Forstyrrede ansigtsudtryk

Med tiden skete der en lille, men pålidelig opbremsning i deltagernes kognitive hastighed. De fik desuden sværere ved at læse andre menneskers følelser, når de kiggede på ansigtsudtryk.

Den kognitive ydeevne forblev uændret efter 60 dage, mens evnen til at genkende følelser blev mere og mere forværret. Med tiden blev de mere tilbøjelige til at se ansigtsudtryk som vrede frem for glade eller neutrale.

Læs også: Rumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støv

Det er ifølge forskerne et vigtigt fund, dels fordi missionerne kræver en høj kognitiv ydeevne hos astronauterne, men også fordi de astronauter, der sendes afsted på rummissioner, skal leve sammen på lidt plads og bør være i stand til at aflæse hinandens følelsesmæssige udtryk.

En mulig løsning kunne ifølge undersøgelsen være at træne astronauterne psykologisk inden missionerne og tilbyde psykologisk support under selve missionerne.

Undersøgelsen er udført af forskere fra USA og Tyskland og blev publiceret i tidsskriftet Frontiers in Physiology i sidste uge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I bogen "The Case For Mars" anbefaler han kunstig tyngde ved at spænde et kabel ud mellem rumskibet og 3. rakettrin og lade dem rotere rundt om hinanden på rejsen til Mars. Strålingen er heller ikke så voldsom, at det er et problem.

  • 5
  • 4

Har nogen astronaut taget skade af stråling?

Vi ved fra Hiroshima og Nagasaki, samt et par uheld, at vi skal op på meget høje strålingsdocer før vi tager skade af det, og mig bekendt er ingen astronaut blevet syg af stråling endnu, selv ved +1 år i rummet.

Nu er strålingen på ISS naturligvis langt lavere pga Jordens magnetosfære, end den er på rejser til Mars, men kan vi få nogle reelle tal på problemet?

Stråling nævnes jo altid som super farligt, men er det ikke i virkeligheden.

  • 6
  • 19

Når mit indlæg giver flere 👎 så må man spørge sig selv om nogle her gerne vil have at stråling er et problem?

Normalt vil man jo forvente at det var en positiv ting at noget har vist sig at være et MINDRE problem, end antaget.

Men ikke her.

Her svælger vi i at problematiserer tingene, ofte imod al statistisk og videnskabelige beviser.

  • 4
  • 15
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten