menu close Teknologiens Mediehus
Rapport efter rapport tænder i disse år nye advarselslamper, der advarer mod de perfluorerede stoffer, der findes i alt fra pizzabakker til engangsbestik. I weekenden og næste uge kulminerer interessen blandt forskere i en konference i Helsingør, hvor 180 forskere fra hele verden sætter fokus på, hvad de opfatter som en trussel mod menneskers sundhed.
De seneste seks år har de været afholdt lignende konferencer om perfluorerede stoffer, men aldrig har så mange tilmeldt sig som i år:
»Interessen er enorm, fordi det vælter ind med undersøgelser, der advarer mod de her stoffer. I USA er retssagerne også begyndt at rulle, og folk får millioner i erstatning, fordi der er påvist en klar sammenhæng mellem kræfttilfælde og perfluorerede stoffer i drikkevand. På alle mulige parametre ser de her stoffer bare ud til at være blandt de mest sundhedsskadelige,« siger Xenia Trier, forsker på DTU Fødevareinstituttet og hovedorganisator af konferencen.
Norge har allerede taget konsekvensen af de blinkende advarselslamper og forbudt det polyfluorerede stof PFOA (perfluoroktansyre) fra 1. januar. Forbuddet blev faktisk vedtaget, fordi en dansk undersøgelse viste, at PFOA i gravide kan give overvægtige døtre. Danmark har dog undladt at indføre et forbud og vil hellere arbejde for en regulering på EU-niveau.
Ifølge Xenia Trier er en regulering af stofferne en enorm udfordring, fordi der mangler metoder til at risikovurdere dem og analysere, hvor giftige de er, netop fordi stofferne opfører sig helt anderledes end andre stoffer.
»Vi ser en vifte af faresignaler ved stofferne, så der er overvejelserne om at bruge forsigtighedsprincippet og samtidig udvikle metoder til at risikovurdere de her stoffer, som ikke kan risikovurderes med traditionelle metoder,« siger hun.
Men en lovgivning kræver nøje overvejelser. Eksempelvis kan industrien omgå et forbud ved blot at producere et stof, der bliver nedbrudt til et perfluoreret stof med tiden.
Konferencen om perfluorerede stoffer finder sted fra 27. til den 29. oktober og sætter fokus på alt fra sundhedsrisikoen ved at bruge stofferne til de mulige alternativer.
De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk.
Det bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Deres anvendelser er mange. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander.
Ifølge seniorforsker Urs Berger fra universitetet i Stockholm indtager vi ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, med vores mad.
Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer.
De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning, men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC'er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt.
"Vi ser en vifte af faresignaler ved stofferne, så der er overvejelserne om at bruge forsigtighedsprincippet og samtidig udvikle metoder til at risikovurdere de her stoffer, som ikke kan risikovurderes med traditionelle metoder"
Hvorfor kan stofferne ikke risikovurderes med traditionelle metoder? Skyldes det svagheder i metoderne?
Er der snart flere stoffer tilbage som er uden "risiko"?
Hvis vi anstiller den hypotese, at alle stoffer er giftige i en eller anden grad, så vil vi altid kunne finde ét stof som er giftigere end alle andre. Når det så forbydes, så bliver det "næstgiftigste" det giftigste, og så kan det forbydes, etc.
Altså havregryn er også sygt farligt (vis man indtager 8 KG om dagen)
Nej man skal ikke spøge med ting og de nye metoder der bliver opfundet
men nu er jeg af den årgang som har været barn i 70 og 80 vis man læser alt og tager det for gode vare
Så skal ca 88 % af alle være døde eller tæt på
på den anden side er det ,, Nu mystisk at der næsten hver dag bliver flere og flere syge for hver ny teori der kommer frem
Måske hænger det sammen med vi får så meget nyt måleudstyr
Men fakta er jeg har sovet i en seng da jeg var barn der i dag skulle behandles af en kemi fabrik , vis den skulle smides ud
jeg har gået 9 år i en skole der for 1 år siden viste sig at være bygget af 80% asbest og andre ting der i dag er yderst giftige ,og det er nok rigtigt ,
Jeg kunne også få stød af min pc lige nu og skulle så være meget forsigtig de næste 24 timer
JEG beklager min dårlige form for humor
Men vores liv er sku for kort til at bruge 5 timer om dagen på at høre om dårlige ting
Tænk positivt . Lev med omtanke .Pas på i trafikken OG lev livet
God weekend
Men der strømmer jo underlige ting, i sjove farver ud af dit hoved, på dit profilbillede, så er du helt sikker på du ikke har taget skade ;)
// parafrase slut.
Og dobbelt-beklager også hér den dårlige humor, for den hører ikke hjemme hvor alle bare vil det bedste for sine medmennesker, deriblandt træffe til- og fravalg på kemi i hverdagen, udfra den viden som ligger for dagen netop nu, uanfægtet en mulig fremtidig blåstempling eller ej.
Claus Wøbbe:
Det skyldes nok det er en anden type stoffer.
Det er fordi giftvirkningen først optræder efter flere år, måske årtier.
Normalt virker en gift ved at musen dør efter af at have spist en bestemt mængde gift.