Rapport efter rapport tænder i disse år nye advarselslamper, der advarer mod de perfluorerede stoffer, der findes i alt fra pizzabakker til engangsbestik. I weekenden og næste uge kulminerer interessen blandt forskere i en konference i Helsingør, hvor 180 forskere fra hele verden sætter fokus på, hvad de opfatter som en trussel mod menneskers sundhed.
De seneste seks år har de været afholdt lignende konferencer om perfluorerede stoffer, men aldrig har så mange tilmeldt sig som i år:
»Interessen er enorm, fordi det vælter ind med undersøgelser, der advarer mod de her stoffer. I USA er retssagerne også begyndt at rulle, og folk får millioner i erstatning, fordi der er påvist en klar sammenhæng mellem kræfttilfælde og perfluorerede stoffer i drikkevand. På alle mulige parametre ser de her stoffer bare ud til at være blandt de mest sundhedsskadelige,« siger Xenia Trier, forsker på DTU Fødevareinstituttet og hovedorganisator af konferencen.
Norge har allerede taget konsekvensen af de blinkende advarselslamper og forbudt det polyfluorerede stof PFOA (perfluoroktansyre) fra 1. januar. Forbuddet blev faktisk vedtaget, fordi en dansk undersøgelse viste, at PFOA i gravide kan give overvægtige døtre. Danmark har dog undladt at indføre et forbud og vil hellere arbejde for en regulering på EU-niveau.
Ifølge Xenia Trier er en regulering af stofferne en enorm udfordring, fordi der mangler metoder til at risikovurdere dem og analysere, hvor giftige de er, netop fordi stofferne opfører sig helt anderledes end andre stoffer.
»Vi ser en vifte af faresignaler ved stofferne, så der er overvejelserne om at bruge forsigtighedsprincippet og samtidig udvikle metoder til at risikovurdere de her stoffer, som ikke kan risikovurderes med traditionelle metoder,« siger hun.
Men en lovgivning kræver nøje overvejelser. Eksempelvis kan industrien omgå et forbud ved blot at producere et stof, der bliver nedbrudt til et perfluoreret stof med tiden.
Konferencen om perfluorerede stoffer finder sted fra 27. til den 29. oktober og sætter fokus på alt fra sundhedsrisikoen ved at bruge stofferne til de mulige alternativer.
De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk.
Det bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Deres anvendelser er mange. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander.
Ifølge seniorforsker Urs Berger fra universitetet i Stockholm indtager vi ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, med vores mad.
Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer.
De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning, men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC'er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt.
