Forskere: Alger er fremtidens biofabrikker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Forskere: Alger er fremtidens biofabrikker

Forskere og virksomheder verden over arbejder i disse år intenst på at gøre alger til en væsentlig kilde til ingredienser i blandt andet fødevarer, medicin, kosmetik, plastic, tekstil, foder og bioenergi.

Tidligere har algeforskere fokuseret ensidigt på at udvinde netop bioenergi af forskellige typer tang, men i dag ser de ethanol og biogas som restprodukter, der nok skal udvindes – men først efter at andre og mere værdifulde komponenter er udvundet:

»For omkring fem år siden begyndte man for alvor at forske i tang igen. Og nu begynder der at komme resultater hjem på optimering af ekstraktion af forskellige højværdistoffer. I de nye og kommende projekter tror jeg, vi vil se flere og mere spændende resultater,« siger Susan Holdt, der forsker i blandt andet bioaktive stoffer i alger på DTU Fødevareinstituttet.

Fra mono- til multiekstraktion

Selve raffineringen af algernes indholdsstoffer minder om de metoder, man bruger inden for landbaserede planter. De bioaktive stoffer i algerne kan løsnes med opvarmet vand og enzymer. Og mikroorganismer kan omdanne disse stoffer til andre stoffer.

En af udfordringerne inden for raffinering af alger er imidlertid at udvikle metoder, hvormed man kan udvinde ét højværdiprodukt fra algebiomassen uden at ødelæge de resterende højværdiprodukter i processen – så man altså kan udvinde det ene produkt efter det andet.

»De projekter, der er kommet resultater på indtil videre, handler om at udvinde relativt få produkter fra algerne. Men nu går udviklingen i forskningen i retning af at udvinde flere og flere højværdiprodukter fra den samme biomasse,« siger Annette Bruhn, der forsker i marin økologi ved Aarhus Universitet.

Et af de projekter er det danske MAB3, hvor 12 partnere – blandt andre Aarhus Universitet, DTU og ingeniørvirksomheden Orbicon – i tre år har arbejdet på at udvikle forretningsmodeller og metoder til dyrkning, forbehandling, opbevaring og simpel bioraffinering af makroalgearterne sukkertang og fingertang.

De to arter rummer blandt andet komplekse sukkermolekyler, som kan bruges til at producere plastic eller som komponenter i medicin. De rummer desuden proteiner, antioxidanter, pigmenter, fedtsyrer, vitaminer, mineraler og andre biokemikalier, der kan bruges som for eksempel konsistensmidler i fødevarer.

»Man kan altid lave biogas og gødning. Men algerne kan også lave mange, mange andre ting. Og hvis vi høster dem på det rigtige tidspunkt, så kan vi lave en hel portefølje af produkter ud fra den samme biomasse,« siger Anne-Belinda Bjerre, der forsker i bioraffinering på Teknologisk Institut, og deltager i MAB3-projektet, som i øvrigt i øjeblikket søger penge til fortsættelsen MAB4, hvis formål vil være netop at udvinde mange forskellige højværdiprodukter enkeltvis fra den samme algebiomasse.

Storskalaproduktion et stykke væk

En økonomisk bæredygtig storskalaproduktion af makroalger i Danmark ligger dog et stykke ude i fremtiden, lyder vurderingen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon, som har studeret forretningspotentialet for sukkertang i Danmark:

»Det forretningsmæssige potentiale i at producere rigtig store mængder af tang i Danmark er til stede. Men hvis du kom til mig med 100 millioner i morgen, så ville jeg nok sige: ‘Det lyder rigtig spændende, men jeg tror, du skal slå koldt vand i blodet; vente 5-10 år og se, hvordan man får udviklet produktionsmetoderne’,« siger Per Andersen, biolog og seniorrådgiver i Orbicon.

For ham at se vil tangdyrkning blive særlig interessant, hvis man formår at kombinere alger, muslinger og fisk i ét havbrug. De forskellige arter er nemlig klar til at blive høstet på forskellige tidspunkter af året.

Mens algerevolutionen endnu er på tegnebrættet i Danmark, så er asiaterne imidlertid i fuld gang med produktionen.

»Kina og Japan har været fremme på dyrkningsdelen i mange år. De er længere fremme, end vi er, inden for bioraffinering. Men nu har jeg været derude nogle gange, og det er lidt svært at blive klog på dem,« siger Susan Holdt og fortsætter:

»Hvor meget af det, der er multiekstraktion, er jeg for eksempel ikke sikker på. For det er svært at finde deres resultater i litteraturen. De gør det bare. Og når de endelig publicerer noget, så gør de det på kinesisk. De behøver ikke at fortælle alle andre om, hvad de går og laver.«

Emner : Planter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Arrh Poul, så har du da vist nejhatten på her til morgen!

Artiklen beskriver jo netop hvor svært DET NYE med seriel høst af højværdiprodukter er - ikke at pille enkelte stoffer ud og så smide resten væk.
Ingrediensproduktion til f eks tykning af saucer (agar, carageenan) er old news. Det samme er anvendelse til skønhedsprodukter o m a. Men det ved artiklens medvirkende uden tvivl...

Du og alle andre kan læse en populær gennemgang af de mange fantastiske egenskaber i makroalger af Danmarks fremmeste alge ekspert Ole Mouritzen her, og samtidig overveje om vi er ved at begå samme fejl med tang som med biobrændsel - at (mis)bruge vigtige planter til andre formål end FØDE...

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/t...
Venligst
Jørgen Pedersen

  • 3
  • 0